WorkWithUs
close-button
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé
Følg +

Om Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
15

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Engageret medarbejder til kontrol og sagsbehandling på energi- og miljøafgiftsområdet hos Skattestyrelsen i Aarhus

Aarhus

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder og sagsbehandling på kontoret? Og trives du med arbejde, som kan indeholde komplekse problemstillinger inden for energi- og miljøafgiftsområdet? Så er det dig, vi mangler som vores nye kontrolmedarbejder i Afgifter.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, hvor der til tider er korte deadlines og mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Herudover skal du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter. Har du ikke erfaring med afgifter, giver vi dig en grundig onboarding, så du får en stejl læringskurve fra dag ét.

Som medarbejder i Afgifter har du en vigtig rolle i kontrollen af de forskellige afgifter. Kontrolarbejdet er organiseret i projekter, hvor vi udfører vejledning og kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i Danmark – de største såvel som de mindste virksomheder. Du bliver tilknyttet et projekt, som varetager kontrol af tilbagebetaling af energi- og miljøafgifter.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Identifikation og analyse af afgiftsmæssige problemstillinger inden for energi- og miljøafgifter
  • Gennemgang af bilag, og afstemning af afgiftsregnskaber
  • Besøg i virksomheder med gennemgang af energiforbrugende processer med henblik på korrekt administration af reglerne for tilbagebetaling af energi- og miljøafgifter
  • Udarbejdelse af afgiftsmæssige forvaltningsafgørelser mv.
Dit arbejde bliver en kombination af dage på kontoret og dage med virksomhedsbesøg. Rejsetid i forbindelse med kontroller i virksomheder kan forekomme uden for normal arbejdstid. Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende sager.

Hvad vi forventer af dig
Du er uddannet jurist, cand.merc. (jur. eller aud.) eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Eller måske du er uddannet skatterevisor, har anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen, anden revisions- eller regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende.

Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem din erhvervserfaring. Det er en fordel med et godt kendskab til sagsbehandling, skatte-, afgifts- og momsret samt forvaltningsret, men mangler du viden inden for nogle af de nævnte områder, bliver du oplært af kompetente kollegaer.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at

  • Du har en positiv indstilling
  • Du kan træffe faglige beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
  • Du kan kombinere juridisk metode med forståelse for tal, data og beregninger
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer og i sager med langt forløb eller korte frister
  • Du trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt.
  • Du kan kommunikere klart og letforståeligt i skrift og tale
  • Du har en professionel adfærd i mødet med virksomheder og deres rådgivere
  • Du har lyst til at fordybe dig i afgiftsområdet og bidrage til opfyldelse af projektmålene
  • Du har nemt ved at tillære dig nye IT-kompetencer
  • Du har kørekort.
Din nye arbejdsplads
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, der omfatter enheden såvel som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 3 i Aarhus, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 32 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Afdelingen Afgifter består af i alt 6 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal import af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt andet relevant materiale via linket “Søg stillingen” senest den 30. juli 2026. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan desuden blive tale om yderligere en samtale med personanalyse og logisk test.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Dorthe N. Rasmussen via en SMS til 72 38 95 95, hvorefter du vil blive kontaktet, når Dorthe har mulighed herfor.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Vi indhenter desuden straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Engageret medarbejder til administrative opgaver på afgiftsområdet hos Skattestyrelsen i Aarhus

Aarhus

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, med skiftende arbejdsopgaver på tværs af flere teams? Så er det dig, vi mangler som vores nye kollega i Afgifter.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, hvor der til tider er korte deadlines. Du skal indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter.

Du kommer til at skulle understøtte dine kolleger, som beskæftiger sig med kontrol, i den daglige opgaveløsning. Det kan være administrativ opstart af sager til kontrol, afsluttende sagsbehandlingsskridt, samling af dokumenter, visitering af sager, optælling af varer og andre ad hoc-opgaver.

Du kommer til at arbejde på tværs af de forskellige projekter og arbejdsopgaver såvel i Aarhus som på tværs af landet i samarbejde med de øvrige afgiftsenheder.

Hvad vi forventer af dig
Du trives med struktur, skaber overblik og kan balancere mellem tempo, kvalitet og god service. Du har en administrativ baggrund fx kontoruddannet, professionsbachelor, anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen.

Det er vigtigt, at du har interesse og flair for tal, og er omhyggelig i forhold til at løse administrative opgaver, hvorfor erfaring inden for dette område er en betingelse. Det foretrækkes, at du har erfaring fra anden offentlig myndighed, hvor regler om frister, forvaltningsret mm. har været en del af din dagligdag.

Mangler du viden inden for det skatte- og afgiftsmæssige område, bliver du oplært af kompetente kollegaer.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at

  • Du er en god holdspiller, imødekommende, samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet
  • Er rutineret bruger af IT-systemer og har godt styr på Excel og Word
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Du trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner vægtes højt.
  • Du kan kommunikere klart og letforståeligt i skrift og tale
  • Du har lyst til at bidrage aktivt til opfyldelse af projektmålene
  • Du har kørekort.
Din nye arbejdsplads
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, der omfatter enheden såvel som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 3 i Aarhus, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 32 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Afdelingen Afgifter består af i alt 6 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal import af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt andet relevant materiale via linket “Søg stillingen” senest den 30. juli 2026. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan desuden blive tale om yderligere en samtale med personanalyse og logisk test.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Dorthe N. Rasmussen via en SMS til 72 38 95 95, hvorefter du vil blive kontaktet, når Dorthe har mulighed herfor.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Vi indhenter desuden straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Engagerede medarbejdere til kontrol og sagsbehandling af illegalt indførte afgiftspligtige varer hos Skattestyrelsen i Aarhus

Aarhus

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder og sagsbehandling på kontoret af afgiftssager? Så er det dig, vi mangler som vores nye kontrolmedarbejder i Afgifter.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig en fleksibel stilling, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver og din arbejdsdag. Din dagligdag bliver præget af frihed under ansvar, hvor der til tider er korte deadlines og mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Herudover skal du indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Afgifter.

Som medarbejder i Afgifter har du en vigtig rolle i kontrollen af de forskellige afgifter, som årligt udgør 85 mia. kr. i samfundsøkonomien. Kontrolarbejdet er organiseret i projekter, hvor vi udfører vejledning og kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i Danmark – de største såvel som de mindste virksomheder. Du bliver tilknyttet et projekt, som varetager kontrol med illegal importerede afgiftspligtige varer på tværs af Danmark og ved grænsen. Kontrollerne foregår bl.a. i kiosker, hos importører og grossister, hvor det undersøges, om der er betalt korrekt afgift af fx øl, vin og spiritus, og om der forhandles tobak og nikotinprodukter uden lovpligtige stempelmærker. De virksomheder, som vi kontrollerer, er ofte ikke villige til at overholde reglerne og betale afgift af varerne.

Dit arbejde er derfor en kombination af dage på kontoret og dage med kontrolbesøg i virksomheder. Vi kontrollerer overvejende virksomhederne uden de ved, at vi kommer på besøg. Kontroller kan forekomme uden for normal arbejdstid, og ved nogle kontroller skal du desuden samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fx politi og Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende sager, både store og små, som reguleres af flere forskellige afgiftslove, fx cigaretter, tobak og nikotinprodukter, øl, vin og spiritus samt pant og emballage. Når vi skal kontrollere afgiftsområdet, er vi derfor alle steder. Afgiftsområdet, og særligt det illegale område, har stor politisk og mediemæssig bevågenhed og er et område under stor udvikling. På denne baggrund sker der ofte ændringer i lovgivningen, som vi skal holde os ajour med.

Få en fornemmelse af arbejdet i projektet og samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere via nedenstående pressemeddelelser:

Hvad vi forventer af dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx professionsbachelor i skat, skatterevisor, anden relevant intern uddannelse i Skatteforvaltningen, anden revisions- eller regnskabsmæssig uddannelse eller tilsvarende.

Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem din erhvervserfaring. Det er en fordel med et godt kendskab til sagsbehandling, skatte-, afgifts- og momsret samt forvaltningsret, men mangler du viden inden for nogle af de nævnte områder, bliver du oplært af kompetente kollegaer.

Vi forventer desuden, at du formår at formulere dig klart og letforståeligt, både på skrift og i tale, da vores sagsbehandling omfatter en række omfattende skriftlige produkter bl.a. forslag og afgørelser, der skal overholde en række forvaltningsretlige krav.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at

  • Du har en positiv indstilling
  • Du kan træffe faglige beslutninger på et gennemarbejdet grundlag
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer og i sager med langt forløb eller korte frister
  • Du trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner og vidensdeling vægtes højt.
  • Du har en professionel adfærd i mødet med virksomheder og deres rådgivere
  • Du har lyst til at fordybe dig i afgiftsområdet og bidrage til opfyldelse af projektmålene
  • Du er indstillet på, at der kan forekomme aften og weekendarbejde i begrænset omfang.
  • Du har kørekort.
Din nye arbejdsplads
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, der omfatter enheden såvel som hele Skatteforvaltningen. Du ansættes i enheden Afgifter 3 i Aarhus, der hører under afdelingen Afgifter. Her indgår du i en enhed med 32 gode kollegaer med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Afdelingen Afgifter består af i alt 6 enheder, fordelt i hele landet, med fokus på kontrol, vejledning, sagsbehandling mv. inden for illegal import af afgiftspligtige varer, varebaserede punktafgifter samt energi- og miljøafgifter. Afdelingen sorterer under Skattestyrelsens fagområde Erhverv, hvor vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning og CV sammen med eksamensbevis og eventuelt andet relevant materiale via linket “Søg stillingen” senest den 30. juli 2026. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Der kan desuden blive tale om yderligere en samtale med personanalyse og logisk test.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Caroline Holstebroe via en SMS til 72 37 52 20, hvorefter du vil blive kontaktet, når Caroline har mulighed herfor.

Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Vi indhenter desuden straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Erfaren chefsekretær med flair for at betjene topleder, Aarhus

Aarhus

Er du serviceminded, åben og imødekommende med styr på detaljerne? Kan du bevare det rolige overblik i en til tider hektisk hverdag? Så er du måske vores nye chefsekretær i Ledelsessekretariatet for Selskab i Skattestyrelsen.

En afvekslende og travl hverdag i et fagligt stærkt miljø
Fagområdet Selskab i Skattestyrelsen har det overordnede ansvar for at understøtte, at selskaber, fonde og foreninger afregner korrekt selskabsskat, udbytteskat, moms og afgifter til gavn for velfærdssamfundet. Fagområdet selskab tæller ca. 900 medarbejdere, som sikrer opkrævning af over 400 mia. kr. årligt, svarende til ca. 1/3 af det samlede skatte- og afgiftsprovenu.

Du bliver en del af Ledelsessekretariat Selskab, der har som hovedopgave at understøtte ledelsen i fagområdet Selskab. Vi yder sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til selskabs direktør og de fire underdirektører i den daglige drift og strategiske udvikling af fagområdet. Ligeledes bistår vi vores mange driftsenheder og leverer produkter til Skattestyrelsens direktion og Skatte- og Vækstministeriets ministeriets departement. Vi løser således en række koordinationsopgaver på tværs af fagområdet og Skattestyrelsen.

Din primære opgave, vil være at assistere direktøren for Selskab ved at varetage den daglige koordinering og opfølgning på aftaler mv. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Administrative opgaver som fx daglig kalenderstyring, fakturahåndtering, skrive udkast til mails for direktøren, printe materiale mv.
  • Planlægning og booking af møder med udsendelse af dagsorden mv.
  • Planlægning og koordinering af diverse arrangementer inkl. bestilling af hotel, rejser, forplejning mv.
  • Bidrage til at skabe struktur og gode processer i Selskabs ledelsessekretariat
  • Deltage i tværgående opgaver fx sammen med ledelsesstøtter i den øvrige del af fagområdet Selskab eller Skattestyrelsen.
  • Ad-hoc opgaver.
For den rette kandidat vil der være gode muligheder for at præge opgaveløsningen, fx ved at bidrage selvstændigt til tilrettelæggelse af ledersamlinger og lignende.

Med hyppig mødeaktivitet over hele landet og en meget forskelligartet opgaveportefølje, har vi brug for en skarp organisator, der kan hjælpe direktøren med at få enderne til at mødes i hverdagen.

Vigtigst af alt er, at du er serviceminded, mødestabil og har en fleksibel indstilling til hverdagen og nye opgaver inden for dit kompetenceområde, idet to dage sjældent er ens. Der kan derfor også være variation i arbejdstid og behov i løbet af en uge. Direktøren har ofte mødeaktiviteter på tværs af Skattestyrelsens lokationer, hvor der kan være behov for din deltagelse fx i forbindelse med møder eller seminarer i København. Konkret rejseaktivitet aftales med din leder.

Ligeledes er det en vigtig egenskab, at du er initiativrig og løsningsorienteret samt kan udvise den diskretion og fortrolighed, det kræver at være tæt på topledelsen.

Fleksibel, omgængelig og professionel
Du har relevant uddannelse og erfaring fra et tilsvarende job. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig myndighed og kan begå dig i en politisk styret organisation. Det er vigtigt, at du er velformuleret og dygtig til at kommunikere på dansk i både skrift og tale. Du er imødekommende, serviceorienteret og løsningsorienteret i mødet med andre mennesker – også når tempoet er højt. Du ved, at man kommer længst ved at samarbejde med venlighed og ordentlighed. Du kommer bl.a. til at arbejde tæt sammen med direktørens PA, ligesom du vil have gode kolleger i det samlede ledelsessekretariat.

Det er vigtigt, at du er god til selvstændigt at planlægge og prioritere dine opgaver samt har en struktureret arbejdsstil og er kvalitetsbevidst. Det sikrer, at du har overblik og styr på detaljerne, så direktøren kan forlade sig på, at du har greb om fx mødemateriale og de møder samt øvrige aktiviteter, som direktøren m.fl. deltager i.

Lidt om os
Ledelsessekretariatet er et livligt kontor, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Vi forsøger at tilpasse opgaveløsningen ud fra vores forskellige faglige kompetencer og interesser. Der er altid nogen for dig at sparre med, og vi er gode til at bakke hinanden op, når sagerne skal klares.

Hvis du vil vide mere om, hvad Skattestyrelsen kan tilbyde dig som arbejdsplads, kan du læse mere her: https://sktst.dk/job-og-karriere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 7. august. 1. samtaler forventes afholdt i uge 33 og 2. samtaler i uge 34.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Frandsen på telefon 72 37 39 01. Send gerne en sms i forvejen.

Samtaler afholdes løbende. Vi forventer at inddrage en personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest. Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er: Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Medarbejdere til projektstyring og understøttelse af kompetenceudvikling

Aarhus

Vil du bidrage til den gode kompetenceudvikling i en styrelse i forandring, og har du erfaring med at skabe og understøtte velfungerende uddannelsesforløb? Er du udviklingsorienteret, og har du lyst til at drive og implementere initiativer, der styrker medarbejdere og ledere i opgaveløsningen både nu og i fremtiden? Så har vi brug for dig i HR-udvikling.

Bidrag til vigtig kompetenceudvikling
I Toldstyrelsen justerede vi ved årsskiftet vores organisering. Det skal øge styrelsens sammenhængskraft, så vi står endnu stærkere og mere sikkert i vores opgaveløsning. Vi skal blandt andet styrke faglighed og kompetenceudvikling – alt sammen med fokus på vores toldfaglige kerneopgaver.

Kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i styrelsens kompetencestrategi, som danner rammen for, hvordan vi sikrer de rette kompetencer i en verden, der forandrer sig.

I kontoret HR-udvikling arbejder vi med kompetenceudvikling herunder udvikling, planlægning og drift af uddannelse samt efteruddannelse af medarbejdere og ledere. Derudover har vi ansvaret for at gennemføre aktiviteter, der er relateret til HR-årshjulet fx trivselsmålinger, medarbejderudviklingssamtaler og tillægsproces.

Hos os skal du være med til at:

  • planlægge, eksekvere og projektstyre interne uddannelsesaktiviteter
  • udvikle og understøtte interne kompetenceudviklingsaktiviteter sammen med toldfaglige kolleger
  • understøtte god undervisning med fokus på praksisnærhed, refleksion og progression i tæt dialog med undervisere og udviklere
  • bistå i udvikling af læringsforløb, herunder læringsmål og indhold baseret på pædagogiske og didaktiske principper
  • bidrage til at sikre, at undervisningen inddrager relevante og tidssvarende undervisningsmetoder og -teknologier
  • udvikle koncept for onboarding og sidemandsoplæring
  • understøtte lederudvikling og forandringsprocesser.
Du får fagligt spændende opgaver med stort organisatorisk fokus. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, fleksible rammer og en høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Udviklingsorienteret, samarbejdsstærk og erfaring med kompetenceudvikling
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse med fokus på projektstyring og kompetenceudvikling. Du kan også have erfaring med udvikling, planlægning og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter eller have arbejdet med karriereudvikling, onboarding og træning af medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation eller en større virksomhed.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er i stand til at sikre fremdrift i projekter og kan arbejde udviklingsorienteret
  • er struktureret og analytisk og tager ansvar for opgaven
  • har stærke samarbejdsevner, også på tværs af fagligheder, og kan skabe tillidsfulde relationer til samarbejdspartnere både i Skatteforvaltningen og eksternt
  • har gode skriftlige evner og mod på at udarbejde skriftlige oplæg til direktionen
  • bidrager med god energi, engagement og godt humør i kontoret.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.

Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

HR-udvikling er kendetegnet ved en høj faglighed og et stort engagement, og vi bidrager alle til vores fælles ansvar for at spille hinanden gode.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 5. august 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Bergmann Pedersen på telefon 72 37 23 14 på hverdage kl. 9-11 i uge 29.

Vi forventer at holde første samtalerunde onsdag den 12. august 2026. Anden samtalerunde forventer vi at holde mandag den 17. august 2026 og onsdag den 19. august 2026. Der vil indgå en personprofilanalyse i ansættelsesforløbet.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Struktureret generalist til analyse af samfundsbeskyttende toldkontrol

Aarhus

Vil du være med til at beskytte det danske samfund og det europæiske marked mod ulovlige varer? Er du skarp til at analysere data, kommunikere resultaterne og understøtte, at beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag? Så er du måske den, vi søger.

Vær med til at skabe grundlaget for effektiv toldkontrol
I Analyse og Kontrolstyring har vi ansvaret for den overordnede styring af Toldstyrelsens samfundsbeskyttende kontrolindsats ved grænserne, og vi understøtter samtidig kontrollen med viden og systematisk opfølgning på kontrolaktivitet og -resultater.

Som en del af vores analyseteam skal du fx bidrage til at:

  • analysere trends, mønstre og risici for at identificere relevante indsatsområder såvel som specifikke kontrolobjekter i toldkontrollen
  • sikre kvalitet i data om toldkontrol og en effektiv styring af kontrolindsatsen gennem indgående kendskab til forretningen og de understøttende systemer
  • levere rapporter og beslutningsgrundlag til ledelse og samarbejdspartnere
  • udarbejde operationsvurderinger og evalueringer af styrelsens kontroloperationer
  • deltage i internationale eller tværfaglige arbejdsgrupper med fokus på udvikling af den samfundsbeskyttende kontrolindsats.
De analytiske opgaver spænder bredt, og du vil få gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Dit arbejde vil have væsentlig betydning for Toldstyrelsens kontrolindsats, og du vil hver dag gøre en konkret forskel for de ca. 200 kolleger, som gennemfører samfundsbeskyttende kontroller på baggrund af analyseteamets anbefalinger.

I de første seks uger af din ansættelse skal du deltage i Toldstyrelsens interne uddannelse. Her får du faglige kompetencer, som klæder dig på til jobbet. Uddannelsen består af både internater, selvstudiedage med bl.a. e-læring og afsluttende prøver. Undervisningen er præget af praksisnære, toldfaglige temaer og foregår på forskellige lokationer rundtom i landet. Uddannelsen følges op af sidemandsoplæring i din enhed.

Analytisk med stærke formidlingsevner og stor samarbejdslyst
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc. eller cand.scient.pol. Du har et par års erfaring med analysearbejde og/eller offentlig forvaltning eller er nyuddannet.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • er struktureret og grundig og har en solid talforståelse
  • går nysgerrigt og analytisk til dine opgaver og på den måde opnår tydelige resultater, der sikrer løbende forbedringer
  • tager ansvar for opgaveløsningen og processen og undrer dig undervejs
  • kan formidle klart, både skriftligt og mundtligt, til andre faggrupper end din egen – også når sagen er kompleks
  • er imødekommende og god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi sikrer effektiv toldkontrol 
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Analyse og Kontrolstyring er vi en blanding af generalister og specialister med mange forskellige fagligheder. Vi løser tværgående opgaver i fællesskab for at sikre de bedst mulige kontrolresultater. Vi har en hverdag med plads til grin, og vi hjælper hinanden med stort og småt på tværs af teams. Du kan forvente en stejl læringskurve i et kontor med mange centrale og spændende opgaver.

Kontoret består aktuelt af 34 medarbejdere fordelt på fire lokationer i Aarhus, København og Padborg.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. august 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kent Midtgaard Hansen på telefon 72 37 33 44 eller souschef Jakob Hune Gjørup på telefon 72 37 31 61.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34. En evt. anden samtalerunde vil finde sted i uge 35. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Forventet tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Sagsbehandlere med god juridisk og talmæssig forståelse

Aarhus

Vil du være med til at sikre, at virksomheder betaler den korrekte told ved import og eksport til og fra ikke-EU-lande? Og har du stærke juridiske og talmæssige kompetencer? Så har vi måske jobbet til dig.

Bidrag til korrekt toldbetaling
Toldstyrelsen står over for nye og lovpligtige opgaver, fordi vi i de kommende år skal implementere EU’s toldreform. Derfor søger vi nu en række medarbejdere.

I Regulering og Efterkontrol løser vi forskellige sagsbehandlingsopgaver. Fælles for dem er, at vi er med til at sikre, at virksomheder efterlever reglerne på toldområdet. Vores opgaver spænder fra behandling af ansøgninger om ændring af toldangivelser over opfølgning på og behandling af uafsluttede angivelser til regnskabsmæssig kontrol i fx importørvirksomheder.

Som sagsbehandler samarbejder du tæt med dine kolleger i enheden, og du får en stor kontaktflade på tværs af Toldstyrelsen. Desuden samarbejder du med kolleger i andre dele af Skatteforvaltningen, med EU og med andre landes toldmyndigheder.

Vi løser opgaverne både på kontoret og ude hos virksomhederne, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Du får ansvar for dine egne opgaver og sparrer løbende med kolleger, der løser samme driftsopgave som dig.

Imødekommende og struktureret med gode samarbejdsevner
Du har en relevant uddannelse på fx diplom-, bachelor- eller kandidatniveau. Du kan også have opnået dine faglige kompetencer på anden vis – det vigtigste er, at du har en god juridisk og talmæssig forståelse.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling, kendskab til told og evt. erfaring med kontrol og revision – fx inden for skatte-, afgifts-, told- og/eller momsområdet. Vi søger forskellige profiler og kompetencer, fordi vi søger medarbejdere til flere af kontorets opgaver.

Vi forventer, at du:

  • er nysgerrig og bidrager aktivt med din viden og erfaring
  • optræder imødekommende over for virksomhederne, samtidig med at du påtager dig myndighedsrollen på en troværdig og professionel måde
  • er i stand til at videreformidle lovgivning til personer, der ikke har samme faglige viden som dig
  • kan arbejde selvstændigt, sikre flow og bevare overblikket over dine opgaver
  • er god til at samarbejde med både kolleger og ledere.
Vi har fokus på god oplæring, og du vil få et tæt samarbejde med erfarne kolleger, som klæder dig godt på til at løse dine opgaver. Du bliver samtidig tilknyttet en makker og deltager i et særligt onboardingforløb for den gruppe af medarbejdere, som vi er i gang med at rekruttere.

Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring og sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.

EU reformerer tolden
I foråret 2026 nåede EU til enighed om toldreformen. Reformen udgør den største omstilling på toldområdet, siden EU-toldunionen blev dannet i 1968, og medfører væsentlige ændringer for toldbehandlingen, toldsystemerne og brugen af data. Omstillingen er nødvendig pga. ændrede handelsmønstre og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed og skal bidrage til at styrke samfundssikkerheden, samtidig med at handel på tværs af grænser skal kunne foregå så effektivt som muligt.

Implementeringen af reformen løber frem mod 2034, men de første elementer træder i kraft allerede i 2026 og medfører øgede opgaver for Toldstyrelsen.

Vi sikrer korrekt toldbetaling
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I handelsenhederne arbejder vi hver dag på at sikre smidig handel på tværs af grænser og på, at virksomheder betaler den korrekte told til tiden. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Regulering og Efterkontrol bliver du en del af en enhed med et bredt spænd af fagligheder og uddannelsesmæssige baggrunde. Her er højt til loftet og en uformel omgangstone, og vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Vi trives i en dynamisk hverdag og arbejder både selvstændigt og i teams.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 2. august 2026.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Eva Blach på telefon 72 37 06 95 i perioden frem til 24. juli eller souschef Christian Lund Pedersen på telefon 72 37 31 36 i perioden frem til 2. august.

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 33 og anden samtalerunde i uge 34. Hvis du inviteres til anden samtalerunde, vil du skulle gennemføre en mindre test.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Forventet tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Strukturerede medarbejdere til operationsplanlægning og kontrolunderstøttelse

Aarhus

Brænder du for at skabe overblik over ressourcer, og har du erfaring med operationsplanlægning og med at udvikle og styre projekter? Vil du være med til at sikre, at Toldstyrelsens kontrolindsats tilrettelægges bedst muligt og i tråd med den overordnede strategi? Motiverer det dig at finde forbedringsmuligheder, og vil du være med til at planlægge og gennemføre nationale og internationale toldkontroloperationer til lands, til vands og i luften? Så læs med her.

Bliv en central del af Toldstyrelsens styring og planlægning på kontrolområdet
I Analyse og Kontrolstyring har vi ansvaret for at sikre et aktuelt og retvisende overblik over fordelingen og anvendelsen af Toldstyrelsens kontrolressourcer. Gennem operationsplanlægning understøtter vi desuden, at de samlede kontrolressourcer på kontrolområdet anvendes hensigtsmæssigt ud fra risiko- og væsentlighedsvurderinger og i tråd med styrelsens strategi.

Sammen med kolleger får du til opgave at:

  • varsle om kontrolemner ud fra et aktuelt lokations- og bemandingsoverblik
  • udarbejde beslutningsgrundlag til møder om strategiske prioriteringer
  • planlægge og gennemføre nationale og internationale toldkontroloperationer
  • udarbejde operationsanbefalinger, der skal understøtte lokale aktioner
  • udvikle og styre projekter, der udspringer fra kontoret
  • undervise i vores operationskoncept internt i Toldstyrelsen.
Desuden skal du bidrage til at:

  • sikre et konstant ajourført overblik over kontrolenhedernes ressourceplanlægning og -disponering
  • understøtte, at kontrolressourcer disponeres og koordineres ud fra risiko- og væsentlighedsvurderinger
  • i et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere redegøre for konsekvenser ved omprioriteringer og bidrage til at afklare, hvordan og hvornår ressourcer kan frigives til nye initiativer.
Du får en stor samarbejdsflade internt i Toldstyrelsen, bl.a. med ledere i kontrolenheder, og eksternt med andre offentlige myndigheder. Du vil også deltage i nationale og internationale fora om relevante kontrolaktiviteter og -initiativer. I den forbindelse skal du forvente rejseaktivitet.

I de første seks uger af din ansættelse skal du deltage i Toldstyrelsens interne uddannelse. Her får du faglige kompetencer, som klæder dig på til jobbet. Uddannelsen består af både internater, selvstudiedage med bl.a. e-læring og afsluttende prøver. Undervisningen er præget af praksisnære, toldfaglige temaer og foregår på forskellige lokationer rundtom i landet. Uddannelsen følges op af sidemandsoplæring i din enhed.

Fleksibel og samarbejdsorienteret med gode formidlingsevner
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring med operationsplanlægning og disponering af ressourcer, og at du er vant til at udarbejde operationsanbefalinger – fx fra politiet, militæret eller forsvaret. Du kan også have arbejdet med ressourcestyring og planlægning i brandvæsen, kommune eller region. Har du arbejdet med tværfaglig indsatsledelse, er det en fordel.

Derudover er det afgørende, at du:

  • arbejder struktureret
  • kan forstå kompleks lovgivning og agere i et miljø med en høj grad af politisk bevågenhed
  • har stærke formidlingsevner og kan give klare svar på komplekse spørgsmål – også i en undervisningssituation
  • er imødekommende, kan begå dig på alle niveauer i en organisation og samarbejder smidigt på tværs af faggrænser
  • motiveres af at identificere forbedringspotentiale og drive forandringer i styrelsens kontrolindsats.
Vores arbejdsdag er præget af et højt tempo, hvor dagsordenen hurtigt kan ændre sig. Det kræver, at du er fleksibel i din opgaveløsning og kan bevare både overblik og humør i pressede situationer. Da vi deltager i internationale toldkontrolaktioner, er det samtidig væsentligt, at du er god til at formulere dig på engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Vi sikrer effektiv toldkontrol 
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Analyse og Kontrolstyring er vi en blanding af generalister og specialister med mange forskellige fagligheder. Vi løser tværgående opgaver i fællesskab for at sikre de bedst mulige kontrolresultater. Vi har en hverdag med plads til grin, og vi hjælper hinanden med stort og småt på tværs af teams. Du kan forvente en stejl læringskurve i et kontor med mange centrale og spændende opgaver.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. august 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Merete Olesen på telefon 72 37 63 08.

Vi forventer at holde samtaler løbende. I forbindelse med en evt. anden samtale kan der indgå en logisk test og en personanalyse.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Forventet tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Servicemindede toldfaglige vejledere

Aarhus

Kan du vejlede godt og fagligt kvalificeret både i telefonen og på skrift? Er du imødekommende, og motiverer det dig at give konstruktive svar på toldfaglige spørgsmål fra borgere og virksomheder? Så har vi brug for dig!

Bidrag til en vigtig vejledningsopgave
Toldstyrelsen står over for nye og lovpligtige opgaver, fordi vi i de kommende år skal implementere EU’s toldreform. Derfor søger vi nu en række medarbejdere.

I Kundecenter besvarer vi toldfaglige henvendelser fra borgere og virksomheder. Henvendelserne handler om alt fra flyttegods og borgeres internethandel til handelsaftaler og særlige toldprocedurer. Vi vejleder også i, hvordan man anvender toldsystemerne.

Din primære opgave vil være at vejlede borgere og virksomheder på telefonen, men du vil også svare på skriftlige henvendelser.

Du indgår i Kundecenters telefonvagtplan og deltager derudover i enhedens øvrige opgaver, fx vejledningsmøder med virksomheder via Teams og opdatering af vores interne toldfaglige vidensdatabase.

Nysgerrig og serviceminded med lyst til at lære nyt
Din uddannelsesmæssige baggrund er fx professionsbachelor i skat eller offentlig administration, finansøkonom eller HA i erhvervsøkonomi eller jura. Du kan også være speditøruddannet eller have anden relevant erhvervserfaring, fx inden for sagsbehandling og administration.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kundebetjening og telefonvejledning. Du er en habil it-bruger og kan sætte dig ind i komplekst toldfagligt stof.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • optræder professionelt, er bevidst om myndighedsrollen og sikrer venlig og imødekommende kundebetjening
  • er nysgerrig og har lyst til at holde dig ajour på det toldfaglige område
  • kan udtrykke dig klart og præcist i tale og skrift, også på engelsk
  • har fokus på kvalitet
  • kan arbejde målrettet både selvstændigt og i teams og trives med samarbejde og videndeling.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaverne. Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring og sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning. På sigt vil du også få mulighed for relevant ekstern uddannelse.

EU reformerer tolden
I foråret 2026 nåede EU til enighed om toldreformen. Reformen udgør den største omstilling på toldområdet, siden EU-toldunionen blev dannet i 1968, og medfører væsentlige ændringer for toldbehandlingen, toldsystemerne og brugen af data. Omstillingen er nødvendig pga. ændrede handelsmønstre og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed og skal bidrage til at styrke samfundssikkerheden, samtidig med at handel på tværs af grænser skal kunne foregå så effektivt som muligt.

Implementeringen af reformen løber frem mod 2034, men de første elementer træder i kraft allerede i 2026 og medfører øgede opgaver for Toldstyrelsen.

Vi sikrer korrekt toldbetaling
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I handelsenhederne arbejder vi hver dag på at sikre smidig handel på tværs af grænser og på, at virksomheder betaler den korrekte told til tiden. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Kundecenter møder du høj faglighed, et stort engagement og et godt socialt sammenhold. Din arbejdsdag vil foregå i et uformelt miljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde. Vi står sammen om opgaverne, så vi når godt i mål.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. august 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Hother på telefon 72 37 20 57 i ugerne 30-32 eller souschef Rikke O. Sørensen på telefon 72 38 42 95 i ugerne 27-28.

Vi holder første samtalerunde tirsdag den 18. og onsdag den 19. august 2026. Anden samtalerunde holder vi fredag den 21. august, og her vil indgå en case.

Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Processtærke generalister til ledelsesbetjening i Skattestyrelsen, Aarhus

Aarhus

Leder du efter en varieret og spændende hverdag med faglige udfordringer? Er du skarp på forvaltningsret og vant til at holde hånd i processer? Kan du i tæt samarbejde med kollegaer betjene fagdirektøren for selskabsområdet i Skattestyrelsen, når vi sammen skal løfte en vigtig samfundsopgave? Så bliv vores nye kollega i ledelsessekretariatet Selskab.

En afvekslende og travl hverdag i et fagligt stærkt miljø
Fagområdet Selskab i Skattestyrelsen har det overordnede ansvar for at understøtte, at selskaber, fonde og foreninger afregner korrekt selskabsskat, udbytteskat, moms og afgifter til gavn for velfærdssamfundet. Fagområdet selskab tæller ca. 900 medarbejdere, som sikrer opkrævning af over 400 mia. kr. årligt, svarende til ca. 1/3 af det samlede skatte- og afgiftsprovenu.

Du bliver en del af Ledelsessekretariat Selskab, der har som hovedopgave at understøtte ledelsen i fagområdet Selskab. Vi yder sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til Selskabs direktør og fire underdirektører i den daglige drift og strategiske udvikling af fagområdet. Ligeledes bistår vi vores mange driftsenheder og leverer produkter til Skattestyrelsens direktion og Skatte- og Vækstministeriets departement. Vi løser således en række koordinationsopgaver på tværs af fagområdet og Skattestyrelsen.

Ledelsessekretariatet er en del af afdelingen Selskabsprocesser, hvis øvrige kontorer er placeret i København, hvor mange af kontorets samarbejdspartnere også holder til. Du derfor også forvente, at der løbende vil være rejseaktivitet til København.

Om stillingen
En central opgave vil være at understøtte en velfungerende procesledelse af de mange forskellige beslutningsoplæg, som vores fagdirektør og øvrige ledelse skal tage stilling til løbende. Den faglige afgræsning af din konkrete opgaveportefølje tilpasses efter dine kompetencer og kan fx omfatte at:

  • udarbejde, koordinere og kvalitetssikre beslutningsoplæg og forelæggelser til vores ledelse i fagområdet, Skattestyrelsens direktion og Skatte- og Vækstministeriets departement
  • bidrage til koordinering af det lovforberedende arbejde på selskabsområdet, besvarelse af Folketingsspørgsmål og øvrige sager til Skatte- og Vækstministeriets departement og minister
  • koordinere håndtering af forskellige forvaltningsretlige opgaver såsom besvarelse af aktindsigtsanmodninger, indsigelsessager og sager fra Folketingets ombudsmand
  • betjene ledelsen, fx i forbindelse med møder og arrangementer og understøtte vores driftsenheder
  • bidrage til fagområdets interne og eksterne kommunikationsindsatser, herunder interne nyhedsbreve, pressemeddelelser, LinkedIn-opslag mv.
  • bidrage til fagområdets løbede strategiarbejde og opfølgning herpå samt løbende faciliteteringsarbejde
Dig og din faglighed
Din praktiske erfaring med ledelsesbetjening er understøttet af relevant uddannelse som fx cand.jur., cand.merc.jur., statskundskab eller lignende, hvorfra du har gode forvaltningsretlige kompetencer. Kendskab til selskabsskatteområdet er en fordel, men ikke en nødvendighed.

For at lykkedes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og du kan sikre fremdrift i dine opgaver og sikre en stærk procesledelse undervejs i opgaveløsningen,
  • ser fordelen i at samarbejde og har interesse og lyst til at videndele med dine kolleger på tværs af hele organisationen samt
  • er en dygtig kommunikator i både skrift og tale, så dit budskab går klart igennem
  • har en fleksibel tilgang, da dage sjældent er ens og opgaver udvikler sig løbende
Lidt om os
Ledelsessekretariatet er et livligt kontor, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Vi forsøger at tilpasse opgaveløsningen ud fra vores forskellige faglige kompetencer og interesser. Der er altid nogen for dig at sparre med, og vi er gode til at bakke hinanden op, når sagerne skal klares.

Hvis du vil vide mere om, hvad Skattestyrelsen kan tilbyde dig som arbejdsplads, kan du læse mere her: https://sktst.dk/job-og-karriere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 7. august. 1. samtaler forventes afholdt i uge 33 og 2. samtaler i uge 34.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Nygaard Frandsen på telefon 72 37 39 01. Send gerne en sms, så vil Anders vende tilbage.

Vi forventer at inddrage en opgavecase og en logik- og personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern

Tiltrædelse
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

Jurister med EU- og forvaltningsretlige kompetencer

Aarhus

Vil du være med til at udvikle fremtidens toldbehandling og afklare juridiske spørgsmål i en verden, hvor told fylder mere og mere? Brænder du for at arbejde med kompliceret jura, og kan du omsætte paragraffer til virkelighed for både kolleger, borgere og virksomheder? Så er du måske en af de jurister, vi søger.

Bidrag til juridisk implementering, sagsbehandling og vejledning
I Toldstyrelsen står vi over for nye og lovpligtige opgaver, fordi vi i de kommende år skal implementere EU’s toldreform. Derfor søger vi nu en række medarbejdere specifikt til det vigtige arbejde.

I Handelssekretariatet understøtter vi Toldstyrelsen på det toldretlige og forvaltningsretlige område. Vi bidrager til, at styrelsen overholder lovgivningen på handelsområdet og implementerer ny lovgivning korrekt. Det gælder også i arbejdet med EU’s toldreform, som vi bidrager til at implementere i den kommende årrække. Vi rådgiver styrelsens direktion og stabs- og driftskontorer i toldretlige spørgsmål og deltager i internationalt samarbejde om toldfaglige og toldretlige opgaver, fx i EU. Derudover behandler vi klagesager fra virksomheder og borgere, håndterer sager om myndighedsfejl over for EU, skriver Den juridiske vejledning og behandler aktindsigtssager for hele Toldstyrelsen.

Som jurist i vores kontor får du en spændende hverdag, hvor du løser varierede opgaver med stor samfundsmæssig betydning. I tæt samarbejde med kolleger skal du blandt andet:

  • bidrage til at udarbejde retsakter i forlængelse af EU's toldreform
  • bidrage til at implementere toldreformen i Toldstyrelsen
  • afklare toldjuridiske spørgsmål fra vores direktion og den øvrige styrelse
  • opdatere Den juridiske vejledning
  • skrive udtalelser til Skatteankestyrelsen i klagesager og til Skatte- og Vækstministeriets departement i retssager
  • bidrage til lovkoordinering
  • arbejde med forvaltningsretlige kerneopgaver, særligt aktindsigtssager
  • understøtte it-udvikling på toldområdet gennem konsekvensanalyser og lovmedholdelighedsvurderinger.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.

Nysgerrig med overblik og fokus på udvikling
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som cand.jur. eller tilsvarende. Du kan have solid erfaring med juridisk arbejde, gerne fra et departement eller en styrelse. Du kan også være nyuddannet med gode forvaltningsretlige kompetencer og nysgerrighed på nye opgaver.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til toldområdet eller Skatteforvaltningens opgaver, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og sætte dig ind i nye opgaver og arbejdsområder og er klar på en omskiftelig hverdag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med og interesse for EU- og forvaltningsret
  • kan begå dig i krydsfeltet mellem politik, jura og drift
  • kan bevare overblikket – også i perioder med mange forskellige opgaver
  • har gode skriftlige kompetencer og skriver i et letforståeligt sprog
  • er nysgerrig og proaktiv i din opgaveløsning.
EU reformerer tolden
I foråret 2026 nåede EU til enighed om toldreformen. Reformen udgør den største omstilling på toldområdet, siden EU-toldunionen blev dannet i 1968, og medfører væsentlige ændringer for toldbehandlingen, toldsystemerne og brugen af data. Omstillingen er nødvendig pga. ændrede handelsmønstre og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed og skal bidrage til at styrke samfundssikkerheden, samtidig med at handel på tværs af grænser skal kunne foregå så effektivt som muligt.

Implementeringen af reformen løber frem mod 2034, men de første elementer træder i kraft allerede i 2026 og medfører øgede opgaver for Toldstyrelsen.

Vi sikrer korrekt toldbetaling
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I handelsenhederne arbejder vi hver dag på at sikre smidig handel på tværs af grænser og på, at virksomheder betaler den korrekte told til tiden. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Handelssekretariatet bliver du en del af et velfungerende team, hvor du får gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du kommer til at samarbejde med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er vigtigt. Vi lægger vægt på, at det er både udfordrende, lærerigt og sjovt at gå på arbejde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og eksamensbevis samt eventuelt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 5. august 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Johnson på telefon 72 38 26 13 (i uge 31-32) eller souschef Hans-Martin Lauesen på telefon 72 38 77 21 (i uge 28-32).

Vi forventer at holde første samtalerunde onsdag den 12. august, torsdag den 13. august og fredag den 14. august 2026. Anden samtalerunde forventer vi at holde torsdag den 20. august og fredag den 21. august 2026. Før en evt. anden samtale vil du få udleveret en mindre caseopgave, som vi gennemgår til samtalen.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling