WorkWithUs
close-button
Stevns Kommune

Ledige job hos Stevns Kommune i Stevns Kommune

Antal ledige jobs
16

Stevns Kommune

Barselsvikar som aktivitetsmedarbejder søges til daghjem på Hotherhaven i Hårlev

Stevns

Har du dit interesseområde inden for aktiviteter og er du SSA så søg denne stilling og vær med til fortsat at forme fremtidens daghjem på Hotherhaven i Hårlev.

Vi søger 1 barselsvikar på 32 timer – se nærmere i opslaget med timernes placering.


Vi er et daghjem i Stevns Kommune beliggende i Hårlev. Hos os er borgeren i centrum og hos os handler det om at kunne se det hele menneske, at kunne tænke ud af boksen og være parat til en aktiv hverdag med masser at godt humør og god faglighed med et rehabiliterende sigte.

Vi er optaget af at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for op til 12 borgere der visiteres til daghjemmet. Vores formål er at tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau særlig omsorg og pleje, samtidig med at borgeren kan blive boende i eget hjem.

Vi er i forvejen 3 medarbejdere der dagligt har fokus på livsglæde for borgerne via personcentreret omsorg. Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet, positivt samvær og kreativitet går hånd i hånd med faglighed og engagement.

Vi søger en engageret aktivitetsmedarbejder der har lyst til at være med til at indgå i det nuværende team -sammen kan vi skabe rammerne for både kompenserende og rehabiliterende tiltag hos den enkelte borger.

Dine opgaver:
Som aktivitetsmedarbejder vil din rolle i det daglige bl.a. være planlægning og gennemførelse af aktiviteter, sikring af personlige behov som toiletbesøg og evt. bad, dokumentation i omsorgssystemet som er CURA.
Sammen med dine kolleger skal du skabe en dag med aktiviteter som tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. For at sikre, at borgerne føler sig trygge, vil opgaven bl.a. være at tilbyde aktiviteter, som er genkendelige og skaber en hjemlig atmosfære, men som også opleves meningsfulde og inspirerende. Derfor indgår du både i at arrangere udflugter ud af huset, ligesom du dagligt skaber rammerne for f.eks. det gode måltid, fysisk aktivitet, avislæsning eller andet.
Som en del af dit ansvar vil du yde både praktisk og personlig hjælp til borgerne, hvor du støtter dem i deres daglige aktiviteter med respekt, empati og fokus på deres individuelle behov.
Du vil også bidrage til det faglige samarbejde samt dokumentere aktiviteter og kommunikere med samarbejdspartnere som hjemmeplejen og visitationen og evt. pårørende.

Som daghjemsmedarbejder er der også en koordinerende rolle med ansvar for at opretholde overblik over borgernes behov, koordinere kørsel og sikre, at alle praktiske opgaver og aktiviteter arrangeres.

Dine kvalifikationer:
Vi søger en SSA, gerne med erfaring fra arbejde med rehabilitering og adl. Vi vægter refleksive og relationelle kompetencer højt og forventer, at du kan skabe tryghed og engagement i både borgernes og kollegernes hverdag. Der vil forekomme sundhedslovsopgaver i det tidsrum borgerne er i daghjemmet hvilket er årsagen til vi søger SSA.
Du skal have lyst til at tage ansvar, kunne arbejde struktureret og samtidig være fleksibel. Vi ser gerne, at du er en god teamplayer, der også trives med at arbejde selvstændigt. Det vil være dejligt, hvis du har kørekort og er tryg ved at køre minibus, som kræver alm. kørekort, dette er dog ikke et krav.

Vi tilbyder:
Hos os får du en arbejdsplads med stor selvstændighed, hvor du får mulighed for at præge både dagligdagen og daghjemmets fremtidige udvikling. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejdet er præget af åbenhed og respekt for hinandens idéer.

Yderligere oplysninger:
Stillingen er som udgangspunkt på 32 til 34 timer i dagcenteret og ønskes 37 timer er dette muligt med timerne lagt i plejeenheden – du vil få indflydelse på din arbejdstidsplanlægning i samarbejde med kollegaer. Stillingen er til besættelse 1. januar 2026 eller senere og er som udgangspunkt weekend- og helligdagsfri. Du refererer til Plejecenterlederen som også er leder af 31 somatiske plejecenterpladser. Daghjemmet er på samme lokation som plejecentret.

Ansøgningsfristen er den 20. november 2025. Søg elektronisk nedenfor, samtaler forventes afholdt den 27. november.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen som en del af vores team.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

Stevns Kommune søger en erfaren og dygtig projektleder til et spændende kystbeskyttelsesprojekt

Stevns

Kan du styre et stort anlægsprojekt i mål? Har du styr på projektledelse, sans for tekniske detaljer og lyst til at arbejde med et projekt, der gør en reel forskel for mennesker og miljø? Så har vi en kontorplads klar til dig som projektleder for kystbeskyttelse i Stevns Kommune. 

Du får i første omgang ansvaret for at bringe projektet i mål i den nordlige del af kommunen ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads – et af kommunens største bosætningsområder. Her handler det om at beskytte boliger, veje og værdier mod stigende vandstand og erosion og samtidig tage hensyn til kystområdets unikke natur og rekreative anvendelse. 

DIT NYE ARBEJDE 
Du starter ikke fra bunden. Mange væsentlige skridt er allerede taget. Der er udarbejdet et dispositionsforslag, som har været politisk behandlet, der er opnået medfinansiering fra statens kystpulje, og der er et igangværende arbejde med bidragsfordelingen – både politisk og i dialog med de berørte borgere og grundejerforeninger. 
  • Som projektleder får du ansvaret for at styre projektet fra den nuværende plan- og myndighedsfase til den endelige projektering, udbud og anlægsfase. 
  • Du får en central rolle i samarbejdet mellem rådgivere, entreprenører og kommunens fagteams. 
  • Du udarbejder og vedligeholder projektets tidsplan, sikrer fremdrift, holder styr på økonomien og håndterer risici.  
  • I tæt samarbejde med kollegaer fra team Indkøb og Jura har du ansvaret for udbud og kontraktstyring, ligesom du sammen med faglige kolleger sikrer, at projektet lever op til krav om myndighedsbehandling, søger for høringer og nødvendig dokumentation. 
  • En vigtig del af dit arbejde bliver dialogen med borgere og grundejerforeninger, hvor du er med til at skabe forståelse, tillid og klar kommunikation undervejs. Du skal kunne formidle komplekse problemstillinger kort og præcist – både mundtligt og skriftligt – til både fagfolk, politikere og borgere. 
HVEM ER DU? 
Som projektleder af kystbeskyttelsesprojektet i Stevns Kommune kommer du til arbejde med et af kommunens største indsatsområder, så borgerne skal kunne sove trygt om natten ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads.  

Konkret ønsker vi at: 
  • Du har solid erfaring med projektledelse af større anlægs- eller infrastrukturprojekter og kan holde overblikket, når mange spor skal koordineres. 
  • Du har en teknisk indsigt eller teknisk forståelse og kan dermed indgå i en kvalificeret dialog rådgivere og entreprenører. 
  • Du arbejder struktureret, er resultatorienteret og har samtidig blik for både proces, økonomi og kvalitet. Du forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation, og du kan omsætte beslutninger til konkret fremdrift.  
  • Du kommunikerer klart og respektfuldt – også i situationer, hvor interesserne ikke altid er ens. 
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kystbeskyttelsesloven, AB-systemet, udbudsregler og digitale projektværktøjer som MS Project, Excel eller lignende. 

DIN PROFIL 
Den ideelle kandidat kommer sandsynligvis med en uddannelse på kandidatniveau med erfaring som projektleder fra lignende typer af projekter. Din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være ingeniør, landinspektør, biolog, geograf eller tilsvarende.  

Desuden har du flere af følgende kompetencer: 
  • Kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation. 
  • Erfaring med borger- og interessentinddragelse  
  • Viden om kystsikringsprojekter fra mindre eller større skala 
  • Kan lide at arbejde med mange forskellige typer af opgaver, holde mange bolde i luften på samme tid og finder glæde ved det lange seje træk med at kunne følge en opgave fra forberedelse til anlæg  
  • Er analytisk og strategisk stærk og går systematisk til værks i opgaveløsningen. 
  • Evner og lyst til at lede projekter.  
  • Er en god og sympatisk kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø i et lille team og deltager aktivt i faglige diskussioner. 
Derudover leder vi efter en kollega, som har lyst til at indgå i et stærkt kollegialt team og hvor vi støtter hinanden. Vi har et uformelt samarbejde og er gode til at hjælpe hinanden. Vi sætter pris på et god grin i løbet af arbejdsdagen. 

Som medarbejder på planområdet i Stevns Kommune er det vigtigt, at du både formår at arbejde selvstændigt, men i lige så høj grad også kan se værdien af at involvere andre fagligheder i opgaveløsningen. Du er holdspiller, engageret og har masser af gå-på-mod.  

HER SKAL DU ARBEJDE 
Du bliver en del af Planteamet i Center for Teknik & Miljø. Her får du engagerede kolleger med høj faglighed, en uformel omgangstone og en kultur, hvor man hjælper hinanden i mål. 
Du vil arbejde tæt sammen med centerchef, teamledere og projektets styregruppe, samt kolleger på tværs af kommunens fagområder – fra miljø og vej til jura og kommunikation. 

VI KAN TILBYDE 
  • Et samfundsvigtigt projekt med stor politisk bevågenhed og lokal opbakning. 
  • Mulighed for at sætte dit præg på metoder, organisering og samarbejdsform. 
  • Et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for kompetenceudvikling. 
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejde. 
  • Ansættelse efter gældende overenskomst på 37 timer pr. uge. 
PRAKTISK 
Tiltrædelse ønskes 1. januar 2026 eller efter aftale. 
Vil du høre mere om stillingen så kontakt Dorte Wenøe Breddam – 56 57 54 35 / dortebre@stevns.dk
 
Ansøgningsfrist søndag den 23. november 2025. Send ansøgning og CV elektronisk nedenfor. Samtaler afholdes onsdag den 26. november 2025. 
 
 
 

 

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

SSA søges til aftenvagt i Hjemme- og sygeplejen Strøby

Stevns

Er du fagligt stærk, engageret og erfaren og er du dedikeret til at arbejde om aftenen – så er du måske den SSA vi søger i Hjemme- og sygeplejen Strøby aften.

Stillingen er som udgangspunkt på 28,5 timer i et 5-2 rul. Da to af vores dygtige SSA har søgt nye udfordringer i DV er der en ledig stilling både mandag-tirsdag samt lige weekender og onsdag-torsdag i ulige weekender.   Der er mulighed for at arbejde 37 timer om ugen.
I Stevns Kommune arbejder vi med visionen ”Styrke til dit liv”. I praksis betyder det, at vi arbejder rehabiliterende i alt, hvad vi foretager os, hvilket stemmer godt overens med den nye ældrelov. Vi tager afsæt i, hvad der får den enkelte borger til at ”blomstre”, så glæden og styrken i borgerens liv kan komme frem.

I Hjemmeplejen i Stevns Kommune sætter vi standarden højt og vægter faglighed højt.
Målgruppen er alle slags borgere fra unge til ældre, med akutte, kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. Det stiller krav til dig om at have gode kommunikative evner samt formå at yde nærværende omsorg.

Du bliver en del af et team bestående af 2 SSA’ er og 6 SSH’ er, som varetager servicelovsydelser, ældrelovs forløb samt sundhedslovsydelser i borgerens eget hjem med udgangspunkt i en koordineret tværfaglig indsats. Vi arbejder selvfølgelig med en rehabiliterende tilgang.
Vi har et tæt samarbejde med aftensygeplejersken, der er tilknyttet området.

Vi tilbyder:
En afvekslende hverdag med mange spændende opgaver og godt kollegialt fællesskab. Med andre ord, så kan vi med sikkerhed garantere, at to arbejdsdage ikke ligner hinanden.
En organisation i udvikling, hvor du har mulighed for at deltage og sætte dit præg på udviklingen.

Vi har et rigtig godt On Boarding forløb som du tilmeldes og den øvrige introduktion tilpasses dig – vi mener at en god introduktion øger arbejdsglæden hos alle i teamet.

Vi er i proces omkring implementering af Faste Tværfaglige Teams også i aftenvagten - noget vi har arbejdet på gennem noget tid og som vi ser rigtig mange muligheder i.

Opgaver planlægges ud fra dine faglige kompetencer og der planlægges oplæring med udgangspunkt i disse. Vi anvender kompetence skemaer, som du vil blive introduceret til, så du hele tiden har bevis for, hvad du har tillært dig af ekstra kompetencer hos os. Som et nyt tiltag møder holdet hver 2. uge (tirsdage og torsdage i lige uger) fra kl. 14-15 hvor vi afvikler møder, underviser - med og uden eksterne aktører - kompetence afklaring, afvikler borgerkonferencer og arbejder med borger cases, gennemgår procedurer og hvad der ellers måtte være relevant. Alt det, der er svært at nå i hverdagen når man arbejder om aftenen.

Dine kvalifikationer:
  • Uddannet SSA – gerne med nogle års erfaring.
  • Omstillingsparat, da dagene aldrig er ens.
  • Tænker rehabilitering ind i alle gøremål og godt kan lide det tværfaglige samarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet samt tænke i helheder.
  • Er faglig stærk, da kompleksiteten i opgaverne omkring vores borgere bliver større og større og derved stiller store krav til medarbejderne.
  • Er ansvarsbevidst.
  • Har en anerkendende og positiv tilgang.
  • Har gode kommunikationsevner.
  • Du har kendskab til faglig dokumentation, samt kommunikation via IT. Vores omsorgssystem er Columna Cura.
  • Gerne kendskab til FIII, hvor der arbejdes med indsatser, handleplaner, observationer og besøgsplaner.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har humor.
Vi stiller bil til rådighed i aftenvagten, så du skal kunne fremvise kørekort til kategori B. Vi møder ind på Rolighedsvej 37 i Strøby.

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en stærk, velfungerende og faglig kompetent kollegagruppe, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og en god trivsel. Der er høj grad af sammenhold i gruppen. Alle går gerne den ekstra mil der skal til for at skabe et borgerforløb af høj kvalitet og et borgerforløb, der er målrettet den enkelte.
 
Yderligere information:
Lyder alt dette som lige noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig. Vil du vide mere om stillingen er du også velkommen til at kontakte Leder af Hjemme- og sygeplejen Strøby Helle Buck Nielsen på tlf.: 51 16 18 30.
 
Ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes besat 1/1-2026. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Du må meget gerne anføre hvilket rul du ønsker at arbejde på.
 
Ansøgningsfrist den 21. november 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Der afholdes løbende samtaler.

 

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

Idræts- og fritidskonsulent til Stevns Kommune – fast stilling på 37 timer

Stevns

Vil du være med til at skabe gode rammer for fritids- og foreningslivet i Stevns Kommune? Har du blik for både udvikling og drift – og kan du omsætte foreningernes behov til konkrete løsninger inden for kommunens rammer og politikker? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet fast stilling i Team Fritid.

Om os
Du bliver en del af Team Fritid, som består af fire medarbejdere – herunder dig – og har base i et hyggeligt kontormiljø i Stevnshallen og Stevnsbadet. Her er vi tæt på hverdagen og brugerne, og vi samarbejder dagligt med hallens tekniske personale og livredderne i svømmehallen.

Team Fritid er en del af Center for Erhverv, Kultur og Turisme.  
Vi arbejder med en bred vifte af opgaver – blandt andet:
  • Facilitering af Folkeoplysningsudvalget og Job, Social og Fritidsudvalget
  • Udvikling af fritidsområdet i samspil med politiske prioriteringer
  • Tilskudshåndtering ift. folkeoplysningsloven
  • Tildeling af timer til haller, lokaler og Svømmebad
  • Tværgående projekter med kultur, skole, sundhed og teknik
  • Anlægsprojekter som visionsplan for Strøby Idrætscenter samt etablering af kunstgræsbaner
Dine opgaver
Du får en alsidig rolle med både administrative og udviklingsorienterede opgaver. Blandt andet skal du:
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politiske udvalg
  • Sikre årlige halfordelinger og tilskudsadministration
  • Varetage tilsyn og udviklingsdialoger med foreninger
  • Planlægge og afvikle idrætstilbud, kurser og events
  • Være med til at understøtte samarbejder mellem foreninger, skoler og dagtilbud
    (især fokus på det gode ungeliv)
  • Bidrage til nye idræts- og lokale initiativer
  • Indgå i tværfaglige projekter og udviklingsprocesser
  • Udarbejde kontrakter og tilbud på leje af haller og lokaler
  • Sikre koordinering mellem bookinger, opstillinger og afvikling af kommercielle arrangementer
Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med foreningsliv og folkeoplysning
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde med mange aktører
  • Har projektledererfaring og kan drive opgaver selvstændigt
  • Er velskrevet og kan formidle komplekst stof klart – også til politiske dagsordener
  • Har administrative kompetencer og trives i en politisk styret organisation
  • Har relevant uddannelse og erfaring – fx inden for idræt, samfund, kultur eller offentlig administration
Vi tilbyder:
  • En fast stilling på 37 timer med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde
  • Et nært og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og stor kontakt til brugere og foreninger
  • En udadvendt rolle med ansvar og mulighed for at præge udviklingen af fritidsområdet
  • Et team, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og arbejder tæt sammen
  • En kommune med ambitioner for fritidslivet, stærke fællesskaber og et aktivt foreningsmiljø
Praktisk
Arbejdsstedet er vores kontor i Stevnsbadet, Store Heddinge.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller efter aftale. OBS: du skal være forberedt på at skulle deltage i eftermiddags og aftenmøder

Ansøgningsfristen er fredag den 21. november 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Samtaler afholdes onsdag den 26. november 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mark Stig Andersen, Leder af Fritid, på tlf. 23 65 93 90 eller mail markande@stevns.dk
 

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

SSH søges til aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen, Rødvig

Stevns

Vil du være med til at gøre en forskel – hver aften?

Har du lyst til aktivt at tage del i et positivt og stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber tryghed og livskvalitet for borgerne i Stevns Kommune?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye social- og sundhedshjælper i aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen i Rødvig.

Stillingen kort fortalt
  • Arbejdstiden er kl. 15.00–23.00
  • Vagtplan 5-2 (mandag, tirsdag, fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag)
  • Weekendvagt hver anden weekend
  • Tiltrædelse ønskes snarest muligt
Dit nye arbejde
Som udekørende SSH i vores hjemme- og sygeplejeteam bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du møder dem i deres eget hjem, hvor du med din faglighed og empati bidrager til at skabe sammenhæng, tryghed og livskvalitet.

Du arbejder tæt sammen med vores aftensygeplejersker og dine SSH-kollegaer om at sikre, at borgerne oplever et koordineret, individuelt og værdigt forløb. Sammen med vores dygtige specialistfunktioner fx demenskoordinator, akutfunktion, kontinensklinik og sår- og sygeplejeklinikker, sikrer vi et højt fagligt niveau og et stærkt samarbejde på tværs.

Hos os får du:
  • Et rummeligt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har plads til forskellighed
  • Et fagligt stærkt team, der prioriterer refleksion, sparring og læring
  • En hverdag i skøn natur – Rødvig og Stevns danner rammen om vores arbejde
  • Et stærkt fokus på udvikling både fagligt og personligt
  • Et introduktionsforløb skræddersyet til dig med mulighed for mentorordning, så du får den bedste start
Vi ønsker os en kollega, der:
  • Møder borgerne med respekt, nysgerrighed og varme
  • Tager ansvar og kender sine faglige grænser
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab
  • Har lyst til at udvikle sig og tænke helhedsorienteret i arbejdet med borgerne
Om os
Vi arbejder i faste tværfaglige teams og har fokus på helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og en rehabiliterende tilgang. Vi tror på, at motivation og læring hænger tæt sammen, derfor starter vi dér, hvor din interesse og faglige drivkraft er størst.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og hjerte går hånd i hånd.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kigge forbi os på Vemmetoftevej 5, 4673 Rødvig eller kontakt
konstitueret leder af Hjemme- og Sygeplejen, Jane Alterskjær tlf.: 21 45 33 82

Ansøgningsfrist den 23. november 2025.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via linket nedenfor.



















 

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling