WorkWithUs
close-button
Region Sjælland

Ledige job hos Region Sjælland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
160

Region Sjælland

Jordemoder i Holbæk

Holbæk

Bliv en del af en velfungerende afdeling med høj trivsel og faglighed – vi søger nu flere jordemoderkolleger.

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi jordemødre til faste stillinger. Stillingerne kan være på 37 timer eller lavere timetal og er til besættelse fra 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale. Mulighed for fast normreduktion året rundt til 33 timer/uge, hvis du ønsker det.

Som led i tildeling af finanslovsmidler, har vi fået økonomi til permanent opnormering. Så kom og vær med i en afdeling, der har det godt.

Vi kan tilbyde, at du som jordemoder hos os får:

  • Et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt med dygtige og engagerede kolleger og et dynamisk og positivt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads hvor du - hvis du ønsker det - kan arbejde i hele jordemoderens virksomhedsområde, med både graviditet, fødsel og barsel. Det giver variation i arbejdsopgaverne, og er med til at holde dig opdateret indenfor hele dit faglige virke. Hvis du fortrinsvis ønsker at være tilknyttet fødeafsnittet eller barselsafsnittet, er det også en mulighed
  • En afdeling, hvor der bliver taget positivt imod nye idéer, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke faglig udvikling og optimering af arbejdsprocesser
  • Størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet. Stine, vores skemalægger, har kontor på fødeafsnittet og er altid frisk på en snak om vagtpuslespil, mm
  • Mulighed for normreduktion, dvs. afspadsering af ulempetillæg, således at du i en ansættelse på 37 timer gennemsnitligt arbejder 33 timer om ugen.
  • Mulighed for at arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend hvis du ønsker det
  • Individuelle introduktionsforløb for alle nyansatte uanset om du er nyuddannet eller har erfaring
  • Skemalagte fokusdage med både fagligt og trivsels-orienteret indhold for jordemødre med under 2 års anciennitet for at skabe en god start på arbejdslivet
  • Fast team af Kliniske Jordemoder Supervisorer (KJS), der døgnet rundt kan bruges til både faglig sparring og praktisk koordinering
  • Et dygtigt team af social- og sundhedsassistenter i alle vagtlag til at hjælpe med patientforløbene. De assisterer både praktisk og fagligt for at sikre bedst mulig flow og ro til jordemoderfaglige kerneopgaver
  • Mulighed for at få såvel basis- som sårbar jordemoderkonsultation eller dagfunktion på en fast ugedag, hvis du ønsker det
  • En arbejdsplads som prioriterer opfølgning på afdelingens kvalitets- og trivselsmålinger
  • Mulighed for at sparre med jordemoderkolleger med kvalitetsfunktion indenfor UTH, kodning, SP og kvalitets- og udviklingstiltag
  • En synlig, tillidsbaseret og inddragende ledelse, der forstår, at medarbejdertrivsel og det gode patientforløb er hinandens forudsætninger, og derfor har begge som målsætning
  • Vi er altid optaget af faglig udvikling, i det kommende halvår har vi bl.a. følgende projekter i søen: "Sammen Uden Vold" et projekt med Maryfonden, der har fokus på trivsel i parforholdet under graviditeten. Opstart af fødselsforberedelse i mindre grupper i tråd med fødeplanen for Region Sjælland.

Om os

På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester-scanning og til 1 uge post partum.

Vi vægter at være en afdeling, hvor der planlægges gode individuelle patientforløb med et ønske og mål om at styrke den kommende familie både fysisk og mentalt i familiedannelsesprocessen. Fagligt drøfter vi derfor livligt (tvær)faglige udfordringer og muligheder i forløbene, og har – udover vores læger - klinisk jordemodersupervisor døgnet rundt til hjælp og sparring. Vi arbejder desuden kontinuerligt med både kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, herunder tværfaglig teamtræning, og faglige og arbejdsmiljømæssige workshops med fokus på læring og forbedringsarbejde.

Vores gode fysiske rammer har sammenhængende føde-, svangre- og barselsafsnit, der understøtter nærhed og sammenhæng i patientforløbene. Det giver mulighed for, at du som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.

Geografisk set dækker vi et stort område, derfor har vi jordemoderkonsultationer i både Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk.

Alle vores fødende og partnere tilbydes overnatning efter fødslen på enestue.

Vi søger jordemoderkolleger, der:

  • Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for den gravide og hendes partner
  • Er fagligt engageret, opdateret og nysgerrig
  • Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement
  • Trives med en afvekslende hverdag
  • Værdsætter teamsamarbejde og vidensdeling med afdelingens forskellige personalegrupper, studerende og andre samarbejdspartnere

Vi lægger gerne et pendlervenligt skema og kan tilbyde overnatning på vagtværelse, hvis du har brug for det. Vi har også erfaring med timelønsansættelse som en måde at "snuse" til at være jordemoder i Holbæk.

Sygehuset ligger tæt på stationen og motorvejen, og har gode parkeringsmuligheder.

Hvis ovenstående har interesse, så send din ansøgning senest søndag den 23. november. Der vil være ansættelsessamtaler i uge 48.

Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk Jordemodersupervisor i Holbæk - fast stilling

Holbæk

Jordemoder til Holbæk Sygehus i stilling primært som klinisk jordemodersupervisor - KJS

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi to jordemødre, der ønsker ansættelse i en fast stilling primært som klinisk jordemodersupervisor (KJS) og med enkelte vagter som basisjordemoder. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge til besættelse 1. januar 2026 eller evt. tidligere. Der er mulighed for normreduktion året rundt i henhold til vores lokalaftale, hvor arbejdstiden så vil være 33 timer/uge og afspadsering fast indlagt i dit skema.

Om os:

På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester scanning og til 1 uge post partum i samarbejde med social- og sundhedsassistenter og læger.

Vores gode fysiske rammer er med til at understøtte både nærhed og sammenhæng i forløbene. Vi har et samlet føde-, svangre- og barselsafsnit med barselsambulatorie, og der er derfor god mulighed for at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.

Vi vægter at være en afdeling, hvor man kan følge op på sine forløb, er på fornavn med alle sine kollegaer og kan drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Derfor afholder vi systematisk tværfaglig teamtræning, workshops og årlig temadag for hele afdelingen.

Vi søger nu to jordemødre med følgende kompetencer;

  • Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring fra specialafdeling

  • Har faglige og pædagogiske evner til at være faglig sparringspartner for både jordemødre og vores uddannelseslæger

  • Formår at holde overblik på tværs af afsnit og funktioner, samt prioritere og uddelegere opgaver

  • Evner at navigere med professionalisme i såvel travle som rolige vagter

Du vil indgå i en fagligt kompetent og stabil gruppe af KJS'er, hvor flere har været i funktionen siden opstarten i 2017. Vi søger derfor to kollegaer, der kan se sig selv i funktionen som faglig sparringspartner for såvel nyuddannede som erfarne kollegaer, samtidigt med at du stadig finder glæde ved at varetage andre funktioner end KJS. KJS-gruppen er også spydspids i implementering af nye retningslinjer og tiltag i afdelingen og går derfor på alle måder foran menneskeligt og fagligt i afdelingen.

Arbejdstilrettelæggelsen

Vores afdeling har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt. Du kan forvente som KJS at blive planlagt med mødetid enten kl. 7.00-19.30 eller 19.00 - 7.30. Det kliniske arbejde uden for KJS-funktionen vil blive planlagt efter dine kompetencer og præferencer og afdelingens behov. Vi har mulighed for at tilbyde jordemoderarbejde i jordemoderkonsultation, specialkonsultation og på både føde-, svangre, og barselsafsnit. I funktionen som basisjordemoder er der en lang række af mulige mødetider primært i enten 8- eller 12-timers-vagter og evt. døgnvagt hjemmefra, hvis du bor i rimelig afstand til Holbæk.
Der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend.

De faste arbejdsopgaver i KJS-funktionen er en kombination af koordination og faglig sparring, ved behov deltager KJS også i det ambulante kliniske arbejde. Herudover vil der være mulighed for at få ansvar for særlige interesseområder. I funktionen planlægges der med relevant kompetenceudvikling, regelmæssige møder og indflydelse på vagtskema og ferieplanlægning. Ledelsesmæssigt refererer de kliniske jordemodersupervisorer til vicechefjordemoderen på enten føde- eller svangre-/barselsafsnittet.

De faste arbejdsopgaver i basisjordemoder-funktionen kan planlægges primært på føde- eller barselsafsnittet efter dine præferencer. Der er også mulighed for at have jordemoderkonsultation, evt. for sårbare gravide.

Har du ikke for nyligt arbejdet her hos os, kan du forvente, at de første måneders ansættelse vil indeholde en grundig introduktion til hele afdelingen, så du efter 2-3 måneder er klar til at varetage funktionen som KJS.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist: søndag d. 23. november 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder for gravidmodtagelse og fødeafsnit Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder for svangre- og barselsafsnit Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Stabschef til Sjællands Universitetshospital

Køge

Vil du være med til at udvikle Danmarks yngste universitetshospital, som vil være bedst til det, de fleste patienter fejler, og som skaber lighed i sundhed? Hospitalet er i en spændende tid med fusion, indflytning i nybyggeri og et sundhedsvæsen, der hele tiden skal udvikles.

Vi tilbyder en topchefstilling, hvor du arbejder tværorganisatorisk og på et strategisk niveau. Du får indflydelse på, hvordan Sjællands Universitetshospital (SUH) sikrer et trygt og højt kvalificeret behandlingstilbud til den kommende Region Østdanmarks mere end 2,8 mio. borgere og samtidig bidrager til de nationale dagsordner. Der er tale om ledelse af syv enhedschefer og understøttelse af sygehusledelsen i dens virke for et velfungerende universitetshospital.

Tværgående og forretningsorienteret ledelse

Vi tilbyder et ansvarsområde, der både i dag og fremover vil betyde meget for SUH. Staben understøtter sygehusledelsen og afdelingsledelserne i klinikken i at drive SUG og er dér, hvor trådene samles, overblikket skabes og dagsordnerne formes. Du får indflydelse på alt lige fra strategi, fusion, indflytning i nye bygninger, kvalitet, analyse og økonomi over kommunikation, HR og patientsikkerhed og til forskning, digitalisering, uddannelse og ressourcer.

”Vi står med masser af forandringer. Derfor har jeg brug for en energisk, erfaren og forretningsinteresseret sparringspartner. I en hverdag, hvor patienten altid skal være i centrum og hvor stadig flere aktiviteter skal rykkes tættere på borgerne, står vi over for en masse vildt spændende beslutninger og opgaver”, sygehusdirektør for SUH Ricco Norman Dyhr.

På SUH er der ca. 7.000 ansatte, et budget på ca. 5,7 mia. kr. og ca. 316.000 unikke patienter hvert år. Det er ønsket, at staben i endnu højere grad understøtter driften i de kliniske afdelinger og bistår sygehusledelsen med stærke beslutningsgrundlag og realistiske implementeringsplaner. Du bliver chef for syv enhedschefer, der leder de ca. 120 medarbejdere, der udgør staben og som arbejder på alle SUH’s matrikler i Nykøbing F., Køge og Roskilde. Du vil referere til sygehusdirektøren for SUH.

Om dig

Du er en erfaren chef for ledere og har solid erfaring på stabsfunktioner eller lignende. Du har erfaring med forandrings- og gerne fusionsledelse, ligesom du flere gange har sikret forbedringer på driftens præmisser. Du har en solid forståelse for sundhedsvæsenet, formentligt fordi du tidligere har haft berøring med den. Endelig har du flere gange bidraget til stærke og implementeringsparate strategier, ligesom du har lang erfaring med direktionsbetjening. Du må gerne have videreuddannet dig inden for ledelse. Det er vigtigere, hvad du har lavet i karrieren, end hvilken uddannelse du har taget.

Som person skal du være en dygtig kommunikator, besidde en grundlæggende optimisme og indlevelsesevne samt have et højt energiniveau. Du kan med fordel være nysgerrig anlagt og have en stor lyst til at komme ud i organisationen for at lære behovene at kende. Du skal have et blik for løbende udvikling af staben, så den udvikler sig i takt med organisationens og omgivelsernes behov. Du skal være analytisk skarp og god til at skabe følgeskab. Det er afgørende, at du er beslutningsstærk og handlingsorienteret.

Yderligere information

For uddybende information om stillingen kan du række ud til partner Jakob Westh fra Mercuri Urval på 6089 6436. Ansøgningsfristen er den 24. november 2025, og du søger stillingen via linket. Der vil være 1. samtaler den 2. december og 2. samtaler den 12. december. Imellem de to samtalerunder vil der være et testforløb. Ansættelse sker i henhold til aftalen for chefer samt efter forhandling. Arbejdsstedet er primært på SUH, Køge med en forventning om, at der vil være behov for at være til stede på øvrige af SUH’s matrikler og i Regionshuset i Sorø. Du kan læse flere detaljer i dette uddybende notat Stabschefbilag.pdf.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær med stærk faglighed søges til Distriktspsykiatrien Næstved, Psykiatrien Syd

Næstved

Er du vores nye lægesekretær?

Er du:

  • Uddannet lægesekretær
  • Selvstændig, engageret og omhyggelig
  • Glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt
  • Certificeret i Sundhedsplatformen, med solidt kendskab til denne samt ambulatorieerfaring – gerne fra psykiatri
  • Gode samarbejdsevner og er mødestabil
  • Konstruktiv i din tilgang til opgaveløsningen i et ambulatoriesekretariat med mangeartede opgaver
  • Har god humor, er venlig, imødekommende og rummelig

Så er Distriktspsykiatrien Næstved lige noget for dig.

Hvem er vi?

Distriktspsykiatrien Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.

Vi har ansat sygeplejersker, psykologer, ergoterapeut, socialrådgiver, læger, kontorassistent, Peer-medarbejdere og lægesekretærer. Du vil blive en del af dette brede tværfaglige samarbejde og have et tæt samarbejde med teamets anden sekretær.

Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.

Dine opgaver

Dine opgaver bliver mangeartede og omfatter bl.a. telefonbetjening og opgaver i Sundhedsplatformen. Vi arbejder intensivt med registreringsarbejdet i Sundhedsplatformen. Det er lægesekretæren, som kvalitetssikrer data og disse data danner beslutningsgrundlag for et væld af vigtige opgaver.

Vi arbejder med videokontakter til både patienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Her har lægesekretæren også en væsentlig rolle.

Du skal være glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt, samt kunne arbejde med mange bolde i luften på samme tid.

Som sekretærer samarbejder vi tæt med sekretærerne specielt i psykiatrisk klinik i Næstved samt Distriktspsykiatrien i Vordingborg.

Du refererer direkte til afsnitsledelsen

Vi tilbyder

  • Selvstændig arbejds- og opgavetilrettelæggelse
  • Egne ansvarsområder og specialopgaver
  • Gode fysiske rammer
  • Et godt arbejdsmiljø med en høj grad af fokus på trivsel og faglig udvikling.
  • Gode engagerede kollegaer med høj aktivitet og stor spørgelyst
  • Et højt fagligt niveau
  • En arbejdsplads hvor der er god humor og frugtordning
  • Sociale aktiviteter

Løn og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfristen er d. 23. november 2025

Samtaler forventes at blive afholdt d. 26. november 2025

Ansættelsesdato er d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn er efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Erhvervsuddannet eller ufaglært serviceassistent til Serviceafsnittet NSR, Næstved Sygehus

Næstved

Vi søger erhvervsuddannede eller ufaglærte serviceassistenter til at varetage serviceopgaver på Næstved Sygehus - Serviceafsnittet.

Serviceafsnittet på Næstved Sygehus søger dedikerede og engagerede medarbejdere til at deltage i vores organisation som servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Som afdeling er vi motiverede og klar til fremtidens udvikling, og vi stræber efter at levere den bedst mulige service og kvalitet til patienter og kolleger på sygehuset. Dette er helt i tråd med sygehusets fælles strategi: "SAMMEN ER VI BEDST”.

Til stillingerne er der blandt andet tilknyttet følgende arbejdsopgaver/funktioner

  • Rengøringsopgaver efter INSTA 800 og NIR Rengøring
  • Vask, opredning samt udbringning af senge
  • Forefaldende drifts- og serviceopgaver, herunder tilberedning af mad til patienterne
  • Deltage i ad hoc opgaver på sygehuset

Vi har følgende forventninger til, at du:

  • kan arbejde i skiftende vagter i tidsrummet 5.30 til 19
  • Har overblik, og kan holde hovedet koldt i et til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være med i forreste række, når patienterne og vores samarbejdspartnere har brug for vores ydelser
  • Har lyst til og interesse i et afvekslende job med fart på, som byder på udfordringer hver eneste dag
  • Taler og skriver godt dansk
  • Er samarbejdsvillig
  • Er humørstabil og har et positivt menneskesyn
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Er service- og kvalitetsbevidst
  • Såfremt du ikke er erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, ansættes du som ufaglært serviceassistent. Det er i din ansættelse et krav, at du påbegynder og gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice inden udgangen af dit 2. ansættelses år, såfremt du opfylder betingelserne herfor- ellers påbegyndes uddannelsen, så snart du opfylder betingelserne, og uddannelseshold oprettes. Under uddannelsen er din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer pr. uge i blandede vagter.
  • Kan efterleve retningslinjerne for børneattester i Region Sjælland

Hvorfor skal du vælge os

  • Fordi vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk beredskabsorganisation med en række spændende ambitioner inden for service og kvalitet – med stor fokus på anerkendelse og tillid som de bærende værdier
  • Fordi vi kan tilbyde dig en uddannelse som erhvervsuddannet serviceassistent, hvis du ikke har den i forvejen
  • Fordi du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, som er båret af en stor grad af selvstændighed og robusthed
  • Fordi vi lægger stor vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø understøtter de rette kompetencer og udviklingsmuligheder

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Jeppe Kaufmann Lund på tlf.: 56 51 24 01.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg jobbet
Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning med cv via knappen "Søg jobbet" nederst på siden.
Jobbet kan ikke søges via mail.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 21. november 2025.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes at blive holdt i løbet af uge 48.

Ansættelsens startdato:
1. december 2025 eller snarest muligt.

Serviceafsnittet NSR løser serviceopgaver for sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted inden for leverance af rengøring og tilhørende serviceydelser samt post og logistik.
I Serviceafsnittet NSR er der beskæftiget ca. 350 medarbejdere.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Radiograf til fast stilling på Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Køge

Køge

Søger du en afdeling med stærkt fællesskab, høj faglighed og fokus på balance i hverdagen?

Bliv en del af Billeddiagnostisk Afdeling på SUH Køge – og vær med til at forme fremtidens radiologi i vores nye topmoderne afdeling, der står klar i 2027

Vil du være en del af et fællesskab, hvor faglighed, fleksibilitet og trivsel går hånd i hånd?
Hos os på Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, får du et job, hvor du både kan udvikle dig fagligt og få hverdagen til at hænge sammen.

Vi søger en radiograf til fastansættelse – en kollega, der værdsætter kvalitet, samarbejde og en arbejdsplads, hvor der er rart at være

Livsfaser og balance i hverdagen

Hos os er der plads til, at livet ser forskelligt ud.
Vi planlægger vagter i faste rul, men tilpasser så vidt muligt efter den enkeltes livssituation og behov for fleksibilitet – uanset om du er nyuddannet, har små børn, studerer ved siden af, eller står et andet sted i livet.

Vi tror på, at arbejdsglæde og balance hænger sammen – både for dig og for patienterne.

Vi står midt i en spændende udvikling

Vi står midt i en markant udvikling af både vores afdeling og fagområde.
I 2027 flytter vi ind i en ny, topmoderne billeddiagnostisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, hvor du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi.

Den kommende afdeling får en maskinpark i absolut topklasse – med mange 1,5T og 3T MR-skannere, samt en CT-park, hvor photoncounting kommer til at spille en central rolle.

Derfor er vi glade for at gå på arbejde

Vi har en kultur med tillid, humor og ærlighed – og vi hjælper hinanden, også når der er travlt.
Faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, både i teamet og med de beskrivende radiografer.

Som en af vores nye kollegaer siger:

”Man mærker hurtigt, at kollegerne her vil hinanden det godt – både fagligt og menneskeligt.”

Hos os får du

  • Et personligt introduktionsforløb og en onboarding-ansvarlig, der sikrer dig en god start
  • Mulighed for at arbejde på tværs af modaliteter (MR, CT, DR og gennemlysning)
  • Moderne udstyr og et højt fagligt niveau
  • Et stærkt kollegafællesskab med ca. 100 medarbejdere, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • En afdeling i vækst – med plads til nye idéer og udvikling

Det betyder noget, hvem du er

Vi leder efter en kollega, der både vil faglighed, samarbejde og mennesker.
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet radiograf og brænder for dit fag
  • trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
  • har en positiv tilgang til hverdagen og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde selvstændigt – og samtidig er en holdspiller, der tager ansvar
  • har lyst til at være med i en afdeling, der er i bevægelse og under udvikling

Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende — din lyst til at lære, bidrage og være en god kollega er det vigtigste.

Om os

Vi er en afdeling bestående af radiografer, beskrivende radiografer, radiologer, social og assistenter og sekretærer, der hver dag arbejder for at skabe de bedste forløb for patienterne – med faglighed, respekt og godt humør

Få et glimt af hverdagen hos os på Instagram: rtgkoge

Det praktiske

Stillingerne er på 37 timer pr. uge med blandede vagter og fleksible rul.
Tiltrædelse: Vi venter gerne på den rette – om du kan starte hurtigt eller lidt ude i fremtiden, finder vi ud af sammen💬
Ansættelsessamtaler afholdes den 9/12 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vil du høre mere?

Overradiograf Susan Bang — 30 58 34 74
Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev — 93 57 02 13

Onboarding-radiograf: Linnea Rejkjær — lrej@regionsjaelland.dk

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest 30/11 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores team

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Overlæge i gastroenterologi og hepatologi med delvis funktion som uddannelsesansvarlig til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Guldborgsund

Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. søger en overlæge i gastroenterologi og hepatologi med delvis funktion som uddannelsesansvarlig pr. 01.01.2026 eller efter aftale

SUH Nykøbing F. er et lille sygehus med højt til loftet og kort til ledelsen, hvilket giver rum til at nytænke og hurtigt implementere forandringer, når ideerne haves. Du vil blive en del af en Medicinsk Afdeling med stort fagligt engagement, som har et velfungerende samarbejde mellem både specialer og faggrupper. Vi har grenspecialer i kardiologi, lungemedicin, endokrinologi og geriatri. Medicinsk Afdeling rummer 109 sengepladser og er organiseret i fire omtrent lige store enheder. Du vil som speciallæge på Medicinsk Afdeling indgå i vagtlag som bagvagt med tilstedeværelsesordning. Antal vagter og/eller stuegangsfunktion efter aftale. Vi har erfaring med fleksible arbejdstider, som kan tilpasses individuelle behov, og har flere medarbejdere, som bor langt væk

Om os

Specialet varetager de kliniske gastroenterologiske opgaver på sygehuset, herunder mere end 5000 endoskopi procedurer årligt. Vi er aktuelt syv speciallæger inden for gastroenterologi, foruden læger under hoveduddannelse i specialet samt intro-, KBU-læger og medicinstuderende.

Det gastroenterologiske sengeafsnit har 31 sengepladser, hvoraf de 11 er allokeret kirurgiske patienter. Kirurgiske gastroenterologer varetager stuegangen på deres egne patienter. På sengeafsnittet udføres gastroenterologiske procedurer som Bedside UL og ascitesdrænage. Der foregår løbende projekter mhp. videreuddannelse af sygeplejersker og kvalitetssikring. Der er et særligt samarbejde med Intensivafdelingen med fokus på svært leversyge patienter.

Det gastroenterologiske ambulatorium fungerer dagligt med et speciallægespor og et reservelægespor tilpasset uddannelsesniveau. Daglig høj aktivitet i sygeplejerskedrevet ambulatorium med infusioner af biologisk medicin og blodprodukter samt regelmæssige kontroller af svært leversyge patienter med behov for hyppig vurdering og kontrol med enten medicin justering, ascitesdrænage eller palliation. Desuden Fibroscanning og tarm UL af tarm som kontrol af IBD-patienter.

Siden efteråret 2024 er det gastroenterologiske interesseområde delt i subspecialerne IBD, Lever og endoskopi, mens den generelle gastroenterologi og interne medicin varetages af alle.

Det endoskopiske afsnit er drevet udelukkende af medicinske gastroenterologer, og der udføres hver dag kikkertundersøgelser på fire skopi-søjler. 1-2 søjler med screeningskoloskopier udført af koloskoperende sygeplejersker, 2-3 søjler med øvre og nedre endoskopi udført af speciallæge og HU-læge. Der laves diagnostiske skopier og procedurer som varice banding, argon-behandling, PEG-sonder, polypektomier og EMR. Der lægges vægt på en høj kvalitet af skopier i henhold til gældende guidelines både fra de danske og internationale selskaber.

Medicinsk Afdelings uddannelseskapacitet ligger på over 35 yngre læger, som er i forskellige stillinger, heraf 23 i HU-stillinger, 8 i intro og 4-5 KBU-læger samt uklassificerede stillinger. I fremtiden forventes flere uddannelseslæger, og der er derfor behov for mere kapacitet på det uddannelsesansvarlige område, foruden den ene uddannelsesansvarlige overlæge, som er ansat på afdelingen.
Fordelingen af opgaver mellem dig og nuværende UAO, herunder tidsforbrug og ansvarsområder, vil blive drøftet ved ansættelsessamtalen og tilrettelagt ifm. en ansættelse, da omfanget afhænger af din profil og øvrige ønsker.

Din profil

Du er speciallæge i gastroenterologi og hepatologi og har særlige kompetencer, erfaring eller lyst til at bidrage til et godt forløb for vores uddannelseslæger sammen med en erfaren og dygtig UAO.

Som person er du initiativtagende, robust og evner helhedssyn. Du er ressourcebevidst og resultatorienteret både i forhold til patientforløb og styring af organisationen. Vi prioriterer samarbejdsevne, tværfaglighed og evnen til at arbejde visionært og målrettet både iht. specialet og sætter et højt niveau i forhold til uddannelse som en vigtig del af dit arbejde.

Desuden skal du i forbindelse med din UAO-funktion opfylde kriterierne beskrevet i dokumentet på Sekretariatet for den lægelige videreuddannelse Region Øst (Information til den uddannelsesansvarlige overlæge)

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med særligt stor mulighed for ansvar og for at præge den gastro-hepatologiske behandling, inkluderende endoskopiprocedurer på SUH og i regionen.

  • Samarbejdsflader til andre afdelinger indenfor organisationen som Akut- og Intensivafdelingerne og gastroenterologiske funktioner på andre hospitaler

  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring, både inden for gastroenterologi og den interne medicin

  • Gode muligheder for deltagelse i kurser og kongresser

  • Kort kommunikationsvej til ledelsen

  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til- og fra København og Køge

  • Relevant efteruddannelse indenfor specialet, herunder relevant ledelsesuddannelse

Vi forventer at du

  • Er speciallæge i intern medicin: gastroenterologi & hepatologi

  • Har gode kommunikative evner

  • Har et ønske om at påbegynde eller videreudvikle særlige kompetencer, især indenfor akut og kronisk leversygdom i samarbejde med Akut- og Intensivafdelingerne eller ønsker at lægge mere fokus på endoskopiprocedurer.

  • Har gode samarbejdsevner og lyst til gennem samarbejde at opnå fælles resultater

  • Tager ansvar i patientbehandlingen og har øje for det gode patientforløb

  • Har interesse for fagets udvikling og evner at se muligheder fremfor begrænsninger

  • Vil sikre den høje faglige standard i specialets virke på hospitalet med særligt fokus på Afsnit for mave-tarm-sygdomme

  • Har lyst til at undervise og deltage i den præ- og postgraduate undervisning, både for læge- og plejegruppe

  • Er aktiv i afdelingens og fagets udviklingsarbejde

  • Vil indgå i vagtlaget, nærmere forhold kan aftales individuelt

  • Vil varetage funktion som uddannelsesansvarlig overlæge i samarbejde med anden UAO ansat på afdelingen

Forskning

Nykøbing F Sygehus har en Forskningsstøtteenhed, som kan være behjælpelig med, at man kommer i gang med forskning.

Praktiske oplysninger

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København/Køge og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte.
Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 150 kr. pr. døgn.

Læs mere om pendlerbus og overnatningsmuligheder på Et arbejdsliv i balance - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Wojciech Cebula, tlf. 93 57 59 28, woce@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: 2. december 2025

Ansættelsessamtaler finder sted eftermiddag d. 8. december 2025.

Ansættelse: 1. januar 2026 eller efter aftale

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Nefrologisk afsnit, Sjællands Universitets Hospital, Roskilde

Roskilde

Er du sygeplejerske med et skarpt klinisk blik, et roligt sind og lyst til at arbejde i et spændende medicinsk speciale?
Så har vi et nefrologisk sengeafsnit, der glæder sig til at byde dig velkommen!

Om os

Vi er et nefrologisk sengeafsnit, hvor vi varetager pleje og behandling af patienter med akutte nyresygdomme samt kroniske og ofte komplekse forløb.
Vores patienter spænder bredt — fra akutte indlæggelser til længerevarende udrednings- og behandlingsforløb.

Hos os får du:

  • En hverdag med høj faglighed og stor variation

  • Tæt tværfagligt samarbejde

  • Et stærkt og støttende team, der prioriterer udvikling, sparring og godt kollegaskab

Om stillingen

Stillingen er på 30–37 timer med vagter fordelt over dag, aften og nat samt weekendvagt hver 3. weekend.
Vi planlægger arbejdstider med fokus på fleksibilitet og balance — og du får mulighed for indflydelse på din vagtplan.

Du får en grundig introduktion til specialet og tid til at opbygge den nødvendige kliniske erfaring — vi sørger for, at du føler dig tryg og godt klædt på fra start.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske — gerne med erfaring fra medicinsk speciale (men det er ikke et krav)

  • Trives i en afdeling, hvor akutpleje og kronisk sygepleje går hånd i hånd

  • Arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til samarbejde og vidensdeling

  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at udvikle dig i et komplekst speciale

  • Vil være med til at værne om et trygt og positivt arbejdsmiljø

  • Har lyst til at være en del af vores rejse frem mod flytningen til Køge i oktober 2027

Vi tilbyder
  • Et speciale med komplekse forløb og mulighed for stor faglig udvikling

  • En afdeling med fokus på kvalitet i plejen og kontinuerlig kompetenceudvikling

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab og kolleger, der passer på hinanden

  • Indflydelse på egen vagtplan

  • Et arbejdsmiljø med humor, omtanke, sparring — og plads til grin i hverdagen

Vi glæder os til at byde en ny(r)e kollega velkommen – måske er det dig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Michaela

Hun træffes på telefon 93568328 eller mail mleh@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist til Ambulatoriet for Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme, SUH Køge

Køge

Engageret og faglig velfunderet sygeplejerske, cand.cur., der trives med ansvar og lyst til udvikling, søges til nyoprettet stilling.

Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret ambulatorium, hvor patientinddragelse, innovation og tværfagligt samarbejde er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger til vores team i Ambulatoriet for Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme.

Om stillingen

I denne stilling bliver du en central medspiller i afdelingens fortsatte udvikling.
I tæt samarbejde med afdelingsledelsen, den kliniske palliative udviklingssygeplejerske, professor i sygepleje, oversygeplejerskerne og kliniske sygeplejespecialister på tværs af afdelingen, skal du bidrage til at udvikle personalets kompetencer i mødet med de kommende udfordringer og behov.

Samtidig får du en vigtig rolle i at styrke og videreudvikle det nære og kollegiale fællesskab i Medicinsk Afdeling, hvor samarbejde, faglig sparring og trivsel går hånd i hånd med høj faglig kvalitet.

Et fagligt miljø med fokus på udvikling og læring

Hos os bliver du en del af et engageret sygeplejefagligt miljø med et stærkt fokus på faglig udvikling, refleksion og kvalitet i plejen.

Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care som vores fælles begrebsramme for sygeplejen og har en tydelig ambition om løbende at udvikle praksis på tværs af afdelingen. Det gør vi gennem blandt andet Skills-træning, sygeplejesymposier, palliation og forskning – sidstnævnte ledet af vores sygeplejefaglige professor.

Udviklingen sker også i mindre, praksisnære projekter, f.eks. ”Bedre transition fra barn til voksen” og ”Hvordan tackler du at være ansvarshavende?”, hvor vi sammen undersøger og forbedrer hverdagens kliniske udfordringer.

Vi prioriterer kontinuerlig uddannelse og kompetenceudvikling – til glæde for sygeplejerskerne og til gavn for patienterne.

Om os

I ambulatoriet er vi i fuld gang med at udvikle Smart Clinic – et tværfagligt projekt for patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
Formålet med Smart Clinic er at nytænke det sundhedsfaglige møde med patienten og skabe fleksible, patientcentrerede løsninger. Vi arbejder blandt andet med:

  • Clinic on demand
  • Online konsultationer
  • Patientuddannelse med fokus på at støtte patienter i at leve bedst muligt med deres tarmsygdom.

Derudover rummer ambulatoriet et leverteam, der varetager både Leverklinik og Hæmokromatoseklinik. Her arbejder sygeplejerskerne selvstændigt med konsultationer og har fokus på sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og pallierende sygepleje.

Vi er desuden i gang med at udvikle tværfaglige forløb for patienter med øvre tarmsygdomme, hvor samarbejdet mellem forskellige specialer skal sikre helhedsorienterede patientforløb.

Vi tilbyder
  • En spændende hverdag med udvikling og innovation i fokus
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og ansvar
Vi søger dig, der
  • Er autoriseret sygeplejerske, cand.cur. – gerne med erfaring fra medicinske specialer
  • Har solid teoretisk og analytisk forståelse og som kan omsætte teori til praksis
  • Trives i en afvekslende og udviklingsorienteret hverdag
  • Har interesse for digital sundhed, patientuddannelse og klinisk innovation
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab
Arbejdstid og tilrettelæggelse

Stillingen er på 37 timer om ugen og er en fast ansættelse.

Der tilrettelægges en individuel arbejdsplan inden for ambulatoriets åbningstid, som er kl. 7.00–16.00.
Du får en fast ugentlig dag afsat til administration og udviklingsarbejde, mens de øvrige dage vil være med klinisk arbejde i ambulatoriet.

Stillingen indebærer desuden vagtdeling i sengeafdelingen, svarende til minimum 96 timer årligt, hvilket svarer til weekendvagt cirka hver 8. weekend.

Er du klar til at blive en del af vores engagerede team og til at være med til at forme fremtidens ambulatorium for medicinske mave- og tarmsygdomme?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansættelsessamtaler forløber d. 26/11 2025 fra kl. 13-16.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Overradiografer til Nykøbing Falster Sygehus, Sjællands Universitets Hospital

Guldborgsund

Afdelingen for Røntgen og Skanning på Nykøbing Falster Sygehus søger overradiografer pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Vi søger overradiografer, som skal stå for den daglige ledelse af personalet samt tage ansvar for drift, kvalitet og udvikling.

Billeddiagnostisk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus hedder i daglig tale Afdeling for Røntgen og Skanning. Afdelingen er organisatorisk sammenlagt med de øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland, forankret under Sjællands Universitets Hospital. Alle afdelinger har lokal ledelse og sammenlægningen gør afdelingen til Danmarks største.

Nykøbing Falster Sygehus er et akut hospital med mange specialer samt en stor akut modtagelse med eget røntgenrum og traumerøntgenrum.

Afdelingen er uddannelsessted for radiografer og SAK-studerende.

Afdelingen i Nykøbing Falster har 10 undersøgelsesrum, bestående af 2 MR-skannere, 2 CT-skannere, 2 ultralydsrum samt 3 konventionelle rum og et gennemlysningsrum.

Dertil er der en satellitafdeling på Nakskov Sundhedscenter med 2 konventionelle rum, med eget personale ansat.

Afdeling har ca. 50 engagerede medarbejdere. Alle varetager patienternes diagnostiske undersøgelser med høj kvalitet, samarbejde og omsorg. Afdelingen udfører ca. 70.000 undersøgelser årligt, der beskrives af radiologer samt beskrivende radiografer.

I samarbejde med den anden overradiograf indebærer opgaverne bl.a.:

  • Ansvarlig for afdelingens drift, herunder daglig planlægning, prioritering og styring af ressourcer

  • Personlig ledelse af plejegruppen og sekretærer

  • Sikre de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven

  • Sikring af et godt arbejdsmiljø i samarbejde med resten af arbejdsmiljøgruppen

  • Koordinering/optimering og implementering af patientforløb

  • Udvikling af de enkelte medarbejdere, der kommer under din personlige ledelse, herunder afholdelse og opfølgning af MUS og GRUS samt personalesamtaler

  • Ansvarlig for optimal ressourceudnyttelse gennem vagtplanlægning i samarbejde med afdelingens vagtplanlægger

  • Deltage aktivt i kvalitets- og udviklingsarbejdet

  • Deltagelse i relevante møder, både i og uden for afdelingen

  • Indgå i samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger i Region Sjælland

Vores forventninger til dig:

  • Ledelseserfaring er et plus

  • Du har en lederuddannelse, eller har lyst til at påbegynde lederuddannelse

  • Du evner at bygge bro mellem ledelse og medarbejdere gennem synlighed og tilstedeværelse

  • Du skal kunne indgå i menneskelige relationer med empati og respekt i højsædet

  • Du skal kunne udvise motiverende lederadfærd, og medvirke til et attraktivt og kollegialt arbejdsmiljø i en travl hverdag

  • Du skal have en veludviklet indsigt i både egne og andres kompetencer, og kunne omsætte denne viden til kontinuerlig udvikling

  • Du har stærke kommunikative egenskaber, og evner at formidle præcist og engageret på alle niveauer

  • Du er udadrettet og netværksskabende både internt, på sygehuset samt i regionen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte chefradiograf Stine Jensen sljen@regionsjaelland.dk eller tlf.: 28 707 909 for flere oplysninger.

Ansøgningsfrist: 23. november 2025. Samtaler forventes afholdt den 26. november.

Løn efter gældende overenskomst.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital Roskilde søger Afdelingslæge eller overlæge til Plastikkirurgisk Afdeling

Roskilde

Afdelingslæge eller Overlæge – Plastikkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde

Er du klar til at være med fra begyndelsen og sætte dit aftryk?
Vil du kombinere høj klinisk aktivitet med reel indflydelse på strategi, arbejdsgange og faglig udvikling?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvorfor er tidspunktet godt?

Vi er midt i et generationsskifte. Tre erfarne overlæger er gået på pension, og vi har været igennem måneder med omstillinger og omkostningspres. Det har været krævende men også åbnet for nye muligheder. I efteråret 2027 flytter vi til helt nye faciliteter i Køge. Lige nu designer vi arbejdsgange, kliniske protokoller og fysiske rammer fra bunden. Kommer du nu, får du mulighed for at forme systemerne ikke bare arve dem.

Dine opgaver

Aktiviteten er høj: ca. 4.800 henvisninger om året, omkring 1.900 operationer og mere end 13.000 ambulante besøg.

Vores case-mix:

  • Overvejende non-melanom og melanom hudkræft med tilhørende rekonstruktioner.
  • Et betydeligt antal brystkræftoperationer og brystrekonstruktioner. Vi er et af landets største brystkræftcentre.
  • Kirurgi efter massivt vægttab samt generel plastikkirurgi på ekstremiteter og i ansigt.

Du vil bl.a.:

  • Varetage kliniske og operative funktioner i rekonstruktiv plastikkirurgi.
  • Udføre onkologisk kirurgi med fokus på hud og bløddele.
  • Supervisere og undervise hoveduddannelseslæger og yngre kolleger.
  • Deltage i forskning og udviklingsprojekter, hvis det motiverer dig.
  • Bidrage aktivt til afdelingens faglige retning og beslutninger.

Vagter og arbejdstid:

  • Bagvagt fra hjemmet 5–6 gange pr. måned samt én weekendvagt hver 6.–10. uge.
  • Vagter kompenseres med fritid.
  • 37 timer/uge efter overenskomst (overlæger er undtaget, men vi presser ikke unødigt).

Geografi:

  • Primært arbejde på SUH Roskilde, med funktion på SUH Køge ca. 1–3 dage hver 4. uge.

Hvad vi tilbyder

  • Tæt ledelse og støtte: Vores ledende overlæge, Taiba Alrasheed, prioriterer nærvær, kompetenceudvikling og individuel support. Ugentlige speciallægemøder giver indflydelse på både drift og strategi.
  • Faglig udvikling: Konferencer vurderes ud fra deres konkrete værdi for afdelingen og aftales med cheflægen. Internationalt fellowship kan tilrettelægges ved klar motivation.
  • Forskning i vækst: En professor og tre lektorer fungerer som mentorer. Tre PhD-forløb kører, og vi har publiceret ~20 artikler de seneste år. Vi er ikke et fuldt etableret forskningscenter endnu – netop derfor kan du sætte retning. Klinisk Forskningsenhed hjælper med ansøgninger, og der er adgang til forskningsassistent.
  • Indflydelse på fremtidens afdeling: Flytningen til Køge i 2027 er besluttet. Du kan være med til at forme de nye arbejdsgange. Vi arbejder målrettet med digitalisering og AI – som konkrete værktøjer til dokumentation, billedanalyse og logistik.

Om dig

Du er speciallæge i plastikkirurgi med solid klinisk erfaring. Du kan supervisere, bevare struktur under pres og bidrage konstruktivt til både faglig og organisatorisk udvikling.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med eller interesse for forskning.
  • Har dokumenteret kvalitetsudvikling.
  • Har eller ønsker subspecialisering inden for udvalgte plastikkirurgiske områder.

Du vil trives her, hvis du:

  • Trives med høj aktivitet og bred case-variation.
  • Ser muligheder i forandring.
  • Ønsker reel indflydelse på strategien.
  • Accepterer, at alt ikke altid er perfekt poleret.

Du vil sandsynligvis blive frustreret, hvis du:

  • Primært ønsker højvolumen æstetisk kirurgi.
  • Forventer fuldt etablerede forskningsstrukturer uden selv at tage initiativ.
  • Foretrækker helt stabile rammer uden organisatoriske ændringer.
  • Ikke trives i perioder med højt arbejdspres.

Om afdelingen

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på SUH er Region Sjællands eneste plastikkirurgiske afdeling og dækker 850.000 indbyggere. Vi håndterer modermærkekræft og hudkræft, kirurgi efter massivt vægttab, brystrekonstruktioner inkl. mikrokirurgiske frie lapper, rekonstruktiv kirurgi på ekstremiteter samt avanceret sårkirurgi.

Teamet tæller ca. 100 medarbejdere, heraf 23 plastikkirurgiske læger: 1 cheflæge, 1 ledende overlæge, 4 overlæger, 5 afdelingslæger, 4 hoveduddannelseslæger, 3 introlæger og 4 uklassificerede reservelæger.
Vi samarbejder tæt med brystkirurgi, onkologi, ortopædkirurgi og sygeplejen. Vi bidrager aktivt til præ- og postgraduat lægeuddannelse og har et målrettet videreuddannelsesprogram for speciallæger.

Økonomi:

  • Vi har, som resten af sundhedsvæsenet, et omkostningspres og arbejder effektivt.
  • Vi er ikke i krisemode, og stemningen er god efter generationsskiftet.

Sådan søger du

Send:

  • CV
  • Motiveret ansøgning på maks. 2 sider, hvor du adresserer:
    • En central klinisk kompetence med eksempel på en kompleks rekonstruktionscase og dens outcome.
    • Et eksempel på en procesforbedring, du har gennemført eller vil gennemføre.
    • Hvorfor du søger SUH Roskilde netop nu.

Vi anvender De Syv Lægeroller i vurderingen, men vi foretrækker konkrete eksempler frem for generelle beskrivelser.

Ansættelsesproces:

  • Første samtale: 30–45 minutter.
  • Anden samtale: En hel dag med afdelingspræsentation, case-gennemgang og mulighed for at møde teamet.

Praktisk

  • Ansøgningsfrist: 23. november 2025 kl. 20.00
  • Samtaler: 26. november 2025 eller løbende
  • Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller efter aftale
  • Ansættelse: Fuldtid
  • Spørgsmål: Kontakt ledende overlæge Taiba Alrasheed på 21 18 69 26. Du er velkommen til at spørge åbent til både muligheder og udfordringer.

Hvis du vil være med til at bygge noget nyt og gøre en forskel for patienterne i Region Sjælland hører vi gerne fra dig.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling