WorkWithUs
close-button
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Ledige job hos Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød i Allerød Kommune

Antal ledige jobs
8

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Kontorchef til Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed

Allerød

Vil du stå i spidsen for et kontor med et stort samfundsmæssigt ansvar? Vil du arbejde med beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur for at styrke Danmarks robusthed over for kriser? Så er dette stillingen for dig.

Styrelsen for Samfundssikkerhed søger en kontorchef, der kan stå i spidsen for kontoret Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed. Vi er en styrelse i udvikling, og du bliver en central del af arbejdet med at styrke samfundets robusthed.

Din hverdag hos os
Som kontorchef får du det overordnede ansvar for et kontor med tre fagligt stærke teams, der tilsammen udgør en hjørnesten i styrelsens arbejde med samfundssikkerhed. Du skal lede og udvikle medarbejdere, prioritere opgaver og sikre kvalitet og fremdrift i en portefølje, der spænder fra beredskabsplanlægning til forsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Du får ansvaret for at udvikle og omsætte strategiske målsætninger til konkrete indsatser, og du vil spille en central rolle i implementeringen af CER-direktivet. Samtidig skal du understøtte direktionens arbejde og koordinere med departementet og andre myndigheder, sektorer og samarbejdspartnere for at sikre et stærkt, sammenhængende nationalt beredskab.

Medarbejdergruppen er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og viljen til samarbejde på tværs. Som leder skal du sætte retning, skabe overblik, sikre fremdrift og bidrage til en kultur præget af tillid, trivsel og faglig stolthed.

Om dig
Vi søger en profil med ledelseserfaring og erfaring fra centraladministrationen, der er nærværende og tilgængelig i det daglige arbejde. Du skal have blik for helheden, evnen til at samarbejde og skabe struktur og fremdrift i en kompleks organisation. Du formår at skabe resultater i en politisk ledet virkelighed og kan navigere tillidsvækkende i de mange samarbejder, som jobbet indebærer. Både på skrift og i tale er du en sikker og tydelig kommunikator.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Har erfaring med ledelse af medarbejdere og motiveres af at skabe faglige miljøer med høj trivsel og kvalitet.
  • Kan arbejde strategisk, struktureret og sikre fremdrift i komplekse processer.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan begå dig på tværs af sektorer og interessenter.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan omsætte komplekse emner til klare beslutningsoplæg.
  • Det er en fordel, hvis du har indsigt i beredskab, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur eller beslægtede områder.
Vi lægger vægt på, at du kan agere sikkert, kompetent og med overblik i en travl og omskiftelig hverdag.
Vi forestiller os, at du har en naturlig autoritet, er tillidsskabende og motiveres af at lede og udvikle både mennesker og faglighed.

Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt. Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Arbejdsstedet er i Birkerød. Her sidder vi i lyse kontorer i nyrenoverede faciliteter. Vi har god kaffe, danskvand i hanerne, gratis parkeringspladser, kort afstand til S-toget, fine træningsfaciliteter og en god frokostordning. Der vil, fra tid til anden, være behov for at arbejde fra vores anden lokation på Østerbro.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 1. december 2025. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbeviser. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt vicedirektør Henrik Findahl Brodersen på mobil 30 37 45 19.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Seniorrådgiver for Cyberkrisestyring og beredskabsplanlægning i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Allerød

Vil du være med til at udvikle og koordinere Danmarks krisestyring inden for cybersikkerhed og samfundsvigtige funktioner? Har du erfaring med beredskabsplanlægning og praktisk krisestyring – og forstår du sammenhængen mellem fysisk sikkerhed, it-sikkerhed og national robusthed? Så er det dig, vi søger som vores nye seniorrådgiver.

Om stillingen
I Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) søger vi en erfaren og strategisk stærk seniorrådgiver, der kan bidrage til at styrke det nationale beredskab, udvikle cyberkrisestyringskapaciteten og sikre sammenhæng mellem planlægning, øvelser og operationel indsats. Du bliver en central del af den danske indsats i forhold til NIS2-direktivets og CER-direktivets krav til cybersikkerhed og beredskab. Heri får du ansvar for at udarbejde og vedligeholde relevante beredskabsplaner og procedurer, der understøtter CSIRT’s (Danmarks nationale enhed for håndtering af cyberhændelser) samarbejde med den Nationale Operative Stab (NOST) og det samlede nationale krisestyringsberedskab.

Din hverdag
Du vil arbejde tæt sammen med CSIRT, NOST, tekniske eksperter og øvrige myndigheder og være med til at omsætte styrelsens strategiske prioriteringer til virkelighed. Som seniorrådgiver får du en central rolle i at sikre sammenhæng og fremdrift i styrelsens arbejde med beredskab og krisestyring – både nationalt og i europæisk sammenhæng.

Du vil bl.a. have ansvar for at:

  • videreudvikle nationale krisestyringsplaner relateret til cybersikkerhed i henhold til NIS2, CER og NOST
  • udarbejde og implementere tilhørende procedurer og arbejdsgange for operationel beredskabsindsats
  • planlægge, afholde og evaluere krisestyringsøvelser – nationalt og med internationale partnere
  • repræsentere Danmark i det europæiske CyCLONe-samarbejde og bidrage til EU’s koordinerede indsats ved cybersikkerhedshændelser
  • koordinere med ENISA og følge op på europæiske tiltag og krav på området
  • samarbejde med nationale myndigheder, sektorer og internationale fora om beredskab og krisestyring
  • sikre sammenhæng mellem fysisk sikkerhed, it-sikkerhed og national sikkerhed i bred forstand
  • forestå planlægning og gennemførslen af nationale og internationale cyberøvelser.
Du vil bl.a. få mulighed for at:

  • forme udviklingen af Danmarks nationale krisestyringskapacitet på cybersikkerhedsområdet
  • bidrage til at sikre samfundets robusthed i samarbejde med relevante nationale og europæiske aktører
  • arbejde i spændingsfeltet mellem faglighed, forvaltning og politik – med stor selvstændighed
  • være en del af en styrelse, hvor cybersikkerhed, beredskab og krisestyring tænkes sammen.
Om dig
Vi søger en strategisk tænkende og handlekraftig profil med solid erfaring inden for krisestyring og beredskabsplanlægning – og med sans for nationale såvel som europæiske samarbejdsflader. Vi ser gerne, at du har en akademisk uddannelse, men dette er ikke et krav.

Vi forventer, at du har:

  • praktisk erfaring med krisestyring, beredskabsplanlægning og cyberøvelser, gerne i en offentlig myndighed eller større organisation
  • stærk forståelse for NIS2-direktivet og CER-direktivet – og hvordan de spiller sammen med beredskab og cybersikkerhed
  • kendskab til, og gerne erfaring med, samarbejde i og omkring ENISA
  • erfaring med EU-samarbejde og deltagelse i internationale netværk og kriseøvelser
  • god forståelse for både fysisk sikkerhed og it-sikkerhed – og evne til at forbinde disse i planlægning og praksis
  • erfaring med kriseprocedurer samt governance - og øvelser er en fordel
  • kendskab til NOST og nationale beredskabsstrukturer - men det er ikke et krav
  • stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Derudover forventer vi, at du har pionerånd og synes, at det er spændende at opbygge nyt, og du motiveres af at arbejde med beskyttelsen af Danmark.

Om styrelsen
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.

Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdsstedet er enten på Holsteinsgade 63, 2100 København Ø eller Datavej 20, 3460 Birkerød, med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Morten Sanderhus på telefon: 79 59 87 74.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. december 2025.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

IT- medarbejdere/-konsulenter til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Allerød

Har du lyst til at arbejde med intern IT i hjertet af Danmarks nye Styrelsen for Samfundssikkerhed? Kontoret Styring og intern service søger lige nu en til to kolleger til stillingen som IT-konsulent/-medarbejder.

Det bliver din hverdag
Du bliver en del af kontoret for Styring og intern service. Her varetages opgaver inden for IT, intern sikkerhed, HR, økonomi og Facility management. En del af de væsentligste opgaver i kontoret er at sikre et godt og velfungerende fundament for, at vores kolleger rundt om i styrelsen kan løse deres opgaver, der alle bidrager til at styrke Danmarks samfundssikkerhed. Vi er ca. 20 medarbejdere i kontoret foruden to studerende og en kontorchef.

Som IT-konsulent/-medarbejder i Styrelsen for Samfundssikkerhed får du en central rolle i at udvikle og understøtte styrelsens IT-løsninger og dine kolleger. Det betyder en bred kontaktflade til medarbejderne i styrelsen, hvilket også giver mulighed for at komme tæt på vores fagområder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • sikre den generelle IT-drift i styrelsen, fx udarbejdelse og vedligeholdelse af diverse dokumentation og procesbeskrivelser
  • varetage samarbejdet mellem styrelsen og vores primære driftsleverandør Statens IT
  • deltage som IT-repræsentant i projekter i samarbejde med styrelsens øvrige fagområder
  • hjælpe dine kolleger med forskellige former for IT-support.
Når tiden tillader det, vil der også være mulighed for at deltage i løsningen af andre opgaver i kontoret, herunder bl.a. at understøtte arbejdet med it- og informationssikkerhed.

Om dig
Du kan arbejde selvstændigt og sørge for, at alle opgaver – store som små – bliver fulgt til dørs. Det er vigtigt for os, at du kan løse problemer og udfordringer fleksibelt, at du er servicemindet og at du både trives med at tage ansvar og er god til at samarbejde.

Da du vil få en vigtig rolle i at skulle sikre ensartede og effektive processer og arbejdsgange på IT-området, ser vi gerne, at du kender vigtigheden i detaljen, er nysgerrig og undersøgende i din fremgangsmåde samt at du er udadvendt og med et smil på læben.

Din uddannelse er ikke det vigtigste, så længe du trives med at tage ansvar og har gå-på mod. Du vil få mulighed for at være med til at definere dele af indholdet i dine opgaver. Har du erfaring med EDSH, herunder teknisk opsætning, er det et plus, men ikke et krav.

Det tilbyder vi dig
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om styrelsen
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.

Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere fordelt på to lokationer henholdsvis i Birkerød og på Østerbro.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdsstedet vil primært være enten på vores lokation i Birkerød eller på Østerbro. Du må dog forvente, at du til tider også skal arbejde på den lokation, du ikke er primært tilknyttet.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-konsulent Claus Hatting Krogsgaard på mail: CHK@samsik.dk eller telefon: 29 42 64 65 eller IT-projektleder Camilla Boest på mail: cab@samsik.dk eller telefon: 23 48 59 42.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. december 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Compliancemedarbejder til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Allerød

Har du lyst til at arbejde med intern compliance i hjertet af Danmarks nye Styrelsen for Samfundssikkerhed? Kontoret Styring og intern service søger lige nu en til to kolleger til arbejdet med at fastholde overblik og sikre styrelsens efterlevelse af gældende sikkerhedskrav.

Det bliver din hverdag
Som compliancemedarbejder i Styrelsen for Samfundssikkerhed får du en central rolle i arbejdet med at vedligeholde overblik over alle de mange relevante sikkerhedskrav og anvisninger i lovgivning, sikkerhedsstandarder og bedste praksis samt understøttelsen af, at styrelsen efterlever kravene.

Du får en varieret hverdag med opgaver, der bl.a. vil omfatte:

  • Udvikling og vedligeholdelse af værktøjer og processer som effektivt kan sikre, at vi til enhver tid har det fulde overblik over vores efterlevelse af de mange og ofte komplekse krav og regler på området
  • samarbejde og kommunikation med eksterne aktører, blandt andet i forbindelse med tilsyn, afrapporteringer osv. vedrørende styrelsens interne sikkerhedsarbejde
  • løbende rådgivning, vejledning og kvalitetssikring internt i styrelsen om gældende ret på sikkerhedsområdet, bl.a. vedrørende implementeringen af krav til informationssikkerhed og databeskyttelse i politikker, processer, kontrakter mv.
  • bidrag til den løbende kompetenceudvikling om sikkerhedsmæssigt korrekt og hensigtsmæssig adfærd og opgaveløsning internt i styrelsen
  • medvirken til at vedligeholde og løbende videreudvikle styrelsens sikkerhedsdokumentation i overensstemmelse med relevante krav og standarder, bl.a. informationssikkerheds­standarderne i ISO27000-serien.
Du bliver en del af kontoret Styring og intern service, som – ud over sikkerhed – favner IT, økonomi, HR og Facility Management. Vi er ca. 20 medarbejdere i kontoret foruden to studerende og en kontorchef.

Om dig
Vi leder efter en kollega, der både kan bidrage med solid faglighed, og som trives i en rolle, hvor samarbejde og koordinering er i centrum. Du vil få en vigtig rolle i arbejdet med at samle trådene, og vi ser derfor gerne, at du både har blik for detaljen og evner at overskue det samlede billede. For at lykkes i stillingen vil det være en fordel, at du:

  • Har en akademisk baggrund og gerne solid praktisk erfaring fra arbejde med informationssikkerhed
  • har en veludviklet procesforståelse og evne til at holde struktur og overblik
  • formår at omsætte formelle regler og krav til operationelle løsninger, som passer til organisationens behov
  • hurtigt kan sætte dig ind i både organisatoriske og tekniske forhold
  • kan inkorporere hensynet til såvel det aktuelle risikobillede som den sikkerhedspolitiske dagsorden
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret både på egen hånd og i samarbejdet med interne eksterne ressourcer
  • kan formidle klart og målrettet både i skrift og tale
  • motiveres af at følge bolden helt i mål, både når det handler om udviklings- og driftsopgaver.
Det tilbyder vi dig
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om styrelsen
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.

Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere fordelt på to lokationer henholdsvis I Birkerød og på Østerbro.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdsstedet kan både være på Østerbro og i Birkerød.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte informationssikkerhedskoordinator Mads Jespersen på mail: jsp@samsik.dk eller telefon: 29 63 70 53.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. december 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Regnskabsmedarbejder til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Allerød

Vil du være med til at styrke regnskabsområdet i en styrelse, der arbejder for at gøre Danmark mere modstandsdygtig overfor kriser? Så er dette stillingen for dig.

Om stillingen
Du bliver en del af kontoret Styring og intern service, som – ud over økonomi – favner IT, sikkerhed, HR, og Facility Management. Vi er ca. 20 medarbejdere i kontoret foruden to studerende og en kontorchef. På økonomiområdet er vi fem medarbejdere og to studerende. Vi varetager en central funktion i styrelsen, og vi har en uformel tone og tæt sparring i det daglige. Vi mangler en dedikeret medarbejder til regnskabsopgaverne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige økonomimedarbejdere, som vil være vigtige sparringspartnere i hverdagen. Du får det primære ansvar for driften af styrelsens regnskab, og du skal derfor have mindst tre års erfaring med regnskabsopgaver i en lignende rolle.

Du får bl.a. ansvar for:

  • behandling af fakturaer, rejseafregninger og udlæg
  • løbende afstemning og controlling
  • vedligeholdelse af regnskabsstruktur og kontoplan
  • bidrag til årsrapport og regnskabsafslutning
  • regnskabsmæssig håndtering af styrelsens tilskudsordninger
  • systemadministration af økonomisystemer og øvrige administrative platforme.
Om dig
Du er grundig, struktureret og har det bedst, når der er styr på detaljerne. Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs – og du trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden og ikke er bange for at spørge eller dele viden.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende rolle
  • har regnskabsforståelse og indsigt i Statens regnskabsprocesser og -regler
  • er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
  • er god til at holde overblik over opgaver og deadlines
  • har eventuel erfaring med tilskudsadministration
  • trives i samarbejde og er god til at sparre med dine kolleger
  • har en uformel og positiv tilgang til samarbejdet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med statens systemer som Indfak/SDI, RejsUd, SBRL, Navision Stat. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang, hvis du ikke har erfaring med dem alle endnu.

Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Du får en hverdag, hvor det faglige og det sociale går hånd i hånd. Vi går op i at skabe en god stemning – og vi tror på, at det smitter af på både arbejdsglæde og resultater. Som en del af kontoret får du stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg – både på opgaverne og på den måde, vi løser dem på.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Datavej 20, 3460 Birkerød. Vi sidder i lyse kontorer i vores nyrenoverede faciliteter i Birkerød. Vi har god kaffe, danskvand i hanerne, gratis parkeringspladser, kort afstand til S-toget, fine træningsfaciliteter og en god frokostordning. Herudover prioriterer vi vores sociale fællesskab højt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Line Olsen på telefon: 21 60 18 80.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 14. december 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Styrelsen for Samfundssikkerhed søger erfaren AC-generalist til arbejdet med CER-direktivet og kritisk infrastruktur

Allerød

Trives du med komplekse opgaver, og vil du være med til at styrke Danmarks robusthed over for kriser og bidrage til, at vores kritiske infrastruktur er beskyttet og velfungerende? Så er du måske vores nye kollega til Beredskab og forsyningssikkerhed.

Velkommen til
I kontoret for Beredskab og forsyningssikkerhed arbejder vi med tre kerneområder, som har afgørende betydning for samfundets robusthed: Beredskabsplanlægning og krisestyring, forsyningssikkerhed samt kritisk infrastruktur og CER-direktivet. Kontoret består af ca. 23 medarbejdere.

Dette bliver din hverdag
Du bliver en del af teamet for kritisk infrastruktur og CER-direktivet, hvor vi har tre hovedopgaver:

  • implementering af CER-direktivet, vejledning og tværministeriel koordination af tiltag og hændelser
  • varetagelse af rollen som kompetent myndighed for den offentlige forvaltning i henhold til CER-direktivet herunder vejledning, hændelseshåndtering og intern koordinering
  • at sætte rammerne for, hvordan vi beskytter og styrker kritiske infrastrukturer på tværs af sektorer.
Vi er et lille team under opbygning. Teamet er præget af høj faglig dygtighed, engagement og venlig hjælpsomhed.

Dine opgaver kan bl.a. være at:

  • bidrage til vejledende tiltag, analyser og koordination ift. CER-direktivet på tværs af sektorer
  • koordinere og deltage i SAMSIKs opgaveløsning ift. sektoren offentlig forvaltning
  • støtte statslige myndigheder i deres efterlevelse af CER-direktivet
  • kortlægge og analysere kritisk infrastruktur i Danmark samt vurdere sårbarheder og afhængigheder
  • bidrage til samarbejder om beskyttelse af kritisk infrastruktur, screening under Investeringsscreeningsloven samt til løsning af projekt- og udviklingsopgaver.
Derudover kan dine opgaver også omfatte klassisk sagsbehandling så som udarbejdelse af beslutningsoplæg, notater og analyser til styrelsens ledelse, besvarelse af borgerhenvendelser, aktindsigter, besvarelse af tværministerielle høringer mv.

Det leder vi efter
Du har en relevant akademisk baggrund og gerne flere års erfaring fra en politisk styret organisation som centraladministrationen, en styrelse eller lignende.

Derudover forventer vi, at du:

  • har interesse for, og gerne erfaring med, implementering og efterfølgende anvendelse af EU-direktiver eller anden regulering
  • kan arbejde struktureret og sikre fremdrift i komplekse processer
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og har erfaring med f.eks. udarbejdelse af notater, vejledninger samt at udføre faglige oplæg og have dialog med eksterne parter
  • har gode samarbejdsevner og kan indgå i dialog med mange forskellige interessenter, især hvor holdninger ligger langt fra hinanden
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives i teamarbejde og tværgående processer
  • finder energi i at være i en ny styrelse og et team under opbygning hvor ”vi plejer at..” endnu ikke er en del af vores ordforråd og vi hjælper hinanden i stort og småt.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kritisk infrastruktur, risikovurdering eller beredskab – men det er ikke en forudsætning.

Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om styrelsen
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Datavej 20, 3460 Birkerød. Vi sidder i lyse kontorer i vores nyrenoverede faciliteter i Birkerød. Vi har god kaffe, danskvand i hanerne, gratis parkeringspladser, kort afstand til S-toget, fine træningsfaciliteter og en god frokostordning. Herudover prioriterer vi vores sociale fællesskab højt.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag d. 25. november 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Christian Friis på telefon: 2160 2435 eller teamleder Maximilian Ritzl på telefon: 6135 6821.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Byggeteknisk profil til Trusselsvurderinger og Civilbeskyttelse i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK)

Allerød

Har du interesse for og eventuelt erfaring med beskyttelsesrumsområdet? Ønsker du at blive del af en styrelse med højt specialiserede og engagerede kollegaer og en arbejdsplads som er i tæt dialog med samarbejdspartnere inden for staten, regioner, kommuner og med private aktører og borgere om samfundssikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvor vi søger flere kræfter til at gøre Danmark bedre rustet til at imødegå fremtidens kriser.

Om opgaverne
Den sikkerhedspolitiske udvikling og forventningerne om flere og mere voldsomme vejrhændelser de kommende år betyder, at Danmark står over for et historisk komplekst og alvorligt risiko- og trusselsbillede. Styrelsen for Samfundssikkerhed hjælper det danske samfund med at blive godt rustet til at imødegå de kriser og ekstraordinære hændelser, der vil ramme i fremtiden.

I Kontor for Trusselsvurdering og Civilbeskyttelse arbejder vi hver dag for at styrke Danmarks sikkerhed. Det gør vi gennem bl.a. udarbejdelse af det nationale risikobillede, trusselsvurderinger på cyberområdet samt nationale sårbarhedsanalyser. Derudover varetager vi en række højtprioriterede opgaver inden for bl.a. nationale og internationale krisestyringsøvelser, NATO’s civile beredskabsplanlægning samt beskyttelsesrum.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har der været et stigende fokus på det danske beskyttelsesrumsberedskab, og vi søger derfor nu en kollega med en byggefaglig baggrund, som kan bringe nye kompetencer til kontoret.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte gennemgang og opdatering af byggetekniske reglementer for beskyttelsesrum samt rådgivning og vejledning omkring beskyttelsesrum. Du vil indgå i et team af medarbejdere, som med forskellige baggrund beskæftiger sig med beskyttelsesrum, ligesom du kan forvente et tæt samarbejde med bl.a. kommuner og kommunale redningsberedskaber.

Trods mange forskelligartede opgaver og travlhed i kontoret tilstræber vi fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at udvikle dine egne kompetencer. Vi lægger vægt på balance mellem arbejds- og privatliv, og der er bl.a. mulighed for hjemmearbejde, som fastlægges i dialog med din nærmeste leder.

Om dig
Du har en byggefaglig uddannelse som eksempelvis ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Da stillingen stiller store krav til selvstændighed og faglig tyngde, leder vi efter en kollega med erfaring fra tidligere relevante stillinger. Du skal derudover være i stand til at formidle byggetekniske forhold til både kollegaer og en ledelse, der ikke har den samme uddannelsesmæssige baggrund.

Styrelsen for Samfundssikkerhed er en beredskabsorganisation, og der kan opleves perioder med spidsbelastning. Det er derfor også en fordel, hvis du er vant til at arbejde i en omskiftelig hverdag og har en proaktiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.

Derudover ser vi gerne, at du opfylder et eller flere af følgende kompetencer:

  • du har analytisk sans
  • du har erfaring med at skrive sags- og beslutningsoplæg og kan anskueliggøre komplekse problemstillinger
  • du trives med mange samarbejdspartnere og er god til at skabe og fastholde netværk
  • du arbejder resultatorienteret og struktureret
  • du kan udvise fleksibilitet.
Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet vil være Datavej 20, 3460 Birkerød.

Opstart snarest muligt.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 23. november 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Susanne Klint Poulsen på telefon: 61503880 eller kontorchef Johan Zilmer-Bülow på mail brs-jpzb@brs.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød

Sagsbehandler til Trusselsvurderinger og Civilbeskyttelse i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK)

Allerød

Har du interesse for og erfaringer med beredskab, samfundssikkerhed, risici og trusler? Ønsker du at blive del af en styrelse med højt specialiserede og engagerede kollegaer og en arbejdsplads som er i tæt dialog med samarbejdspartnere inden for staten, regioner, kommuner og med private aktører og borgere om samfundssikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvor vi søger flere kræfter til at gøre Danmark bedre rustet til at imødegå fremtidens kriser.

Om opgaverne
Den sikkerhedspolitiske udvikling og forventningerne om flere og mere voldsomme vejrhændelser de kommende år betyder, at Danmark står over for et historisk komplekst og alvorligt risiko- og trusselsbillede. I Kontor for Trusselsvurdering og Civilbeskyttelse arbejder vi hver dag for at styrke Danmarks sikkerhed. Det gør vi gennem bl.a. udarbejdelse af det nationale risikobillede, trusselsvurderinger på cyberområdet samt nationale sårbarhedsanalyser. Derudover varetager vi en række højtprioriterede opgaver inden for bl.a. nationale og internationale krisestyringsøvelser, NATO’s civile beredskabsplanlægning samt beskyttelsesrum.

Vi søger en ny kollega til kontoret, der skal bidrage til at styrke koordinationen af samfundets samlede og tværgående evne til at forebygge og håndtere kriser og hændelser gennem planlægning, herunder ift. sårbare grupper og øvelser.

Med afsæt i kontorets behov og dine kompetencer har du selv mulighed for at præge stillingens opgaver, men de kunne fx være:

  • at støtte med forberedelse og evaluering af nationale og internationale krisestyringsøvelser
  • planlægge aktiviteter som f.eks. øvelser og tværgående mødefora
  • støtte med rådgivning af borgere og myndigheder
  • arbejde med risikovurderinger.
Trods mange forskelligartede opgaver og travlhed i kontoret tilstræber vi fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at udvikle dine egne kompetencer. Vi lægger vægt på balance mellem arbejds- og privatliv, og der er bl.a. mulighed for hjemmearbejde, som fastlægges i dialog med din nærmeste leder.

Om dig
Du har en uddannelse på mellemlangt videregående niveau, f.eks. katastrofe og risikomanager eller anden relevant uddannelse fra fx Forsvaret eller politiet. Du kan være enten nyuddannet eller have en kortere arbejdserfaring – gerne med beredskabsrelevante emner.

Styrelsen for Samfundssikkerhed er en beredskabsorganisation, og der kan opleves perioder med spidsbelastning. Det er derfor også en fordel, hvis du er vant til at arbejde i en omskiftelig hverdag og har en proaktiv tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger.

Derudover ser vi gerne, at du opfylder et eller flere af følgende kompetencer:

  • du har analytisk sans
  • du kan støtte på tværs af kontorets opgaver, hvor der er behov
  • du har erfaring med at skrive sags- og beslutningsoplæg og kan anskueliggøre komplekse problemstillinger
  • du trives med mange samarbejdspartnere og er god til at skabe og fastholde netværk,
  • du arbejder resultatorienteret og struktureret
  • du kan udvise fleksibilitet.
Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet vil være Datavej 20, 3460 Birkerød.

Valgt stilling