WorkWithUs
close-button
SSF SR Seniorcenter Bakkegården
Følg +

Om SSF SR Seniorcenter Bakkegården

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

SSF SR Seniorcenter Bakkegården

Social- og sundhedsassistenter & social- og sundhedshjælpere til aftenvagt på Bakkegården

Gladsaxe

– Sammen kan vi mere

Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og brænder du for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for mennesker med demens? Så har du nu mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab på Bakkegården – et sted, hvor omsorg, udvikling og menneskelige relationer går hånd i hånd.

På Bakkegården søger vi engagerede og kompetente kollegaer, der ønsker at bidrage til en hverdag, hvor beboernes behov, ønsker og livshistorier er omdrejningspunktet for vores arbejde. Her får du mulighed for at bruge dine faglige kompetencer aktivt, samtidig med at du udvikler dig i samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af faggrupper.

Bakkegården er et demenscenter med 107 boliger fordelt på syv bofællesskaber. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor både beboernes og medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vores kultur er præget af faglig nysgerrighed, respekt og et stærkt tværfagligt samarbejde, som giver de bedste forudsætninger for at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere.
Vi arbejder med personcentreret omsorg inspireret af Tom Kitwood og The Eden Alternative. Det betyder, at vi møder hvert enkelt menneske med udgangspunkt i deres ressourcer, ønsker og livshistorie. Har du erfaring med disse tilgange, er det en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for grundig introduktion, kompetenceudvikling og løbende efteruddannelse, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

På Bakkegården tror vi på, at livskvalitet skabes gennem relationer, oplevelser og fællesskaber. Derfor er natur, dyr og lokalmiljø en naturlig del af hverdagen. Her møder du blandt andet får, hunde, katte, fugle og fisk, og medarbejdere har mulighed for at tage deres egen hund med på arbejde. Vi har også et tæt samspil med områdets børnehaver og skoler, som bidrager til liv og glæde på tværs af generationer.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd. Sammen skaber vi et trygt, hjemligt og meningsfuldt liv for mennesker med demens – og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt – men hvis fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, taler vi gerne om det om ugentlige timetal. Stillingen er aftenvagt, med arbejdsweekend hver 2. uge.

Vi ønsker, at du
  • Er fagligt velfunderet og ynder at arbejde med beboerne i centrum.
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til opgaverne, beboerne og kollegerne
  • Er engageret og initiativrig og bidrager med gode refleksioner og faglig sparring
  • Medvirker til at skabe en sund og hjemlig dagligdag for vores beboer
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Er stabil og imødekommende
  • Er god til at bevare roen i akutte situationer med et fagligt overblik.

Vi kan tilbyde
  • En arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau med masser af faglig og personlig udvikling
  • Masser af mulighed for at anvende sine faglige kompetencer og komme med faglige inputs
  • Faglig afdækning af egne kompetencer
  • Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner
  • Fagligt kompetente kollegaer at sparre med

Løn- og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.

Ønsker du yderligere oplysninger
Er du velkommen til at kontakte daglig leder David Hammer på telefon 21 14 53 63.

Du kan læse mere om Seniorcenter Bakkegården på www.gladsaxe.dk/bakkegaarden og Eden Alternative på www.edendenmark.dk

Ansøgningsfrist
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation søges via linket og skal være os i hænde senest tirsdag den 4. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SSF SR Seniorcenter Bakkegården

Daglig leder til Bakkegården – et Eden Alternative plejecenter

Gladsaxe

Hvordan ser god ledelse ud, når målet ikke blot er god pleje – men et godt liv?

Hvis du motiveres af at udvikle medarbejdere, styrke den sygeplejefaglige kvalitet og skabe et hjem, hvor mennesker med demens oplever nærvær, relationer og meningsfulde hverdage, så er du måske den leder, vi leder efter.

På Bakkegården tror vi ikke, at et godt plejecenter først og fremmest handler om pleje. Det handler om mennesker. Om at skabe et hjem, hvor mennesker med demens fortsat kan leve et meningsfuldt og aktivt hverdagsliv – med nære relationer, medbestemmelse og oplevelsen af fortsat at være den, man er.

Vi arbejder ud fra Eden Alternative og personcentreret omsorg. Det er ikke et projekt eller en metode, men den kultur, der præger vores hverdag, vores samarbejde og vores beslutninger.

Nu søger vi en daglig leder, som er sygeplejerske, og som har lyst til at stå i spidsen for tre af vores syv bofællesskaber. Du motiveres af at udvikle faglig kvalitet, skabe gode rammer for medarbejderne og sikre, at beboerne oplever et liv med mening, nærvær og livskvalitet.

Hvem er vi?
Bakkegården er Gladsaxe Kommunes demenscenter med 107 boliger fordelt på syv bofællesskaber.

Du bliver leder for et tværfagligt fællesskab
På Bakkegården tror vi på, at den bedste støtte til mennesker med demens skabes, når forskellige fagligheder arbejder tæt sammen med et fælles mål.

Du bliver leder for en engageret medarbejdergruppe, hvor social- og sundhedshjælpere og -assistenter udgør den største faggruppe. Samtidig er du en del af et tværfagligt miljø med sygeplejersker, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter, en udviklingssygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Hertil kommer dygtige kolleger inden for køkken, rengøring og teknisk service, som alle bidrager til, at Bakkegården opleves som et hjem – ikke blot en arbejdsplads eller et plejecenter.

Du får også et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger, som har ansvaret for vagtplanlægning og den daglige koordinering ved sygdom. Det giver dig mulighed for at prioritere din tid på faglig ledelse, udvikling af medarbejdere og nærvær i hverdagen.

Her tager hverdagen udgangspunkt i beboernes livshistorier, ønsker og ressourcer. Natur, dyr, musik, fællesskaber og lokalsamfundet er en naturlig del af livet på Bakkegården. Vi tror på, at de små øjeblikke skaber den største livskvalitet.

Du bliver en del af et ledelsesfællesskab med tre daglige lederkolleger og en centerleder, hvor vi prioriterer sparring, faglig refleksion, psykologisk tryghed og fælles ansvar.

Du kan læse mere her

Vi håber, at du
  • har erfaring med ledelse eller et tydeligt ledelsespotentiale.
  • er tydelig, nærværende og nysgerrig.
  • kan skabe følgeskab gennem relationer, tillid og dialog.
  • trives tæt på medarbejdere, beboere og hverdagen.
  • arbejder systematisk med kvalitet, udvikling og læring.
  • kan balancere drift, økonomi og faglig udvikling.

Det får du hos os
Et lederjob med mulighed for at præge udviklingen af et Eden Alternative-plejecenter, hvor faglighed, menneskesyn og hverdagsliv hænger tæt sammen. Du får engagerede lederkolleger, administrativ understøttelse, mulighed for kompetenceudvikling og en arbejdsplads, hvor vi tror på, at de bedste løsninger bliver til i fællesskab.

Du vil blive ansat ud fra gældende overenskomst og principperne for ny løn efter konkret forhandling.

Har du lyst til at se mere?
Vi vil meget gerne vise dig Bakkegården, inden du søger. Kom forbi til en kop kaffe, mød beboerne / personalet og oplev stemningen. Vi tror på, at et godt match starter med en god samtale.

Leder af Bakkegården
Janet Baumann Nielsen
51 27 33 86
jabani@gladsaxe.dk

Eller

Daglig leder
David Hammer
21 14 53 63
dakaha@gladsaxe.dk

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 23. august 2026.

Vi planlægger at afholde 1. runde samtaler 25. og 2. samtaler 28. august 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling