WorkWithUs
close-button
Skelmose ApS
Følg +

Om Skelmose ApS

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
8

Skelmose ApS

Teamkoordinator - maskinafdeling

Ringkøbing-Skjern

Har du styr på CNC, bred viden om materialer - og lyst til at lede et stærkt team i en moderne maskinafdeling? 

Vil du have nye udfordringer, hvor du både kan bruge dine hænder og din evne til at motivere andre? Så er du måske Maskinfabrikken JST’s nye teamkoordinator til maskinafdelingen. 

Vi søger dig, der kan kombinere teknisk kunnen med ledelse, og som både kan sætte retning, motivere et stærkt hold og samtidig selv tager plads ved maskinerne. 

JST er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbrug og entreprenørbranchen. Hos os er sammenhold og humor i hverdagen nøgleord – og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet! 

Vi håndterer hele processen fra designudvikling til færdigt produkt. Vores moderne maskinpark spænder fra forskellige CNC-maskiner (bl.a. Haas 3-aksede og 4-aksede) til manuelle maskiner, og vi programmerer primært i MasterCam. Vi bearbejder S355 og Hardox 450, og 60-70% af emnerne er sammensvejste dele, der slutbearbejdes. 

Maskinafdelingen er netop flyttet til en nyrenoveret og rummelig produktionshal med moderne faciliteter, masser af lys og et sundt arbejdsmiljø. 

Som teamkoordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med produktionslederen. 

Dine ansvarsområder 

Du får ansvaret for, at maskinafdelingens opgaver udføres effektivt, sikkert og med høj kvalitet, samt at procedurer og processer løbende optimeres og forbedres. 

Du skal lede, vejlede og motivere afdelingens 4 medarbejdere, samt fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet. Du skal hver dag sikre en god opstart, og at alt er korrekt nedlukket og klargjort efter dagens arbejde. 

Du har et medansvar for egen faglig udvikling og for proaktivt og opsøgende at ajourføre din egen viden samt dele din viden med kollegerne i teamet, og har desuden et ansvar for at nye medarbejdere følger en introplan for korrekt oplæring. 

Du skal være synlig på gulvet og er en del af produktionen sammen med dine medarbejdere. 

Dine arbejdsopgaver: 

  • Planlægge og overhold ugens program sammen med produktionsleder

  • Udarbejde CNC-programmer og opstillinger

  • Indkøre emner

  • Køre produktion på CNC- og manuelle maskiner

  • Følge op på kvalitet og tidsforbrug 

Kvalifikationer 

Du er uddannet industritekniker eller maskinarbejder. Det er en selvfølge, at du kan bruge manuelle maskiner, og at CNC-fræsere og -drejebænke har fyldt meget af dit arbejdsliv. Måske kommer du fra et mindre maskinværksted, hvor man kan lidt af hvert - og netop den alsidighed er en styrke, vi skal bruge. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en bred og grundlæggende viden om materialer og bearbejdning

  • Er lidt af en tryllekunstner på maskinsiden - en, der kan få det bedste ud af en maskine

  • Har nemt ved at lære nye maskiner, styringer og programmer

  • Har erfaring med eller lyst til at lære finplanlægning af en maskinafdeling

  • Har kendskab til måleudstyr og kvalitetskontrol (tolerancer: 0,1 mm - 0,3 mm)

  • Kan CNC-programmere i MasterCam, eller kan tilegne sig denne viden

  • Taler og forstår både dansk og engelsk 

Hvordan får du succes som teamkoordinator hos JST? 

Som teamkoordinator får du et personligt kick af at du og dit team lykkes, og finder det naturligt at gå forrest og tage ejerskab. 

Du er en synlig leder med mod og gennemslagskraft, der stiller krav til både sig selv og andre. Og du er villig til at investere den tid det tager at få opgaverne løst. 

Du er ordholdende, ansvarlig, struktureret og har et godt overblik, og kan skabe holdånd og motivere andre. Du trives i et travlt miljø og kan bevare ro og fokus – også når der er tryk på - og bidrager med fleksibilitet, energi og godt humør. 

Virksomheden tilbyder 

  • Et alsidigt job, hvor du kan sætte dit præg på afdelingens udvikling

  • En uformel arbejdsplads med 65 engagerede kollegaer

  • En moderne fabrik med nyrenoverede faciliteter

  • En virksomhed i vækst, der prioriterer trivsel og kollegaskab

  • Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, pension, vaskeordning og personaleforening

  • Sociale arrangementer – også for familien

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

 Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden 

Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. 

Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. 

Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F. 

Læs mere her: www.jstas.dk

 

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Finance Assistant søges til barselsvikariat i international virksomhed

Esbjerg

Vil du være en del af en velfungerende og dynamisk økonomiafdeling, der har ansvaret for regnskabsudarbejdelsen for 6 selskaber i både Danmark og andre europæiske lande?   

Så har vi et barselsvikariat fra primo august til august/september 2027. Du kommer til at varetage bogholderiet for vores selskab i Frankrig.  

Er du en holdspiller med en detaljeorienteret tankegang? Hvis du har lyst til at arbejde i en afdeling, der er kendetegnet ved høj faglighed, et stærkt fællesskab og en international dimension, så er denne stilling måske noget for dig. 

Så grib muligheden - og bliv en del af Lammhults Biblioteksdesign A/S! 

Om jobbet

Bogføring og regnskabsudarbejdelse for både Lammhults Biblioteksdesign A/S samt 5 andre selskaber beliggende i hhv. Belgien, Frankrig, Storbritannien, Sverige og Tyskland er samlet i Holsted, hvor der i alt er ca. 40 medarbejdere. 

Som Finance Assistant bliver du en del af virksomhedens økonomiafdeling, hvor du får 4 gode og kompetente kollegaer, og bliver tovholder på en lang række opgaver. 

Dine opgaver

Du kommer til at varetage følgende opgaver for vores selskab i Frankrig: 

  • Finans-, debitor- og kreditorbogholderi

  • Anlægskartotek

  • Medvirke ved udarbejdelse af månedsrapportering

  • Bogføring af rejseafregninger og Mastercard

  • Deltagelse i klargøring af materialer til revisor

  • Diverse ad hoc-opgaver relateret til økonomifunktionen.

  • Sparring med landechefer 

Systemmæssigt arbejdes der med Microsoft Business Central, Document Capture og MS Office-pakken. 

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du er detaljeorienteret og har høje standarder for dit eget arbejde. Derfor er det vigtigt, at du er vedholdende og arbejder struktureret, selvstændigt og med en serviceminded tilgang. Du er fokuseret på at få afsluttet påbegyndte opgaver og lægger stor vægt på at sikre, at alle detaljer er på plads. Du er samtidig fleksibel i dit arbejde, både med dine egne opgaver og i samarbejdet med kollegaer. Som person er du smilende, positiv og teamorienteret, og du bidrager til en positiv atmosfære med dit gode humør. 

Herudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaring: 

  • Relevant erfaring fra lignende stillinger

  • Erfaren bruger af ERP-system, gerne Microsoft Business Central, samt MS Office-pakken

  • En god regnskabsforståelse samt flair for tal og IT

  • Gode kommunikationsevner i dansk - både i skrift og tale

  • Du behersker engelsk på et fornuftigt niveau

Hos Lammhults Biblioteksdesign A/S får du

Du bliver en del af en spændende udvikling i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer, og hvor kulturen er uformel.  

Herudover tilbydes du:

  • En grundig oplæring og introduktion, der klæder dig på til jobbet

  • Et spændende job med personlig og faglig udvikling, hvor du har mulighed for at påvirke egne opgaver og bidrage til stillingens udvikling

  • En ugentlige arbejdstid på 30 - 37 timer (afhængig af ønske) med mulighed for fleksibilitet i din arbejdsdag ift. hjemmearbejdsdage.

  • Gode løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer, samt flere personalegoder.    

Din arbejdsplads vil være i Holsted, 25 minutters kørsel fra både Esbjerg og Kolding. 

Yderligere oplysninger / henvendelse
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende. Send dit CV eller LinkedIn-profil til:

Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, auj@skelmose.eu

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Aksel på mobil 40 84 01 33. 

Lammhults Biblioteksdesign indretter biblioteker over hele verden og er førende indenfor levering af biblioteksinventar. Med selskaber i 7 europæiske lande og et internationalt forhandlernetværk har virksomheden sat sit præg på utallige biblioteker i verden. Virksomheden udvikler og markedsfører designmøbler og –udstyr til biblioteker og andre miljøer inden for informations- og uddannelsessektoren. Med webshops i 6 lande sikres biblioteker desuden nem adgang til udvalgte biblioteksmøbler og andet tilbehør. 

Læs mere på www.bci.dk

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Atria Danmark søger kvalitetskoordinator

Horsens

Har du styr på produktsikkerhed, deklaration og mærkning? 

Den danske fødevareproducent Atria Danmark, som står bag de kendte pålægsbrands ’3-stjernet’ og ’Aalbæk Specialiteter’, er i gang med at opbygge en ny kvalitetsafdeling, da to kolleger har søgt nye udfordringer og uddannelse. 

Vi søger derfor to kvalitetskoordinatorer, som får reference til Head of Quality and Foodsafety. 

Den ene kvalitetskoordinator får ansvaret for mærkning af produkter, udarbejdelse af datablade, samt udvikling og vedligeholdelse af HACCP-systemet. Den anden stilling kan du se her.

Arbejdsstedet er i Horsens, hvor Atria Danmark har to fabrikker. 

Stolte slagtertraditioner og høj faglig ekspertise 

Det, der i 1950 startede som en salamifabrik med salg fra slagtermesterens egen varevogn, er i dag en anerkendt pålægsproducent – og en del af en international koncern med et bredt sortiment og eksport til lande verden over. Atria Plc beskæftiger i alt omkring 4400 medarbejdere, som alle er bundet sammen af passionen for god mad. 

I Atria Danmark er der ca. 150 engagerede medarbejdere, og kulturen er præget af åbenhed, respekt for hinanden og en stor velvilje til at samarbejde på tværs. Kombinationen af dét og stolte slagtertraditioner, høj faglig ekspertise samt mangeårig erfaring har medført, at Atria Danmarks produkter er en fast del af danskernes madvaner. 

Arbejdsopgaver  

Som kvalilteskoordinator skal du, i samarbejde med resten af kvalitetsafdelingen og virksomhedens øvrige medarbejdere, tage del i udviklingen af ATRIAs kvalitetsstyrings- og HACCP-system med fokus på hygiejne, rengøring, HACCP mm, samt sikre at systemet følger de af DS/EN ISO 9001, FSSC 22000, kunderne, myndighederne, og egne fastsatte krav. 

  • Du skal være kvalitetsafdelingens repræsentant og deltage aktivt i Atria Danmarks’s forum for behandling og klargøring af nye produkter, og i forlængelse af dette have ansvaret for mærkning/anprisning af produkter og udarbejdelse af datablade og specifikationer til kunder, samt vedligeholdelse af kvalitetsstamdata i ERP-systemet.

  • Deltage aktivt i opbygning, implementering og vedligeholdelse af virksomhedens HACCP-system. Ansvarlig for at styre arbejdet med løbende vedligeholdelse, forbedring og implementering af HACCP-systemer, herunder risikovurdering for alle produktionsenheder i tæt samarbejde med Head of Quality and Food safety.

  • Vedligeholdelse af masterdata på råvarer og mellemvarer.

  • Løbende holde sig opdateret med lovgivningskrav på mærkningsområdet og øvrig fødevarelovgivning.

Du skal også tage aktivt del i kvalitetsafdelingens øvrige opgaver, bl.a. besvarelse af kundehenvendelser,  korrigerende handlinger i forbindelse med reklamationer og interne afvigelser, deltage i interne audits samt certifikathåndtering ved afsendelse af ordrer til tredjelande. 

Personprofil  

  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling som kvalitetsmedarbejder fra levnedsmiddelbranchen

  • Kendskab til kvalitetsstyringssystemer (ISO 9001, ISO 22000/FSSC og HACCP)

  • Uddannet som for eksempel fødevareteknolog, procesteknolog eller lignende

  • Uddannelse/erfaring som intern auditor

  • Sprogligt velformuleret og kan både tale og skrive dansk og engelsk

  • Superbruger af diverse Microsoft-programmer og erfaren bruger af ERP-system og Office-pakken

Du har en bred forståelse for alle processer i virksomheden, fra indkøb/ordremodtagelse over produktudvikling til selve produktionen og afsendelse af færdige produkter, og så er du god til at sætte dig ind i fødevarelovgivning vedr. autoriation af fødevarevirksomheder. 

Som person er du selvstændig og ansvarsbevidst og arbejder systematisk og analytisk. Du er vedholdende og i stand til at stille krav til samarbejdspartnere og kolleger, samt god til at tilegne dig ny viden og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du er en teamplayer, fleksibel og serviceminded, samt besidder evnen til at samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen. 

Virksomheden tilbyder 

  • Du bliver en del af en international virksomhed – med det store selskabs mulighed og det lille selskabs sammenhold

  • Personlige udviklingsmuligheder

  • Gage i forhold til dine kvalifikationer og erfaring

  • Pensionsordning 

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 4084 0133. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

 Henvendelser vil blive behandlet løbende.

 Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 Om virksomheden

 Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter af pålæg og varetager både produktion, markedsføring og salg til dagligvarehandlen, foodservice samt eksportmarkeder.

 Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Atria Danmark søger kvalitetskoordinator

Horsens

Kan du holde styr på hygiejne, reklamationer og kundehenvendelser? 

Den danske fødevareproducent Atria Danmark, som står bag de kendte pålægsbrands ’3-stjernet’ og ’Aalbæk Specialiteter’, er i gang med at opbygge en ny kvalitetsafdeling, da to kolleger har søgt nye udfordringer og uddannelse. 

Vi søger derfor to kvalitetskoordinatorer, som får reference til Head of Quality and Foodsafety. 

Den ene kvalitetskoordinator får ansvaret for kundehenvendelser og reklamationshåndtering, rengøring, hygiejne og bygningsgennemgang. Den anden stilling kan du se her

Arbejdsstedet er i Horsens, hvor Atria Danmark har to fabrikker. 

Stolte slagtertraditioner og høj faglig ekspertise 

Det, der i 1950 startede som en salamifabrik med salg fra slagtermesterens egen varevogn, er i dag en anerkendt pålægsproducent – og en del af en international koncern med et bredt sortiment og eksport til lande verden over. Atria Plc beskæftiger i alt omkring 4400 medarbejdere, som alle er bundet sammen af passionen for god mad. 

I Atria Danmark er der ca. 150 engagerede medarbejdere, og kulturen er præget af åbenhed, respekt for hinanden og en stor velvilje til at samarbejde på tværs. Kombinationen af dét og stolte slagtertraditioner, høj faglig ekspertise samt mangeårig erfaring har medført, at Atria Danmarks produkter er en fast del af danskernes madvaner. 

Arbejdsopgaver  

Som kvalilteskoordinator skal du, i samarbejde med resten af kvalitetsafdelingen og virksomhedens øvrige medarbejdere, tage del i udviklingen af ATRIAs kvalitetsstyrings- og HACCP-system med fokus på hygiejne, rengøring, HACCP mm, samt sikre at systemet følger de af DS/EN ISO 9001, FSSC 22000, kunderne, myndighederne, og egne fastsatte krav. 

Du bliver specifikt ansvarlig for at: 

  • Styre arbejdet med løbende vedligeholdelse, forbedring og implementering af reklamationshåndtering og interne afvigelser, herunder hovedansvarlig for besvarelse af kundehenvendelser/reklamationer, årsagsanalyse, trendanalyse og statistik, samt sparring med øvrige afdelinger i forbindelse med korrigerende handlinger for reklamationer og interne afvigelser.

  • Initiere politikker, procedurer og kvalitetssikring af rengøring, herunder SSOP, jævnlig deltagelse i rengøringskontrol før produktionsstart på Atria’s to produktionsenheder samt lejlighedsvis audits af rengøring i løbet af natten.

  • Deltage i bygningsgennemgang, herunder løbende opfølgning på vedligehold af bygninger og omgivelser i samarbejde med teknisk afdeling.

  • Deltage i opbygning og vedligeholdelse af regler for hygiejne og adfærd, og i tæt samarbejde med afdelingsansvarlige opretholde en god Food Safety Culture.

Du skal også tage aktivt del i kvalitetsafdelingens øvrige opgaver, bl.a. deltage i interne audits samt certifikathåndtering ved afsendelse af ordrer til tredjelande. 

Personprofil  

  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling som kvalitetsmedarbejder fra levnedsmiddelbranchen

  • Er vant til at arbejde sammen med en produktionsafdeling

  • Kendskab til kvalitetsstyringssystemer (ISO 9001, ISO 22000/FSSC og HACCP)

  • Uddannet som for eksempel fødevareteknolog, procesteknolog eller lignende

  • Uddannelse/erfaring som intern auditor

  • Sprogligt velformuleret og kan både tale og skrive dansk og engelsk

  • Superbruger af diverse Microsoft-programmer og erfaren bruger af ERP-system og Office-pakken

Du har en bred forståelse for alle processer i virksomheden, fra indkøb/ordremodtagelse over produktudvikling til selve produktionen og afsendelse af færdige produkter, og så er du god til at sætte dig ind i fødevarelovgivning vedr. autoriation af fødevarevirksomheder. 

Som person er du selvstændig og ansvarsbevidst og arbejder systematisk og analytisk. Du er vedholdende og i stand til at stille krav til samarbejdspartnere og kolleger, samt god til at tilegne dig ny viden og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du er en teamplayer, fleksibel og serviceminded, samt besidder evnen til at samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen. 

Virksomheden tilbyder 

  • Du bliver en del af en international virksomhed – med det store selskabs mulighed og det lille selskabs sammenhold

  • Personlige udviklingsmuligheder

  • Gage i forhold til dine kvalifikationer og erfaring

  • Pensionsordning 

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 4084 0133. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden 

Atria Danmark er blandt Danmarks største producenter af pålæg og varetager både produktion, markedsføring og salg til dagligvarehandlen, foodservice samt eksportmarkeder. 

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Ny Area Sales Manager på Fyn og Sjælland

Aabenraa

Er du fascineret af teknologi og engineering, og elsker du at finde og opdyrke morgendagens nye nøglekunder og finde de rigtige løsninger til dem, mens du samtidig passer rigtig godt på en solid og trofast kundebase? Så har vi et særdeles interessant job til dig. 

Grundighed, highend-produkter samt et udpræget nærvær i kundeservice; en treenighed af ufravigelige kardinalpunkter hos NORD, som til stadighed giver os øget travlhed. Det er et kæmpe privilegium, som vi nyder til fulde, og som vi er både ydmyge omkring og taknemmelige for.

Vi søger nu en ny Area Sales Manager til Fyn og Sjælland. Stillingen omfatter salg af alle NORDs produkter i dit salgsdistrikt. Desuden skal du i samarbejde med de øvrige sælgere øge salget i hele landet af drive solutions, med særligt fokus på frekvensomformere. Hovedvægten vil ligge på aktiviteter i dit eget distrikt. 

Lyder denne kombination spændende, hører vi gerne fra dig. 

Arbejd på farten og hjemme
Du får en nøglerolle inden for teknisk salg og rådgivning, og kommer til at arbejde tæt sammen med både vores salgsdirektør og det øvrige danske team. Men du får også en stor selvstændighed og indflydelse på din egen arbejdsdag.

Med base i dit hjemmekontor – placeret i distriktet eller i Trekantsområdet – booker du selv dine kundemøder. Du skal forvente at være på farten tre dage om ugen for at rådgive kunder om løsninger og selvfølgelig lukke ordrerne. 

Nøgleopgaver 

Med fokus på både nye og eksisterende OEM-kunder bliver det dine opgaver at:

  • Øge salget af NORDs produkter på Fyn og Sjælland

  • I samarbejde med de øvrige sælgere udvikle salget af NORDs drive solutions i hele Danmark, med fokus på frekvensomformere

  • Udarbejde og opfylde salgsbudgetter og implementere salgsplaner

  • Løbende registrere og opdatere egne salgsprojekter i CRM

  • Sørge for månedlig rapportering 

Tag ansvar og brug teamet af eksperter
NORD har sit danske domicil i Kliplev. Her kan du trække på en række særdeles kompetente og gode kolleger, som altid vil assistere dig i dit daglige arbejde – både når du planlægger, og når du skal finde løsninger med kunderne. 

Og dine kolleger stoler på, at du tager ansvar og arbejder proaktivt – uanset om du skal udarbejde tilbud alene eller lave løsningsforslag i samarbejde med produktspecialister og vores egen tekniske afdeling. Du får selvstændigt budgetansvar, og det giver sig selv, at vi forventer, at du er i stand til at øge vores salg yderligere. 

Tag din tekniske viden med på job
Du har klart størst chance for succes i dette job, hvis du har erfaring med relationsskabende teknisk salg samt projekt- og/eller løsningssalg B2B. Har du samtidig god teknisk viden om gear, motorer, drive solutions og specielt frekvensomformere, samt en relevant teknisk uddannelse som f.eks. automatiktekniker, så står du stærkt. Som menneske er det vigtigt, at du: 

  • Er udadvendt, kontaktskabende og trives i uformelle omgivelser

  • Er ordholdende, vedholdende og engageret i kundernes behov

  • Arbejder struktureret og målrettet og er selvmotiverende

  • Er selvstændig, tager gerne initiativ og er god til problemløsning

  • Kan omstille dig, hvis en uventet udfordring opstår

  • Trives med at være på farten og arbejde fra hjemmekontoret

  • Er en optimist og har let til smil (sådan er vi nemlig

Du vil være særligt godt på vej, hvis du har solid erfaring med CRM og forstår at udnytte det strategisk og bruge det som et værktøj i det daglige. Derudover er kendskab til ERP-systemer (gerne SAP) og Microsoft Office en selvfølge. Dertil kommer at du skal have erfaring med bussystemer. Det er vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk flydende – skriftligt såvel som mundtligt. 

Få et spændende job med god support
NORDs helt klare styrke er kombinationen af nogle bundsolide løsninger, teknologisk formåen, vores høje serviceniveau og – ikke mindst – nogle skønne og særdeles kompetente kolleger, der vil gøre alt for at få tingene til at lykkes; for hinanden og for kunderne. 

På det praktiske plan vil du som ny Area Sales Manager hos os også kunne nyde godt af en pensionsordning og sundhedsforsikring. Der følger også firmabil, telefon, notebook og betalt internet med, dertil kommer en bonusordning som er afhængig af om du når dine mål. Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer og din erfaring. 

Tag med på rejsen i dag
Vi er mere end klar til at kaste os ud i fremtiden. Så lyder både job og NORD, som noget for dig, så send dit CV eller LinkedIn-profil til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.

Har du brug for mere information om jobbet, så tag endelig fat i ham – tlf.: 40 84 01 33. 

NB: Henvendelser behandler vi løbende. Så vent ikke for længe! 

Om NORD DRIVESYSTEMS A/S
NORD DRIVESYSTEMS A/S er en del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger. 

NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear og gearmotorer samt elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomhedens danske kontor ligger i Kliplev og beskæftiger i dag 23 medarbejdere. 

NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger globalt mere end 4900 medarbejdere og har datterselskaber i 38 lande samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina. 

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Financial Controller at Muehlhan Wind Service

Fredericia

If you want to work with wind energy and be part of one of the fastest growing service and installation companies in the industry, then you might be the Financial Controller we are looking for. 

At Muehlhan Wind Service we focus on our people, culture, and wellbeing. We believe that to thrive in the work that we do, we need to have a strong team behind us. Apply today for the chance to be a part of a strong, passionated team working towards making green energy more accessible across the world. 

Because of the growing wind industry and many new projects, Muehlhan Wind Service is looking for an experienced Financial Controller who will be responsible for a wide range of financial tasks. 

As our Financial Controller, you will be part of our global finance team and report to our Head of accounting. You will be in close dialogue and have interactions with several stakeholders both in Denmark and abroad. 

You will work from our head office in Fredericia. 

Responsibilities 

As our new Financial Controller your key responsibilities will be: 

  • Monthly reporting including cost analysis and reconciliation

  • Financial controlling and responsibilities for some of our subsidiaries, incl. forecast, budget and year end reporting.

  • Contact to authorities regarding VAT and TAX

  • Support & guidance to accounting team

  • Optimizing systems and workflows in cooperation with other colleagues

Competencies 

The Financial Controller is expected to: 

  • Have a relevant theoretical background within finance and minimum 5 years’ experience from similar position within Financial Controlling

  • Experience with controlling of companies with international activities

  • Be familiar with and have experience in the use of the usual IT tools within the Office package and be able to learn new systems. Experience with Microsoft Dynamics Business Central is an advantage

  • Fluency in English is required

As a person you have: 

  • Good communication skills, with the ability to communicate complex financial information in an easy-to-understand manner

  • Good business understanding and human qualities

  • Strong analytical skills and a structured approach to problem-solving

  • A positive mindset and strong interpersonal skills, with the ability to work effectively in a team environment

  • Ability to thrive in a fast-paced, dynamic environment and adapt to changing priorities 

The company offers 

  • Opportunities for professional development and career growth

  • Collaborative and inclusive work environment

  • Work-life balance initiatives

  • Your salary will reflect your qualifications and experience

  • Staff benefits include pension and health insurance, lunch plan, telephone, computer and internet

Further information/inquiry 

If you want to know more about the position, you are welcome to contact Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, on tel. 40 84 01 33. CV or LinkedIn profile can be sent to Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Inquiries will be processed on an ongoing basis. 

Accession: As soon as possible.

About Muehlhan Wind Service 

Muehlhan Wind Service (MWS) is a world-leading, full-scope independent service provider, specializing in wind turbine installation and Operations & Maintenance solutions for Tier 1 global wind energy clients.  

MWS, headquartered in Fredericia, Denmark, is part of the Muehlhan Group, which is based in Hamburg, Germany. MWS is one of two main business divisions (1. Wind Service & 2. Industrial Service). The two divisions operate independently under the Muehlhan umbrella. The group is owned by a U.S.-based private equity firm.  

In just eight years, MWS has evolved into a global market leader with annual revenues exceeding DKK 2.5 billion and strong margins.  

With approximately 20 offices across Europe, the UK, Australia, East Asia, the USA, and Canada, we manage projects in more than 35 countries worldwide.  

Driven by a passion for wind energy and a commitment to delivering exceptional results, our teams execute projects of all sizes across more than 12 specialized business units, including Offshore Installations, Onshore Installations, High-Voltage & Electrical Services, Blade Inspections & Repairs, Service & Statutory Inspections, Paint & Corrosion Control, Main Component Exchange, Special Projects, Manpower Solutions, Welding Repairs, Oil Exchange, and more.  

Our success is powered by motivated, skilled, and open-minded people who share a strong passion for renewable energy and thrive in a dynamic, international environment.  

For more information, please visit our website: www.muehlhan.com

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Robinson Packaging søger maskinoperatør til daghold

Vejen

Kan du sikre stabil og effektiv drift af EBM-maskiner? 

Robinson Packaging Danmark er en førende virksomhed inden for emballageløsninger med eget formværksted og produktion ved Brørup og har stor fokus på health & safety, kundeservice, åben kommunikation, arbejdsglæde og medarbejderudvikling. 

Vi søger nu en maskinoperatør til vores daghold, som får ansvaret for vores EBM-maskiner (Extrusion Blow Molding). 

Hos os får du ikke blot et job, men også frihed under ansvar, hvor du har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. 

Efter en introduktion vil du møde 07.00-15.00 mandag til fredag. 

Du får reference til teamlederen for dagholdet. 

Ansvarsområder 

Det bliver din opgave at sikre stabil og effektiv drift af EBM-maskiner gennem korrekt opstart, overvågning, justering og nedlukning. Det omfatter håndtering af råmaterialer, kvalitetskontrol, fejlfinding og vedligeholdelsesopgaver for at opnå optimal produktkvalitet og produktivitet i henhold til gældende standardprocedurer og sikkerhedsstandarder. 

  • Opstart og nedlukning

  • Produktionsskift og justeringer

  • Overvågning og kvalitetssikring

  • Fejlfinding og diagnostik ved procesafvigelser

  • Skift af blæsespidser, skæreringe og gevindkomponenter

  • Rengøring af kerne og dyser

  • Håndtering af råmaterialer inkl. korrekt indføring og kontrol af materialeflow

  • Træne kolleger i maskinbetjening og procesforståelse

  • Bidrage med feedback til ledelsen baseret på rapporter og observationer 

Hvem er du? 

Vi søger en person som har teknisk forståelse for maskinopsætning og procesparametre. Erfaring med betjening af EBM-maskiner eller lignende plastproduktionsteknologier er en fordel, men ikke et krav. 

Vi forventer at du har en relevant baggrund som f.eks. procesoperatør, mekaniker, landbrugsmekaniker, procestekniker eller lignende. 

Du er systematisk og kvalitetsbevidst med fokus på detaljer, har gode problemløsningsevner og en diagnostisk tilgang ved fejl, og er fleksibel og ansvarlig i forhold til opgaver og tid. 

Du besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner og formår at arbejde effektivt sammen med andre på tværs af funktioner. Derudover kommunikerer du klart og præcist både skriftligt og mundtligt på dansk, samt behersker engelsk på et niveau, der sikrer god forståelse og dialog. 

Hvad vi tilbyder

Din løn og ansættelsesvilkår forhandles i forhold til din erfaring og dine kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension, fritvalg og sundhedsforsikring. 

Hvis du brænder for at arbejde i en spændende virksomhed og har erfaring med drift af EBM-maskiner, så er dette jobbet for dig. 

Yderligere oplysninger/henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller Linkedin-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Om virksomheden

Robinson Packaging Danmark producerer blæste plastemballager og har et meget bredt produktsortiment, der spænder fra 10 ml og op til 10 liter. Robinson Packaging Danmark har desuden eget formværksted og 3D-printer, som muliggør en meget kvalificeret og hurtig dialog om udvikling af nye design og forme. 

Virksomheden hed tidligere Schela Plast, men blev i september 2020 solgt til Robinson Packaging, der er en familieejet virksomhed. Schela Plast har 50 års erfaring med produktion af blæsestøbte plastflasker og har oplevet betydelig vækst de seneste år. Virksomheden ligger ved Brørup og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. 

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

LogiCon Nordic søger intern salgsassistent

Kolding

Har du smil i stemmen og et stort overblik? 

LogiCon Nordic søger en salgsassistent, der sammen med 5 erfarne kollegaer har kontakten til større kunder og supporterer salgsafdelingens eksterne sælgere. Du bliver ansat i gruppen for internt salg og skal som sådan sælge varer fra hele LogiCon Nordics sortiment. 

Jobprofil 

  • Daglig kontaktperson for større kunder

  • Administrativ salgs-backup for salgsspecialister

  • Udarbejdelse af forecast, behovsberegning og indkøb fra leverandører

  • Oprettelse af ordrer

  • Fremskaffelse af produktdokumentation

  • Teknisk support 

  • Opfølgning på ordrer, leverancer m.m.

  • Opdatering af priser

Personprofil

Du har erfaring fra en lignende stilling som f.eks. intern salgsassistent eller salgsbackup i en handelsvirksomhed gerne indenfor emballageindustrien. Desuden behersker du Office-pakken, har erfaring med ERP-systemer og kan kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale. Erfaring med BRC er en fordel.

Som person er du åben og udadvendt og har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner. Du er hurtig til at lære, kan tage en beslutning og håndtere mange bolde i luften ad gangen. Du stiller store krav til både dig selv og dine omgivelser. Samtidig har du humor og gode samarbejdsevner.

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Hos LogiCon Nordic bliver du en del af et veletableret og højt specialiseret team i en virksomhed, der i mere end 90 år har været totalleverandør til fødevareindustrien. Vi er – tør vi godt sige – eksperter i emballage, beklædning, hygiejne og håndværktøj, og vi servicerer både danske og en række internationale kunder.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles afhængig af erfaring og kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension, sundheds- og ulykkesforsikring.

Yderligere oplysninger/ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 4084 0133. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om virksomheden 

LogiCon Nordic er førende leverandør af emballage, beklædning, håndværktøj og hygiejneprodukter til fødevareindustrien, og leverer derudover til en række andre industrier og institutioner. Virksomheden arbejder primært som distributør - suppleret med en mindre egenproduktion. Sortimentet omfatter såvel kundespecifikke som standardiserede produkter. 

LogiCon Nordic har rødder helt tilbage fra 1931, hvor det daværende Slagteriernes Fællesindkøb (SFK) startede som grossist til fødevareindustrien. I 2006 fik virksomheden sin nuværende form som LogiCon Nordic. Virksomheden ligger i Kolding og beskæftiger i dag 29 medarbejdere.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling