WorkWithUs
close-button
Smag & Slægt ApS
Følg +

Om Smag & Slægt ApS

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
8

Smag & Slægt ApS

Souschef søges til Mast i Middelfart

Middelfart

Er du typen, der elsker, når der er fart på?

Kan du lide at stå midt i service, have styr på detaljerne og samtidig sikre, at køkkenet spiller – både i dag, i morgen og næste uge?

Så er du måske vores nye souschef.

Hos Mast søger vi en fagligt stærk kok, som først og fremmest elsker at lave mad. Du bliver en aktiv del af køkkenet hver eneste vagt, står i service sammen med resten af holdet og går forrest, når tempoet stiger.

Samtidig bliver du ejerledelsens højre hånd og får et vigtigt ansvar for den daglige drift af køkkenet.

 

Hvem er vi?

Mast er smukt placeret direkte ved Lillebælt. Hver dag byder vi velkommen til både lokale stamgæster, turister, selskaber og livsnydere, som kommer for den gode mad, den maritime stemning og udsigten over vandet. Vi tror på godt håndværk, stærkt værtskab og en hverdag med højt tempo, høje ambitioner og masser af holdånd.

Du bliver en del af et køkkenteam bestående af dig, 2 kokke, 1 kokkeelev og 1 køkkenmedhjælper.

Restauranten drives i tæt samarbejde med ejerledelsen, som sætter den overordnede retning for koncept, menu og drift. Da ejerledelsen primært er baseret i Aarhus, søger vi en souschef, der trives med frihed under ansvar og kan sikre, at hverdagen i køkkenet fungerer, når beslutningerne skal omsættes til handling. Du bliver den centrale drivkraft i den daglige drift og får stor indflydelse på at sikre, at kvalitet, struktur og standarder bliver efterlevet hver eneste dag.

Din hverdag

Du kommer først og fremmest til at lave mad. Du skal være en aktiv del af produktionen, stå i service og bidrage til, at vores gæster får den allerbedste oplevelse.

Derudover får du ansvar for at:

  • Sikre at ugens produktion og prep er planlagt og klar

  • Udarbejde og følge op på ugens to-do-lister

  • Bestille varer og holde styr på lageret

  • Udvikle månedsmenuer sammen med resten af teamet

  • Sikre høj kvalitet på tallerkenen – også når du ikke er på vagt

  • Holde styr på egenkontrol og fødevaresikkerhed

  • Sikre at rengøring, oprydning og køkkenstandarder overholdes

  • Følge op på, at opgaver bliver løst og afsluttet

  • Sparre med ejerledelsen omkring drift, udfordringer og udvikling

Vi har selskaber i huset, men størstedelen af vores drift er a la carte.

Hvem er du?

Du er faglært kok og har erfaring fra et køkken, hvor kvalitet og tempo går hånd i hånd.

Du trives med ansvar, men du har ikke behov for at sidde på kontor eller holde møder hele dagen. Du vil hellere være der, hvor det sker.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med a la carte og selskaber

  • Har naturligt overblik

  • Er struktureret og følger op på opgaver

  • Har høje standarder for hygiejne, rengøring og orden

  • Er god til at samarbejde og kommunikere

  • Kan holde hovedet koldt, når der er travlt

  • Synes det er fedt at få tingene til at spille

Hvad får du hos os?

  • En nøgleposition i køkkenet

  • Stor indflydelse på den daglige drift

  • Mulighed for at præge menuudviklingen

  • Tæt samarbejde med ejerledelsen

  • Et stærkt team med lærevillige kollegaer

  • Løn efter kvalifikationer

Vi søger ikke nødvendigvis den næste køkkenchef. Vi søger en souschef, der elsker sit håndværk, trives med ansvar og synes, det er superfedt at få et køkken til at spille.

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag til job@meresmag.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Cafémedarbejder til Surf Café

Aarhus

Sommeren er for alvor kommet til Aarhus, havnen summer af liv, og gæsterne strømmer til for at nyde kolde drikke, god kaffe og lange dage ved vandet.

Derfor søger vi flere cafémedarbejdere til Surf Café.

Vi leder efter dig, der elsker mennesker, trives i højt tempo og får energi af en arbejdsdag fyldt med glade gæster, god stemning og masser af liv.

Hos Surf Café er ingen dage ens. Nogle dage serverer vi brunch og kaffe til de første gæster på terrassen, andre dage slutter med solnedgang, kolde drinks og en fyldt café. Fælles for dem alle er, at vi gør os umage for at skabe gode oplevelser – både for gæsterne og for hinanden.

Vi søger både fuldtids- og deltidsmedarbejdere, som har mulighed for at arbejde henover sommeren - og selvfølgelig også efter.

Hvem er du?

Du møder gæster og kolleger med et smil og godt humør – også når der er travlt.

Du er typen, der ser opgaverne, før andre gør, og som naturligt tager ansvar for, at caféen spiller.

Du forstår, at værtskab ikke bare er noget, man taler om – det er noget, man gør.

Derudover:

  • Brænder du for service og gode gæsteoplevelser

  • Har du naturligt værtskab og masser af positiv energi

  • Trives du i et højt tempo og får energi af travle dage

  • Er du pligtopfyldende og mødestabil

  • Kan du bevare overblikket, når der sker mange ting på én gang

  • Er du fleksibel og klar til at hjælpe, hvor der er brug for det

  • Har du erfaring med kaffe og kaffespecialiteter

  • Taler og forstår dansk eller engelsk flydende

Dine opgaver

Som cafémedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift og gæsteoplevelse.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Brygning af kaffe og tilberedning af kaffespecialiteter

  • Betjening af gæster

  • Servering af mad og drikke

  • Kundeservice, salg og mersalg

  • Åbning og lukning af caféen

  • Klargøring og oprydning

  • Sikring af høj hygiejne og orden

  • Bidrage til den gode stemning blandt både gæster og kolleger

Vi forventer, at du har

  • Erfaring fra café, restaurant eller lignende servicearbejde

  • Erfaring med kaffemaskiner og kaffespecialiteter

  • Lyst til at arbejde i et miljø med højt tempo

  • Evnen til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team

  • Fokus på kvalitet, service og gæsteoplevelser

Vi tilbyder

  • Fuldtids- eller deltidsstilling

  • Mange timer hen over sommeren

  • Mulighed for at fortsætte efter sommerferien

  • En arbejdsplads med højt humør og stærkt fællesskab

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone

  • Mulighed for udvikling og ansvar

  • Løn efter kvalifikationer

Arbejdstiden placeres mellem kl. 09.00 og 23.00, og vagterne vil variere mellem cirka 8 og 12 timer.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til job@meresmag.dk med "Cafémedarbejder, Surf Café" i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Fuldtidstjener til Restaurant Anker

Aarhus

Vi søger en dygtig og erfaren tjener til fuldtidsstilling hos Restaurant Anker på Fiskerivej i Aarhus C

Hos Restaurant Anker er vi stolte af at være en moderne restaurant med fokus på gode råvarer, nærværende værtskab og en uformel, professionel service. Med udsigt til lystbådehavnen og en hverdag fyldt med både stamgæster, selskaber og events, er Anker et sted, hvor kvalitet, tempo og fællesskab går hånd i hånd.

Vores nuværende fuldtidstjener har valgt at stoppe for at rejse og påbegynde studie, og derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at blive en del af teamet i en længere periode.

Om stillingen

  • Fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt - senest 1. august

  • Du vil arbejde tæt sammen med restaurantchefen og fungere som hendes højre hånd i den daglige drift

  • Ansvar og overblik i service – både i travle og rolige perioder

  • En varieret hverdag med både à la carte, selskaber og events

  • Klargøring, afvikling og opfølgning på service

  • Mulighed for ansvar og indflydelse i den daglige drift

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring fra branchen – både med à la carte og selskaber

  • Har et naturligt overblik og kan bevare roen, når tempoet er højt

  • Er serviceminded, imødekommende og sætter en ære i at skabe gode gæsteoplevelser

  • Trives i et mindre team, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok

  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt

  • Taler og forstår dansk

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et engageret og ambitiøst team

  • Tæt samarbejde med restaurantchefen og mulighed for at få ansvar

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og stærkt kollegaskab

  • En varieret hverdag med både hverdagsservice, selskaber og større arrangementer

  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

  • Løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til job@meresmag.dk med "Fuldtidstjener, Anker" i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Fuldtidstjener til Restaurant NorR i Aarhus C

Aarhus

Vi søger en dygtig og erfaren tjener til fuldtidsstilling hos Restaurant NorR på Marselisborg Havn i Aarhus C

Hos Restaurant NorR er stemningen uformel, energien høj og dagene sjældent ens. Med placering direkte på Marselisborg Havn byder vi både lokale gæster, selskaber og besøgende velkommen til alt fra frokoster og middage til større arrangementer og events. Vi lægger vægt på nærværende service, godt værtskab og en hverdag, hvor samarbejde og tempo går hånd i hånd.

Derfor søger vi nu en ny fuldtidstjener, som har lyst til at blive en del af teamet med opstart hurtigst muligt.

Om stillingen

  • Fuldtidsstilling med opstart inden 1. august

  • Du vil arbejde tæt sammen med restaurantchefen og fungere som en vigtig del af den daglige drift

  • Ansvar og overblik i service – både i travle og rolige perioder

  • En varieret hverdag med både à la carte, selskaber og events

  • Klargøring, afvikling og opfølgning på service

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring fra branchen – både med à la carte og selskaber

  • Har et naturligt overblik og kan bevare roen under pres

  • Er serviceminded, imødekommende og en stærk holdspiller

  • Trives i et mindre team, hvor alle løfter i flok

  • Taler og forstår dansk

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et engageret og ambitiøst team

  • Tæt samarbejde med restaurantchefen og mulighed for ansvar

  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og gæsteoplevelser

  • Løn efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til job@meresmag.dk med “Fuldtidstjener, NorR” i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Opvasker søges til Restaurant Mast i Middelfart

Middelfart

Er du ikke bange for at tage fat, trives du i et køkken med højt tempo, og kan du holde overblikket, når der er travlt?

Så er du måske vores nye opvasker.

Vi søger en stabil og ansvarsbevidst opvasker til Restaurant Mast i Middelfart med opstart hurtigst muligt. Stillingen er efter behov og består primært af aften- og weekendarbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Opvask og rengøring af køkkenudstyr

  • Holde opvaskeområdet rent og organiseret

  • Lettere rengøringsopgaver

  • Hjælpe køkkenet med forefaldende opgaver ved behov

  • Bidrage til, at køkkenet fungerer effektivt – også når tempoet er højt

Vi søger dig, som

  • Gerne har erfaring som opvasker (ikke et krav, men en fordel)

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Trives med fysisk arbejde

  • Kan arbejde effektivt – også når der er travlt

  • Er en god kollega og hjælper, hvor der er behov

  • Er fleksibel og har mulighed for primært at arbejde aftener og weekender

  • Kan tale og forstå dansk eller engelsk

Vi tilbyder

  • Opstart hurtigst muligt

  • En uformel arbejdsplads med de allerbedste kollegaer

  • Flere personalefordele

  • Grundig oplæring

  • Startløn på 125 kr. i timen

Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og en kort ansøgning til job@meresmag.dk med emnefeltet "Opvasker, Mast Middelfart".

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Køkkenmedhjælper søges til Restaurant Mast (fuldtid)

Middelfart

Køkkenmedhjælper søges til Restaurant Mast (fuldtid)

Vi søger en dygtig og engageret køkkenmedhjælper på fuldtid med opstart hurtigst muligt.

Restaurant Mast ligger på havnefronten i Middelfart med udsigt over Lillebælt. Vi arbejder med gode råvarer og skaber madoplevelser inspireret af det franske køkken i en uformel atmosfære.

Vi går op i kvalitet, godt håndværk og stærk holdånd – og hverdagen byder på både rolige dage og travl service med à la carte og selskaber.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Klargøring af råvarer

  • Håndtering og forberedelse af madvarer

  • Deltagelse i service – særligt på koldt parti

  • Rengøring og opvask

  • Bidrage til struktur og flow i køkkenet

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som køkkenmedhjælper fra et a la carte køkken

  • Trives i et køkken med tempo og variation

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok

  • Kan tale dansk eller engelsk

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling i et køkken med både ro og travlhed

  • En arbejdsplads med god energi og uformel tone

  • Mulighed for at blive en del af et stærkt team i Smag & Slægt

  • Timelønnet stilling med forventet startløn på 140 kr./time

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning til job@meresmag.dk med ”køkkenmedhjælper, Mast” i emnefeltet – vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Erfaren pizzabager søges til Surf Café i Aarhus C

Aarhus

Surf Café ApS ligger midt i Marselisborg Lystbådehavn – en uformel oase med udsigt til vandet, god kaffe og afslappet stemning. I sommerhalvåret tænder vi op i vores ovn og serverer friskbagte pizzaer, hjemmelavede sandwiches og andre mindre retter til gæster, der nyder solen og havnemiljøet.

Lige nu søger vi en erfaren pizzabager til en central rolle i køkkenet med opstart hurtigst muligt.

Om jobbet

Du bliver den primære drivkraft i køkkenet og får et overordnet ansvar for den daglige struktur og drift omkring pizza produktionen.

Stillingen er praktisk og driftsnær, hvor du selv står aktivt i køkkenet og sikrer, at kvalitet, tempo og struktur går hånd i hånd – også når der er travlt.

Du får blandt andet ansvar for:

  • Dalig produktion og bagning af pizzaer

  • Struktur og flow i køkkenet

  • Varebestilling og lagerstyring

  • Oprydning, rengøring og generel køkkendrift

  • Anretning og opvarmning af mindre retter

  • At bidrage til et godt samarbejde i køkkenet

Teamet består af flere pizzabagere og cafémedarbejdere.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring som pizzabager

  • Kan arbejde hurtigt og struktureret i et travlt køkken

  • Har naturligt overblik og tager ansvar for driften omkring dig

  • Trives med rutiner, struktur og højt tempo

  • Er stabil, selvstændig og kvalitetsbevidst

Arbejdstid

Stillingen kan både være deltid og fuldtid. Stillingen er timelønnet. Arbejdstiden ligger typisk mellem 09 og 22.

Løn

Løn aftales efter erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning

Send din ansøgning og lidt om din erfaring til job@meresmag.dk og skriv “Pizzabager – Surf Café” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Smag & Slægt ApS

Kok til Restaurant NorR

Aarhus

Kok til Restaurant NorR – fuldtid, Aarhus C

Er du en fagligt stærk kok med passion for det nordiske køkken, sæsonens råvarer og klassiske retter med et moderne twist?

Restaurant NorR søger en dygtig og kvalitetsbevidst kok til vores køkkenteam på Marselisborg Lystbådehavn.

Med udsigt over Aarhus Bugten og Marselisborg Skovene er Restaurant NorR et sted, hvor nordiske smage, ro og nærvær går hånd i hånd. Vi tager afsæt i den klassiske danske madkultur og fortolker den med et gennemgående ny-nordisk udtryk. Hos os er gode råvarer, enkelt håndværk og mad lavet fra bunden fundamentet for alt, hvad vi serverer.

Vi serverer både klassiske frokostretter, à la carte, sæsonmenuer og selskaber, og vi lægger stor vægt på kvalitet, samarbejde og et køkken, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Arbejdsopgaver:

  • Tilberedning af frokost-, à la carte- og selskabsmenuer

  • Deltagelse i køkkenets daglige drift, herunder opbakning, frokost- og aftenservice

  • Bidrage til udvikling og præsentation af retter med fokus på sæsonens råvarer

  • Varebestilling, egenkontrol og rengøring

  • Samarbejde med kollegaer i et travlt, men professionelt arbejdsmiljø

Vi forventer, at du:

  • Er faglært kok eller har omfattende erfaring som ufaglært kok i lignende stilling

  • Har erfaring og interesse for det nordiske køkken

  • Arbejder med respekt for råvarer, kvalitet og godt håndværk

  • Har kendskab til fødevarehygiejne og egenkontrol

  • Er mødestabil, fleksibel og en god holdspiller

  • Taler dansk eller engelsk

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og gode råvarer

  • Mulighed for at arbejde med sæsonbaserede menuer og klassiske retter i moderne fortolkning

  • Et stærkt og engageret team, hvor samarbejde og godt kollegaskab prioriteres højt

  • Gode arbejdstider og arbejdsrul – typisk kl. 10.00–22.00 i en 4/3-vagtplan

  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning til job@meresmag.dk med emnet "Kok – Restaurant NorR".

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job
Valgt stilling