WorkWithUs
close-button
Slots- og Kulturstyrelsen
Følg +

Om Slots- og Kulturstyrelsen

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Slots- og Kulturstyrelsen

Ejendomstekniker til Slots- og Kulturstyrelsen

København

Vil du være med til at sikre den tekniske drift på Det Kongelige Teater? Slots- og Kulturstyrelsen drifter, vedligeholder og restaurerer en række af statens slotte, haver og kulturejendomme, herunder Det Kongelige Teaters ejendomme.

Vi har brug for en dygtig og moden driftstekniker, der sammen med de øvrige kolleger, kan varetage den daglige drift af de tekniske installationer på Det Kongelige Teaters ejendomme.

Om jobbet
Som driftstekniker bliver du en del af teknikergruppen i Operaen. I det daglige kommer du til at servicere mange af ejendommens tekniske basisinstallationer, og det er derfor vigtigt, at du har en god teknisk forståelse og et åbent sind overfor nye opgaver og problemstillinger.

Arbejdsopgaver
• Deltage i den daglige drift og vedligehold af Det Kongelige Teaters tekniske basisinstallationer
• Lede mindre projektopgaver
• Føre tilsyn med forebyggende vedligehold, som er outsourcet til eksterne leverandører
• Kvalitetssikring af ydelser i forbindelse med reparationer- og vedligeholdelsesopgaver
Du vil komme til at samarbejde med en lang række eksterne leverandører og have en del kontakt med vores brugere.

Om dig
Det er ikke en forudsætning, at du har uddannelse som elektriker men klart et plus, men der er forventning til at du har en god bred teknisk forståelse specielt inden for el og bygningsautomatik.

Derudover lægger vi vægt på at du
• har gode kundskaber eller interesse for alle aspekter indenfor ejendomsdrift
• kan arbejde, og fejlfinde selvstændigt, ikke mindst når du har vagten
• er fortrolig med IT – især Outlook og DALUX, som vi anvender i det daglige arbejde
• har kendskab til CTS-anlæg
• er samarbejdsorienteret og løser opgaver med en positiv, hjælpsom og respektfuld
holdning til kunder, leverandører og kolleger
• har lyst til at deltage i opgaver, der ligger uden for dit fag

Vi forventer ligeledes, at du er udadvendt med en god portion livskraft, og en positiv indgangsvinkel til livet.
Der er gode muligheder for medbestemmelse, og vi ser gerne at du er med til at udvikle vores område generelt.

Vi tilbyder
Det Kongelige Teater består af Operaen, Skuespilhuset, Gamle Scene og Balletskolen. Da Gamle Scene er fredet, og Operaen og Skuespilhuset har et meget højt teknisk niveau, giver det særlige udfordringer med hensyn til drift og vedligehold. Som driftstekniker på Det Kongelige Teater for SLKS vil du komme til at indgå i et driftsteam på 13 driftsteknikere og referere til driftschefen for SLKS på Det Kongelige Teaters ejendomme.
Teknikergruppen Operaen tæller i alt 5 medarbejdere fra Slots- og Kulturstyrelsen, og er sammensat af bl.a. elektrikere, smede og VVS’ere.
Vi er et godt team i udvikling, der værdsætter humor, ærlighed, åbenhed og en konstruktiv tilgang til opgaverne.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område, samt Organisationsaftale for Håndværkere.
Dit tjenestested vil være i Operaen, København, men du skal være indstillet på at flytte dit faste tjenestested til andre lokationer lejlighedsvis eller permanent. Efter endt oplæring vil du indgå i vores vagtordning og dække aften- og weekendvagter.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til driftschef for Det Kongelige Teaters ejendomme, Jesper Z. Ladegaard på telefon 29 66 89 90 eller på mail jlz@slks.dk. Oplysninger om Slots- og Kulturstyrelsen findes på www.slks.dk:
Ansøgning sendes via nedenstående link seneste den 9. august 2026. Du bedes vedhæfte Ansøgning, CV og andre relevante bilag. Vi forventer at holde 1. samtale onsdag den 12. august 2026 og 2. samtale mandag den 17. august 2026.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.




Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Slots- og Kulturstyrelsen

Vagter til Slots- og Kulturstyrelsen

København

Kan du løse vagtopgaver selvstændigt og på et højt sikkerhedsniveau? Så har du mulighed for at blive en del af Slots- og Kulturstyrelsens vagtkorps. Vi søger tre rutinerede og engagerede vagter, der vil bidrage til, at vores vagtopgave på de kulturhistoriske ejendomme løses med professionalisme, omtanke og respekt for deres unikke betydning

Om arbejdspladsen
Som vagt hos Slots- og Kulturstyrelsen kommer du til at arbejde på nogle af statens mest markante og historiske ejendomme, som vi har ansvaret for at bevare, drive og udvikle. Det drejer sig blandt andet om Christiansborg Slot, Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og Amalienborg.
Disse ikoniske bygninger udgør en central del af Danmarks kulturarv og anvendes af Kongehuset, Folketinget og flere museer.
Hvert år besøges de af hundredtusindvis af gæster fra både ind- og udland.

Om Jobbet
Som vagt vil du få en bred vifte af opgaver, herunder:
• Rundering og tilsyn
• Adgangskontrol og fastvagt
• Serviceopgaver og publikumshåndtering
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider med både dag- og nattevagter samt arbejde hver anden weekend. Du skal bære uniform i tjenesten.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
• Har erfaring fra vagtbranchen, blandt andet rundering, adgangskontrol og overvågning
• Er præsentabel og udviser høflig, korrekt og autoritativ adfærd
• Har en god situationsfornemmelse og kan bevare roen under pres
• Er i god fysisk form og trives med at arbejde stående og gående i længere tid
• Taler dansk og behersker engelsk på et rimeligt niveau
• Er fleksibel, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
• Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
• Har kørekort til personbil
Det er et krav, at du har gennemført AMU grundkursus for vagtfunktionærer.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelse på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område - samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund om vagtfunktionærer mv. i staten. Lønniveauet vil ligge mellem ca. 365.000 kr. og 388.000 kr. årligt inkl. pension, afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Hertil kan påregnes diverse ulempe- og weekendtillæg.

Vi forventer tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller før hvis muligt.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen. Sikkerhedsundersøgelsen til sikkerhedsgodkendelse sker allerede i forbindelse med ansættelsessamtalerne, og du kan derfor kun gå videre i rekrutteringsforløbet, hvis sikkerhedsundersøgelsen viser, at du kan sikkerhedsgodkendes. Du må forvente, at også mindre forseelser kan få betydning for, om du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder René Jørgensen på tlf. 21 44 19 27
På www.slks.dk kan du læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via nedenstående link senest søndag den 9. august 2026.
Du bedes vedhæfte CV, ansøgning og AMU-kursusbevis. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvitteringsmail, som betyder, at vi har modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 11. august og 2. samtaler 13. august 2026.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Slots- og Kulturstyrelsen

Projektleder til bygge- og transformationsprojekter på statens slotte og kulturejendomme

København

Har du lyst til at være med til at passe på og udvikle Danmarks vigtigste kulturinstitutioner og slotte i dialog med samarbejdspartnere og interessenter? Slots- og Kulturstyrelsen søger en medarbejder til bygherrerollen i Center for Projekt & Bygherre, hvor vi arbejder med en helt unik portefølje af Danmarks fornemste bygninger og bl.a. er i gang med etablering af nyt børneunivers i Stærekassen på Det Kgl. Teater, transformation af Danske Sal på Det Kgl. Bibliotek, etablering af nyt skatkammer ved Rosenborg Slot, restaurering af Marmorgalleriet på Frederiksborg Slot og store tagsager på Amalienborg.


Om jobbet
Du vil blive en del af Projekt & Bygherre, som er et center i udvikling.

Vi har ansvar for alle byggeprojekter og renoveringsopgaver på statens vigtigste kulturinstitutioner og slotte, som vi pt. også udvikler nye genopretningsplaner for. Den ene del af centret, Restaurering, arbej-der med vedligehold og genopretning, mens den anden del, Byggeri, laver nybyggeri, transformationer, moderniseringer, tilbygninger mv.

Vi mangler en projektleder i Byggeri, hvor vi aktuelt har travlt med bl.a. en stor tagsag på Christians-borg, flere transformationsprojekter for bl.a. kulturinstitutionerne samt flere moderniseringsprojekter på Amalienborg.

Stillingen er forankret i vores tværgående projektledergruppe, hvor der også er support på økonomisty-ring, jura og lignende fra vores stabsfunktion i ejendomsområdet.

Du får stort selvstændigt ansvar for at drive projekterne frem, så vi får den ønskede kvalitet på projek-terne med fokus på de rigtige faglige løsninger til prisen og tiden. Du skal i samarbejde med eksterne råd-givere bl.a. være med til at udarbejde byggeprogrammer, restaureringsholdninger, restaureringsstrategi-er, udbudsstrategier, rådgiverudbud og entrepriseudbud i tæt samarbejde med vores brugere, driftsan-svarlige, museer, fonde og andre bidragsydere.

Der er et tæt samarbejde med de øvrige centre og enheder på ejendomsområdet, der varetager alle funktioner relateret til ejendomsporteføljen.

Vi tilbyder
Du får ansvaret for dine egne projekter, hvor du varetager interessenthåndtering, kontraktstyring, styring af rådgivere og entreprenører samt ikke mindst stærk økonomistyring og styring af tidsplaner.

Du kommer ind i en organisation med stor mulighed for at præge dagsorden og indhold i dit arbejdsliv med stor fleksibilitet samt stærkt kollegaskab og et unikt fagligt miljø.

Din sparring med kolleger i hverdagen vil være på et exceptionelt højt niveau. Vi tør endda godt påstå, at vi har nogle af de dygtigste projektledere og interne bygherrerådgivere indenfor branchen. Vores enga-gement er heller ikke til at tage fejl af – og det smitter.

Derudover vil du møde en organisation med stort fokus på trivsel, psykologisk tryghed og humor.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt, ingeniør eller har tilsvarende kompetencer samt solid erfaring med byggeriets processer og faser, og at du behersker et sagsforløb fra forundersøgelse til aflevering af det færdige byggeri.

Vi interesserer os for, om
• du har projektledelseserfaring som bygherre, bygherrerådgiver eller rådgiver
• du har gode evner for projektledelse, struktur og overblik samt kompetencer inden for
økonomistyring, udbud og brug af IT
• du er god til kommunikation, skriftlig såvel som mundtlig
• du har erfaring med byggeprojekter på fredede eller bevaringsværdige ejendomme.
• du har erfaring fra offentlige organisationer eller som rådgiver for offentlige bygherrer

Vi forventer, at du selvstændigt kan varetage projektledelsen, men at du samtidig ved, hvornår du skal spørge om hjælp og sparring hos kolleger.

Derudover har du en høj etik og et godt humør. Det er naturligt for dig at opsøge den viden, du ikke selv har - ligesom du sætter en ære i at sikre, så vi får løsninger af høj kvalitet.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid med ansættelse som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne eller anden relevant overenskomst.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikker-hedsgodkendelsen under ansættelsen.

Hos os vil du få en arbejdsplads, hvor tilstedeværelse vægtes højt. Vi tror på værdien af at mødes fysisk – både for at løse opgaverne effektivt, for at kunne sparre og for at fastholde et stærkt fællesskab. Du skal derfor være indstillet på, at stillingen i høj grad er baseret på fysisk fremmøde på vores adresse i Hammerichsgade

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef i Byggeri, Marianne Weberg, på tlf. 40 24 76 68, mail mweb@slks.dk

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgning sendes via nedenstående link senest søndag den 9. august 2026. Du bedes vedhæfte CV, ek-samensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at holde 1. samtaler fredag den 14. august og 2. samtaler onsdag den 19. august 2026.

Der kan blive tale om udarbejdelse af personlighedsprofil i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling