WorkWithUs
close-button
Samsø Kommune
Antal ledige jobs
2

Samsø Kommune

Medarbejder til Grøn Trepart og Grøn Helhedsplan på Samsø

Samsø

Vi har i 2025 udarbejdet en Grøn Helhedsplan på Samsø og en omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt, hvor Samsø indgår. Vi har nu brug for en medarbejder, der kan hjælpe med, at de mange gode planer og projekter realiseres de kommende år.

Vi søger en fleksibel og engageret kollega og kan tilbyde en 32 timers stilling med spændende og varierede arbejdsopgaver.

Der er tale om en ny stilling i Teknisk forvaltning, og medarbejderen vil have samarbejde med kolleger i andre forvaltninger samt med det omgivende ø-samfund og samarbejdskommunerne i den grønne trepart.



Om jobbet

Kerneopgaverne i stillingen tilrettelægges efter dine erfaringer og kvalifikationer – men du kan forvente at skulle:

  • Stå for at koordinere og implementere projekterne i Grøn Trepart og Grøn Helhedsplan for Samsø.
  • Understøtte at de overordnede målsætninger i Grøn Trepart og Grøn Helhedsplan forankres i det øvrige planarbejde – Planstrategi, Kommuneplan mv.
  • Være i løbende kontakt med de relevante lodsejere og sørge for en løbende fremdrift i de frivillige aftaler og projekter.
  • Inddrage turismeaktører, andre repræsentanter fra erhvervslivet og civilsamfundet i realisering af projekter
  • Løbende opdatere projekter i den dynamiske omlægningsplan for Lokal Trepart Aarhus Bugt (MARS).
  • Bidrage til andre aktuelle projekter i afdelingen, f.eks. landsbyfornyelseprojekter og eksternt finansierede EU-projekter (aktuelt – ”Wateradapt”).
  • Bidrage til de tilknyttede myndighedsopgaver (planlægning, landzoneadministration, vandløb, vådområder, skovrejsning) .
  • Arbejde tæt sammen med de øvrige kolleger i Teknik og Miljø, og på tværs af hele den kommunale forvaltning.
  • Afsøge muligheder for ekstern finansiering af projekter, herunder udarbejde fondsansøgninger.


Vi forventer af dig

  • At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
  • At du trives både bag en PC og med gummistøvler på i marken.
  • At du har gode analytiske evner og kan formidle klart i tale og på skrift.
  • At du har en relevant uddannelse eller erfaring på fagområdet.
  • At du har erfaring med og mestrer en god dialog med og inddragelse af blandt andre lodsejere og øvrigt erhvervsliv.
  • At du har erfaring med anvendelse af GIS.
  • At du har kompetencer til at arbejde med projekter fra fundraising til projektledelse.
Vi har ikke på forhånd lagt os fast på din uddannelsesbaggrund – vigtigst er det, at du har et godt kendskab til projektstyring på fagområdet samt en nysgerrighed og interesse i en fremtidig bæredygtig arealanvendelse på Samsø.



Vi tilbyder dig

  • En vigtig og meningsfuld funktion på Samsø, som vil bidrage væsentligt til få virkeliggjort nogle vigtige grønne projekter på øen.
  • Stor fleksibilitet og ansvar for styring af egen arbejdsdag.
  • Gode kolleger og en afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver.


Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Søtofte 10, 8305 Samsø.

Der er tale om en stilling på 32 timer om ugen, og ansættelsesstart forventes at være den 1. januar 2026.



Flere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Sune Petersen på tlf. 3010 5462.



Link til egen hjemmeside:

Du kan læse mere om os på www.samsoe.dk

Du kan læse mere om Grøn Helhedsplan for Samsø på https://www.samsoe.dk/politik/groen-helhedsplan-for-samsoe



Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 21. november 2025. Samtaler forventes afholdt torsdag den 27. november 2025 på Samsø.



Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.



Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.



Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Samsø Kommune

Samsø Hjemmesygepleje søger en ny sygeplejerske kollega

Samsø

Har du lyst til at prøve noget helt andet? Så kom til Samsø - her er højt til loftet og tæt til naturen.  



Med udgangspunkt i en arbejdsuge på 30-37 timer søger vi en ny kollega. Stillingen er i blandede vagter og der skal på beregnes weekendvagt hver 3. weekend.

Vi er et velfungerende team bestående af ca. 20 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der brænder for et godt arbejdsmiljø og en god borgerpleje.

Vi søger dig der har lyst til at ”leve ø-livet” med arbejde i en fast stilling eller et i længerevarende vikariat. Der er mulighed for at kombinere et liv mellem fastlandet og Samsø – eller måske er det nu, at du er klar til at tage springet og flyttet til vores dejlige Ø.

  

Årstidernes skiften på Samsø mærkes tydeligt. Sommeren er kendetegnet ved feriestemning langs øens strande, havnene, de mange vejboder og i bakkerne på Nordøen. Små pop-up butikker, restauranter og et stort udbud af musik og andre kulturelle arrangementer på øen tiltrækker både herboende og feriegæster.

Samsø har også meget andet at byde på end at være en ferieø. Særligt i vinterhalvåret er øen et sted til fordybelse og ro. Samtidig er det også i den periode, hvor et rigt kultur- og foreningsliv.

Det let at komme til og fra øen, med tre forskellige færgeruter. På Samsø er vi gode til at byde nye øboere velkommen.  



Om jobbet : 

Sygeplejen finder sted i hjemmet hos øens borgere samt i vores sygeplejeklinik, hvor vi tilser ambulante borgere. I sommerperioden yder vi også sygepleje til turister på øen.  

Du vil få en alsidig arbejdsdag på vores smukke Ø. Hver dag byder på nye spændende opgaver. Opgaverne spænder fra stabile borgerforløb til komplekse og akutte sygeplejeindsatser.  

Du vil opleve nærhed mellem både borgere, deres pårørende og tværfaglige kollegaer – her kender vi hinanden og vi hjælper hinanden.



Vi forventer du:  

  • Kan arbejde selvstændigt - men ikke være bange for at bede om hjælp  

  • Er fleksibel – vi hjælper hinanden   

  • Bidrager til egen- og fællesansvarlighed for sygeplejen og arbejdsmiljø  

  • Evner det tværfaglige samarbejde  

  • Du har godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner   

  • Forstår at reflektere over egen praksis (fagligt og personligt)  

  • Har kørekort  

  • Har kendskab til omsorgssystemet Cura

  • Du er struktureret og har et godt overblik



Vi tilbyder:

  • Et mentorforløb 

  • En introduktion der er tilpasset dine behov 

  • Kompetente og inkluderende kollegaer

  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø.

  • Friheden til at møde borgerne i eget hjem 

  • Personaleudflugter og andre sociale arrangementer

  • Bil til rådighed 



Vi vægter det gode kollegaskab og det gode humør.  

Har du ser muligheder i mennesker og opgaver, vil du matche vores team. 


Fælles for os er, at vi er stabile, fleksible og har en positiv tilgang til arbejdet og hinanden. 

Som kollega vil du blandt andet møde både forholdsvis nyuddannede og rutinerede social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Flere har været på øen i mange år og har et stort kendskab til Samsø. Andre er for nyligt flyttet til Samsø for at leve Ø-livet. 



Flere oplysninger: 

Ansættelse fra 01.01.26. eller snarest muligt.

Arbejdstid: 30-37 timer pr. uge

Ansøgningsfrist: d. 05.12.25. 

Vi holder samtaler løbende. 

Vi beder om, at du fremviser en straffeattest og kørekort. 



Er du interesseret i at vide mere er du meget velkommen til at sende en SMS eller ringe til Dorte Vangsø på tlf. 51377170 



Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.



Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.



Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling