WorkWithUs
close-button
Rudersdal Kommune

Ledige job hos Rudersdal Kommune i Rudersdal Kommune

Antal ledige jobs
63

Rudersdal Kommune

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen Rudersdal kommune

Rudersdal

Vi søger lige nu én social- og sundhedsassistent i dagvagt i distrikt Øresund. Weekendvagt hver 2.-3. weekend. Den ledige stilling er i team 3 og 4, som kører i Nærum. Der er fælles indmøde i distriktet, som ligger på Kulturcenter Mariehøj.

I distrikt Øresund bliver du en del af en tværfaglig gruppe, med fokus på det gode velkoordinerede borgerforløb, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

SSA, SSH og sygeplejersker sidder på kontor sammen i teams, dette til stor gavn ved dokumentation og sparring. Som SSA får man delegerede sundhedslovsindsatser fra sygeplejen og varetager helhedspleje hos vores borgere.

Vi er en personalegruppe på 120, delt i 6 teams, som dækker besøg dag og aften og yder indsatser under servicelov og sundhedslov.

Vi har fokus på helheden omkring borgerne og er i fuld gang med at implementere Ældreloven i hele hjemmeplejen. Det betyder øget mødeaktivitet, selvstyring, faglighed og borgeren som en aktiv medspiller. Social- og sundhedsassistenten vil i den nærmeste fremtid få en større rolle som tovholder ved opstart af nye borgere, med klarlægning af borgers behov og nødvendig teamsammensætning hos borger. Derudover praktiserer vi helhedspleje, hvor social- og sundhedsassistenten varetager de SUL og SEL-indsatser der er relevante.

Din profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent og ønsker at gøre en forskel, sammen med vores borgere.
  • Du er god til at kommunikere – både med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Du har lyst og interesse for, at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, uuddannede og elever, samt at have en aktiv rolle som tovholder.
  • Du ønsker at være en del af vores nye organisering af hjemmeplejen med Rudersdalmodellen, og kan bidrage aktivt ved de tværfaglige møder og ved triage.
  • Du er nysgerrig, opsøgende og følger tingene til dørs.
  • Hvis du er praktikvejleder er det også godt, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse efter gældende overenskomst fra FOA.

Ansættelse er betinget af en acceptabel straffeattest og reference.

Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Uddannet DSA-lærer til Birkerød Skole

Rudersdal

Vil du være med til at skabe de bedste sprogudviklende rammer for elever med dansk som andetsprog – og brænder du for at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever kan trives og lære?

Så er du måske vores nye DSA-lærer på Birkerød Skole!

Om stillingen

Vi søger en engageret og relationsstærk lærer der vægter et tæt teamsamarbejde og vil være med til at videreudvikle vores DSA-indsats på Birkerød Skole. Du får en central rolle i arbejdet med vores nyankomne elever basis og i den supplerende sprogundervisning, og du bliver en vigtig del af skolens indsats for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Som DSA-lærer vil du:

  • Undervise mindre hold i basisundervisning
  • Følge elevernes sproglige udvikling og trivsel tæt mellem basis og almenklassen
  • Deltage i møder og samarbejde på tværs af årgange og fag
  • Facilitere co-teaching og vejlede kolleger omkring elever med behov for sproglig støtte
  • Du bliver en del af et stærkt og erfarent DSA-team med tre engagerede kolleger, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i centrum. Her får du mulighed til at bringe dine ideer i spil og sætte dit præg på, hvordan vi udvikler vores DSA-indsats fremadrettet.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet i Dansk som andetsprog og har erfaring med DSA-basis og undervisning af tosprogede elever
  • Trives i arbejdet med børn og unge fra mange forskellige kulturelle baggrunde
  • Har erfaring med familiesamarbejde og ser kulturforståelse som en vigtig del af dit arbejde
  • Er initiativrig, nysgerrig og klar til at afprøve nye metoder i undervisningen
  • Har stærke relationskompetencer og møder eleverne med tålmodighed, respekt og tydelighed
  • Kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskelligartede opgaver

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af en skole med høj faglighed, stort kollegialt sammenhold og en arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan — og at trygge relationer, et stærkt pædagogisk samarbejde og inkluderende fællesskaber er forudsætningen for læring og trivsel.

Vores skole er kendetegnet ved:

  • Gode fysiske og visuelle rammer.
  • En positiv, åben og hjælpsom kultur blandt kollegaerne.
  • Fokus på udvikling, synlig læring og pædagogisk refleksion i fællesskab.
  • Et godt og engageret forældresamarbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du være med?

Vi afholder samtaler i uge 48.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Pædagog(-er) med autismespektrum-forståelse

Rudersdal

To special-pædagoger i Dronninggårdklasserne på Holte skole

Dronninggårdklasserne har de sidste 25 år været et tilbud for Rudersdal kommunes normalbegavede børn og unge, der befinder sig på autismespektrummet. Vi bestræber os på og har intention om at følge med udviklingen indenfor autisme-området og justere vores tilgang derefter. Dronninggårdklasserne har et dedikeret og dygtigt personale, der er meget kompetente i forhold til det tvær-professionelle samarbejde, og hvor stemningen blandt medarbejderne er god. Arbejdspladsen skatter mange af de ting, som moderne arbejdspladser ser ud til at fravælge lige for tiden; vi er fx ikke bange for venskaber på arbejdspladsen og bestræber os på at imødekomme mange ønsker i forhold til arbejdstid osv.

Vi søger i øvrigt fordi vores kapacitet står overfor at blive udvidet.

Dronninggårdklasserne leder derfor efter to dedikerede og dygtige pædagoger med en ægte interesse for at arbejde med børn og unge inden for autismespektrummet. Med 120 elever og 69 medarbejdere er Dronninggårdklasserne organiseret i samarbejde med PPR, kommunale fagpersoner og ved inspiration og vejledning fra nationale og internationale specialister inden for autismeområdet. Tilgangen er forankret i Ross Greenes børnesyn, "Børn gør det godt, hvis de kan," hvilket skaber et handlerum for at støtte eleverne i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Eleverne i Dronninggårdklasserne oplever en struktureret og forudsigelig hverdag med tydelige rammer, visuelle hjælpemidler med mulighed for pædagogisk tilpasset støtte. Undervisningen tilpasses elevernes specifikke behov og udfordringer, såsom socialt samspil, kommunikation og begrænset forestillingsevne, samtidig med at deres styrker, som detaljefokus og specialistviden, fremmes. Skolen prioriterer tæt relation mellem elever og voksne samt socialfaglig støtte for at navigere i sociale og faglige fællesskaber. I samme åndedrag prioriterer vi at understøtte udvikling af venskaber eleverne imellem.

Vi søger pædagoger, der:
  • Er motiveret for at gøre en positiv forskel i vores elevers liv.
  • Ønsker at udvikle sin praksis i samspil med dygtige kolleger.
  • Har forståelse og empati for børn og unge inden for autismespektrummet.
  • Er dedikeret til at skabe en inkluderende, støttende og positiv læringsoplevelse for vores elever.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Skabe tryghed og forudsigelighed i hverdagen for vores elever.
  • Bruge en struktureret og visuel tilgang til skoledagen og i undervisningen.
  • Samarbejde tæt med forældre og kolleger for at skabe de bedste betingelser for elevernes udvikling.
  • Tilegne sig en grundlæggende viden om og forståelse for autismespektrumsforstyrrelser og støtte eleverne i deres individuelle læringsprocesser.

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et dedikeret og kompetent team, der deler din passion for pædagogik.
  • En arbejdsplads med en positiv atmosfære og et stærkt socialt sammenhold.
  • En skole, der har fokus på at imødekomme hvert enkelt barns behov og muligheden for at gøre en reel forskel i børnenes liv.
  • En organisation, der prioriterer pædagogisk udvikling og altid holder sig opdateret med den nyeste viden inden for autismeområdet.
Ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden vil omfatte både formiddag i skoledelen og eftermiddag i fritidstilbud. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi afholder løbende jobsamtaler.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

René Kragelund Schmidt, Viceskoleleder

Helle Dalgård, Afdelingsleder indskoling

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: løbende

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Brænder du for matematik og projektbaseret læring? Så er det dig, vi mangler på Ravnholm Skole! Genopslag

Rudersdal

Vil du være med til at forme fremtidens undervisning i matematik – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Ravnholm Skole søger en passioneret og nysgerrig lærer til udskolingen, som vil være med til at skabe engagerende, virkelighedsnær undervisning. Hvis du også får lys i øjnene, når vi siger naturfag, vil det være et plus. Andre vigtige funktioner kunne være pædagogisk IT-vejleder på skolen.

Om jobbet

Vi leder efter en lærer med linjefag i matematik – også gerne fysik/kemi, som har lyst til at gøre en forskel. Har du kompetencer inden for projektbaseret læring (PBL), vil det styrke din profil yderligere.

Du bliver en central del af vores matematikteam, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle inspirerende undervisning i vores nye faglokaler og i det omkringliggende naturområde. Vi tror på, at læring sker bedst, når den er meningsfuld og tæt på virkeligheden.

Din profil

  • Du er fagligt stærk, relations kompetent og har lyst til at skabe trivsel og motivation hos dine elever.
  • Du er nysgerrig af natur, og du trives i et samarbejdende miljø, hvor vi udvikler undervisningen sammen.
  • Du trives med at arbejde i forpligtende teams, hvor co-teaching og PBL er en naturlig del af hverdagen.

Hvorfor Ravnholm Skole?

Hos os får du:

  • En ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe
  • Mulighed for at præge skolens faglige profil
  • En skole, hvor innovation og fællesskab går hånd i hånd
  • En ledelse, der er nærværende og understøttende
  • Inspirerende læringsmiljøer – både inde og ude
  • En aktiv forældrekreds og en velfungerende skolebestyrelse
  • Nem adgang fra København – bus 150S kører lige til døren

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig – kom og vær med til at gøre en forskel på Ravnholm Skole!

Om Ravnholm Skole
Vi er en skole med to afdelinger og ca. 835 elever. Vores vision er at skabe en skole, der giver eleverne mod på livet og lyst til at lære mere. Vi arbejder med variation, autenticitet og involvering som grundpiller i vores undervisning og tror på, at vi lærer bedst – sammen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst og ved ansættelse indhentes børneattest samt referencer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Ansøgningsfrist: onsdag den 10. oktober. Samtaler forventes afholdt løbende og senest den 16. december 2025.

Stillingen er med start den 1. februar 2026.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Personalekonsulent til Lønfunktionen I Rudersdal Kommune, hvor vi lykkes i fællesskab

Rudersdal

Er du serviceminded, stærk i ansættelsesret/lønteknik og har en bred forståelse for ressourcestyring og forretningsforståelse – så er det måske dig, vi søger!

Derfor skal du søge stillingen

  • Du bliver en del af et stærkt kollegaskab med høj faglighed, trivsel og sammenhold
  • Du får et spændende driftsområde og mulighed for at påvirke agenda og gøre en positiv forskel
  • Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, så der er god balance mellem arbejde og fritid
  • Vi prioriterer faglig og personlig udvikling og tilbyder gode muligheder for dette
  • Rådhuset i Holte ligger tæt på tog og bus, og der er gode parkeringsmuligheder

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor arbejder alle kommunens medarbejdere og ledere sammen for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgere, virksomheden og samfundet. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” her.

Vi forestiller os, at du:

  • har flair for at arbejde med tal og er dygtig inden for ansættelesretten
  • er en erfaren personalekonsulent og/eller lønkonsulent
  • har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse, professionsbachelor, cand.merc.jur. el.lign.
  • trives i rollen som ressourceperson inden for løn- og overenskomstspørgsmål og motiveres af både drift og udviklingsprojekter
  • kan prioritere opgaver ud fra en bred forretningsforståelse
  • er serviceminded og god til at skabe relationer
  • sætter din viden og erfaring i spil, og vil bidrage til procesforbedringer og forandringer, som vi løbende arbejder med – også de digitale.

Vi arbejder i KMD Opus Løn samt Karnov, og kendskab hertil samt det kommunale område er en fordel, men ikke et krav.


Om jobbet

Lønfunktionen består af 16 engagerede medarbejdere og er en del af stabsområdet Koncernøkonomi med ca. 100 medarbejdere. Du vil som personalekonsulent have et bredt ansvar for opgaveløsningen og -prioriteringen i lønfunktionen, herunder være en del af vores nye partnerkoncept. Her vil du både have en partnerrolle ud mod forretningen og være bindeled mellem den daglige drift og ledelsen i lønfunktionen. Du vil have funktionen som faglig koordinator.
Du vil have et tæt samarbejde med ledere på tværs af hele Rudersdal Kommune samt løbende sparring med de fire teams i lønfunktionen.

Der er for nylig gennemført en organisationsændring med fokus på at skabe stærke faglige fællesskaber omkring kommunens administrative opgaver, hvor vores understøttende partnerrolle er meget vigtig. Ud over Lønfunktionen omfatter Koncernøkonomi, også Økonomistyring og Analyse, Finans og Regnskab og Indkøb, som vi samarbejder med ligesom vi har mange samarbejdsflader til personalejura.

Vi arbejder løbende på at udvikle og digitalisere lønadministrationen for at skabe bedre processer og compliance. For nylig har vi udarbejdet en revolutionerende lønstrategi, som skal implementeres bredt i organisationen. Strategien omfatter både styringsmæssig adfærd og konkrete værktøjer, der skal understøtte lederne i diverse lønspørgsmål. Du vil spille en vigtig rolle i implementeringen af denne strategi.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Sparring med lønkonsulenterne i forbindelse med personalejuridiske emner
  • Fortolkning og rådgivning af overenskomster, aftaler
  • Faglig koordinering på tværs af lønfunktionens arbejdsområder
  • Sikre compliance ift. ansættelsesretten i bl.a. ansættelsesbreve, personalesager og organisationsændringer
  • Forhandle forhåndsaftaler samt bistå i lønforhandlinger
  • Ad. Hoc. projekter inden for Koncernøkonomi

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Samtaler afholdes løbende.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Udviklingschef til et ambitiøst skolevæsen

Rudersdal

I Rudersdal kommune har vi et spændende og ambitiøst skolevæsen, en engageret og dygtig ledelsesgruppe på vores skoler og en forvaltning med mange erfarne kræfter. Vores udviklingschef er gået på pension, og derfor leder vi efter dig, der kan bringe os videre i den retning, der allerede er sat i kommunen.

Om jobbet

Som udviklingschef leder du en afdeling, der understøtter kvalitativ udvikling af kommunens otte skoler i henhold til politisk vedtagne mål og indsatsområder samt fører tilsyn med skolernes opgavevaretagelse i henhold til Folkeskoleloven.

Du vil som leder af udviklingsafdelingen have ansvaret for koordineringen af afdelingens opgaver og den direkte ledelse af konsulenterne. Du vil selvstændigt repræsentere skoleområdet i mange forskellige sammenhænge og navigere i en bred kontaktflade med skoler, politikere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil referere til skolechefen og vil fungere som stedfortræder.

Du får en central rolle i at lede og udvikle det flerfaglige og tværprofessionelle samarbejde på skoleområdet. Det indebærer, at du går forrest som rollemodel i tværfaglig opgaveledelse og sikrer, at samarbejdet på tværs af fagligheder og funktioner bliver både effektivt og meningsfuldt.

Du bliver ansvarlig for den skolefaglige drift og udvikling af skoleområdet, herunder implementering af ændret lovgivning og leverancer til politisk sagsbehandling i tæt samarbejde med sekretariatet og skolerne.

Du skal kunne arbejde med forandrings- og transformationsledelse og evne at omsætte strategiske mål til konkrete udviklingsspor, som kolleger og samarbejdspartnere kan tage del i og videreudvikle.

Din fysiske base vil være på administrationscenteret i Birkerød, men vores forventning er, at du også hyppigt er på skolerne, sammen med konsulenterne, ledelser og ressourcepersoner, da det er der den egentlige udvikling foregår.

Derfor skal du vælge os

Stillingen er i et ambitiøst skolevæsen med ansvar for den faglige udvikling af otte skoler, der har lokal frihed og et fællesskab på tværs.

Afdelingens centrale opgaver omfatter blandt andet understøttelse af skolernes arbejde med: 1) Videreudvikling af stærkere almenfællesskaber, 2) etablering af en Rudersdalforståelse af fagfornyelsen, der indbefatter et bredt faglighedsbegreb og 3) rammesætning af arbejdet med elevtrivsel, der indarbejder trivselskommissionen anbefalinger.

Udviklingsafdelingen består af lederen samt fire fuldtidskonsulenter og i perioder frikøbte medarbejdere fra skolerne til særlige udviklingsopgaver. Vores konsulenter er alle erfarne og har været sammen i opgaven i en del år.

Vi har et professionelt og godt samarbejde både på egen forvaltning, på tværs af forvaltninger samt med vores otte skoler, og der er et samstemt syn på at drive god skole.

Den overordnede politiske ramme er den kommunale Børne- og Ungepolitik med fokus på et sammenhængende udviklingsforløb omkring læring, trivsel og sundhed. Se politikken her.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Vi arbejder ud fra fem værdier: Stærkt borgerblik, fælles mål og ansvar, samarbejde på tværs, tillidsbaseret organisation og mod til at prøve nyt.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Kan lede og få det bedste frem i fagligt stærke medarbejdere
  • Skaber energi og engagement
  • Trives og kan navigere i en bred kontaktflade
  • Indgår i tæt og forpligtende samarbejde med andre områder for at sikre sammenhæng og gode overgange
  • Er en aktiv del af ledelsesteamet
  • Har skolefaglig indsigt og bringer den i spil i din ledelse
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Kan navigere i en politisk styret organisation
  • Kan samarbejde og sparre med skolelederne
  • Trives i et højt arbejdstempo
  • Er optaget af den skolefaglige drift
  • Har stor erfaring med flerfaglige og tværprofessionelle samarbejder
  • Har solid strategisk ledelseserfaring og bidrager til den overordnede udvikling
  • Har bred viden og erfaring, der matcher opgaverne i udviklingsafdelingen
  • Har blik for at opløse faglige siloer og skabe fællesskab i opgaveløsningen
Om Skoleområdet

Rudersdal Kommune har ca. 6000 elever fordelt på otte skoler. Skolerne varierer i størrelse og fokusområder – fra store skoler med fire spor til mindre med to spor, med profiler inden for digitalisering og projektbaseret læring. Skolerne samarbejder tæt om udvikling af læringsmiljøer og fælles didaktik.

Afgangsprøveresultater og nationale test ligger blandt landets højeste, og elevtrivslen er også i top. Vi er stolte af resultaterne og arbejder fortsat på at skabe en endnu bedre skole.

Vi praktiserer tæt samarbejde mellem elever, forældre, skoler, forvaltning og politikere. Vi drømmer om en skole, hvor børnene ville komme, selvom de ikke skulle. Vi lytter til eleverne, og deres fælleselevråd peger på, at undervisningen skal være varieret, virkelighedsnær, differentieret og problemorienteret – med medbestemmelse.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Løn fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og lokal løndannelse.

Ansøgning og samtaler

Vi forventer at holde første samtale den 5. december 2025 og anden samtale den 12. december 2025. Kandidater der går videre til 2. samtale gennemgår et testforløb.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte skolechef Martin Gredal på mail: mag@rudersdal.dk. Rekrutteringen varetages i samarbejde med konsulenthuset CareMatch om rekrutteringen. Du er derfor også velkommen til at kontakte direktør i CareMatch, Henrik Reumert på telefon 2644 5477 eller mail hr@carematch.dk.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

DSA lærer til Trørødskolen

Rudersdal

Om jobbet

Brænder du for at gøre en forskel for nyankomne tosprogede unge over 14 år?

Så kom og vær med til at undervise eleverne i vores modtageklasse på Trørødskolen. Har du hjertet på rette sted og trives med, at du ikke altid kender dagen i morgen? - Så er det dig vi har brug for.

Vi søger en lærer med stærke kompetencer i dansk som 2. sprog samt dansk og evt. kulturfag eller et sprogfag. I forvejen har vi ansat en ukrainsk dansktalende lærer, da en større del af eleverne har ukrainsk baggrund. Du bliver en vigtig del skolens DSA-team, som sammen med vores to dygtige dsa-vejledere, hver dag gør en kæmpe forskel for vores elever med dansk som 2. sprog.

Vores modtagerklasse er stadig relativt ny, så du har rige muligheder for at præge retningen for eleverne. Det er vores mål at kunne sende alle eleverne godt videre til ungdomsuddannelser så vi har, udover basisdanskundervisning, et stort fagligt fokus med henblik på at de kan få en afgangseksamen på lige fod med alle andre elever på Trørødskolen.

Din profil

  • Du har lyst og energi til at være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven, målrettet lige netop denne gruppe af unge.
  • Du har forståelse for elevernes særlige baggrund, og kan på en nærværende og nysgerrig måde, møde dem lige der hvor de er.
  • Du vil være rollemodel for de unge ved at vise dem vejen - skabe trygge rammer og tage ansvar for at bidrage til trivsel, læring og dannelse.
  • Du kender din egen positive virkning.
  • Du har grundlæggende pædagogiske kompetencer, som tager udgangspunkt i elevcentreret og differentieret undervisning.
  • Du er uddannet folkeskolelærer

Derfor skal du vælge os

Trørødskolen er placeret i Rudersdal kommune, tæt ved offentlig transport. Skolen har dejlige udendørs arealer med natur og frisk luft.

Skolen er præget af et stærkt udviklingsmindset, fordi vi ved, at kun det, som forandrer sig, vedbliver med at være relevant.

Som medarbejder i Rudersdal stilles en Ipad og en Macbook til rådighed som arbejdsredskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid fra d. 1. januar 2026, eller snarest derefter. Løn efter gældende overenskomst.

Om os

Trørødskolen har mere end 1000 dygtige elever, hvis læring og trivsel er vores vigtigste opgave.

Vi er ca. 100 samarbejdende medarbejdere.

Vi har en engageret forældrekreds, som har høje forventninger til skolen og udgør en positiv ressource i skolens hverdag.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du er mere end velkommen til at kontakte os og aftale tidspunkt for et besøg, hvor du kan høre mere om skolen og jobbet

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Send ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

Samtaler: Vi gennemfører samtaler i uge 48

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Pædagog til Ungemiljøet Gården i Nærum – Er du klar til at gøre en forskel for de unge i Rudersdal?

Rudersdal

Er du pædagog med hjertet placeret lige midt i ungdomslivet – dér hvor fællesskab, grin, gaming, kreativitet og bevægelse smelter sammen?
Så er det dig, vi leder efter til Gården i Nærum, et ungemiljø med masser af liv, tradition og gode muligheder for dig at sætte dit præg

Om jobbet

Som pædagog på Gården bliver du en del af et fast team på tre, hvor I sammen skaber et ungemiljø, der summer af energi, nærvær og aktiviteter. Gården er et klubtilbud for unge fra 6. klasse og op – primært fra Nærum, Søllerød og Trørød – og et sted, hvor relationer og fællesskab er i centrum.

Stillingen er på gennemsnitligt 32 timer om ugen, fordelt på:

  • To hverdage kl. 13.30–21.00
  • Tre hverdage kl. 13.30–17.00
    … og så selvfølgelig ekstra, når der er events, fester, ture og overnatninger, som du selv er med til at planlægge. Herudover også planlægningstid, møder og noget af det praktiske i huset.

Hverdagen på Gården er alt andet end ensformig – du kan forvente alt fra fællesspisning i vores klassiske Diner, kreativ udfoldelse i MakerSpace, sport i hallen til hygge i vores store multirum med gaming, pool, bordtennis og musik. Vi har også gode udendørs faciliteter og skov og strand tæt på. Vi tager på mange ture ud af huset og arbejder aktivt med både de skiftende sæsoner og med aktivitetsbårne fællesskaber.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog – og gerne med erfaring fra fritids- eller ungdomsområdet
  • Brænder for unge, trivsel og fællesskab
  • Har energi, humor og lyst til at være med dér, hvor det sker
  • Tager initiativ og tør kaste dig ud i alt fra parkour til pizzaaftener
  • Er god til relationer og samarbejde – både med de unge og dine kolleger
Det er et plus, hvis du er glad for bevægelse, sport eller kreative projekter, men det vigtigste er, at du kan møde de unge i øjenhøjde og være en tydelig, tryg og engageret voksen i deres hverdag.

Derfor skal du vælge os

Hos Ung i Rudersdal bliver du en del af et stærkt fællesskab af pædagoger og medarbejdere på tværs af fire klubtilbud. Ung i Rudersdal er organisatorisk placeret under Kultur, og vi står også for et stort program af fritidsundervisning, hvoraf rigtig meget finder sted på Gården. Det samlede tilbud henvender sig til unge fra 6. klasse til og med 25 år, som bor og/eller går i skole i Rudersdal Kommune.
Vi har fokus på ungeinvolvering, faglig udvikling og sparring og på at gå med de gode idéer – og vi lægger vægt på metodefrihed, faglig tillid og psykologisk tryghed.

Du får kolleger, der gerne hjælper, griner og tænker nyt sammen med dig. Og du bliver en del af en organisation, hvor unges trivsel og livsmod er det vigtigste, vi arbejder med

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

🕒 Gennemsnitligt 32 timer pr. uge
📅 Tiltrædelse: Snarest muligt – senest 1. februar 2026
💰 Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
📍 Arbejdssted: Gården, Nærum

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning senest fredag den 5. december 2025.
Vi afholder løbende samtaler – så søg hellere i dag end i morgen.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Timelønnede tilkaldevikarer med et stort omsorgsgen - Voksne med Autisme

Rudersdal

Dag- og Botilbud Gefion søger kollegaer med lyst til at arbejde med voksne sårbare mennesker..

Er du på udkig efter et meningsfuldt job med fleksibilitet og et solidt introduktionsforløb, så skal du endelig læse videre! Finder vi et gensidigt match med dig som timelønnet tilkaldevikar, kan der hurtigt vise sig en mulighed for et mindre antal faste timer, især i weekenderne.

Om jobbet

Det kan være at du har en humanistisk faglig baggrund? Du kan også være nysgerrig på faget og har lyst til at lære?

Som medarbejder hos os, bliver du tilknyttet et fast team med 3-6 borgere. Vi arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og teambaseret. Vi anser os selv som en udviklingsorienteret og lærende organisation.

Gefionmetodikken ”Alt det vi går, og gør” kan læses på rudersdal.dk

Din profil

Vi ser det gerne, men du behøver ikke have erfaring indenfor autisme-området. Du skal have interesse og lyst til at prøve noget nyt. Vi sørger for den nødvendige oplæring.

Du kan se dig selv i samspillet med mennesker med særlige behov og tilpasse dig nye rammer og arbejdsopgaver, aktiviteter, samt den daglige personlige pleje, omsorg og pædagogik i forhold til borgerne.

Om os

På Dag- og Botilbud Gefion bor der op til 28 borgere og vi er ca. 100 ansatte der varetager borgernes livskvalitet og trivsel. Vores dagtilbud har pt. 4 eksterne brugere.

https://media.videotool.dk?vn=441_2023091719574060160473752108

Hør hvad vores tidligere pædagogiske leder Søren kan fortælle om at være en del af Gefion og bliv klogere på vores målgruppe.

http://media.videotool.dk?vn=441_2020121112424656929719497629

Du kan læse mere om Gefion på vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/gefion

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som timelønnet tilkaldevikar. Varierende dag- og aftenvagter hele ugen.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00-22.00, kan dog variere efter borgernes behov.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Tiltrædelse så hurtigt som muligt. Derfor holder vi løbende ansættelsessamtaler igennem hele ansøgningsperioden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

🎀Social - og sundhedsassistent til specialiseret demenspleje🎀

Rudersdal

Brænder du for værdig demenspleje i naturskønne omgivelser? og har du "det sorte bælte" i at være en god kollega? Så kom og bliv en del af vores team på Plejecenter Rude Skov i Birkerød.

Vi søger en engageret og erfaren social- og sundhedsassistent, som med faglighed og empati vil være med til at skabe det bedste og mest meningsfulde liv for beboerne.

Om os

Plejecenter Rude Skov er et hjem for mennesker med demens, der ligger i fantastiske naturskønne omgivelser, som vi bruger flittigt i hverdagen. Vores plejecenter består af to huse med i alt 45 beboere, og vi arbejder ud fra et stærkt fagligt og fælles værdisæt.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab: Du bliver en del af et team bestående af sygeplejersker, SSA'er, pædagoger, SSH'er og medhjælpere, hvor vi hjælper hinanden på tværs og prioriterer det gode arbejdsmiljø og trivsel højt.
  • Fokus på livskvalitet: Vores kerneopgave er at understøtte den enkeltes livskvalitet gennem gode relationer, tryghed og meningsfulde aktiviteter. Du får en central rolle i at guide og strukturere hverdagen, så beboernes egne ressourcer mestres og kommer i spil.
  • Faglig og personlig udvikling: Vi tilbyder forskellige uddannelsesforløb, som bidrager til at styrke vores tværfaglige samarbejde.
  • Meningsfuldt familiesamarbejde: Du vil arbejde tæt sammen med beboernes familier for at sikre den bedste pleje og skabe et inkluderende miljø for alle.
  • Løbende sparring og vidensdeling: I tjenesteplanen er der fast indlagt 3 timers personalemøder til faglig udvikling og sparring.
  • Fleksibilitet: Vi tilbyder en stilling på 37 timer, men er åbne for at drøfte en lavere arbejdstid, hvis du ønsker det.

Din profil

Vi forestiller os, at du er en erfaren og kompetent social- og sundhedsassistent, der genkender dig selv i følgende beskrivelse:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring inden for demenspleje.
  • Du har en stærk faglig viden om demens og en rehabiliterende tilgang.
  • Du er en dygtig kommunikator, der kan skabe tryghed for både beboerne og deres familier
  • Du er selvstændig, ansvarsfuld og initiativrig i håndteringen af komplekse demensforløb.
  • Du er rolig, tålmodig og bevarer overblikket i pressede situationer.
  • Du behersker godt dansk i både skrift og tale og har kendskab til KMD/Nexus.

Derfor skal du vælge Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune lykkes vi kun i fællesskab. Vores fælles mål er at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne og samfundet. Vi lægger vægt på engagement, faglighed og gensidig respekt i hverdagen.

Interesseret?

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rudersdal Kommune

Bliv vores nye pædagogiske koordinator, hvor faglighed møder hygge.

Rudersdal

Elsker du at arbejde i centrum for faglig magi, hvor du både former den pædagogiske retning og bidrager til at dagligdagen fungerer, så er du måske den vi leder efter.

Vi søger en pædagogisk koordinator til hus 6, som består af to afdelinger med i alt 22 fantastiske beboere.

Vi leder efter dig,

  • En pædagog med erfaring inden for specialområdet
  • Har blik for detaljeret faglig dokumentation og skriftlighed på højt niveau
  • Trives med at tage ansvar og holde overblik i en kompleks hverdag.
  • Har erfaring med og interesse for tværfagligt samarbejde, bl.a. med sundhedsfaglige kolleger og forvaltning.
  • Bruger anerkendelse, refleksion og nysgerrighed som vigtige redskaber i samarbejdet – både med beboere, pårørende og kolleger.

Dine opgaver som pædagogisk koordinator

  • Udarbejde, opfølgning på og kvalitetssikring af pædagogiske dokumenter: fx opfølgningsnotater, døgnrytmeplaner, delmål, dokumentation samt forhåndsgodkendelser vedr. §128b magtanvendelser.
  • Koordinering og opfølgning på beboernes opfølgningsmøder i samarbejde med sagsbehandlere.
  • Tæt faglig sparring med medarbejdere – du er synlig i praksis og bidrager til høj kvalitet i kerneopgaven.
  • Deltagelse i tværgående netværk: pædagogfagligt netværk, magtanvendelses netværk og interne samarbejdsgrupper.
  • Aktiv deltagelse i interne og eksterne møder på tværs af organisationen.

Du har to pædagogiske dage om ugen, nemlig mandag og fredag. Og når ferien banker på, så forvandler vi de administrative timer til ekstra pædagogiske dage i teamet.

Som pædagogisk koordinator får du et tæt samarbejde med den daglige leder, en central rolle i udvikling og implementering af de pædagogiske indsatser i enheden. Du fungerer som faglig rollemodel og sparringspartner.

Du bliver en del af husets faglige driftsteam, som består af sundhedsfaglig koordinator, pædagogisk koordinator, arbejdsplanlægger.

Du bliver en del af en velfungerende og engageret organisation med høj faglighed og stærkt samarbejde – og du får rig mulighed for både at sætte dit præg og udvikle dig fagligt og personligt.

Vi arbejder med en gennemgående struktur og forudsigelighed, som skaber tryghed og overskud i hverdagen for beboerne.

Vores faglige fundament er baseret på:

Sansebaseret tilgang

Totalkommunikation

Neuropædagogik

LA2u

Så hvorfor vælge os?

Jo, fordi vi tilbyder en meningsfuld og faglig udfordrende stilling, hvor du kan udvikle dig og tage ansvar – og vi lover et struktureret og individuelt introduktions forløb, inklusive masser af læring i vores faglige metoder.

Og ikke nok med det – der er også rig mulighed for videreuddannelse og kompetenceudvikling, så du hele tiden har mulighed for at udvikle dig.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling