WorkWithUs
close-button
Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)
Følg +

Om Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
5

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Studentermedarbejder til Rigsarkivet København

København

Studentermedarbejder til Rigsarkivet København

Har du flair for og erfaring med at arbejde med frivillige? Så har vi jobbet til dig!

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Som studentermedarbejder i Retrodigitaliseringsenheden bliver du en del af Rigsarkivets frivilligfotografering på Kalvebod Brygge i København. Du får et tæt samarbejde med teamlederen for frivilligfotograferingen og de fire fotogrupper i København. De frivillige fotografer scanner eller fotograferer arkivalier, som de ofte selv har valgt. Billederne publiceres på Rigsarkivets site Arkivalieronline og kan dermed benyttes af andre i både ind- og udland. I samarbejde med teamlederen løser du en række opgaver, der har både social, administrativ og driftsmæssig karakter. Formålet med dine opgaver er både at understøtte fotogruppernes arbejde og det sociale samvær i fotogrupperne på Kalvebod Brygge samt at bidrage til enhedens løbende opfølgning på de frivillige fotografers arbejde og udarbejdelse af vejledningsmateriale.

Du kan blive snavset, når du håndterer arkivalier, og derfor tilbyder vi arbejdstøj.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet, at du:

  • har en tæt og respektfuld dialog med de frivillige fotografer på Kalvebod Brygge og står til rådighed for de frivillige fotografer med sparring, feedback og idégenerering i det daglige
  • hjælper de frivillige fotografer med at bruge digitaliseringsudstyret på den optimale måde, så deres tid og engagement resulterer i så gode billeder som muligt
  • samarbejder med enhedens udstyrsansvarlige om at forebygge og afhjælpe problemer, der løbende opstår med digitaliseringsudstyret
  • bestiller de arkivalier, som de frivillige ønsker at digitalisere
  • kvalitetssikrer de billedfiler, som de frivillige fotografer løbende afleverer til upload på Arkivalieronline
  • samarbejder med teamlederen om at ajourføre administrative statusark
  • bidrager til revision af eksisterende vejledningsmateriale samt efter behov udarbejder nye vejledningsmaterialer, der kan anvendes på Rigsarkivets fire lokationer
  • efter behov løser simple opgaver med fejlrettelser og datatilretning
Du kan forvente, at din arbejdsdag er præget af både rutineopgaver og et vist element af uforudsigelighed.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du er i gang med en uddannelse i historie eller nært beslægtede fag og har lyst til at inddrage din historiske viden i samarbejdet med de frivillige fotografer, hvoraf mange selv er engagerede i historiske emner eller forhold.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med frivilligt arbejde fra andre sammenhænge og har kendskab til fotografering samt scanningssoftware. Dine arbejdsopgaver kræver, at du både kan arbejde struktureret og systematisk, samt at du i perioder kan koncentrere dig om ensformige opgaver. Du arbejder i høj grad selvstændigt, men skal ikke kunne klare alting selv. Derfor er det vigtigt, at du både kan og vil bede om hjælp hos kollegaer, der dermed kan bistå dig ved konkrete udfordringer.

Som person er du udadvendt og har lyst til at engagere dig i de frivillige fotografers arbejde.

Om os

Du bliver en del af en enhed med høj faglighed, stort engagement og godt humør. Vores hverdag er kendetegnet ved en stærk holdånd, selvom vi arbejder på tværs af flere geografisk spredte lokationer. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme, troværdighed og ansvarlighed i de opgaver, vi løser. Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed, sammenhold og engagement er i top.

Vi har til huse centralt i København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der planlagt et introduktions-program, hvor du får mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-s og HK/Stat som studerende (Ny Løn).

Arbejdstiden er gennemsnitlig 10 timer om ugen. Den ugentlige arbejdstid skal placeres mandag-torsdag, hvor fotoholdene møder ind. Vi vægter, at du kan tilpasse dine arbejdstider hvert semester, når du får nyt undervisningsskema.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Retrodigitalisering, og arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34, 1560 København V.

Jobbet ønskes besat 1. oktober eller snarest muligt derefter.

Vi foretager sikkerhedstjek.

Din ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, CV, dokumentation for at du er indskrevet og studieaktiv på en højere læreanstalt samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Du bedes vedhæfte dokumentation for, at du er indskrevet på et universitet samt vedhæfte dokumentation for, at du er studieaktiv.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 34.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Bach Nielsen på telefon 41717256. Kasper kan kun kontaktes til og med den 17. juli på grund af ferieafholdelse.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Akademisk medarbejder til Rigsarkivet Odense (barselsvikar)

Odense

Akademisk medarbejder til Rigsarkivet i Odense (barselsvikariat)

Vil du være med til at gøre data fra Rigsarkivets samlinger tilgængelige for borgerne? Kan du tænke dig at arbejde med udfordrende og kompleks sagsbehandling sammen med dygtige kolleger med et højt fagligt niveau? I Egenaccesteamet arbejder vi for at sikre borgerne indsigt i deres egne personoplysninger og egen historie - fx i forhold til tidligere anbragte børn. Der er stor interesse for området, og vi har brug for din hjælp!

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Om jobbet

Som akademisk medarbejder i teamet for Egenacces bliver du en del af Enheden for Adgang og Egenacces. Enheden består af 24 medarbejdere, der er fordelt på Rigsarkivets adresser i København, Odense, Aabenraa og Viborg.

Du får ansvar for sagsbehandling af sager om borgeres indsigt i oplysninger om dem selv efter arkivlovens bestemmelser. Din opgave bliver at gennemgå det fremfundne materiale ud fra borgerens anmodning og arkivlovens regler. På denne måde sikrer vi, at ansøgere får adgang til egne personoplysninger samtidig med, at vi har øje for, om der er andre oplysninger, der skal beskyttes.

Sammen arbejder vi hele tiden på at udvikle processer og arbejdsgange, så vi løser vores opgaver så effektivt og smidigt som muligt. Du arbejder derfor grundigt med blik for detaljen samtidig med, at du ser de bredere perspektiver og sammenhænge.

Om dig

Du har en lang videregående uddannelse inden for humaniora eller samfundsfag. Du har god juridisk forståelse og kendskab til den offentlige forvaltning. Vi lægger desuden vægt på dine faglige kvalifikationer og interesse for eller erfaring med sagsbehandling.

  • Du har sagsbehandlingsmæssige kompetencer, så du kan behandle sagerne med fokus på både kvalitet og effektivitet.
  • Du har styr på forvaltningsretten.
  • Du har erfaring med at afveje hensyn til flere parter.
  • Du læser hurtigt og bevarer overblikket - også når sagerne er lange.
  • Du har erfaring med borgerkontakt og skriver et klart og letforståeligt dansk, som borgerne forstår.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til databeskyttelsesregler, herunder GDPR.
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har konkret erfaring med læsning af håndskrevne materialer fx fra tidligere ansættelser eller studier.

Du har en struktureret og selvstændig tilgang og bruger dine faglige evner til at sikre en hurtig, korrekt og effektiv sagsbehandling. Du sætter pris på humor, åben kommunikation og sparring i hverdagen.

Om os

Rigsarkivet behandler spørgsmål om adgang til data med størst mulig åbenhed. Samtidig skal vi varetage hensynet til andre borgeres krav på beskyttelse af privatlivets fred. Dette kræver sikker sagsbehandling, hvor data fra enhver statslig og regional myndighed samt en stor del af de kommunale data kommer i spil.

Vi prioriterer gode muligheder for personlig og faglig udvikling, ligesom vi lægger vægt på et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i samarbejde med kollegerne.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. Der bliver lagt et introduktionsprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Arbejdstiden er gennemsnitlig 32 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Adgang og Egenacces og arbejdsstedet er Jernbanegade 36, 5000 Odense.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt herefter. Vikariatet er indtil 30. juni 2027 med mulighed for eventuel forlængelse.

Vi foretager sikkerhedstjek.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse, certificering og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anne Bækgaard på 41 71 72 19 eller teamleder Lasse Tougaard Friis på 41717242. Fra d. 15. juli og t.o.m. 9. august kan ansættelsesudvalget ikke kontaktes pga. ferieafholdelse.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Studentermedhjælper til Rigsarkivet i København

København

Synes du, at det er spændende at gå på jagt i arkiver? Vil du være med til at sikre borgernes ret til indsigt i egne personoplysninger? Så er du måske vores studentermedhjælper i Dokumentationsenheden på Rigsarkivet i København.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Du bliver en del af Rigsarkivets Dokumentationsenhed, der består af 23 engagerede medarbejdere fordelt på fire adresser i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

I Dokumentationsenheden løser vi sager vedr. tidlig pension og borgernes ret til indsigt i oplysninger om dem selv i henhold til egenacces-bestemmelserne i arkivloven.

Dine opgaver bliver at identificere oplysninger om borgerne i Rigsarkivets samlinger, når borgerne søger indsigt. Øvrige administrative opgaver kan forekomme.

Du vil få en grundig oplæring, og du vil have mulighed for løbende sparring med rare og dygtige kolleger.

Om dig

Vi forventer, at du er aktivt studerende på en længerevarende uddannelse. Hvilken er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og omhyggeligt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med borgerkontakt. Jobbet fordrer, at du er serviceminded og god til at samarbejde.

Om os

Vi har en god holdånd i Dokumentationsenheden, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af de fire lokationer i henholdsvis København, Odense, Aabenraa og Viborg. Møder foregår delvis fysisk, delvis online.

Vi har en venlig og uformel omgangstone, og sparring og humor er en naturlig del af hverdagen. Din faglige udvikling sikrer vi gennem samarbejde og sparring med hjælpsomme kollegaer.

Vi har til huse centralt i København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktions-program, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-s og HK/Stat som studerende (Ny Løn).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Arbejdsstedet er Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København.

Jobbet ønskes besat snarest mulig.

Vi foretager sikkerhedstjek.

Din ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, CV, dokumentation for at du er indskrevet og studieaktiv på en højere læreanstalt samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 7. og 10. august 2026.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Katrine Tovgaard-Olsen på 41 71 73 02.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Arkivar til Rigsarkivet

København

Vil du være med til at understøtte og udvikle et af Europas førende arkiver inden for digital samfundsdokumentation? Er du detektivtypen, der er god til at foretage udfordrende arkivundersøgelser og til at yde en god kundeservice? Så er du den medarbejder, vi er på udkig efter.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Du bliver en del af Rigsarkivets enhed for Indtægtsgivende Aktiviteter, hvor vi løser opgaver mod betaling inden for de arkivfaglige områder dokumentation, registrering og ordning, arkivundersøgelser, digitalisering samt konsulentvirksomhed for offentlige myndigheder og virksomheder. Vi er nogle gode og yderst engagerede kolleger, og vi glæder os til at inddrage dig i vores fællesskab omkring opgaveløsningen.

Dine hovedarbejdsopgaver består i komplekse arkivundersøgelser i form af identifikation af oplysninger i det afleverede analoge og digitale materiale. Det forventes, at du kan læse håndskrift tilbage til minimum 1700-tallet og gerne endnu ældre materiale. Hvis du kaldes til samtale, vil der være en skriftlæsningsprøve.

Hertil kommer muligheden for at påvirke din opgaveportefølje alt efter dine særlige kompetencer, det kan fx være bidrag til projektledelse af større opgaver, udarbejde tilbud til brugere, som har helt særlige ønsker til anvendelsen af Rigsarkivets samlinger og meget mere – vores mangeartede opgaver gør, at dine kompetencer med garanti kan komme i spil.

I din opgaveløsning forventer vi, at du har en høj grad af ordenssans og systematik samt en forståelse for vigtigheden af, at dit arbejde bliver udført minutiøst og effektivt. Det er samtidig af væsentlig betydning, at du har forståelse for, at vi arbejder på kommercielle vilkår, og derfor vægter produktivitet særdeles højt, men aldrig på bekostning af kvalitet.

Om dig

Vi lægger ikke så meget vægt på, præcis hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har. som på dine faglige kvalifikationer. Vi forventer dog, at du har en akademisk uddannelse, som enten bachelor eller kandidat, og at du har erfaring med større og komplicerede arkivundersøgelser i materiale fra det 16. til det 21 århundrede.

Vi søger dig, der

• kan læse forskellige ældre håndskrifter, som minimum fra 1700-tallet

• kan håndtere et arbejdstempo, hvor der kan være meget travlt

• formår og ønsker at arbejde digitalt

• forstår vigtigheden i korrekt dokumentation af begivenheder

• kan arbejde selvstændigt og i teams

• har erfaring med at betjene kunder via mails og telefon

• kan levere god service og forventningsafstemme med kunder

• er vedholdende og spørger om hjælp, når en opgave driller

Om os

Du bliver en del af en enhed med høj faglighed, stort engagement og godt humør. Vores hverdag er kendetegnet ved en stærk holdånd og glæden ved, at vi løser problemstillinger sammen. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme, troværdighed og ansvarlighed i de opgaver, vi løser.

Vi har til huse centralt i København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Indtægtsgivende Aktiviteter og arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34

Jobbet ønskes besat 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026. Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 34.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte arkivar Ditte Wonsyld tlf. nr. 41 71 72 22 eller sektionsleder Brian Kalhøj på tlf. nr. 41 71 72 24

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge)

Dokumentalist/administrativ medarbejder til Rigsarkivet

København

Er du en ørn til arkivundersøgelser, og er der en detektiv i dit DNA? Kan du give den bedste service til vores kunder? Trives du med en arbejdsdag, der indeholder en god blanding af udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver? Så har du her mulighed for at komme med på holdet i en af Danmarks ældste kulturinstitutioner.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Du bliver en del af Rigsarkivets enhed for Indtægtsgivende Aktiviteter, hvor vi løser opgaver mod betaling inden for de arkivfaglige områder dokumentation, registrering og ordning, arkivundersøgelser, digitalisering samt konsulentvirksomhed for offentlige myndigheder og virksomheder. Vi er nogle gode og yderst engagerede kolleger, og vi glæder os til at inddrage dig i vores fællesskab omkring opgaveløsningen

Dine hovedarbejdsopgaver består af dokumentationsarbejde, herunder f.eks. arvingsundersøgelser, men derudover også arbejde medjournalisering, fakturering, planlægning, ledelsesstøtte og andet kontorarbejde.

Om dig

Vi forudsætter, at du har en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, og vi lægger vægt på, at du har erfaring med dokumentationsarbejde og kontorarbejde. Herudover skal du kunne navigere i Rigsarkivets samlinger og læse håndskrevne materialer. Vi søger dig, der

• kan læse forskellige ældre håndskrifter, som minimum fra 1900-tallet

• kan håndtere et arbejdstempo, hvor der kan være meget travlt

• formår og ønsker at arbejde digitalt

• forstår vigtigheden i korrekt dokumentation af begivenheder

• kan arbejde selvstændigt og i teams

• har erfaring med at betjene kunder via mails og telefon

• kan levere god service og forventningsafstemme med kunder

• er vedholdende og spørger om hjælp, når en opgave driller

Om os

Du bliver en del af en enhed med høj faglighed, stort engagement og godt humør. Vores hverdag er kendetegnet ved en stærk holdånd og glæden ved, at vi løser problemstillinger sammen. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme, troværdighed og ansvarlighed i de opgaver, vi løser.

Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor både faglighed, sammenhold og engagement er i top.

Vi har til huse centralt i København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og HK. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed Indtægtsgivende Aktiviteter og arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34.

Jobbet ønskes besat 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026. Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 34.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos arkivar Ditte Wonsyld tlf. nr. 41 71 72 22 eller sektionsleder Brian Kalhøj på tlf. nr. 41 71 72 24

Valgt stilling