WorkWithUs
close-button
Rybners
Antal ledige jobs
3

Rybners

Rybners Restaurant- & Kokkeskole søger køkkenmedhjælper i flexjob

Esbjerg

Vi søger en ansvarlig og selvstændig køkkenmedhjælper 15-20 timer pr. uge til varierende arbejdsopgaver med fokus på:

  • Generel rengøring og oprydning på vores afdeling samt i vareindleveringen

  • Hjælp til varebestillinger og pakning af råvarevogne

  • Opvask

  • Egenkontrol samt øvrige serviceopgaver.

Vi forventer, at du

  • arbejder struktureret og selvstændigt

  • har et godt overblik og sans for orden

  • er smilende og trives med at arbejde sammen med unge mennesker

  • har kendskab til mad og fødevarer er en fordel

  • er fleksibel og mødestabil.

Vi tilbyder

  • Et afvekslende job i et dynamisk uddannelsesmiljø

  • Et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til gældende Cirkulære om organisationsaftale for Køkkenmedhjælpere i staten mv. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Samtaler afvikles løbende.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rybners

Rybners søger underviser til at engagere og inspirere grundskoleelever i vores BrobygningsCenter

Esbjerg

Er du håndværker og vil du være med til at øge opmærksomheden på vores erhvervsuddannelser? Kan du tale i øjenhøjde til unge folkeskoleelever, der måske aldrig har haft et værktøj i hånden? Og har du lyst til at blive en del af et fedt kollegaskab på tværs af byggefag?

Om jobbet

På Rybners Tekniske Skole introducerer vi hvert år 10.000 grundskoleelever for vores erhvervsuddannelser. Vi drømmer om, at alle børn og unge går herfra med verdens fedeste oplevelse, og søger derfor dig, der kan engagere og danne relationer til folkeskoleelever lige meget om de går i 3. eller 9.klasse. så de unge får lyst til at vælge en erhvervsuddannelse på sigt.

Til dagligt vil du blive en del af et lille tæt team, men din kontaktflade vil række ud i mange afdelinger. Du vil være bannerfører for de grundprincipper afdelingen sætter for folkeskoleforløbene og du skal arbejde sammen med både erhvervsplaymakere, vejledere og folkeskolelærere.

Dine overordnede opgaver

  • Tilrettelægge og gennemføre inspirerende introduktions- og brobygningsforløb af 1-3 dages varighed indenfor byggeri (tømrer, murer, maler, VVS osv.) for folkeskole- og efterskoleelever i 8. -10. klasse, der møder erhvervsuddannelserne for første gang
  • Udvikle og gennemføre forløb af 1- 3 dages varighed, hvor folkeskoleelever i 3. -7. klasse arbejder praktisk med mindre tværgående byggeopgaver
  • Deltage i events og undervisningsforløb ud af huset, hvor folkeskoleeleverne er repræsenteret.
Om dig

Din entusiasme og energi gør dig til en naturlig rollemodel for eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Du har oprigtigt lyst til at arbejde med børn og unge mennesker og har et pædagogisk talent for at fange deres interesse for at arbejde praktisk med de enkelte fagområder. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer og koncepter. Du har autoritet og kan skabe respekt, men er samtidig empatisk og tålmodig i din tilgang til eleverne.
Du er god til at koordinere forløb, lige fra planlægning med team og folkeskoleklasse, til bestilling og klargøring af materialer.

Vi forventer, at du

  • har en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund og minimum 5 års praktisk erfaring fra jobområdet
  • vil bruge din erfaring fra tidligere jobs til at vise eleverne sammenhængen mellem det de laver i undervisningen og virkeligheden
  • er udadvendt, åben, fleksibel og professionel, når du møder elever, kolleger og eksterne interessenter
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i samarbejder på tværs af fagretninger
  • har flair for IT, og kan indtænke det i brobygningsforløb
  • synes brobygning er spændende, og kan i høj grad selv være med til at præge indholdet i koncepterne og udviklingen af BrobygningsCenteret.
Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettetuddannelse og kostafdelinger, gældende Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat påtjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, samt gældende Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler afvikles løbende.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rybners

Rybners søger en content creator med strategisk blik og stærk fortællekraft

Esbjerg

Brænder du for at skabe engagerende indhold, der både rammer og rykker? Har du styr på storytelling, SoMe og strategi – og kan du bringe det hele i spil på tværs af platforme og formater? Så er det måske dig, vi leder efter på Rybners.

Hos Rybners søger vi en digital kommunikationskonsulent, der både kan få idéerne og føre dem ud i livet. Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling og kommer til at arbejde med alt fra sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve til video, kampagner og intern kommunikation.

Din opgave bliver at skabe relevant og værdiskabende indhold, uanset om det handler om at engagere elever og medarbejdere, styrke vores brand eller positionere Rybners som en markant uddannelsesinstitution lokalt og nationalt.

Din baggrund er ikke så vigtig, så længe du har erfaring med at udvikle og forløse strategisk kommunikation og indhold, der skaber værdi på tværs af målgrupper, kanaler og formater.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle og producere indhold til sociale medier (primært LinkedIn, Facebook, Instagram – og måske noget, vi ikke har tænkt på endnu?), hjemmeside, nyhedsbreve og intranet

  • skabe og drive kampagner, både strategisk og praktisk

  • spotte og formidle de gode historier fra hele Rybners på tværs af uddannelser og målgrupper

  • bidrage til employer branding og elevrekruttering gennem kreativt indhold

  • udvikle og producere mindre videoer og grafisk materiale til opslag og kampagner

  • bidrage til udviklingen af vores kommunikationsstrategi og sikre, at den bliver foldet ud i praksis.

Vi forestiller os, at du:

  • er en stærk formidler med en dyb forståelse for digital kommunikation og målgrupper

  • kan arbejde strategisk med indhold og samtidig producere det selv – fra idé til færdigt produkt

  • har erfaring med contentproduktion og sociale medier (herunder annoncering) og gerne flair for video, foto og grafik

  • er nysgerrig, proaktiv, har et stort servicegen og mod på at tage initiativ og ansvar for at skabe fremdrift og løse dine opgaver

  • er en god kollega, som tror på, at vi som team kan opnå mest, når vi samarbejder og hjælper hinanden for at nå vores fælles mål

  • er en positiv person, der bidrager med god energi til teamet og i de samarbejdsrelationer, du indgår i

  • har et sikkert greb om det danske sprog og et skarpt blik for det visuelle.

Hvem er vi?

Rybners er en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner uden for København. Vi har fokus på læring, udvikling og trivsel samt stærke relationer, og vi arbejder for at skabe uddannelse i øjenhøjde med både elever, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et mindre, engageret kommunikationsteam i Direktionssekretariatet og får mulighed for at præge vores kommunikation, både internt og eksternt. Vi tilbyder fleksible rammer og en hverdag med variation, ansvar og højt til loftet. Du får faglig reference til presse- og kommunikationschefen.

Du får en grundig introduktion til dine opgaver, og vi sørger for, at du får den bedste start.

I forbindelse med arrangementer og andre aktiviteter på Rybners kan der i særlige tilfælde være behov for at arbejde uden for normal arbejdstid. Dette reguleres og honoreres efter gældende overenskomst på området.

Er du klar til at skabe synlighed, engagement og stolthed gennem stærk kommunikation? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten af 18. maj 2025 eller Overenskomst for Akademikere i staten af 11. april 2025. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler forventes afviklet den 15. december.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef Tobias Dinnesen på telefon 29 13 06 79 eller mail td@rybners.dk.



Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling