Region Sjælland
Næstved
Bliv en del af Region Sjællands eget vikarkorps!
Som kollega i vores vikarkorps bliver du en del af et stærkt fællesskab. Sammen med dine fastansatte kolleger gør du en væsentlig forskel for patienter og pårørende.
Skab en hverdag, der passer dig
Du har indflydelse på, hvilke type vagter, du tager, og hvor langt du vil køre. Vi tilbyder vagter i Roskilde, Vordingborg og Slagelse.
Her får du både mulighed for at prøve forskellige faglige miljøer og opbygge netværk i regionen.
Din løn inkluderer et tillæg for din fleksibilitet samt god pensionsordning – læs mere om overenskomst og aftale for vikarer her.
Du er fagligt stærk og trives i det omskiftelige
Vi leder efter dig, der er engageret og opsøgende i dit arbejde. Er opgaven ikke allerede sat, bruger du dit faglige overblik til at finde den selv. Du forventningsafstemmer, når du kommer og overleverer, inden du går.
Med andre ord er du god til at tilpasse dig og indgå i det enkelte afsnits rutiner.
Vi forventer, at du:
Herudover er det en fordel, hvis du har:
Da disse kvalifikationer er nødvendige for at arbejde i Psykiatrien, sørger vi selvfølgelig for, at du får de relevante kurser.
Vil du være en del af vores VIKARKORPS?
Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 56 51 34 00 mandag-fredag mellem kl. 08.00-15.00 eller via vikarkorps@regionsjaelland.dk.
Læs mere om vikarkorpset og se vores introduktionsvideo på vores hjemmeside www.regionsjaelland.dk/vikarkorps
Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
Indrykket:24/10/2025
Ansøgningsfrist: 18/12/2025
Region Sjælland
Sorø
Er du klar til at pakke god faglighed samt godt humør og tage turen sydpå? Så har vi en plads til dig i Region Sjællands eget Vikarkorps – og vi glæder os til at byde dig velkommen!
Skab en hverdag som passer ind for dig
Som kollega i vores vikarkorps bliver du en del af et stærkt fællesskab. Sammen med dine fastansatte kolleger gør du en væsentlig forskel for patienter og pårørende. Hos os får du:
Hvad forventer vi af dig?
Det er en fordel, hvis du har:
Løn og vilkår
Du får:
Vil du være en del af vores VIKARKORPS?
Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 56 51 34 00 mandag-fredag mellem kl. 08.00-15.00 eller via vikarkorps@regionsjaelland.dk.
Læs mere om vikarkorpset og se vores introduktionsvideo på vores hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/vikarkorps
Vi glæder os til at høre fra dig!
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
Indrykket:24/10/2025
Ansøgningsfrist: 18/12/2025
Region Sjælland
Sorø
Sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin – fra KBU til speciallæge i almen medicin til efteråret 2026
Er du kommende KBU-læge i efteråret 2026 og med ambitioner om at blive almen mediciner, og ønsker du et uddannelsesforløb, hvor du kender rammerne for din videreuddannelse og dine ansættelser hele vejen frem til speciallægeanerkendelsen? Så er Region Sjællands sammenhængende uddannelsesforløb med KBU, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb måske noget for dig.
Region Sjælland har det privilegium at kunne tilbyde 5 sammenhængende videreuddannelsesforløb årligt, der binder din uddannelsesrejse sammen – fra de første skridt i klinisk basisuddannelse til din afslutning som speciallæge i almen medicin. Denne kontinuitet betyder, at du tidligt får overblik over dine ansættelser, og ikke behøver at fokusere på, hvor du skal søge din næste uddannelsesstilling. Du kan i stedet koncentrere dig om det vigtigste: at udvikle dig som læge i det samme geografiske område uden afbrydelser i uddannelsesforløbet. Ved at kende din uddannelsesvej hele vejen, får du også en unik mulighed for at planlægge livet uden for arbejdet - fx bolig, familie og transport.
Vi lægger stor vægt på at tilbyde vores uddannelseslæger et stimulerende uddannelses- og læringsmiljø med den bedst mulige uddannelse på et højt fagligt niveau. Vi tror på, at kombinationen af høj kvalitet og kontinuitet giver øget trivsel og giver det bedste grundlag for faglig og personlig udvikling, og så endda i samme område.
Almen medicin er Danmarks største lægefaglige speciale. Som alment praktiserende læge får du en helt central rolle i sundhedsvæsenet – du er patientens faste læge og ofte det første led i behandlingskæden. Din kerneopgave er at yde helhedsorienteret, sammenhængende og kontinuerlig behandling med udgangspunkt i den enkelte patients livssituation. Du følger patienterne gennem livets faser, ser både det akutte og det kroniske, og arbejder med både forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Organisatorisk er almen praksis en selvstændig og dynamisk del af sundhedsvæsenet. Du driver din egen klinik eller indgår i et fællesskab med kolleger, hvor du har indflydelse på drift, udvikling og samarbejde med kommuner, region og sygehuse. Her får du mulighed for at kombinere høj faglighed, kontinuerlig patientkontakt og et arbejdsliv med stor selvstændighed og fleksibilitet.
I det sammenhængende uddannelsesforløb vil KBU-forløbet i praksis og introduktionsstillingen normalt være i samme praksis, mens hoveduddannelsen vil være i anden praksis men i samme nærområde.
Se vores 2 udbudte forløb herunder:
1)
01.09.26 – Klinisk basisuddannelse, Kirurgisk afdeling, Holbæk sygehus
01.03.27 – Klinisk basisuddannelse, almen praksis, Lægerne Roskildevej, Holbæk
01.09.27 – Introstilling, almen praksis, Lægerne Roskildevej, Holbæk
01.03.28 – Hoveduddannelse, fase 1, almen praksis, Lægerne i Bysøstræde
01.03.29 – Medicinsk afdeling 1, Holbæk sygehus
01.11.29 – Akutafdelingen, Holbæk sygehus
01.03.30 – Børne- og ungeafdelingen, Holbæk sygehus
01.07.30 – Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus
01.11.30 – Psykiatrien Vest
01.03.31 – Hoveduddannelse, fase 2, almen praksis Lægerne i Bysøstræde
01.09.31 – Hoveduddannelse, fase 3, almen praksis, Holbæk området
2)
01.08.26 – Klinisk basisuddannelse, Medicinsk afd. 3, Slagelse Sygehus
01.02.27 – Klinisk basisuddannelse, almen praksis, Læge Ane Vase, Slagelse
01.08.27 – Introstilling, almen praksis, Læge Ane Vase, Slagelse
01.02.28 – Hoveduddannelse, fase 1, almen praksis, Lægerne ved Lystskoven, Slagelse
01.02.29 – Medicinsk afdeling 1, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
01.02.30 – Pædiatrisk Afdeling, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
01.06.30 – Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
01.10.30 – Psykiatrien Syd
01.02.31 – Hoveduddannelse, fase 2, almen praksis, Lægerne ved Lystskoven,
01.09.31 – Hoveduddannelse, fase 3, almen praksis, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
For at være kvalificeret til et sammenhængende forløb skal du forvente at blive tilmeldt KBU-runden 2026-2 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du tilbydes et sammenhængende uddannelsesforløb, fritages du fra KBU-ordningen og modtager ikke et lodtrækningsnummer.
Hvis du er kvalificeret, indkaldes du til ansættelsessamtale den 12. december 2025 på Sjællands Universitets Hospital, Køge, Videnshuset, indgang 4, 2. etage. Der er i denne runde to stillinger fordelt på lægedækningstruede områder i Region Sjælland.
Vi anbefaler, at din motiverede ansøgning højst fylder én side og fokuserer på den medicinsk ekspertise og samarbejde samt hvorfor du skal være almen mediciner, samt hvilket forløb du søger.
Med et sammenhængende uddannelsesforløb i Region Sjælland får du ikke blot et job – du får et forudsigeligt uddannelsesforløb i 6 år fra KBU-læge til speciallæge i almen medicin i samme geografiske område. Du får tryghed, stabilitet og mulighed for at skabe en karriere med dybde, indflydelse og mening.
Har du spørgsmål til ovenstående eller øvrige spørgsmål.
Kan vi kontaktes på rhioghstillinger@regionsjaelland.dk
Du ansøger via dette link nederst på siden
Ansøgningsfrist er d. 30. november kl. 23.59
Vi glæder os til at høre fra dig
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
Indrykket:23/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
Region Sjælland
Slagelse
Bioanalytiker søges til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling – Vær med til at forme et nyt laboratorium i Køge
Er du klar på nye udfordringer og vil du være med til at bygge noget op fra bunden? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en bioanalytiker på fuld tid til vores Klinisk Mikrobiologiske Afdeling i Region Sjælland. I dag holder vi til i Slagelse. I september 2026 tager vi en hel ny afdeling i brug i det nye laboratoriehus på Universitetshospitalet i Køge. Du skal være indstillet på at arbejde i Køge efter september 2026.
Dine opgaver
Du kommer primært til at arbejde med klassisk bakteriologi, hvor du aflæser agarplader manuelt. Herudover vil du også indgå i fælles opgaver med fx:
Har du erfaring med serologi, molekylærbiologi og PCR-metoder, kan vi tilpasse stillingen mere i den retning.
Vi tilbyder
Vagtstruktur
Hvad vi ønsker af dig
Det er en fordel, hvis du har erfaring med
Oplæring i Slagelse – fremtid i Køge
Indtil september 2026 vil du blive oplært og arbejde i Slagelse. Derefter bliver du en del af afdelingen i Køge.
Spørgsmål eller nysgerrig?
Kontakt os endelig – vi tager gerne en uforpligtende snak.
Referencer
Hvis du kommer til samtale og findes egnet til stillingen, vil vi inden indstilling til ansættelse indhente referencer. Det skal være hos en nuværende eller tidligere leder og det vil altid være efter aftale med ansøger.
Ansøgning sendes elektronisk senest 20. november 2025 kl. 24 ved at trykke på linket i annoncen. Ansættelsessamtaler afholdes 24. november 2025.
Ansættelse vil være pr. 1. januar .2026 eller efter aftale. Send gerne en ansøgning, også hvis du er nyuddannet eller bliver færdig indenfor det næste halve år.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte overbioanalytiker Rie Kjølsen, Christina Jensen eller Majbritt Fallesen på tlf. 58559404.
Kort om hvem vi er
Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling består af en hovedafdeling, som fra september 2026 vil være placeret i Køge, og en satellit på Nykøbing Falster Sygehus. I den samlede enhed er der ansat 130 medarbejdere bestående af speciallæger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, bioinformatiker, sekretærer og hygiejnesygeplejersker. Vi er et certificeret laboratorium efter ISO 9001, akkrediteret efter ISO 15189 på flere analyser.
Afdelingen har en professor og har en stor forskningsaktivitet og flere Ph.d.-studerende er tilknyttet. Afdelingen udfører ca. 800.000 mikrobiologiske prøver om året fra hele Region Sjælland.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Indrykket:22/10/2025
Ansøgningsfrist: 20/11/2025
Region Sjælland
Slagelse
Vi har brug for en oversygeplejerske, som udøver nærværende personaleledelse og har lyst til at være helt tæt på afsnittets medarbejdere, når der udøves sygepleje hos vores patienter. Din praktiske kliniske viden er brugbar i din ledelsesmæssige gerning.
Sammen med den assisterende oversygeplejerske og den ledende overlæge, får du en helt central rolle i at lede og udvikle afsnittet, både strategisk og i den daglige kliniske praksis. I danner sammen ramme om både faglige og driftsmæssige opgaver og det organisatoriske ansvar.
Arbejdet på Sikringen foregår i et højrisikomiljø og fordrer derfor en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Vi fokuserer på håndtering af patienter med et stort aggressionspotentiale i forhold til at skabe et trygt miljø for alle.
I februar 2025 modtog vi de første patienter til vores nye afsnit, SL16, på Sikringen. Det ledelsesmæssige fokus er fortsat at skabe tryghed, struktur og udvikling i et, for både patienter og medarbejdere, sikkert miljø. Andre opmærksomhedspunkter er at bidrage til afsnittets arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og faglig stolthed.
Det er en særlig opgave, på Sikringen, at arbejde på tværs af de fire afsnit, for at sikre et målrettet arbejde med sammenhæng mellem patientrettede opgaver og de givne økonomiske ressourcer - og samtidig skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle.
Der er stor tilgængelighed i forhold til oplæring, sparring og hjælp i organisationen, som det er en klar forventning, at du som kommende oversygeplejerske benytter.
Vores forventninger til dig
Vi tilbyder dig en grundig introduktion og oplæring til både lederopgaven og til det særlige sted, som Sikringen unægtelig er, og
Da der er tale om en lederstilling i en særlig kontekst, anbefaler vi, at du kontakter chefsygeplejerske Anne L. Eisenhardt forud for ansøgning for at høre nærmere om jobbets indhold på telefon 93 59 58 70 eller på via mail aeise@regionsjaelland.dk
Om Sikringen
Sikringen er den eneste afdeling af sin art i Danmark og er et samarbejde mellem alle fem regioner. Organisatorisk er Sikringen placeret i afdelingen for Retspsykiatri i Region Sjælland. Sikringen har 4 sengeafsnit.
Sikringen er for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, størstedelen af patienterne er diagnosticeret med skizofreni, og har en strafferetslig foranstaltning eller et farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet.
Sikkerheden vægtes højt. Det er fundamentet for det videre relationsarbejde, som er det bærende element i behandlingen.
Alle medarbejdere skal derfor gennemgå og bestå Sikringens sikkerhedsuddannelse. Det forventes, at oversygeplejersken gennemgår hel eller dele af denne uddannelse, for at kunne understøtte medarbejderne i dagligdagen. Sikkerhed for patienter og medarbejdere er hver dag omdrejningspunktet for alle indsatser.
Afdeling for Retspsykiatri
Sikringen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland.
Afdeling for Retspsykiatri består af den højt specialiserede Sikringsafdeling med 4 afsnit med plads til i alt 35 patienter, 5 lukkede regionale afsnit med plads til 62 patienter samt Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor der p.t. er tilknyttet ca. 130 patienter.
Et godt samarbejde i hele afdelingen er et must for, at det enkelte afsnit kan fungere optimalt med en til stadighed stor opmærksomhed på faglighed og udvikling. Oversygeplejersken har en vigtig rolle i at arbejde med implementering af udviklingstiltag, herunder et fortsat fokus på forebyggelse af tvang, samt udvikling af forbedringsarbejdet i afsnittet. I tæt samarbejde med resten af ledergruppen skal du stå i spidsen for, at vi sammen med de øvrige medarbejdere indfrier vores høje faglige ambitioner i afdelingen.
Rammer for stillingen
Ansættelse 1. februar 2026 eller efter aftale. Ansættelse fuldtid jævnfør lederoverenskomsten.
Ansøgningsfrist søndag den 30. november 2025. Samtaler afholdes i uge 49 og 50, forventeligt torsdag den 4. december og onsdag den 10. december 2025. Der kan blive tale om to samtaler.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug. Derudover tages reference hos nuværende leder og eventuelt supplerende referencer.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundtomkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åbenfor alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en storuddannelsesopgave.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Indrykket:21/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
Region Sjælland
Holbæk
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator søges til spændende stilling i flyverkorpset.
Vil du være pilot i vores flyverkorps bestående af 3 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer på Holbæk Sygehus?
Er du lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og kan du lide en dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver og forskellige arbejdssteder? Så kan vi tilbyde dig et job i et spændende fagområde i rivende udvikling med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du vil sammen med 2 dygtige og engagerede flyver-kolleger danne rammen for Holbæk Sygehus´ eftertragtede flyverkorps.
Stillingen er med flyverfunktion, hvor du kommer til at rotere indenfor samtlige specialer og afdelinger, hvor du skal hjælpe med at registrere og modtage patienter.
Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (erfaren eller nyuddannet) og at du har god indsigt i Sundhedsplatformen og flair for IT generelt.
Vi ønsker en kandidat, som er en god kollega og har gode samarbejdsevner og som er imødekommende overfor patienter og kolleger. Du tager gerne ansvar, er fleksibel og indstillet på at hjælpe. Du er skarp, når det handler om at prioritere opgaver.
Du har lyst til at arbejde på tværs af sygehusets afdelinger. Du er hjælpsom, engageret og positiv. Du er fuld af energi og har lyst til at tage et medansvar for udførelsen af både rutineprægede opgaver og selvstændige arbejdsopgaver.
Arbejdstiden vil primært være i dagvagter på hverdage. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i sjældne tilfælde.
Du skal være med til:
Flyversekretærer i afdelingen udtaler, at funktionen tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat med ca. 30 timer pr. uge – timetallet er til forhandling.
Ansættelse pr. 01.02.26 eller efter aftale – vi venter gerne på den rette kommende kollega.
Yderligere oplysninger: Fås hos Ledende lægesekretær Gitte Moesgaard, 21 67 47 63 eller hos en af vores flyversekretærer Christina Taagehøj Hansen, 93 57 71 51 eller Sarah Brus Rasmussen 93 56 70 80
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Indrykket:20/10/2025
Ansøgningsfrist: 05/12/2025
Region Sjælland
Holbæk
Telefonist søges til Informationen, Holbæk sygehus
Brænder du for at yde god service?
Som telefonist er du Holbæk Sygehus´ansigt udadtil, og ofte patient og pårørendes første møde med sygehuset. Telefonisterne modtager alle personlige og telefoniske henvendelser venligt, professionelt og seriøst på en måde som sikrer et godt møde med Holbæk Sygehus.
Vi har mange opgaver, og opgavefeltet spænder vidt. Du vil blive en del af en velfungerende gruppe, hvor opgaverne foregår i et til tider hektisk arbejdsmiljø. Stillingen som telefonist er på deltid i en fast stilling på gennemsnit 20 timer om ugen i skiftende vagter fordelt på dag-, aften- og weekendvagter samt helligdage.
Vi er 7 medarbejdere i Informationen incl. dig. Informationen har åbent alle dage året rundt i tidsrummet kl. 06.00 – 22.00. Vagterne er af 5-8 timers varighed.
Dine arb. opgaver er bla.
Vi lægger vagt på, at du:
Du kan forvente
For stillingen gælder, at der kan forventes flere timer i ferieperioder, ved afspadsering, sygdom, kurser m.v., som kan være fordelt på alle vagter.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Moesgaard på mail gme@regionsjaelland.dk eller tlf. 21674763
Ansættelse pr. 01.01.26 eller efter aftale
Ansøgningsfrist torsdag den 6. november 2025
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Indrykket:20/10/2025
Ansøgningsfrist: 05/12/2025
Region Sjælland
Holbæk
Har du gå-på-mod og synes det kunne være spændende at være med til at præge både kultur og lægefaglighed i en mindre radiologisk afdeling, så kan en stilling i Holbæk måske være noget for dig.
Holbæk Sygehus er et akutsygehus med akutmedicin, ortopædi, kirurgi, medicinske specialer og børn. Der er spændende og varieret diagnostik, med mange udredninger, både akutte og kræftpakker. Der er et godt tværfagligt samarbejde både på afdelingen og på tværs af specialer og alle kender hinanden. Afsnittet er en del af den regionale billeddiagnostiske afdeling i Region Sjælland, organiseret under SUH. Den daglige leder er en erfaren funktionschef og der er et meget tæt samarbejde med afdelingens øvrige matrikler. Der er jævnligt fremmøde af radiologer fra andre afsnit og både arbejdsgange og protokoller er fælles.
Neuroradiologien i regionen varetages af en selvstændig neuroradiologisk enhed i Roskilde. Hvis man har interesse for området, kan en delestilling med den neuroradiologiske enhed være en mulighed. Ellers søges hovedsageligt speciallæger med interesse for thoraco-abdominal og muskuloskeletal radiologi inden for alle modaliteter. Vi har dygtige beskrivende radiografer, der varetager knogleradiologi og skadekonference.
RIS/PACS-systemet er fælles med Slagelse, Roskilde og Køge, hvilket giver gode mulighed for at arbejde på tværs i faglige fællesskaber og for sparring. Der er altid en god kollega, enten lokalt eller i den anden ende af telefonen. Der er indført fælles arbejdsgange og undersøgelsesprotokoller på alle matrikler.
Stillingerne kan efter aftale være delestillinger med 1-2 ugentlige dage i Roskilde eller Køge, efter aftale og interesse. Der kan tilbydes individuelt planlagte kursusforløb mhp. eventuelt subspecialisering inden for et relevant område. Ansættelse som overlæge eller speciallæge afhænger af kvalifikationer og anciennitet.
Der er p.t. ikke uddannelsessøgende læger i Holbæk, men det er målet at der skal være det igen i fremtiden.
Stillingerne er med rådighedsvagt hjemmefra. TMC passer vagten om natten fra kl. 22 alle dage og der tilbydes hjemmearbejdsplads. Ansættelse vil ske løbende.
Holbæk Sygehus ligger 10 minutters gang fra stationen. Kommer du i bil, er der gode parkeringsforhold.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingerne, så kontakt cheflæge Karina Vinum på mail kbu@regionsjaelland.dk eller mobil 24981343.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Indrykket:17/10/2025
Ansøgningsfrist: 07/12/2025
Region Sjælland
Vordingborg
Har du specialuddannelse i psykiatri – eller tilsvarende erfaring – og brænder du for at sikre sammenhængende og meningsfulde patientforløb? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kliniske sygeplejespecialist og koordinator for indlæggelses- og udslusningsforløb på Afsnit S3, Psykiatrien Syd, Vordingborg.
Om stillingen
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i arbejdet med at styrke kvaliteten og sammenhængen i patientforløbene. Du får en central rolle i planlægning, koordinering og opfølgning – med fokus på både faglighed, medinddragelse og tværfagligt samarbejde.
Du vil:
Om Afsnit S3
Afsnit S3 er et affektivt sengeafsnit med i alt 26 senge, herunder:
Her er fokus på safewards, recovery-orienteret tilgang og et roligt og respektfuldt miljø, hvor både patienten og de pårørende er i centrum.
Vi vægter tværfagligt samarbejde højt. Vores personalegruppe er engageret, energisk og bredt sammensat med erfaring og faglig dybde.
Hvad kan du forvente hos os?
Vi søger dig, som:
Det praktiske
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Belinda Hansen på tlf. 20 68 94 52 for yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Indrykket:08/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
Region Sjælland
Greve
🌟 Pædagoger og socialfaglige medarbejdere søges til Skelbakken i Karlslunde
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov?
Skelbakken søger engagerede medarbejdere til faste stillinger i både vores bo- og aflastningshuse.
Vi leder efter pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt omsorgsmedhjælpere, der brænder for at arbejde med børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og udviklingshæmning.
Om Skelbakken
Skelbakken er et specialiseret bo- og aflastningstilbud for børn og unge mellem 0 og 23 år. Vi skaber trygge og forudsigelige rammer med omsorg, nærvær og fokus på den enkeltes udvikling og potentiale.
Vi arbejder ud fra KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis – og har stor fokus på faglighed, dokumentation og tværfagligt samarbejde.
Vores børn og unge har alle forskellige behov og forudsætter støtte i dagligdagen til alt fra personlig pleje og måltider til aktiviteter, kommunikation og brug af hjælpemidler.
Dine opgaver
Morgenvagter starter fra kl. 5.30/6.00 og aftenvagter slutter senest kl. 23.00
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder
Praktisk info
📍 Arbejdssted: Skelbakken, Karlslunde – let adgang med bil og offentlig transport
📅 Ansættelse: 1. december 2025 eller efter aftale
📨 Ansøgningsfrist: 24. november 2025
🗓 Samtaler afholdes løbende
🔍 Ansættelse kræver tilfredsstillende børne- og straffeattest samt referencer.
Læs mere om os på: www.skelbakken.dk
Spørgsmål? Kontakt en af vores afdelingsledere:
Om Region Sjælland
Region Sjælland er Danmarks største arbejdsplads med mere end 21.000 ansatte. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og sociale tilbud.
Læs mere på: www.regionsjaelland.dk
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Indrykket:08/10/2025
Ansøgningsfrist: 24/11/2025
Region Sjælland
Slagelse
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er højt til loftet og plads til både udvikling og selvstændighed? Så er det måske dig, vi leder efter!
SL11 har plads til to nye sygeplejersker og søger derfor kolleger med erfaring fra psykiatrien – eller med lyst til at lære et spændende speciale at kende. Uanset din baggrund, tilbyder vi et grundigt introduktionsprogram og tilknytter en mentor, der støtter dig i opstarten.
Sammen skaber vi rammerne for den bedste behandling og sygepleje.
Vi er et ambitiøst afsnit med stort fokus på sygeplejefaglig udvikling. Her løfter vi i flok, arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og lærer af hinanden. Arbejdsmiljøet er trygt og positivt – og vi mener, at det er lige så vigtigt at grine sammen, som det er at styrke vores faglige kompetencer.
SL11 modtager både behandlings- og anbringelsesdømte patienter. Afsnittet har også akutpladsfunktion og veksler mellem korttids- og langtidsindlæggelser.
Vi søger dig, der:
Vi tilbyder:
Om Retspsykiatrien i Region Sjælland:
Retspsykiatrien består af fem lukkede afsnit med i alt 62 sengepladser, Sikringsafdelingen med 35 pladser samt et ambulatorium med 150 patienter. Patienterne er indlagt af både behandlingsmæssige og samfundsmæssige årsager – fx behandlings-/anbringelsesdomme, mentalobservation eller varetægtssurrogat.
Vi tilbyder en meningsfuld og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patienter og personale.
Rammer for stillingen
Vi søger sygeplejersker, 37 timer om ugen eller timeantal efter aftale. Ønsker du et lavere timetal, bedes du anføre dette i din ansøgning.
Stillingen ønskes besat pr. 1/1 2026 eller snarest muligt, efter aftale.
Ansøgningsfrist den 28/10 2025.
Vi forventer samtaler afholdes i uge 45.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Indrykket:02/10/2025
Ansøgningsfrist: 27/11/2025