WorkWithUs
close-button
Skelmose ApS

Ledige job hos Skelmose ApS i andre kommuner.

Antal ledige jobs
15

Skelmose ApS

Teamkoordinator til skæreafdeling

Ringkøbing-Skjern

Får du et personligt kick af at du og dit team lykkes? Går du gerne forrest, har et godt overblik og kan motivere andre? 

Vil du have nye udfordringer, hvor du både kan bruge dine hænder og din evne til at motivere andre? Så er du måske Maskinfabrikken JST’s nye teamkoordinator til skæreafdelingen. 

JST er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet! 

Som teamkoordinator har du ansvaret for, at skæreafdelingens opgaver udføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet: 

  • Slyngrensning af plader

  • Skæring, bukning, valsning og opsavning

  • Finish af pladedele

Vi investerer løbende i ny teknologi og råder over en moderne maskinpark med slyngrenser, CNC-styrede plasma-, flamme- og laserskæring (bl.a. 20 kW Bystronic), CNC-kantpressere og valser, CNC-sav og SigmaNEST-programmeringssoftware. 

Som teamkoordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med produktionslederen. 

Dine ansvarsområder 

Det bliver dit ansvar at lede, vejlede og motivere afdelingens fire medarbejdere, samt fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet. 

Som teamkoordinator skal du sikre, at dagsplanen gennemføres i en optimal rækkefølge set ud fra deadlines, levering, flow og opgavens kompleksitet. Det er ligeledes dit ansvar at sikre personalets effektivitet og produktivitet, samt have fokus på kvalitetssikring og sørge for at procedurer og processer løbende optimeres og forbedres. 

Du leder ved at gå forrest og det er dit ansvar hver dag at sikre en god opstart og tage stikprøver for at sikre kvaliteten inden pladedele frigives til næste led. I det daglige arbejde skal du rundt til medarbejderne min. 3-4 gange og har desuden ansvaret for, at alt er korrekt nedlukket og klargjort efter dagens arbejde for at sikre en effektiv opstart dagen efter. 

Du sørger for en løbende rotation af medarbejdergruppen ud fra et fastlagt skema fra produktionslederen. 

Det er din opgave som teamkoordinator at udarbejde skæreprogrammer i SigmaNEST og afstemme råvarelageret hver uge. 

Du indgår i produktionsarbejdet på lige fod med dine medarbejdere og skal kunne varetage alle processer, hvor der er behov for det. 

Du har et medansvar for egen faglig udvikling og for proaktivt og opsøgende at ajourføre din egen viden samt dele sin viden med kollegerne i teamet.   

Teamkoordinatoren har i tæt samarbejde med produktionslederen og HR-chefen et fagligt ansvar for læring og udvikling af smedelærlinge og praktikanter. Du har desuden et ansvar for at nye medarbejdere følger en introplan for korrekt oplæring. 

Kvalifikationer 

Der kan være flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet smed eller lignende og/eller har erfaring fra et tilsvarende job

  • Har kendskab til metalproduktion

  • Har let ved at forstå og sætte dig ind i tekniske processer

  • Gerne erfaring med CNC/SigmaNEST – ellers har du viljen til at lære det

  • Har god kvalitetssans og forstår vigtigheden af rettidig levering

  • Har indsigt og interesse i produktionsflow

  • Taler dansk og kan kommunikere forståeligt på engelsk

  • Har truckcertifikat

Hvordan får du succes som teamkoordinator hos JST? 

Som teamkoordinator får du et personligt kick af at du og dit team lykkes, og finder det naturligt at gå forrest og tage ejerskab. 

Du er en synlig leder med mod og gennemslagskraft, der stiller krav til både sig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst. 

Du er ordholdende, ansvarlig, struktureret og har et godt overblik, og kan skabe holdånd og motivere andre. Du trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på - og bidrager med fleksibilitet, energi og godt humør. 

Virksomheden tilbyder 

  • Et alsidigt job, hvor du kan sætte dit præg på afdelingens udvikling

  • En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer

  • En virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab

  • Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pension, vaskeordning og personaleforening

  • Sociale arrangementer – også for familien

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu 

Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden 

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. 

Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. 

Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F. 

Læs mere her: www.jstas.dk 

Indrykket:21/10/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Teamkoordinator – maling og montage

Ringkøbing-Skjern

Får du et personligt kick af at du og dit team lykkes? Går du gerne forrest, har et godt overblik og kan motivere andre? 

Vil du have nye udfordringer, hvor du både kan bruge dine hænder og din evne til at motivere andre? Så er du måske Maskinfabrikken JST’s nye teamkoordinator til afdelingen for maling og montage. 

JST er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet! 

Som teamkoordinator har du ansvaret for, at afdelingens opgaver udføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet: 

  • Ophængning, afvaskning og klargøring af emner til maling

  • Maling med 2K-elektrostatisk anlæg

  • Tørring i tørreovn

  • Montage (primært hydraulik)

  • Slutkontrol

  • Klargøring og pakning til forsendelse

Vi investerer løbende i ny teknologi, og har som et led i vores vækststrategi allokeret et nyt område til en moderne semi-automatisk malerlinje, som du får en central rolle i at indkøre og optimere. 

Som teamkoordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med produktionslederen. 

Dine ansvarsområder 

Det bliver dit ansvar at lede, vejlede og motivere afdelingens tre medarbejdere, samt fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet. 

Som teamkoordinator skal du sikre, at dagsplanen gennemføres i en optimal rækkefølge set ud fra deadlines, levering, flow og opgavens kompleksitet. Det er ligeledes dit ansvar at sikre personalets effektivitet og produktivitet, samt have fokus på kvalitetssikring og sørge for at procedurer og processer løbende optimeres og forbedres. 

Du leder ved at gå forrest og det er dit ansvar hver dag at sikre en god opstart og at dagens afsendelse (produktion) er klar til aftalt deadline 13.45 til kvalitetstjek. I det daglige arbejde skal du rundt til medarbejderne min. 3-4 gange og har desuden ansvaret for, at alt er korrekt nedlukket og klargjort efter dagens arbejde for at sikre en effektiv opstart dagen efter. 

Du indgår i produktionsarbejdet på lige fod med dine medarbejdere og skal kunne varetage alle processer, hvor der er behov for det, med hovedfokus på montagedelen. 

Du har et medansvar for egen faglig udvikling og for proaktivt og opsøgende at ajourføre din egen viden samt dele sin viden med kollegerne i teamet.   

Teamkoordinatoren har i tæt samarbejde med produktionslederen og HR-chefen et fagligt ansvar for læring og udvikling af smedelærlinge og praktikanter. Du har desuden et ansvar for at nye medarbejdere følger en introplan for korrekt oplæring. 

Kvalifikationer 

Der kan være flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet smed, mekaniker eller lignende og/eller har erfaring fra et tilsvarende job

  • Har kendskab til metalproduktion

  • Er mekanisk stærk og har interesse for malingsprocesser

  • Har god kvalitetssans og forstår vigtigheden af rettidig levering

  • Har indsigt og interesse i produktionsflow

  • Taler dansk og kan kommunikere forståeligt på engelsk

  • Har truckcertifikat

 Hvordan får du succes som teamkoordinator hos JST? 

Som teamkoordinator får du et personligt kick af at du og dit team lykkes, og finder det naturligt at gå forrest og tage ejerskab. 

Du er en synlig leder med mod og gennemslagskraft, der stiller krav til både sig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst. 

Du er ordholdende, ansvarlig, struktureret og har et godt overblik, og kan skabe holdånd og motivere andre. Du trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på - og bidrager med fleksibilitet, energi og godt humør. 

Virksomheden tilbyder 

  • Et alsidigt job, hvor du kan sætte dit præg på afdelingens udvikling

  • En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer

  • En virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab

  • Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pension, vaskeordning og personaleforening

  • Sociale arrangementer – også for familien

 Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu 

Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden 

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. 

Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. 

Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F. 

Læs mere her: www.jstas.dk

Indrykket:21/10/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Deltidsbogholder søges til Preben Z. Jensen

Høje-Taastrup

Er du god til tal og har gåpåmod? 

Har du erfaring med bogføring og momsindberetning? Så er du måske Preben Z. Jensens nye bogholder. Det er tale om en deltidsstilling på ca. 20 timer pr. uge, gerne fordelt på 4 dage. 

Hos Preben Z. Jensen hjælper vi vore kunder med at finde den rigtige kombination af slibe- eller polermaterialer til deres produktion. En fond af viden er opbygget gennem mange års samarbejde med førende producenter af slibematerialer og -maskiner i Europa og den øvrige verden. Med vort store lager og mange eneagenturer dækker vi hele området så bredt at vi kan løse selv den sværeste opgave. 

Preben Z er en del af Beijer Tech koncernen. Det giver os den store gruppes muskler, når det er nødvendigt. Samtidig har vi en fleksibel og smidig organisation, der altid er klar til at imødekomme vores kunders ønsker. 

Vi søger en bogholder, som trives med en varieret hverdag, hvor der skal løses en lang række opgaver. 

Dine opgaver 

  • Kreditorer – betaling af kreditorfaktura til ind- og udland, samt afstemning af kontoudtog

  • Debitorer – rykning af debitorer pr. mail og telefonisk, udsendelse af månedlige kontoudtog til kunder, samt opdatering vedrørende hensættelser til debitorer

  • Bogføring af ind- og udbetalinger og diverse finansbilag, samt optælling af kontantkasse og bogføring af bevægelser

  • Måneds- og årsregnskab - bogføring af diverse hensættelser og afskrivninger, afstemning af bankkonti og finanskonti, årlig kontrol og indtastning af lagertal ifm. lagerstatus, klargøring af tal til rapportering, samt kontakt til revisor

  • Moms og indberetning – indberetning og betaling af moms, udarbejdelse af momssandsynliggørelse, indberetning af EU-moms (listeangivelse), CBAM til EU og refusioner til det offentlige

  • Opdatering af brugeroplysninger og valutakurser i Business Central

  • Diverse – bl.a. bestilling af kontorartikler, kontakt til affaldsleverandør og opgørelse af emballagemængder og el-værktøj til retur

Personprofil 

Du har erfaring fra et lignende job, er vant til at arbejde med ERP-systemer, gerne Business Central inkl. Continia-løsninger – herunder Document Capture, samt Office-pakken, og kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale. 

Som person er du selvstændig, proaktiv, har gåpåmod og tager gerne ansvar for opgaverne. Du arbejder struktureret med et godt overblik, og stiller store krav til både dig selv og dine omgivelser. Og så trives du med en afvekslende hverdag med mange bolde i luften. 

Virksomheden tilbyder 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles afhængig af erfaring og kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring. 

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden 

Preben Z. Jensen sælger materialer til afgratning, slibning og polering, og har blandt andet et stort sortiment af slibe- og poleremaskiner, såvel håndbetjente, som store automatiske anlæg, enten robotstyrede eller CNC-styrede. Desuden tilbydes alle løsninger til afrensning og affedtning af industrielle metalemner. Herunder også et stort antal maskiner til affedtning. 

Preben Z ligger i Hedehusene og beskæftiger i dag 14 ansatte. 

Virksomheden blev grundlagt af Preben Z. Jensen i 1946, og er i dag en del af Beijer Tech koncernen. 

Læs mere på prebenz.dk

Indrykket:14/10/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Application Engineer skal hjælpe med at skabe fremtidens bæredygtige fiskeri

Esbjerg

Har du en god teknisk forståelse og er en løsningsorienteret praktiker med mod på en sejltur i ny og næ? Så er det måske dig MLD i Esbjerg leder efter.

Fjernstyrede droner erstatter skovle til bundtrawl

Siden 2015 har ingeniørvirksomheden MLD arbejdet på en erstatning for de traditionelle bundtrawlskovle, der igennem de seneste mange årtier har pløjet og ødelagt skrøbelig havbund verden over. Det skal være slut nu!

Med inspiration fra flyindustrien har MLD derfor udviklet computerstyrede droner, der ikke bare holder sig fri af havbunden, men som også kan optimere fiskenettets spredning og afstand til havbunden. Dronerne minimerer bundkontakten og brændstofforbruget, hvilket gavner havmiljøet, fiskenes levevilkår samt fiskeskippernes økonomi.

Systemet er allerede brug og solgt til mere end 50 skibe i bl.a. Færøerne, Island og senest USA. Nu skal det videre ud i hele verden, og her er der brug for yderligere udvikling og optimering af det hydrodynamiske design samt videreudvikling af den intelligente fjernstyring og integration med andre systemer og instrumenter.

Hos MLD erobrer man verden sammen

Organisationen hos MLD er med vilje helt flad, og distancen til CEO Gregers Baungaards kontor er ultrakort. Der er ikke langt fra idé til handling, og alle medarbejdere har lov til at lufte konkrete ideer og afprøve dét, der kunne blive til de næste innovative løsninger.

For Gregers Baungaard har det været altafgørende at skabe et arbejdsklima, hvor alle glæder sig til at komme tilbage på arbejde igen i morgen. Derfor er teamwork med videndeling på tværs af fagligheder omdrejningspunktet i det daglige arbejde, hvor omgangstonen er venlig, uformel og nærmest hjemlig.

Hjælp til at forvandle dansk ide til international succes

For at komme videre har MLD brug for en application engineer. Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer om at løse opgaverne og vil opleve et godt kollegialt samvær, hvor der er plads til at snakke om lidt af hvert.

Der venter et både sjovt, spændende og udfordrende job, der dels består af rejseopgaver, og dels opgaver, der løses hjemme på MLDs hovedkontor i Esbjerg.

Rejseopgaver:

  • Vejlede i korrekt installation af MLD-udstyr. Dette indebærer bl.a. at tage ud til kunden/skibet og drøfte placering af forskelligt udstyr, så det kommer til at virke efter hensigten.

  • Installation af MLD-udstyr. MLD-døre er modulopbygget hvilket betyder at de kan opgraderes løbende med mere teknologi. Dette gøres i praksis ude i verden på en havnekaj, hvor vind- og vejrpåvirkning ikke kan kontrolleres. Arbejdet indebærer bl.a. af- og påmontering af komponenter som er boltet fast, arbejde på hydraulik-system, kabelføring og systemtest via PC.

  • Reparation af MLD-udstyr. Fejlsøgning sker ofte i samarbejde med folk på/omkring skibet som kan udføre relevante målinger for at indsnævre mulige problemer. Der tages ofte ud med kort varsel for at kunne udføre en reparation indenfor en given tidsfrist. Selve reparationen indebærer ofte udskiftning af defekte komponenter eller kabler.

  • Test af system (testsejlads)
    Hvis det er første gang kunden køber et system, bliver der som udgangspunkt udført en testsejlads med en MLD-mand ombord. Her tester vi at systemet fungerer som det skal, og viser hvordan system bruges korrekt, forklare de forskellige funktioner i softwaren mm.

Opgaver på MLDs hovedkontor, herunder

  • Produktion – bl.a. samling af beslag til hydrofoner, test af styreenheder og limning af hydrofoner i holder. Inden afsendelse foretages en FAT-test.

  • Produktudvikling. Deltage i relevante møder/samtaler om produktudvikling, herunder bidrage med egne erfaringer mm.

  • Optimering og løbende forbedringer af produkter. Analyse af data og logs og optimering heraf, samt protokolændringer på nuværende MLD-løsninger.

  • Kvalitetssikring. Design og test af diverse ”testudstyr” for optimering i felten og servicestationer. Dokumentation, procedure og oplæring af servicepartnere.

  • Yde fjernsupport via nettet. Fejlfinding eller opdatering af software.

  • Insourcing af produktion fra leverandører inkl. udarbejde procesbeskrivelsen, testmetoder, kvalitetskontrol og optimering.

Hvem er du

Vi leder efter en maskinmester / application engineer med en bred teknisk forståelse for mekanik, hydraulik, el, pc og netværk, som kan holde hovedet koldt i pressede situationer og finde en løsning, når tingene ikke går som planlagt.

Det er vigtigt at du kan begå dig på flydende engelsk, har mod på at sejle og er fleksibel i forhold til rejser, da du må forvente 20-40 rejsedage årligt til kunder og samarbejdspartnere.

Desuden skal du have det godt med fleksible mødetider, samt forståelse for at opgaver sommetider skal løses uden for almindelig arbejdstid.

Og hvis du er vant til at arbejde med design af nye løsninger, FAT- og SAT-tests af hardware og software, samt analyse og bearbejdning af data og logs, så hører vi meget gerne fra dig. Tag også gerne din erfaring med ”design for service” og offshore med i rygsækken.

Virksomheden tilbyder

Hos MLD får du en afvekslende hverdag med spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Du vil indgå i et fællesskab, hvor der bliver lyttet til dine synspunkter og du har gode muligheder for at få indflydelse og udvikle dig både personligt og fagligt.

Desuden får du naturligvis en konkurrencedygtig løn, pension og en god sundhedsordning.

Vil du vide mere om MLD’s rejse og om, hvordan du kommer med, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

I artiklen ”Innovativ teknologi bag fremtidens bæredygtige fiskeri” kan du læse mere om MLD’s banebrydende opfindelse og om teknologien bag.

Indrykket:06/10/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling