SERMAN & TIPSMARK A/S
Brønderslev
Brænder du for maskinbearbejdning, præcision og teknologi?
Så er du måske vores nye industriteknikerlærling!
Du får en hverdag, hvor teknologi og håndværk går hånd i hånd
Vi er en ordreproducerende virksomhed, og kan tilbyde dig en arbejdsdag med alsidige opgaver, herunder betjening og programmering af CNC-styrede produktionsanlæg, samt anvendelse af øvrige maskiner og værktøjer i maskinværkstedet.
Desuden vil du indgå i opgaveløsning på tværs af afdelingerne i virksomheden.
Vi forventer at du har gennemført grundforløb 2 som industritekniker, samt at du kommer med god energi, nysgerrighed for faget og gerne vil medvirke til at levere de bedste hydrauliske løsninger i markedet. Til gengæld kan du forvente af os, at du får en solid uddannelse i en moderne produktionsvirksomhed, med flere lærlinge på holdet.
Arbejdsmiljøet er professionelt og tempoet højt, men samtidig er der stort fokus på trivsel og det gode kollegiale sammenhold i dagligdagen. Din uddannelse tilrettelægges i samarbejde med Aalborg Tech College.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til produktionschef Jacob Saksager: jas@serman-tipsmark.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob på, tlf. 22755498
Stillingen ønskes besat snarest muligt og vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:13/11/2025
Ansøgningsfrist: 08/12/2025
SERMAN & TIPSMARK A/S
Brønderslev
Brænder du for at arbejde med avancerede mekaniske- og hydrauliske løsninger og vil du gerne arbejde i en projektorienteret vækstvirksomhed, som er førende indenfor sit felt?
Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en kollega, der sammen med vores øvrige team får ansvaret for design og udfærdigelse af vores mekaniske løsninger. Du skal arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teknisk afdeling og være bindeled til vores produktion, hvorved du får mulighed for at følge produktet fra tegning til færdig løsning. Vi lægger vægt på høj faglighed og grundighed, en positiv indstilling, et godt drive samt lysten og evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger.
Du kan forvente en dynamisk hverdag med høj faglig sparring i en spændende og visionær virksomhed, hvor du kommer til at indgå i et engageret og stabilt team. Du kommer til at referere til virksomhedens tekniske chef.
Du bliver beskæftiget med:
Udarbejdelse af 3d-modeller og arbejdstegninger til produktionen samt sikring af, at den tilhørende dokumentation overholder de lovgivningsmæssige samt kunderelaterede krav.
Kontakt til vores underleverandører angående produktion af emner.
Udvikling af nye projekter.
Aktiv sparring med vores nuværende konstruktørteam.
En række øvrige og alsidige arbejdsopgaver.
Vi forventer
At du har minimum 3-5 års teknisk uddannelse som konstruktionsingeniør, produktionsteknolog eller lignende. At du har god teknisk forståelse og erfaring med bevægelige mekaniske konstruktioner. Gode samarbejdsevner på tværs af organisationen er forudsætning, da du vil indgå i direkte sparring med vores produktionspersonale. Du er engageret og positiv i din opgaveløsning. Som person er du ansvarsbevidst og overholder deadlines.
Endvidere har du flair for kvalitet og du har forståelse for økonomien i de løsninger som vælges. Det er en forudsætning, at du har kendskab til Autodesk Inventor og Vault, da de bliver dine primære arbejdsredskaber. Det er en fordel hvis du tidligere har udarbejdet produktionsgrundlag i ERP-systemer, gerne Navision.
Du kan se frem til
Et spændende job i en vækstvirksomhed, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Med udgangspunkt i en uformel og inspirerende organisation fokuserer virksomheden på at levere de bedste løsninger og ydelser til kunderne.
Vi glæder os til
At modtage din ansøgning og CV senest d. 21. november 2025 på e-mail: hdy@serman-tipsmark.dk
Vi vurderer løbende ansøgere til stillingen og finder vi den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb, vil stillingsopslaget blive lukket. Du opfordres derfor til at søge stillingen hurtigst muligt.
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef, Henning Bach Dybro på tlf. +45 22699657
Om Serman & Tipsmark
Virksomheden er førende i Norden indenfor design, konstruktion, fremstilling og servicering af hydrauliske anlæg til industri-, energi-, marine og offshore-segmentet samt komplekse test- og kvalitetssikringsanlæg til producenter af hydrauliske og mekaniske komponenter. Vores kontor og produktionsfaciliteter er placeret på Maltvej 12 i Brønderslev. Serman & Tipsmark er en projektorienteret virksomhed i kontinuerlig vækst og udvikling og beskæftiger i dag 60 engagerede medarbejdere.
Indrykket:03/11/2025
Ansøgningsfrist: 21/11/2025