WorkWithUs
close-button
Specialkompetence Holstebro

Ledige job hos Specialkompetence Holstebro i Holstebro Kommune

Antal ledige jobs
3

Specialkompetence Holstebro

Dygtig lærer til afd. Ellebæk - Specialkompetence Holstebro

Holstebro

Interesserer du dig for specialpædagogik, herunder særligt autismeområdet, og brænder du for arbejdet med elever, der går i 4.-7. klasse?
Så har vi en skole, hvor samarbejde, nysgerrighed og den anerkendende tilgang til eleverne er i højsædet. Motivation og mening for vores elever er ofte båret af særlige interesseområder og faglige styrker, her spiller personalets helt særlige tilgang en central rolle.
Vi søger en lærer med høj faglighed samt specialpædagogisk interesse og/eller erfaring.

Der er tale om en stilling på 37 timer med opstart den 1. februar 2026.

Hverdagen på Ellebæk
Hverdagen for elever på afd. Ellebæk er tilrettelagt med fagligt indhold i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Det vil sige fagdelte lektioner i kombination med arbejde med personlige og sociale kompetencer og færdigheder – livsduelighed.
Fælles for eleverne er, at de har vanskeligheder inden for autismespektret og et kognitivt niveau inden for normalområdet. Dagligdagen er derfor præget af en autismespecifik specialpædagogisk tilgang til eleverne og fællesskaberne, hvor nysgerrighed og sparring danner udgangspunkt for den daglige praksis.

Vi forventer, at du
  • trives med at arbejde med nogle af de mest sårbare elever i Holstebro kommune
  • har et godt humør og ønsker at deltage og bidrage til et godt kollegafællesskab
  • er et psykisk robust og afbalanceret menneske, der besidder et stærkt blik for samarbejde
  • påtager dig ansvaret for, at relationen lykkes – såvel voksen-barn som barn-barn relationen
  • tager ansvar for, at elevens dag bliver tilrettelagt så struktureret, forudsigeligt og overskueligt, at elevens muligheder for at deltage optimeres
  • er i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene
  • er i stand til at agere i et miljø, hvor hverdagen for den voksne kan være uforudsigelig og omskiftelig
  • ønsker at samarbejde tværfagligt såvel internt med skolens øvrige faggrupper herunder pædagoger, vejledere og terapeuter som eksternt, hvor blandt andre Familiesektionen, Videnscentret samt UU er vores gode samarbejdspartnere.

Om Specialkompetence Holstebro
Vi er organiseret i afdelingerne Ellebæk, Vingehøj, Nørreland og Storå. Hver afdeling med sit speciale. Samlet laver vi skole for ca. 276 børn med vidtgående støttebehov. Kollegialt er vi godt og vel 150 medarbejdere – heraf ca. 42 på Ellebæk.
Vores afdelinger er organiseret i trin og hver afdeling har eget SFO tilbud til eleverne. Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams med en høj grad af fælles opgaveløsning med stor indflydelse på rammer og indhold.
Du kan også læse om os på adressen www.specialkompetence.holstebro.dk

Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt fast, der vil også være mulighed for vikariat.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 11. december 2025 kl. 08.00.
Der vil være ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december 2025.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
kan du få ved at henvende dig til viceskoleleder Rasmus O. Andersen på telefon 96 11 53 80 eller pædagogisk leder Tina Tønnesen på telefon 96 11 53 83.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Specialkompetence Holstebro

Lærer til Udskolingen Specialkompetence Holstebro afd. Nørreland

Holstebro

En mulighed for dig, der vil gøre en forskel i specialundervisningen - Udskolingen
Er du læreruddannet og ønsker at bruge din faglighed i en specialpædagogisk kontekst, hvor elevers trivsel og udvikling vægtes højt? Hos Specialkompetence Holstebro får du chancen for at bidrage i et engageret team på afd. Nørreland/Udskolingen, hvor samarbejde og en anerkendende tilgang er kernen i hverdagens arbejde.

Sådan ser vi dig
Vi søger en lærer, der møder både elever og kolleger med godt humør og engageret indsats. Du tager ansvar for, at relationerne mellem voksne og elever såvel som eleverne indbyrdes udvikler sig positivt og trygt. Din struktur og omsorg sikrer, at elevernes dag planlægges overskueligt og forudsigeligt, så deres deltagelse optimeres.

Du har mod på at undervise i matematik og gerne musik og sætter pris på at arbejde i en specialpædagogisk kontekst, hvor din interesse og viden kan komme i spil. Samtidig evner du at samarbejde tæt med forældre og trives i et miljø, hvor hver dag kan byde på uforudsigelige situationer.

Tværfagligt samarbejde er en vigtig del af jobbet, og du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens pædagoger, vejledere og terapeuter samt eksterne samarbejdspartnere som Familiesektionen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Dine opgaver på afd. Nørreland
Her på afd. Nørreland kombinerer vi fagligt indhold fra folkeskoleloven med fokus på personlige og sociale kompetencer, som er en grundlæggende del af elevernes livsduelighed. Dine arbejdsdage består af fagdelte lektioner suppleret med udvikling af elevernes sociale færdigheder. Vores afdeling er opelt med Indskoling, Mellemtrin og Udskolingen. Du bliver en del af.

Arbejdet foregår i selvstyrende teams, hvor fælles opgaveløsning og stor medindflydelse på rammer og metoder vægtes højt. Elevernes særlige behov kræver, at du tilpasser undervisningen, hvor reduktion af stimuli og brug af specialiserede hjælpemidler kan være afgørende for deres læring og trivsel.

Hvad vi giver dig
Du bliver en del af en skole med omkring 260 elever og et engageret personale på over 160 medarbejdere fordelt på flere specialiserede afdelinger. Her vægter vi professionalisme, faglig sparring og et tæt samarbejde, som giver dig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Din ansættelse er på fuld tid og tidsbegrænset fra 1. januar 2026 til sommerferien 31. juli 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du kan blive en del af en arbejdsplads, hvor din faglighed får plads til at udfolde sig, og hvor du oplever et stærkt kollegialt fællesskab.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afd. leder Jesper Bjerresgård på telefon 96 11 53 33 eller skoleleder Gitte Loftager på telefon 96 11 53 38.

Tiltrædelse er snarest eller senest den 1. januar 2026.

Løn og ansættelsesforhold følger den gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Fredag den 12. december 2025 kl. 08.00

Der vil være ansættelsessamtaler mandag den 15. december 2025 mellem kl. 14 og 18.

Læs mere om Specialkompetence Holstebro på www.specialkompetence.holstebro.dk

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Specialkompetence Holstebro

Pædagog til barselvikariat på Ellebæk

Holstebro

Interesserer du dig for specialpædagogik, og ønsker du samtidig at blive en del af en velfungerende skole og SFO, hvor den specialpædagogiske viden er i højsædet?

Arbejdet som pædagog på vores afdelinger betyder, at du har timer i såvel skole som SFO-delen.

Erfaring og kompetencer
Vi søger en pædagog, gerne med specialpædagogisk viden og erfaring, med lyst til at blive en del af vores specialiserede tilbud på Ellebæk. Ansættelsen vil være tilknyttet vores indskolingsafdeling og SFO.

Vi lægger vægt på, at du har indlevelsesevne, og evne til at omsætte og formidle ideer i hverdagen, herunder at strukturere dagen ud fra elevernes behov, motivation og niveau. Det er vigtigt, at du brænder for det pædagogiske arbejde såvel ude som inde. Vi vægter gode lege/fritidsaktiviteter i SFO-delen, som kan understøtte de sociale relationer.

Tværfagligt samarbejde
Vi forventer fleksibilitet og godt humør – og at du er indstillet på at arbejde tværfagligt, idet skolen rummer flere faggrupper som lærere, pædagogmedhjælpere og børnehaveklasseledere og pædagogiske vejledere.

Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams. Det er derfor en forudsætning, at du er en aktiv medspiller i teamsamarbejdet.

Om Specialkompetence Holstebro
Specialkompetence Holstebro er en specialskole, der rummer afdelingerne Storå, Vingehøj, Nørreland og Ellebæk. Afdelingen på Ellebæk har 125 elever og ca. 40 ansatte og er målrettet undervisning af elever med vanskeligheder inden for autismespektret.

Skoledelen er organiseret med Indskoling, Mellemtrin, Udskoling samt SFO. Vi er en skole/SFO hvor læring – fællesskab – trivsel er udgangspunktet i vores arbejde med livsduelighed.

Yderligere oplysninger
Barselsvikariat som pædagog 37 timer til afd. Ellebæk SFO/indskolingen.

Tiltrædelse 1. januar 2026.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan du få ved at henvende dig til:
Viceskoleleder Rasmus O. Andersen på telefon 96 11 53 80 eller
Pædagogisk leder Tina Tønnesen på telefon 96 11 53 83.

Du kan også læse om os på vores hjemmeside

Ansøgningsfrist
senest tirsdag den 21. november 2025 kl. 08.00.

Vi forventer at afholde samtaler på afd. Ellebæk tirsdag den 25. november 2025.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling