WorkWithUs
close-button
Sorø Kommune
Antal ledige jobs
19

Sorø Kommune

Sekretariatsleder Fagcenter Børn og Familier i Sorø Kommune

Sorø

Sorø Kommune søger en sekretariatsleder til fagcenter Børn og Familie – en nøgleposition i et center, der står midt i en ny begyndelse.

Det er en stilling for dig, der vil være med til at opbygge struktur, styring og samarbejde i et område, der har afgørende betydning for børn, unge og familier i kommunen.

Som sekretariatsleder får du et stort ledelsesrum. Du skal samle trådene mellem økonomi, udvikling, data og politisk betjening – og sikre, at hele centeret har et solidt, velfungerende fundament. Du bliver den, der binder strategien sammen med praksis, og som sørger for, at ledelsen altid kan træffe beslutninger på et klart og dokumenteret grundlag. Det er en rolle, der kræver overblik, analytisk sans og evnen til at skabe struktur, hvor andre ser kompleksitet.

Du bliver en del af en organisation, der er i bevægelse. Børn og Familie har i mange år været præget af selvstyring og forskellige lokale traditioner. Nu handler det om at skabe en fælles retning og en ny kultur, hvor data, faglighed og samarbejde hænger sammen. Det betyder, at du både skal kunne rydde op og bygge nyt – med respekt for historien og med solidt blik for fremtiden. Du bliver kulturbærer i et center, hvor tillid, åbenhed og fælles ansvar skal være de nye nøgleord.

Du får et tæt samarbejde med centerchef Morten Mygind Jensen og indgår i den centrale ledergruppe. Det betyder, at du bliver en del af den kreds, der former centerets strategi, samarbejde og tone. Du får indflydelse på både de store linjer og de konkrete beslutninger – og du bliver hørt. Sorø er en kommune i en størrelse, hvor ledelse er tæt på, og hvor man hurtigt ser resultatet af sit arbejde. Du får mulighed for at påvirke både kultur, kvalitet og struktur – og for at sætte dit præg på, hvordan et moderne børne- og familieområde skal ledes.

Det er en stilling for dig, der trives i spændet mellem politik, faglighed og organisation. Du motiveres af at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift – og du har mod på at tage ansvar i en organisation, hvor ikke alt er på plads endnu. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor du kan bruge hele dit lederskab: både hovedet til at analysere, hjertet til at skabe følgeskab, og modet til at træffe beslutninger, når det gælder.

Her får du mulighed for at sætte retning for et af kommunens største centre – og gøre en mærkbar forskel for både medarbejdere, ledelse og de familier, det hele handler om.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sorø Kommune og fagcenteret for børn og familie på soroe.dk eller du kan henvende dig til centerchef Morten Mygind Jensen – mobil 23639329 eller på mail momje@soroe.dk

Du kan læse mere om stillingen i linket her til Job- og personprofil -Sekretariatsleder

Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesproces
Sorø Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg, der gennemfører ansættelsesprocessen og indstiller kandidater til Centerchef Morten Mygind Jensen.

Ansættelsesudvalget består af:
  • Centerchef Morten Mygind Jensen
  • Leder af familierådgivningen Sanne Thaaning
  • Skoleleder Jonas Høgh Sloth
  • Medarbejder repræsentant Jesper Tejstø
  • Meadrbejder repræsentant Susan Halfdan Andersen

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025 kl. 2359.

Ansættelsesudvalget mødes den 25. november 2025 og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart herefter.

Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 1. december 2025, og anden samtalerunde afvikles den 9. december 2025.

Ved anden samtalerunde præsenteres du for en case opgave.

Vi forventer, at ansættelsesudvalget indstiller kandidater i forlængelse af anden samtalerunde, og at der træffes ansættelsesbeslutning umiddelbart herefter. Vi forventer tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Sorø Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejen i Pedersborg søger SSH i aftenvagt

Sorø


Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Hjemmepleje Pedersborg

Er DU den dygtige social- og sundhedshjælper som vi mangler i vores aftenvagt ?
Har du lyst til at være en del af et lille engageret team med et fantastisk arbejdsmiljø ?
Så vil vi gerne have dig med på vores hold.
 
Vi søger en dygtig og engageret kollega, som har fokus på at løse faglige opgaver af høj kvalitet i samarbejde med borgere og pårørende.
 
Vi løfter i fællesskab for at skabe de bedste rammer for borgerne, og vi deler vores faglige kompetencer med hinanden. Du vil blive en del af et lille velfungerende team, som består af 4 social- og sundhedshjælpere og 1 social- og sundhedsassistent. Vores område er geografisk stort. Vi benytter derfor bil i vagten, derfor er kørekort en nødvendighed. Bil stilles til rådighed
 
Vi er med i front, når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Vi vil gerne yde det bedste for vores borgere, og har derfor en rehabiliterende og personcentreret tilgang i alt, hvad vi gør.
 
Derudover er vi i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi.

Vi ønsker, at du:
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs
  • er opsøgende og engageret og har fokus på egen udvikling
  • har godt humør
Vi tilbyder:
  • et godt introprogram med tid til intro sammen med en mentor
  • at udfordre dig fagligt
  • kompetenceudvikling
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det sociale med plads til den enkelte, det skal være sjovt at gå på arbejde
  • at du bliver en del af et ambitiøst og engageret team
Ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer om ugen, med vagt hver man- tirsdag og weekendvagt i ulige uger.
Vi tilbyder ansættelse på op til 37 timer, hvis du ønsker det.
Ved ansættelse på 37 timer vil vagterne, ud over det faste rul, blive fortrinsvis i dagvagt.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Samtalerne afholdes løbende.

Ansøgningsfrist:
7. december 2025
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Pædagogisk leder til Dagplejen i Sorø Kommune

Sorø

Vil du stå i spidsen for en dagpleje, hvor faglighed, nærvær og børns trivsel går hånd i hånd?
I Sorø Kommune søger vi en pædagogisk leder, der med synlig og engageret ledelse vil være med til at udvikle dagplejen og sætte retning for arbejdet med de yngste børn.
Som leder af dagplejen får du ansvar for at skabe rammerne for høj kvalitet i hverdagen – for børn, medarbejdere og forældre. Du skal kunne motivere, sparre og understøtte medarbejderne, så vi sammen fortsætter den gode udvikling med stolthed og ejerskab for vores fælles dagplejeområde. Om dagplejen i Sorø Kommune
Dagplejen dækker hele Sorø Kommune – både by og land.
Vi består af:
  • 39 engagerede dagplejere
  • 5 koordinatorer, som også fungerer som dagplejere
  • 2 dagplejekonsulenter
Derudover har vi et forsøgsprojekt med et dagplejehus til gæstedagpleje i en daginstitution, hvor der er ansat tre dagplejere. Hvert område har tilknyttet en dagplejekonsulent og en heldagslegestue.
Sorø Dagpleje står på et stærkt fagligt fundament og rummer stor erfaring, engagement og hjerte. Vi har dagplejere, der hver dag arbejder selvstændigt og reflekteret – og som tager aktivt medansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring. Den nye leder skal se og bygge videre på den styrke, der allerede findes, og samtidig skabe lyst og mulighed for, at vi løfter os fagligt – sammen – med et fælles ståsted omkring kerneopgaven.
Vores dagplejere er fagligt stolte og dedikerede til at skabe trygge, stimulerende og udviklende miljøer for børnene – altid i tæt samarbejde med forældrene. Naturen i Sorø spiller en central rolle i hverdagen, hvor både børn og voksne nyder ture ud i det fri på ladcykel eller med barnevogn.
Alle dagplejere har gennemført grundkursus i Marte Meo-metoden, deltaget i 4 dags mentaliserings uddannelse og flere er DGI-certificerede. Din rolle som pædagogisk leder
Sammen med dagplejekonsulenterne får du ansvar for, at børnene trives og udvikler sig i trygge og inspirerende miljøer. Du prioriterer at kende dagplejens praksis og hverdag – gennem dialog, besøg og faglig sparring – så du kan lede med indsigt i virkeligheden og skabe sammenhæng mellem dagplejere, konsulenter og ledelsesteamet. Du leder med nærvær og nysgerrighed, og du tør stå i både de faglige og de menneskelige dilemmaer med ro og tydelighed.


Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam på tværs af dagtilbudsområdet, hvor du indgår i tæt dialog og faglig sparring med lederen af dagtilbud og 11 andre pædagogiske ledere. Vi søger dig, der...
  • Er tillidsvækkende, respektfuld og dygtig til at skabe relationer
  • Har pædagogisk dømmekraft og giver konstruktiv feedback
  • Trives med selvstændighed og kan prioritere i en travl hverdag
  • Udviser empati, ro og handlekraft – også i svære samtaler
  • Har blik for både det enkelte barn og den store helhed
  • Er nysgerrig, reflekterende og fagligt ambitiøs
Vi lægger vægt på, at du som leder er synlig og tilgængelig – også selvom dagplejen ikke er samlet under ét tag. Du skal kunne skabe psykologisk tryghed, hvor medarbejderne føler sig mødt og trygge ved at tage kontakt, uanset om det handler om små praktiske spørgsmål eller større faglige overvejelser. “En leder med åben dør” – også på afstand. Vi forventer, at du...
  • Er pædagoguddannet – gerne med lederuddannelse eller lyst til at tage en
  • Har erfaring fra dagpleje, daginstitution eller småbørnsområdet
  • Er tydelig og nærværende i din ledelse
  • Kan sætte retning, skabe følgeskab og sikre gennemførelse af opgaver
  • Prioriterer medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø
  • Skaber motivation, faglig udvikling og sammenhold
  • Kommunikerer åbent og anerkendende – både med medarbejdere og forældre
  • Bidrager aktivt til ledelsesteamets fælles strategi og udviklingsarbejde
Du værdsætter samarbejde og inddragelse, og ser styrken i dialogen med både TR, MED-udvalg og dagplejekonsulenter. Du leder med respekt for de mennesker, der får hverdagen til at fungere, og du går forrest i arbejdet med trivsel, tillid og fælles udvikling. Faglige og ledelsesmæssige opgaver
Du skal kunne:
  • Sikre, at dagplejen arbejder ud fra den pædagogiske læreplan og kommunens børnepolitik
  • Understøtte dagplejerne i at omsætte pædagogiske mål til praksis
  • Give faglig sparring og supervision til dagplejekonsulenterne
  • Følge op på børns trivsel, udvikling og læringsmiljø
  • Være en del af det tværfaglige samarbejde (PPR, sundhedspleje, socialrådgivere m.fl.)
  • Sikre, at tilsyn i og pædagogisk praksis lever op til gældende lovgivning
Vi ønsker en leder, der kan balancere mellem det administrative og det relationelle, og som har blik for både det enkelte barns trivsel og de pædagogiske rammer, der gør udvikling mulig. Du skal kunne omsætte strategi til nærværende praksis – med forståelse for dagplejens virkelighed og vilkår. Vi tilbyder
  • Et spændende og meningsfuldt lederjob med mulighed for at sætte retning og udvikle dagplejen sammen med de to dagplejekonsulenter.
  • En medarbejdergruppe med højt fagligt engagement og lyst til udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i et ledelsesteam med fokus på faglig sparring
  • En forældregruppe, der bakker op og prioriterer børnenes trivsel
Du bliver leder for en faglig stærk og engageret gruppe dagplejere, som brænder for deres arbejde og for børnene – og som samtidig har brug for en leder, der ser dem, støtter dem og giver retning, så vi sammen kan fortsætte den gode udvikling i Sorø Dagpleje.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en dagpleje, hvor faglighed, fællesskab og hjerte går hånd i hånd – og hvor vi sammen gør en forskel for de yngste børn i Sorø Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår
I Sorø Kommune arbejder vi ud fra kommunalbestyrelsens Vision 2022 og med afsæt i kommunens ledelsesgrundlag. Læs mere her:
Masterplan for implementering af Vision og Planstrategi 2022_final (soroe.dk).
http://soroe.dk/media/849860/ledelsesgrundlag.pdf
 
Vil du vide mere?
For at høre nærmere om stillingen som pædagogisk leder, venligst kontakt leder af dagtilbud Johanna Jonsdottir på mail: jojo@soroe.dk eller mobil: 20 11 77 42.

Løn i henhold til gældende overenskomst og reglerne for ny løn. Ved ansættelse indhentes udvidet straffeattest.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1. februar 2026 (eller efter aftale). Ansøgning
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante bilag via Sorø Kommunes elektroniske rekrutteringssystem på Emply
Ansøgningsfrist: 11. december kl. 12
Samtaler forventes afholdt i uge 51 d. 17/12 og 19/12
Ansættelsesudvalg:
  • Leder af dagtilbudsområdet
  • Dagplejekonsulenter
  • Tillidsrepræsentant for dagplejerne
  • Pædagogisk leder, fra børnehus.
  • Forældrerepræsentant

I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Har du grønne hænder – og mod på at vokse med opgaverne?

Sorø

Sætter du en ære i, at grønne områder står flot, når du forlader dem?
Trives du i naturen med både maskiner og håndkraft – og kan du lide, når tingene sker i stedet for bare at blive talt om?
Så er du måske den, der kan vokse sammen med os i Vej & Park i Sorø Kommune.


Om dig 
Vi søger en kollega med erfaring inden for det grønne område, som har lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden – men hvor du også selv tager initiativ, når der skal handles.
Du:
  • trives med fysisk arbejde i det fri og sætter en ære i et godt resultat
  • kan arbejde effektivt i teams, men også selvstændigt og beslutsomt, når situationen kræver det
  • Ser, hvad der skal gøres, og handler på det – du har et “just do it”-gen
  • har måske en baggrund som anlægsgartner, arborist, beskæringskyndig – eller noget helt tredje, hvor du har opnået praktisk erfaring og forståelse for det grønne arbejde. Vi ser gerne, at du ETW Certificeret træplejer eller lign.
  • Kan betjene maskiner og redskaber inden for grøn drift – eller har mod på at lære det
  • har kørekort kategori B (gerne BE og/eller C)
  • kan nå arbejdsstedet i Sorø inden for 30 minutter, da en del af ansættelsen indebærer, at du skal være en del af vintertjenesten.
Om os 
Vej & Park i Sorø Kommune har ansvaret for vedligeholdelse og drift af kommunens grønne områder.
Vi arbejder i nogle af Sorø Kommunes enestående grønne miljøer med skov, natur og åbne landskaber, hvor vi har fokus på kvalitet, samarbejde og faglig stolthed.
Vores opgaver spænder bredt og inkluderer alt fra vintertjeneste, rottebekæmpelse og vejvedligeholdelse til pleje af grønne områder, beplantning og renholdelse af offentlige rum. Vi sørger for, at de offentlige områder fremstår velholdte og indbydende – og at naturen, bynære arealer og rekreative miljøer bidrager til både trivsel og oplevelser for borgere og besøgende.
Vi tilbyder:
  • En hverdag i det grønne med frisk luft, ansvar og variation
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og fagligt stolte medarbejdere
  • Et miljø, hvor vi løfter i flok – og hvor du gerne må have lysten til at tage en kollega med ud når opgaven kræver det og dele ud af din viden og erfaring
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling inden for det grønne område
  • Moderne maskinpark og fokus på sikkerhed, samarbejde og trivsel
Om jobbet 
Hos os får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver i Sorø Kommunes grønne miljøer – fra bynære arealer til skov og natur. Arbejdet følger årstidernes rytme og spænder bredt:
  • Træpleje og beskæring – fx sikkerhedsbeskæring, kronereduktion og vurdering af træers tilstand
  • Klipning af hække og slåning af græsarealer – både manuelt og med maskine
  • Pleje af beplantninger, bede og buskarealer
  • Etablering, vedligehold og udvikling af grønne anlæg
  • Betjening og vedligehold af maskiner og redskaber – fra hækkeklipper til traktor
  • Deltagelse i vinterberedskab med udkald mellem kl. 04.00 og 23.00 i vinterhalvåret
Vi kan ikke love en fast vægt mellem opgaverne – men vi kan love variation, frisk luft og en hverdag, hvor du ikke slår rødder ét sted men hvor du udvikler dig sammen med kollegaerne og naturen omkring dig.

Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn ifølge gældende overenskomst og forhandling med den relevante organisation. 
Mødetid mandag til torsdag er 6.30 til 15.00, fredag 6.30 til 11.45 
Deltagelse i vintertjenesten er en forudsætning, dvs. saltning i perioder mellem kl. 04.00 om morgenen til 23.00 ved udkald, og snerydning hele døgnet ved kraftigt snefald.
 
Ansøgning 
Send din ansøgning senest 27. november.
Samtaler afholdes torsdag den 4. december. Du får besked senest 28. november og kan selv booke tidspunkt via linket i mailen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
  • Jacob Asbjørn Jacobsen, leder af Vej, Park og Trafik, tlf. 2041 0129
  • Sune Rasmussen, driftsleder Vej & Park, tlf. 2059 4935
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til at læse din ansøgning. 

 
Vej og Park varetager driften af kommunens veje og grønne områder. Dette foregår i dialog og samarbejde med borgere og brugere. Det er vores erklærede mål, at vores vejvedligeholdelse skal medvirke til at skabe køreglæde for trafikanterne, og vores grønne vedligeholdelse skal understøtte den gode oplevelse for borgerne og de besøgerne i Sorø.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Sorø Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejen i Stenlille og Pedersborg søger faglig koordinator

Sorø

Hjemmeplejegruppen Stenlille / Pedersborg søger faglig koordinator med stedfortræder funktion for leder

Brænder du for faglighed, udvikling og kollegial sparring? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye faglige koordinator.

Vil du være med til at løfte kvaliteten i plejen, skabe et stærkt læringsmiljø og gøre en forskel – både for borgere og kollegaer? Så læs videre!
Vi søger en faglig koordinator, der – udover at være fagligt fyrtårn – også fungerer som stedfortræder for lederen med delegerede opgaver og ansvar. Du får altså en central rolle i driften og udviklingen, men uden direkte personaleledelse.

Dine kerneopgaver bliver at:
  • Sikre høj faglig kvalitet og ensartet dokumentation i Nexus
  • Være en synlig og tilgængelig sparringspartner for kollegaer i alle vagtlag
  • Vejlede og undervise – både én-til-én og i grupper
  • Bidrage til implementeringen af FSIII og styrke det sundhedsfaglige fokus
  • Understøtte et trygt og udviklende læringsmiljø
  • Inddrage borgerne aktivt i plejen med afsæt i rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse
Om os:
Vi er en engageret og fagligt ambitiøs hjemmeplejegruppe i Pedersborg, hvor vi dagligt leverer pleje til ca. 200 borgere.

Hos os får du:
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed og trivsel
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og visitatorer
  • En nærværende ledelse og en kultur præget af åbenhed og humor
  • Gode transportmuligheder – vi ligger centralt og er let tilgængelige med både tog, bus og bil
Om dig:
  • Du er uddannet sygeplejerske med solid klinisk erfaring
  • Du er fagligt nysgerrig og stærk i dokumentation og FSIII
  • Du har lyst til at undervise og dele din viden
  • Du kommunikerer anerkendende og har blik for, hvad der kan være svært
  • Du har humor, overblik og et glimt i øjet – også når det går stærkt
  • Du arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med andre faggrupper
Det praktiske:
  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Du ansættes som selvtilrettelæggende. Selvtilrettelæggende inden for de givne rammer, hvilket betyder, at du selv planlægger og organiserer dine opgaver, men altid med respekt for deadlines, kvalitetskrav og organisatoriske retningslinjer
  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er ultimo 2026
Vil du være med til at sætte retning for fagligheden i hjemmeplejen og gøre en forskel i hverdagen - så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler tirsdag den 16. december 2025.

Ansøgningsfrist:
Den 7. december 2025
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Bofællesskabet Skovvej søger pædagog – vær med til at skabe et hjemligt og omsorgsfuldt miljø!

Sorø

Et hjem med hjerterum:
Hos Bofællesskabet Skovvej søger vi en pædagog, der vil være med til at skabe et hjem, hvor borgerne oplever tryghed, nærvær og værdighed i hverdagen. Her kommer du ind i et lille fællesskab med fem borgere der har et udviklingshandicap eller anden form for funktionsnedsættelse.

Hvem er vi?
Skovvej er først og fremmest et hjem. Et sted, hvor hverdagsliv, rytmer og relationer er i centrum. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og vægter individuelle behov højt, samtidig med at vi skaber fælles aktiviteter, gode rutiner og en meningsfuld dag for hver enkelt borger.

Et fælles fundament – med borgerens stemme i centrum:
Sorø Kommune deltager i et partnerskab med Bolig- og Socialstyrelsen og fire andre kommuner med fokus på at udvikle den recovery-orienterede, rehabiliterende tilgang på handicapområdet. Det betyder, at vi arbejder målrettet for, at borgerens stemme bliver tydelig i alle indsatser.
Vi er en del af Center for Handicap og Psykiatri (CHP), hvor arbejdet tager udgangspunkt i fire fælles hjørneflag:
  1. Alt, hvad vi gør, handler om borgerens trivsel, læring og udvikling.
  2. Vi navigerer inden for de rammer, vi er givet.
  3. Vores fællesfaglige fundament understøtter en sund og bæredygtig organisation.
  4. Vi dokumenterer effekter og skaber data, der bruges til læring og udvikling.

Sammen med Professionshøjskolen Absalon udvikler vi et diplommodul skræddersyet til CHP, med fokus på recovery-orienteret rehabilitering, borgerperspektiver, inddragelse og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen forventes udrullet i 2026 og 2027 og vil bidrage til et fælles kompetenceløft for alle medarbejdere.

Det forventer vi af dig:
• Du har erfaring med borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
• Du møder borgerne med ro, omsorg og respekt – og skaber tryghed i deres hjem.
• Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ i dagligdagen.
• Har gode skriftlige kompetencer og er fortrolig med elektronisk dokumentation. Vi anvender Nexus, og du får naturligvis oplæring, hvis du ikke kender systemet.
• Du bidrager positivt til vores lille, stærke team og værner om fællesskabet.


Det tilbyder vi dig:
• Et job hvor du gør en reel forskel i borgernes hjem og liv.
• Et lille, nærværende og omsorgsfuldt bofællesskab.
• Stor indflydelse på hverdagens aktiviteter og struktur.
• Høj social kapital og et engageret og omsorgsfuldt team.
• Regelmæssig borgerrettet supervision og faglig sparring.
• Fokus på din faglige udvikling og trivsel.

Det med timer, løn & opstart:
• Stillingen er på 32–37 timer pr. uge.
• Arbejdstid: Dag-og aftenvagter, med weekendsvagt her anden uge.
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
• Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest muligt.
• Ansættelse forudsætter tilfredsstillende straffeattest.

Vil du være en del af os?
Vi glæder os meget til at høre fra dig og håber, du vil være med til at skabe varme, stabilitet og glæde for borgerne i deres hjem.
Ansøgningsfrist: d. 5. december 2025.
Samtaler afholdes d. 10. december 2025 i tidsrummet kl. 11.00-15.00. Kan du ikke denne dag, bedes du skrive det i ansøgningen.

Kontakt:
Leder for Handicap Tilbud, Jonna Dirksen
Tlf.: 2116 94 90
Mail: jondi@soroe.dk


 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Virksomhedskonsulent til stærkt samarbejde mellem erhvervsliv og beskæftigelsesindsatsen

Sorø

Brænder du for at skabe stærke relationer mellem virksomheder og mennesker på vej mod job eller uddannelse? Motiveres du af at finde løsninger, der matcher virksomhedernes behov med borgernes kompetencer? Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i Sorø Kommune.
Som virksomhedskonsulent får du en vigtig rolle i at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunens beskæftigelsesindsats. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder for at skabe jobåbninger, udviklingsmuligheder og bæredygtige løsninger for både virksomheder og borgere.

Vi tilbyder
Et spændende og varieret job, hvor du:
  • Er med til at opbygge og drive sitet ungmodjob.dk, som skal samle lokale muligheder for både unge, ledige og virksomheder – fx elevpladser, fritidsjob, voksenlærlinge og erhvervspraktikker.
  • Får et selvstændigt ansvar for samarbejdet med virksomheder om rekruttering, opkvalificering, løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktikker.
  • Bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, der samarbejder tæt om at skabe resultater.
  • Arbejder i en organisation, der prioriterer fleksibilitet, tillid og gode kollegiale fællesskaber.
Dine primære opgaver
  • Opbygge og udvikle ungmodjob.dk i samarbejde med lokale virksomheder.
  • Etablere og vedligeholde samarbejde med virksomheder om rekruttering, opkvalificering og virksomhedspraktikker.
  • Rådgive virksomheder om beskæftigelsesordninger, løntilskud, fleksjob, voksenlærlinge og markedsføring.
  • Deltage i virksomhedsbesøg og netværksaktiviteter med erhvervslivet.
  • Samarbejde tæt med sagsbehandlere, uddannelsesvejledere og andre interne faggrupper.
  • Udarbejde virksomhedsprofiler, samarbejdsaftaler og dokumentation i fagsystemer.
  • Deltage i udviklingsprojekter, fx inden for arbejdsmarkedstendenser, grøn omstilling eller socialt ansvar.
  • Planlægge og afholde jobmesser, virksomhedsbesøg og rekrutteringsarrangementer.
  • Identificere brancher med mangel på arbejdskraft og målrette indsatsen herefter.
Vi søger dig, som
  • Har erfaring med Virksomhedsservice/rekruttering.
  • Er udadvendt, opsøgende og trives i dialog med mange forskellige aktører.
  • Kan omsætte politiske og strategiske mål til konkrete resultater.
  • Har struktur og overblik – også når der er mange opgaver i gang på én gang.
  • Har kendskab til Vitas og Fasit -  og er vant til digitale værktøjer.
  • Har kørekort (kategori B), da du skal besøge virksomheder i lokalområdet.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist den 4. december 2025.
Ansættelsesdato den 1. februar 2025 - gerne før.
Samtaler afholdes den 10. december 2025.

Kontaktperson:
Emil Korre
Tlf.nr. 57876922
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sorø Kommune

Sorø Sundhed og Omsorg - Mølleparken / Blomstergården søger SSA/SSH til nattevagt

Sorø

Vil du gøre en forskel for borgerne i Mølleparken, også når resten af huset sover.

Brænder du for faglige udfordringer og et godt kollegaskab?
Er du empatisk, selvstændig og ansvarsbevidst?
Så er du den rette til teamet i Mølleparken/Blomstergården.

Hvem er vi?
Mølleparken/Blomstergården er to plejecentre med 47 boliger.

Mølleparken er primært somatisk plejecenter som har 30 boliger. Blomstergården er demenscenter og har 17 boliger.

Der er en nattevagt i Blomstergården og en i Mølleparken. De to nattevagter har et tæt samarbejde, hvis man har brug for hjælp og sparring. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med vores udekørende nattevagter.

Hos os er borgernes trivsel og en meningsfuld hverdag i centrum, vi står for et godt samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
 
Om dig:
Du er uddannet SSA eller SSH
Du har viden og erfaring i arbejdet med ældre og gerne med demens
Du er en habil IT-bruger med rutine i at arbejde i omsorgssystemer  
Du er god til at indgå i teamsamarbejde, men kan også arbejde selvstændigt
Du er ansvarsbevidst og har interesse i egen og kollegaers fælles faglige udvikling
  
Løn og ansættelsesvilkår:
  • Alle ledige stillinger i Sorø Kommune er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Denne ansættelse er på 28 timer om ugen i nattevagt med arbejde hver 2. weekend. Rulleplanen er et 5-2 rul med weekendvagt i ulige uger
  • Der vil være mulighed for at supplere/kombinere ansættelsen med en ansættelse på 9 timer om ugen i blandede vagter. Det kan ikke garanteres, at ansættelsen er på samme arbejdsplads. Hvis du ønsker en ansættelse på 37 timer, bedes du angive det i din ansøgning
  • Tiltrædelse snarest eller efter aftale
  • Samtaler afholdes løbende
  • Stillingen ønskes besat fra den 01.01.2026 eller efter aftale

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling