WorkWithUs
close-button
Region Sjælland

Ledige job hos Region Sjælland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
155

Region Sjælland

Sygeplejerske til Psykiatrien Syd, Vordingborg, Afsnit S3 med funktion som ECT-sygeplejerske

Vordingborg

Psykiatrien Syd søger en sygeplejerske til Afsnit S3, hvor ECT-klinikken udgør en integreret del af afsnittets funktion.
Stillingen er på 28 timer pr. uge, med mulighed for flere timer i sengeafsnittet efter aftale.

Afsnit S3 modtager patienter i alderen 18–75 år med affektive lidelser, både frivilligt indlagte, tvangsindlagte samt patienter indlagt i henhold til dom.

Arbejdsopgaver

  • Varetage og medvirke ved ECT-behandling af både indlagte og ambulante patienter.
  • Sikre et helhedsorienteret patientforløb med fokus på både psykiatriske og somatiske problemstillinger.
  • Indgå aktivt i afsnittets daglige drift samt i det tværfaglige samarbejde.
  • Bidrage til et professionelt, respektfuldt og trygt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til afsnittet, ECT-funktionen og specialet.
  • Et velfungerende tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Arbejdstider: Mandag, onsdag og fredag kl. 07.30–15.30.
  • Weekendvagt hver 4., 3. eller 2. weekend, afhængig af ønske og planlægning.
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, ansvarlighed, samarbejde og faglig udvikling.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet sygeplejerske og har interesse for psykiatrisk sygepleje.
  • Gerne har erfaring med somatisk pleje, dog ikke et krav.
  • Har fokus på patientens samlede helbred og trivsel.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager positivt til samarbejdet i afsnittet.
  • Kan fremvise ren straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn i henhold til gældende overenskomst.
  • Der ydes funktionstillæg for arbejde i integreret afsnit.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Belinda Hansen Oversygeplejerske S3 på mobil 20689452 eller e-mail bahs@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist er d.5. december 2025

Samtalerne afholdelse løbende og senest i uge 50, 2025.

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til geriatriske afsnit SUH Nykøbing

Guldborgsund

Sygeplejerske til Geriatrisk Enhed – bliv en del af et engageret og fagligt stærkt team

Har du lyst til at blive en del af et engageret og tværfagligt team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og diætister, som brænder for deres speciale og patienter – og hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus? Så er dette måske stillingen for dig.

Om stillingen

Vi tilbyder et individuelt tilpasset introduktionsprogram, som tager udgangspunkt i dine faglige og personlige kompetencer, dette sikrer at du føler dig tryg og godt klædt på til dine opgaver.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med arbejde primært i to vagtlag.
Arbejdstiden omfatter hver anden weekend i 8-timers vagter eller 4 weekender på 12 uger men med 12-timers vagter.

Som ledelse ved vi, at work-life balance er vigtig. Vi arbejder derfor målrettet for at skabe gode rammer for både dit professionelle og personlige liv – med åben dialog som fundament.

Om afsnittet og vores patienter

Geriatrisk Enhed er en del af Medicinsk Afdeling og omfatter både Geriatrisk Sengeafsnit samt Endokrinologisk og Geriatrisk Ambulatorium.

Vores patienter er primært geriatriske med ofte komplekse medicinske problemstillinger, flere samtidige sygdomme, omfattende medicinforbrug, funktionstab og kognitiv svækkelse. Det gør deres situation særligt sårbar under indlæggelsen og stiller store krav til hele teamets faglighed, opmærksomhed og omsorg.

Derudover modtager vi apopleksipatienter i fase 2 fra Roskilde Sygehus. Denne patientgruppe kræver et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet terapeuter og logopæder samt en høj grad af faglig kompetence hos plejepersonalet.

Som en del af din onboarding vil du modtage undervisning målrettet arbejdet med disse patientgrupper.

Hvem er vi?

Vi er et engageret tværfagligt team, der arbejder helhedsorienteret med grundlæggende sygepleje til komplekse medicinske patienter.
Vores arbejde tager udgangspunkt i Fundamentals of Care som ramme for udvikling og forbedring af sygeplejen.

Som sygeplejerske vil du være en aktiv del af den daglige behandling og pleje, herunder deltagelse i stuegang, planlægning af udskrivelse samt tæt samarbejde med kollegaer og pårørende.

Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til fællesskab og humor.
Flere gange årligt deltager personalegruppen i sociale arrangementer som fx Sydhavsstafetten, DHL-løbet og julefrokost, hvilket styrker både sammenholdet og trivslen i hverdagen.

Vi tilbyder

  • Specialiseret viden om den medicinske og geriatriske patient
  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med højt kollegialt samarbejde
  • En uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
  • Et selvstændigt job med mange forskellige opgaver og gode udviklingsmuligheder
  • Årlig skills-træning
  • Fokus på arbejdsliv i balance og gode muligheder for fleksibilitet

Vi forventer, at du

  • Er en teamplayer med positiv indstilling og godt humør
  • Vægter høj faglig kvalitet i dit daglige arbejde
  • Har godt overblik og evne til at prioritere effektivt
  • Tager ansvar og bevarer roen – også i travle situationer
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at lære nyt og er åben for at gennemføre geriatrisk efteruddannelse på sigt

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning idag.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores fagligt stærke og imødekommende team.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til KIR 2 – vil du være en del af vores fantastiske team?

Køge

På KIR 2 har storken været flittig på det seneste!

Derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores fantastiske team.

Vi er en afdeling præget af både høj faglighed, godt humør og stærkt socialt sammenhold. Vi værner om hinanden og har det sjovt både på og uden for arbejdet- blandt andet med bogklub, strikkegruppe, padel, bingo og fredagsbar mm.

Ud over at hygge os har vi stort fokus på faglighed.

Vi er et højt specialiseret afsnit, der modtager akutte patienter hele døgnet, fra akutmodtagelsen og andre sygehuse i Regionen.

Vi søger dig, der:

  • Har gåpåmod, er sød, åben og nysgerrig på at lære os at kende.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt- Uanset om du har meget eller lidt erfaring. Hos os kan du sagtens være ny og få den støtte, du har brug for.
  • Er samarbejdsorienteret, trives i et team med højt tempo og akutte forløb, og værdsætter både faglighed og fællesskab
  • Kan se dig selv som en del af en glad og humoristisk afdeling.
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.

Vi tilbyder:

  • Hjemmebag to gange om ugen fra vores Oversygeplejerske
  • Hjælp fra vores farmaceut i hverdagene til medicindispensering og -administration
  • Fælles frokost med lægegruppen én gang om ugen.
  • Personligt tilrettelagt mentorforløb og onboarding, så du trygt kan starte og blive en del af teamet
  • En fuldtidsstilling med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for indflydelse på din vagtplan.
  • En afdeling med fokus på faglighed og socialt samvær – fordi vi mener, at begge dele hører sammen

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Weekendvagt hver anden eller tredje weekend á 8 timer varighed.

Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du lyst til at høre mere.

Du er meget velkommen til at kontakte souschef Trine Agape på mail: trag@regionsjaelland.dk og på telefon: 4732 3140 eller

oversygeplejerske Helle Hammer Witthøfft på telefon: 4732 3142, på mail: hehw@regionsjaelland.dk, eller besøge vores instagram: kir2_akutkirurgisk.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Vi glæder os til at møde dig!

Med venlig hilsen
Alle os på KIR 2

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Barselvikariat Regional Organdonationskoordinator, Sjællands Universitetshospital, Administrativ Stab, Kvalitet og Forbedringer

Køge

Vi søger en regional organdonationskoordinator til et barselsvikariat på Sjællands Universitetshospital, Staben, Kvalitet og Forbedringer. Du bliver drivkraften i arbejdet med at øge donorraten i Region Sjælland – gennem målrettet monitorering af patientforløb og ved at identificere, hvor og hvorfor potentielle donationsforløb ikke bliver realiseret. Rollen er tværgående og kræver tæt samarbejde med regionens sygehuse, samarbejdspartnere og Dansk Center for Organdonation.

Om jobbet
Organdonationskoordinatorens overordnede opgave er monitorering af donorpotentialet og at systematisere og koordinere arbejdet omkring optimering af donorpotentialet. Herudover at medvirke til at afhjælpe de organisatoriske, kliniske og holdningsmæssige barrierer, der kan være for at donation kan finde sted. Funktionen bidrager ligeledes til implementering af nationale indsatser og anbefalinger bl.a. vil en opgave bestå i at arbejde med de kommende indsatsområder fra den nye nationale handleplan. Arbejdet er forankret i kvalitets- og forbedringsarbejdet og har fokus på kontinuerlig læring og udvikling.

Din opgave vil primært være at fastholde og videreføre de gode resultater og indsatser, der allerede er opnået.

Du får en bred kontaktflade og mulighed for at repræsentere Sjællands Universitetshospital i regionale og nationale samarbejdsfora. Derudover bliver du en del af enheden bredt -med mulighed for at bidrage til tværgående projekter og initiativer.

Dine primære arbejdsopgaver
• Løbende opsamling af data via gennemgang af CT/MR-skanninger og journaler af afdøde patienter i Region Sjælland
• Audit af forløb uden donorovervejelser og afvigelser fra best practice
• Formidling af viden fra data og konkrete organdonationsforløb
• Kliniknært samarbejde med centrale afdelinger i Region Sjælland – primært intensivafdelinger, akutafdelinger og neurologiske afdelinger
• Løbende opdatering på relevante samarbejdsaftaler og tværgående retningslinjer

Om dig
• Du har klinisk erfaring og er uddannet læge, sygeplejerske eller har en anden faglig relevant profil.
• Gerne erfaring inden for organdonation, anæstesi,neurologi eller andet relevant speciale, f. eks fra en akutafdeling.
• Du er analytisk og kan formidle resultater til interne og eksterne samarbejdspartnere.
• Er god til at skabe overblik, struktur og fremdrift
• Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere klart og tydeligt på tværs af faggrupper og kan arbejde relationelt.
• Er selvstændig og initiativrig og har blik for både detaljen og helheden.
• Du har gerne kompetencer inden for projekt- og processtyring

Om enheden
Kvalitet og Forbedringer er en del af hospitalets administrative stab og arbejder for at styrke kvalitet gennem rådgivning, læring og udvikling. Enheden dækker blandt andet patientsikkerhed, kræftforløb, kvalitetsdatabaser, registreringspraksis, klagesager og brugerinddragelse – og driver større strategiske projekter i forbindelse med de nye sygehus byggeri. I tæt samarbejde med afdelingerne understøtter vi løbende forbedringsarbejdet og udvikler bæredygtige løsninger. Vi vægter et stærkt fagligt fællesskab, samarbejde og trivsel som forudsætning for gode resultater. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for både personlig og professionel udvikling, hvor dialog og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger uddannelsesmæssig baggrund. Dit daglige arbejdssted vil være Sjællands Universitetshospital, Køge. Der forekommer arbejdsdage og mødeaktiviteter på andre matrikler i regionen og Region Hovedstaden; fortrinsvis på Rigshospitalet. Der er flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Stillingen er et barselsvikariat, 37 timer ugentligt, svarende til et års ansættelse som vi gerne vil have besat 1. februar 2026.
Ansøgningsfrist d. 24. november 2025.

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale d. 26. november 2025.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sundhedsfaglig medarbejder med interesse for den digitale udvikling på Sjællands Universitetshospital

Køge

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen? Har du en sundhedsfaglig baggrund med et akademisk blik og en interesse i, hvordan teknologi og data kan understøtte kvalitet, effektivitet og patientsikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Plan & Digitalisering på Sjællands Universitetshospital.

Vi søger en medarbejder med sundhedsfaglig indsigt og digital forståelse, som kan bygge bro mellem den kliniske virkelighed og de strategiske digitaliseringsinitiativer på Sjællands Universitetshospital (SUH). Du bliver en del af et hospital i rivende udvikling – midt i flytningen til Nyt SUH i Køge, i etableringen af Region Østdanmark og i arbejdet med at skabe et mere datadrevet, sammenhængende og innovativt sundhedsvæsen.

Hos os får du mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem klinisk drift, digital transformation og strategisk udvikling. Du kommer til at samarbejde tæt med både sygehusledelsen, de kliniske afdelinger og Region Sjællands Koncern Digitalisering – altid med udgangspunkt i patientens og medarbejdernes hverdag.

Hvem er vi?
Du bliver en del af teamet ’Digitalisering & SP’. Teamet er en del af den administrative stab på SUH, og har det overordnede ansvar for at understøtte SUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med Sundhedsplatformen og tilknyttede tredjepartssystemer. Teamet fungerer som bindeled mellem klinik, stab, projektorganisation og Koncern Digitalisering, og spiller en nøglerolle i implementering, optimering og forankring af digitale løsninger i klinisk praksis.

Derudover deltager teamet i strategisk digital udvikling i tæt samspil med SUH’s ledelse og Stabens øvrige enheder, hvor fokus er på datadrevet udvikling, kvalitet og procesforbedringer.

Teamet er organisatorisk forankret i Plan & Digitalisering, en nyetableret enhed, der samler SUH’s digitale og planlægningsmæssige indsats for at sikre sammenhæng, retning og tværfaglig koordinering i udviklingen mod fremtidens universitetshospital.

Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med driftsnære kliniske digitaliseringsopgaver og strategiske udviklingsinitiativer. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • bidrage til implementering, koordinering og udvikling af digitale indsatser på SUH
  • deltage i eller lede projekter, der kobler klinisk praksis og digital teknologi – fx i forbindelse med Nyt SUH
  • sammen med resten af teamet arbejde med udvikling, træning og optimering af klinikernes anvendelse af Sundhedsplatformen
  • bidrage med analyse og faglig sparring i SUH’s strategiske digitaliseringsarbejde

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, bioanalytiker, fysioterapeut, radiograf, farmaceut eller lignende) – gerne suppleret med en akademisk overbygning eller dokumenteret erfaring med analyse, projektarbejde eller digitalisering
  • har interesse for og erfaring med Sundhedsplatformen og andre kliniske it-systemer
  • har forståelse for klinisk praksis, men trives også med at arbejde strategisk og analytisk
  • kan omsætte digitale og organisatoriske strategier til praksis
  • har gode samarbejdsevner og trives i et miljø med mange fagligheder og interessenter
  • har stærke formidlingskompetencer – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at bruge din sundhedsfaglige erfaring i et nyt perspektiv og samtidig udvikle dine digitale og strategiske kompetencer.

Hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor nysgerrighed, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd.
Vi tilbyder fleksible rammer, hvor arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen, og hvor du får både ansvar og indflydelse på din opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Dit arbejdssted vil i udgangspunktet være i Køge. Du skal være indstillet på fremmøde også i Roskilde og Nykøbing F i forbindelse med mødeaktivitet. Forventet ansættelsesstart er 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Kontakt faglig leder Tanja Maarup på tlf. 2437 1261, hvis du vil høre mere om stillingen.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket her på siden senest den 23. november 2025.

Vi forventer at holde 1. samtale den 26. november 2025, og en evt. 2. samtale den 5. december 2025. Mellem 1. og 2. samtale vil der være en case.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Er du til høj faglighed, udvikling, grin og god tone?

Næstved

Social- og sundhedsassistent søges til Sterilcentralen Næstved Sygehus, 32 t pr 1/1-2025

Er du typen, der kan finde ro i orden – og samtidig nyder at have styr på detaljen.
Så er du måske vores nye kollega i Sterilcentralen.

Her sørger vi for, at alle instrumenter bliver gjort rent, sterilt og klart til brug – og vi gør det med både faglighed, ordentlighed og respekt. Vi holder styr på logistikken, så alle afsnit får de produkter, som de har bestilt.

Hvad går jobbet ud på?

  • Via rengøring, kontrol og vedligeholdelse af operationsinstrumenter, betjening af vaskemaskiner og autoklaver sørger du for, at alt udstyr er skinnende rent, sterilt og klar til aktion.
  • I vores sterile udlevering bestiller og pakker du sterile engangsprodukter til alle afsnit.
  • Vores arbejde planlægges, så vi skiftes til at arbejde i de forskellige funktioner. På den måde udvikler vi os sammen og fagligheden højnes.
  • Du bliver en del af et team, hvor vi tager arbejdet seriøst – men aldrig os selv alt for seriøst.
  • Sterilcentralen har åbent ugens 5 hverdage fra kl. 8.00-18.00. Dine vagter er altid på 8 timer. Du har fast senvagt (kl 10-18) hver torsdag. Resten af ugen arbejder du 8-16.
    I ferieperioder, ved vakante stillinger eller sygdom dækker vi for hinanden og alle byder ind på lige fod.
  • Der vil blive udarbejdet et individuelt uddannelsesprogram til at sikre din grundige oplæring, og vi anvender mentor-ordning.

Hvem er du?

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du trives, når der er system i tingene, men håndterer også, når planerne ændrer sig.
  • Kendskab til instrumenter er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er lærenem, grundig, fysisk robust og værdsætter høj kvalitet og hygiejne.
  • Du har minimum 2 års klinisk erfaring fra hjemmeplejen eller sygehus.
  • Du har sans for samarbejde og teamfølelse. Du trives ved at være det uundværlige led i kæden – ligesom alle de andre led
  • Du bidrager til en god tone og et trygt arbejdsmiljø – både i ord og handling.
  • Du er en ægte teamplayer, der løfter dine kollegaer og skaber energi omkring dig. Sammen finder vi løsninger og når resultater, der gør en forskel.
  • Og vigtigst af alt: du bidrager til en god stemning.

Vi tilbyder

  • En 32-timers stilling med fri alle weekender og helligdage.
  • Et fantastisk team på 11 kollegaer bestående af sygeplejersker, SSA og servicemedarbejder.
  • Et arbejdsmiljø med humor, teamspirit og hverdagsglæde. Vi er afhængige af hinanden- også på tværs af afsnittene.
  • Et team, der passer på hinanden – og på instrumenterne.
  • Vi nørder, dyrker fagligheden, udvikler os samtidig med at vi griner højt, elsker kager og fortæller en stabil mængde dårlige jokes.
  • Vi kan virke uhøjtidelige, men tag ikke fejl af vores faglighed og stolthed

Klar til at blive en del af holdet?

Nysgerrig på stillingen? Du er altid velkommen til at ringe til souschef Berith Thonesen på 54 67 23 31 eller oversygeplejerske Mette Ohrberg på 56 51 35 29 – de fortæller gerne mere.

Send din ansøgning til os – gerne med et par linjer om, hvorfor du trives i et miljø, hvor både høj faglighed og teamspirit er i fokus.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske snart kunne sige: “Velkommen til det fantastiske team.

Løn i forhold til gældende overenskomster.

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 26/11-2025

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Cheflæge til Retspsykiatrien - Psykiatrien Region Sjælland

Slagelse

Vil du stå i spidsen for et højt specialiseret område, hvor faglighed, patientsikkerhed og samfundsansvar går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at sætte retning for fremtidens psykiatri i Danmark?

Psykiatrien Region Sjælland søger en cheflæge til Afdelingen for Retspsykiatri med tydelig interesse, forståelse for og prioritering af ledelse i en organisation i stærk udvikling og forandring. En cheflæge, der med strategisk udsyn og ledelsesmæssigt overblik kan være med til at realisere ambitionerne om trygge, sammenhængende og innovative patientforløb af høj kvalitet i en forandrings- og reformtid.

Vi tilbyder en nøglerolle som cheflæge i en veldrevet og højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion hos Retspsykiatrien i Psykiatrien Region Sjælland. Afdelingen består af 5 retspsykiatriske afsnit, et retspsykiatrisk ambulatorium samt 4 afsnit på Sikringsafdelingen.
Du bliver del af en organisation med stærk faglighed og en ambitiøs udviklingsdagsorden, hvor tværfagligt samarbejde og patientsikkerhed er højt prioriteret. Afdelingen er en del af et forbedringssygehus og arbejder aktivt og succesfuldt med forbedringstiltag.

Den 1.1.2026 fusionerer den samlede Psykiatri i Region Sjælland med Næstved, Slagelse og Roskilde sygehuse, og cheflægen vil derefter referere til den nye sygehusledelse, hvori den tidligere psykiatriledelse indgår.

Vi har et stærkt ledelsesfællesskab præget af tillid, respekt og tæt samarbejde både i afdelingen og på tværs af psykiatrien. Her er kort vej fra beslutning til handling, og du får reel mulighed for at sætte retning og præge udviklingen af et område med stor betydning for både patienter, medarbejdere og det samlede sundhedsvæsen. Vi tilbyder vide rammer for udøvelse af ledelse under ansvar og et meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at prøve nye ideer af og skabe varig værdi i en psykiatri i historisk forandring.

Opgaven som cheflæge er at lede et højt specialiseret område præget af stærk faglighed og stabil drift og samtidig være med til at udvikle fremtidens psykiatri i Region Sjælland og den kommende Region Østdanmark. I tæt samarbejde med chefsygeplejersken og psykiatriledelsen skal du sikre solid økonomistyring, drive faglig udvikling, implementere forandringer og sikre retning i en tid med store strukturelle og kulturelle skift.

Vigtige og aktuelle opgaver du forventes at løfte som cheflæge:

  • Varetage den lægefaglige ledelse og strategiske udvikling af Retspsykiatrien i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og psykiatriledelsen.
  • Sikre, at afdelingen fastholder sin position som nationalt referencepunkt for retspsykiatrien – med fokus på kvalitet, innovation og forskning.
  • Drive rekruttering, tilknytning og udvikling af et stærkt lægefagligt miljø i en tid, hvor speciallæger er en knap ressource.
  • Understøtte en stabil drift i forhold til økonomi, kvalitet i behandlingen og medarbejdertrivsel.
  • Være en tydelig, kompetent og efterspurgt lægefaglig stemme i samarbejdet med domstole, Kriminalforsorgen og øvrige myndigheder.

Vi søger en cheflæge, der er speciallæge i psykiatri med solid klinisk erfaring og gerne med indsigt i retspsykiatrien. Du har ledelseserfaring på strategisk niveau, fx som ledende overlæge, cheflæge eller overlæge, med solid erfaring med ledelsesopgaver. Du evner at balancere driftsmæssig sikkerhed med udviklingsorienteret ledelse.

Som leder formår du at skabe psykologisk tryghed, tydelig retning og høj faglighed. Du er rolig, handlekraftig og kan navigere i et komplekst og politisk styret sundhedsvæsen. Samtidig har du stærke kommunikative evner og kan formidle faglige og organisatoriske budskaber klart og troværdigt – både internt i organisationen, i offentligheden og i samarbejdet med myndigheder.

Kort sagt søger vi en cheflæge, der kombinerer lægefaglig tyngde med organisatorisk forståelse og evnen til at lede og samle mennesker omkring fælles mål.

Du kan læse mere om stillingen i den udvidede stillings- og kompetenceprofil.


Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: Søndag den 23. november 2025

Forventet tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. april 2026

Læs mere om Psykiatrien Region Sjælland og ansøg via MUUSMANNs hjemmeside.

Yderligere information:

Har du spørgsmål må du endelige kontakte vicedirektør Jens Bukh, tlf. 22 62 28 13, vicedirektør Dorthe Juul, tlf. 29 29 10 87 eller ass. partner i MUUSMANN Mia Fruergaard, tlf. 21 29 70 79.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejersker til faste stillinger i Akut afdeling/ Skadestuen SUH Nykøbing F

Guldborgsund

Er du vores ny sygeplejerske ?

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at blive vores nye gode kollega.

Er du fagligt nysgerrig og trives du med at være i en travl afdeling, hvor der er stor mulighed for faglig udvikling?

Så er der et job til dig i Akutafdelingen, Nykøbing F. Sygehus.

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.

Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i Akut afdeling er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder og rumme de vildt forskellige patient forløb.

I vores afdeling har vi først og fremmest fokus på patienterne, men derudover arbejder vi aktivt med arbejdsmiljø, videreuddannelse af personale og tværfagligt samarbejde. Alt sammen til gavn for både medarbejdere og patienter. Vi har brug for endnu flere talentfulde og dygtige medarbejdere, der vil bidrage til, at vi fortsat har en rigtig god arbejdsplads. Vi håber, at det er dig!

Akutafdelingen er kontinuerligt under forandring. Vi gennemgår en spændende proces, hvor vi vægter at arbejde som én stor fælles Akutafdeling, der vil sætte nye standarder for akutbehandlingen på tværs af sygehuset. Du vil derfor blive ansat i en kombi-stilling, og vil starte din oplæring og on-boarding i Modtage og observationsafsnittet og derefter i Skadestuen.

Vores onboarding team med onboarding sygeplejerske vil sørge for, at du får en god introduktion og et godt onboarding-forløb med udvikling af dine kompetencer.

For at optimere kompetenceudviklingen er der planlagt undervisning og supervision 3 gange ugentligt i de første 3 måneder.

Akut 1 er Skadestuen i Nykøbing F. med 8 skadelejer, akutstuer og traumestuer og er en arbejdsplads, hvor alle patientkategorier er repræsenteret, lige fra en perle i næsen på et barn til alvorlige større skader. Der er stuer, hvor vi modtager og behandler kritisk syge patienter og traumer.

Akut 2 og 4 er akut modtage- og observationsafsnit, der modtager patienter inden for alle specialer, normeret til 28 sengepladser om dagen og 18 sengepladser fra kl.18-07.

  • Vi tilstræber, at alle vores akutte, skader og kritisk syge patienter oplever høj kvalitet i modtagelse, stabilisering, diagnosticering og behandling
  • Vi modtager alle patienter og tilbyder observation i Akutafdelingens modtage og observationsafsnit i op til 48 timer, inden udskrivelse, fortsat behandling i specialeafsnit eller overflytning til andet sygehus
  • Vi har flowkoordinator alle dage, til at hjælpe med overblik, overflytning m.m.
  • Vi arbejder i skiftende vagter med hver 2. eller 3. weekend, dog 12 times, og du har god medindflydelse på din vagtplan via ønskemappen, web-løsning og dialog med vores 2 vagtplanlæggere og lederne
  • Vi modtager patienter i alle aldre fra alle sygehusets specialer undtagen børn (dog modtager vores skadestue også børn med skader eller akutte kritiske syge børn, der kræver behandling af flere specialister)
  • Vi er en personalegruppe bestående primært af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter - en god blanding af novicer, kompetente og erfarne medarbejdere. Vi har afsnitssekretær i begge modtagelses afsnit, der klarer næsten alle logistiske opgaver for plejepersonale.

Der er et tæt samarbejde og sparring imellem dine kollegaer i afdelingen; sygeplejersker, assistenter, lægesekretærer og læger. Vi arbejder i team, alle faggrupper har lige stemmeret og indflydelse på at holde travl dagen på sporet.

Hvem er du?

  • Du kan være både nyuddannet eller have masser af erfaring – det vigtigste er, at du motiveres af, at der næsten altid sker noget nyt og uforudset, når du er på arbejde, og at tempoet ofte er højt
  • Du trives med korte patientforløb, hvor du skal skabe en relation til patienter og pårørende, så de føler sig trygge og hjulpet
  • Du drømmer om på sigt at blive specialuddannet akutsygeplejerske og behandlersygeplejerske
  • Du sætter en ære i at være en god kollega og samarbejdspartner og evner at samarbejde tæt på tværs af faggrupper
  • Du har interesse for både den basale, den akutte og specialiserede sygepleje

Vi kan tilbyde:

  • Flere måneders kompetenceudviklingsforløb, som er struktureret og individuelt tilpasset dig og dine kompetencer
  • Individuel oplæring efterfølgende
  • Daglig ½ times undervisning for personalet i afdelingen om aktuelle emner
  • Dygtige og engagerede kollegaer, hvor de fleste har mange års erfaring indenfor skadestue og akutspecialet
  • Fagligt inspirerende arbejdsmiljø, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Årligt akuttillæg på 8.280 kr. og årligt regionalt akuttillæg på 8.000 kr. for at være ansat i Akutafdelingen.
  • Der er mulighed for specialtillæg bl.a. som Teamleder på 10.800 kr. når du kan varetage denne funktion og specialtillæg som behandlersygeplejerske efter denne uddannelse.
  • Medindflydelse på egen vagtplan
  • Specialuddannelse i Akut sygepleje for alle spl., der har været ansat i akut afdeling minimum 1 år. uddannelsen varer 1,5 år og giver løntrin forhøjelse og mulighed for en fast tillæg.

Vi tager meget hensyn til den enkelte medarbejders individuelle behov ved vagtplanlægning, men stillingen er med vagter og med mulighed for at vælge mellem hver 2. eller 3. weekend. Hvis du er fortrinsvis til aftenvagter eller nattevagter, skal du ikke afholde dig fra at søge, vi er åbne for at finde muligheder.

Vi er en afsnitsledelse, som er synlige og engageret i din arbejdsplads. Vi vægter et højt informationsniveau og medinddragelse.

Løn og ansættelsesvilkår

  • I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
  • I Akutafdelingen kan man have direkte kontakt med børn under 15 år. Derfor indhenter vi som standard §36-børneattest inden ansættelsen

Ansøgningsfrist: d.30/11/2025. ansættelsesstart den 1/2/26 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende

Har du brug for yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte:

Viktoriya Pukinskaya, Oversygeplejerske, vpi@regionsjaelland.dk, Mobil 56518930

Anders Engelhardt, Oversygeplejerske, Anden@regionsjaelland.do, Mobil 56518910

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi søger timelønnede afløsere! Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Køge

På Medicinsk Afdeling søger vi løbende timelønnede afløsere til vores sengeafsnit, der kan hjælpe ved akut opståede udfordringer med bemanding.

Vi søger uddannede sygeplejersker og social og sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende (fra 3. semester) og SSA-elever (efter somatisk praktik) til vores tre medicinske sengeafsnit.

Du skal have plejeerfaring – måske er du allerede uddannet eller er undervejs i din uddannelse som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.

Du skal være udadvendt og kvalitetsbevidst, samt have lyst til at gøre en ekstra indsats for patienten. Det er vigtigt du er mødestabil, da dine vagter primært vil være til at dække manglende bemanding af det faste personale, ved fx sygdom.

Dine arbejdsopgaver vil primært være personlig pleje, måling af vitale værdier og blodsukker, fokus på den rette ernæring til patienten og mobilisering. Du vil indgå i et imødekommende team og vil gennemgå et introduktionsprogram med et par intro-vagter, og opgaverne tilpasses dine kompetencer.

Medicinsk Afdeling har patienter med forskellige medicinske diagnoser:

  • Medicinsk sengeafsnit 2 har speciale i lever-og pancreas sygdomme og intern medicin
  • Medicinsk sengeafsnit 3 har speciale i geriatri, endokrinologi og intern medicin
  • Medicinsk sengeafsnit 6 har speciale i mave- tarmsygdomme og intern medicin

Der vil være opgaver, der er ens på tværs af afsnittene, men også opgaver, der er unikke for det enkelte speciale. Du bliver tilknyttet ét af sengeafsnittene ved din ansættelse, hvorfor du bør overveje hvilket speciale du ønsker at arbejde med og gerne skrive det i din ansøgning.

Vi søger både timelønnede til dag-, aften- og nattevagter.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelse efter aftale.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Jordemoder i Holbæk

Holbæk

Bliv en del af en velfungerende afdeling med høj trivsel og faglighed – vi søger nu flere jordemoderkolleger.

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi jordemødre til faste stillinger. Stillingerne kan være på 37 timer eller lavere timetal og er til besættelse fra 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale. Mulighed for fast normreduktion året rundt til 33 timer/uge, hvis du ønsker det.

Som led i tildeling af finanslovsmidler, har vi fået økonomi til permanent opnormering. Så kom og vær med i en afdeling, der har det godt.

Vi kan tilbyde, at du som jordemoder hos os får:

  • Et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt med dygtige og engagerede kolleger og et dynamisk og positivt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads hvor du - hvis du ønsker det - kan arbejde i hele jordemoderens virksomhedsområde, med både graviditet, fødsel og barsel. Det giver variation i arbejdsopgaverne, og er med til at holde dig opdateret indenfor hele dit faglige virke. Hvis du fortrinsvis ønsker at være tilknyttet fødeafsnittet eller barselsafsnittet, er det også en mulighed
  • En afdeling, hvor der bliver taget positivt imod nye idéer, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke faglig udvikling og optimering af arbejdsprocesser
  • Størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet. Stine, vores skemalægger, har kontor på fødeafsnittet og er altid frisk på en snak om vagtpuslespil, mm
  • Mulighed for normreduktion, dvs. afspadsering af ulempetillæg, således at du i en ansættelse på 37 timer gennemsnitligt arbejder 33 timer om ugen.
  • Mulighed for at arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend hvis du ønsker det
  • Individuelle introduktionsforløb for alle nyansatte uanset om du er nyuddannet eller har erfaring
  • Skemalagte fokusdage med både fagligt og trivsels-orienteret indhold for jordemødre med under 2 års anciennitet for at skabe en god start på arbejdslivet
  • Fast team af Kliniske Jordemoder Supervisorer (KJS), der døgnet rundt kan bruges til både faglig sparring og praktisk koordinering
  • Et dygtigt team af social- og sundhedsassistenter i alle vagtlag til at hjælpe med patientforløbene. De assisterer både praktisk og fagligt for at sikre bedst mulig flow og ro til jordemoderfaglige kerneopgaver
  • Mulighed for at få såvel basis- som sårbar jordemoderkonsultation eller dagfunktion på en fast ugedag, hvis du ønsker det
  • En arbejdsplads som prioriterer opfølgning på afdelingens kvalitets- og trivselsmålinger
  • Mulighed for at sparre med jordemoderkolleger med kvalitetsfunktion indenfor UTH, kodning, SP og kvalitets- og udviklingstiltag
  • En synlig, tillidsbaseret og inddragende ledelse, der forstår, at medarbejdertrivsel og det gode patientforløb er hinandens forudsætninger, og derfor har begge som målsætning
  • Vi er altid optaget af faglig udvikling, i det kommende halvår har vi bl.a. følgende projekter i søen: "Sammen Uden Vold" et projekt med Maryfonden, der har fokus på trivsel i parforholdet under graviditeten. Opstart af fødselsforberedelse i mindre grupper i tråd med fødeplanen for Region Sjælland.

Om os

På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester-scanning og til 1 uge post partum.

Vi vægter at være en afdeling, hvor der planlægges gode individuelle patientforløb med et ønske og mål om at styrke den kommende familie både fysisk og mentalt i familiedannelsesprocessen. Fagligt drøfter vi derfor livligt (tvær)faglige udfordringer og muligheder i forløbene, og har – udover vores læger - klinisk jordemodersupervisor døgnet rundt til hjælp og sparring. Vi arbejder desuden kontinuerligt med både kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, herunder tværfaglig teamtræning, og faglige og arbejdsmiljømæssige workshops med fokus på læring og forbedringsarbejde.

Vores gode fysiske rammer har sammenhængende føde-, svangre- og barselsafsnit, der understøtter nærhed og sammenhæng i patientforløbene. Det giver mulighed for, at du som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.

Geografisk set dækker vi et stort område, derfor har vi jordemoderkonsultationer i både Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk.

Alle vores fødende og partnere tilbydes overnatning efter fødslen på enestue.

Vi søger jordemoderkolleger, der:

  • Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for den gravide og hendes partner
  • Er fagligt engageret, opdateret og nysgerrig
  • Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement
  • Trives med en afvekslende hverdag
  • Værdsætter teamsamarbejde og vidensdeling med afdelingens forskellige personalegrupper, studerende og andre samarbejdspartnere

Vi lægger gerne et pendlervenligt skema og kan tilbyde overnatning på vagtværelse, hvis du har brug for det. Vi har også erfaring med timelønsansættelse som en måde at "snuse" til at være jordemoder i Holbæk.

Sygehuset ligger tæt på stationen og motorvejen, og har gode parkeringsmuligheder.

Hvis ovenstående har interesse, så send din ansøgning senest søndag den 23. november. Der vil være ansættelsessamtaler i uge 48.

Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk Jordemodersupervisor i Holbæk - fast stilling

Holbæk

Jordemoder til Holbæk Sygehus i stilling primært som klinisk jordemodersupervisor - KJS

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi to jordemødre, der ønsker ansættelse i en fast stilling primært som klinisk jordemodersupervisor (KJS) og med enkelte vagter som basisjordemoder. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge til besættelse 1. januar 2026 eller evt. tidligere. Der er mulighed for normreduktion året rundt i henhold til vores lokalaftale, hvor arbejdstiden så vil være 33 timer/uge og afspadsering fast indlagt i dit skema.

Om os:

På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester scanning og til 1 uge post partum i samarbejde med social- og sundhedsassistenter og læger.

Vores gode fysiske rammer er med til at understøtte både nærhed og sammenhæng i forløbene. Vi har et samlet føde-, svangre- og barselsafsnit med barselsambulatorie, og der er derfor god mulighed for at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.

Vi vægter at være en afdeling, hvor man kan følge op på sine forløb, er på fornavn med alle sine kollegaer og kan drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Derfor afholder vi systematisk tværfaglig teamtræning, workshops og årlig temadag for hele afdelingen.

Vi søger nu to jordemødre med følgende kompetencer;

  • Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring fra specialafdeling

  • Har faglige og pædagogiske evner til at være faglig sparringspartner for både jordemødre og vores uddannelseslæger

  • Formår at holde overblik på tværs af afsnit og funktioner, samt prioritere og uddelegere opgaver

  • Evner at navigere med professionalisme i såvel travle som rolige vagter

Du vil indgå i en fagligt kompetent og stabil gruppe af KJS'er, hvor flere har været i funktionen siden opstarten i 2017. Vi søger derfor to kollegaer, der kan se sig selv i funktionen som faglig sparringspartner for såvel nyuddannede som erfarne kollegaer, samtidigt med at du stadig finder glæde ved at varetage andre funktioner end KJS. KJS-gruppen er også spydspids i implementering af nye retningslinjer og tiltag i afdelingen og går derfor på alle måder foran menneskeligt og fagligt i afdelingen.

Arbejdstilrettelæggelsen

Vores afdeling har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt. Du kan forvente som KJS at blive planlagt med mødetid enten kl. 7.00-19.30 eller 19.00 - 7.30. Det kliniske arbejde uden for KJS-funktionen vil blive planlagt efter dine kompetencer og præferencer og afdelingens behov. Vi har mulighed for at tilbyde jordemoderarbejde i jordemoderkonsultation, specialkonsultation og på både føde-, svangre, og barselsafsnit. I funktionen som basisjordemoder er der en lang række af mulige mødetider primært i enten 8- eller 12-timers-vagter og evt. døgnvagt hjemmefra, hvis du bor i rimelig afstand til Holbæk.
Der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend.

De faste arbejdsopgaver i KJS-funktionen er en kombination af koordination og faglig sparring, ved behov deltager KJS også i det ambulante kliniske arbejde. Herudover vil der være mulighed for at få ansvar for særlige interesseområder. I funktionen planlægges der med relevant kompetenceudvikling, regelmæssige møder og indflydelse på vagtskema og ferieplanlægning. Ledelsesmæssigt refererer de kliniske jordemodersupervisorer til vicechefjordemoderen på enten føde- eller svangre-/barselsafsnittet.

De faste arbejdsopgaver i basisjordemoder-funktionen kan planlægges primært på føde- eller barselsafsnittet efter dine præferencer. Der er også mulighed for at have jordemoderkonsultation, evt. for sårbare gravide.

Har du ikke for nyligt arbejdet her hos os, kan du forvente, at de første måneders ansættelse vil indeholde en grundig introduktion til hele afdelingen, så du efter 2-3 måneder er klar til at varetage funktionen som KJS.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfrist: søndag d. 23. november 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.

Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder for gravidmodtagelse og fødeafsnit Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder for svangre- og barselsafsnit Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling