WorkWithUs
close-button
Region Sjælland

Ledige job hos Region Sjælland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
193

Region Sjælland

Psykolog til Tværfagligt Smertecenter, Sjællands Universitetshospital (barselsvikariat)

Køge

Da en af vores to faste psykologer går på barsel, søger vi nu en uddannet psykolog til vores team. Stillingen er et 1-årigt vikariat på 37 timer med start den 15. januar 2026 og løber til og med 14 januar 2027.

Vi tilbyder et spændende og fagligt udfordrende job, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt samt som en del af et tværfagligt team i Smertecentret på Sjællands Universitetshospital.

Vores team består af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Vi lægger stor vægt på faglighed, samarbejde og fællesskab, hvilket vi understøtter gennem daglige konferencer, teammøder og gensidig undervisning.

Vi arbejder med personer, der lider af kroniske smerter. Vores patienter har en bred vifte af smerteproblematikker, herunder følger efter ulykker, gigt og andre kroniske sygdomme, nervesystemskader, senfølger efter kræftbehandling og kirurgi samt mere generaliserede smertetilstande.

Vi er åbne for forskellige profiler og ser frem til at modtage din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er uddannet psykolog, gerne med autorisation og erfaring inden for behandling af kroniske smerter og sygdomme. Vi vægter en grundig introduktion, så du bliver godt klædt på til opgaverne.
  • Du har interesse for, og erfaring med terapeutiske metoder, gerne med moderne kognitiv adfærdsterapi (fx ACT eller lignende).
  • Du er i stand til at tilrettelægge og gennemføre individuelle psykologsamtaler.
  • Du trives i et tværfagligt samarbejde, blandt andet gennem daglige konferencer.
  • Du har evnen til at navigere professionelt og socialt i en kompleks organisatorisk struktur.
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk, fleksibelt og struktureret, i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.

Som en del af smertecentret tilbyder vi blandt andet:

  • Muligheden for selvstændigt at varetage opgaver, der kan styrke din faglige kompetence inden for smertepsykologi.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, udfordringer og støtte.
  • Muligheden for at bidrage til udvikling af nye metoder (relevante, evidensbaserede erfaringer foretrækkes).
  • En chance for at være en del af vores fortsatte indsats for at forbedre livskvalitet og funktion hos mennesker med kroniske smerter.

Vi opfordrer dig til at vedhæfte en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvad der motiverer dig i stillingen, samt hvilke kompetencer og erfaringer du bringer med. Ved din ansøgning skal du også inkludere CV, uddannelsesbeviser og relevant dokumentation.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Anæstesiologisk afdeling ledes af en cheflæge og chefsygeplejerske.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 01.12.2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. december i tidsrummet 11:00-15:00

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Smertecentret på tlf. 47 32 63 70 ved psykolog Siv Johannsen sivjo@regionsjaelland.dk eller oversygeplejerske Nina Bache, mail: njb@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Speciallæge/overlæge til fod-ankel sektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Køge

Speciallæge/overlæge til fod-ankel sektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Ved Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge (SUH Køge), er der en stilling som speciallæge/overlæge i fod-ankel sektionen ledig fra den 1/2 2026.

Fod-ankel sektionens funktioner

Sektionen i dybt involveret i den samlede behandling af alle fod-ankel lidelser og traumer. Sektionen indeholder et veletableret ambulatorie samt egen operationsstue i sammedagskirurgisk afsnit. Der er fast tilknyttet hoveduddannelseslæge, som også har eget ambulatorie.

Sektionen har et tæt samarbejde med sår-, infektions- og amputationssektionen samt traumesektionen. Dertil er der et tæt samarbejde med fodterapeuter og gipsetekniker.

Fod-ankel sektionen varetager hoved-, regions- og højt specialiserede funktioner. Herunder talus- og calcaneus frakturer, LisFranks luksationer samt Charcot artropati operationer.

Sektionen er spydspids i regionen vedr. behandling af en række lidelser i fod og ankel og har haft stor succes med nye behandlingsformer, fx seriegipsninger og opbygningen af Charcot behandlingen.

Sektionen er normeret til tre overlæger og en afdelingslæge. Sektionen varetager desuden uddannelse i fod-ankel kompetencer i hoveduddannelsen til ortopædkirurg. Sektionens læger er aktive i afdelingens undervisning og forskning.

Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi med særlig interesse i fod-ankel kirurgi samt dokumenteret erfaring i subspecialet.

Stillingen indbefatter dagligt klinisk arbejde med stuegang, ambulatorie og operationer indenfor fod-ankel kirurgi. Det forventes at speciallægen indgår med fokus på højt fagligt niveau i behandlingen, samt tilfører nyeste evidens i afdelingens behandlinger.

Ansøger kan hvis nødvendigt forvente oplæring i alle de behandlinger indenfor fod-ankelkirurgi som afdelingen leverer.

Det forventes at speciallægen aktivt vil medvirke til at udvikle og varetage såvel præ-graduate som postgraduate uddannelsesopgaver.

Som speciallæge indgår man i afdelingens bagvagtslag med 1-2 vagter pr. måned.

Øvrige specialer på Køge

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab.

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Cheflægen og chefsygeplejersken udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det overordnede ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Cheflægen, de ledende overlæger og de sektionsansvarlige overlæger fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 59 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 3-4 operationsstuer (to med laminært flow) og i sammedagskirurgisk afsnit 3-4 operationsstuer dagligt. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium, et fodcenter, et tværfagligt rygcenter og et sårambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Afdelingen er opdelt i 9 sektioner mhp. specialiseret diagnostik og behandling. Udover fod-ankelsektionen er der en sår-, infektions og amputationssektion, skulder-albue sektion, traumesektion, hoftesektion, knæsektion, rygsektion, børnesektion og en idrætskirurgisk sektion.

Afdelingen varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner. Afdelingen er således en af de mest specialiserede afdelinger i Østdanmark.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk afdeling har en normering på 22 overlæger og 11 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 17 reservelæger/1.reservelæger. Der uddannes årligt 6 introlæger fra afdelingen og der er løbende 11 hoveduddannelseslæger fordelt på 5 læger på 1. og 2. år, og 6 læger på 3. og 4. år.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Lægerne i de 9 delvis selvstyrende subspecialiserede sektioner arbejder med faste operations- og ambulatorie dage.

Afdelingslægerne deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt sammen med mellemvagten.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Overlægerne deltager i en delvagt på en hverdag hver 2.- 3. uge frem til kl. 19.00 samt dagvagt med efterfølgende rådighedsvagt en weekend hver 3.- 4. måned. Begge med henblik på stuegang.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter på alle relevante semestre og er involveret i udrulningen af kandidatsporet på Sjællands Universitetshospital fra foråret 2019. Afdelingen har 4 kliniske lektorer og en forskningslektor. Afdelingens kliniske forskningsenhed, CEBO, ledes af afdelingens professor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Juul Sørensen, 47 32 33 01, tnse@regionsjaelland.dk eller til sektionsansvarlig overlæge Anna-Kathrine Pramming, 47 32 34 25, ankpr@regionsjaelland.dk

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 850.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Udrulningen af en fuldt kandidatspor på lægeuddannelsen på Sjællands Universitetshospital er etableret.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2026-2027, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til Opvågningsafsnittet, Sjællands Universitetshospital. Nykøbing F.

Guldborgsund

Opvågningsafsnittet søger sygeplejerske pr. 1. februar 2026, 37 timer pr. uge eller efter aftale.

Trives du med at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø med højt patientflow og korte patientforløb?

Har du lyst til at arbejde med opvågningssygepleje på et højt fagligt niveau, og brænder du for at gøre en forskel for vores patienter, så kan det være dig, vi søger i vores opvågningsafsnit.

Vi søger en fagligt kompetent sygeplejerske, der er fleksibel, imødekommende, og som trives i en afvekslende og travl hverdag.

Hvem er vi?

Opvågningsafsnittet er en del af Anæstesiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

I Opvågningsafsnittet er vi ansat 10 sygeplejersker og en oversygeplejerske. Vi har forskellig anciennitet, kompetencer, alder, og alle bidrager med noget forskelligt til vores team.
Vi arbejder godt sammen om vores kerneydelse samtidig med, at vi har det godt sammen som kolleger.

Vi er et afsnit i udvikling på mange spændende områder. I det daglige samarbejde er fællesskab, ordentlighed og nytænkning nogle af vores pejlemærker. Du skal derfor kunne se dig selv i og bidrage positivt til en hverdag, hvor kerneopgaven er i fokus.

Vores arbejdsopgaver er præ- og postoperativ pleje, behandling og observation af patienter fra følgende specialer: parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, obstetrik, gynækologi og nefrologi.

Vi har to typer af opvågningspatienter:
Indlagte patienter som vi modtager til postoperativ observation inden patienterne skal tilbage til sengeafsnittene.
Ambulante patienter som vi modtager, gør klar til operation, og efter endt operation sørger vi for den postoperative observation af patienterne, inden vi udskriver patienterne direkte til at gå hjem.

Vi er praktiksted for kursister under specialuddannelse til intensivsygeplejerske og til anæstesisygeplejerske. Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA elever.

Opvågningsafsnittet har på nuværende tidspunkt åbent fra kl. 07:30-19:00 mandag til fredag (fredag til kl. 19.30) og lukket på helligdage.

Mødetider

Mandag-fredag:
kl. 07:30-15:30, kl. 07:30-17:00, kl. 09:00-17:00, kl. 09:00-18:00, kl. 10:00-19:00 og fredage kl. 10:00-19:30.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med fokus på vores kerneydelse og vores patienter
  • en afdeling i udvikling
  • positive, fleksible og imødekommende kolleger, som udfører opvågningssygepleje på et højt fagligt niveau
  • dedikerede kolleger, som vil hjælpe dig fagligt og socialt med at falde til hos os
  • en lydhør og inddragende ledelse, der gerne vil i dialog
  • onboardingforløb med individuelt intro- og oplæringsprogram udarbejdet specielt til dig
  • mulighed for efteruddannelse målrettet opvågningssygeplejersker.

Vi ønsker en kollega som

  • har et stort fagligt engagement
  • trives med at være del af et team samtidig med, at du skal kunne arbejde selvstændigt
  • bidrager aktivt og positivt med faglige og personlige kompetencer til den faglige udvikling
  • bidrager aktivt og positivt til det gode arbejdsmiljø med en positiv teamånd
  • har overblik og efter endt oplæring kan håndtere en arbejdsdag med mange input
  • har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kolleger
  • er reflekterende og bevidst om egen adfærd som rollemodel.

Kvalifikationer

  • du er uddannet sygeplejerske
  • du har minimum 2 års klinisk erfaring, gerne inden for ét af de kirurgiske specialer og/eller medicinsk erfaring
  • du har gode samarbejdsevner, og er god til at kommunikere
  • du arbejder aktivt med egen udvikling og faglig refleksion
  • du evner at motivere, engagere samt give og modtage faglig og personlig sparring.

Du er velkommen til at se afsnittet. Kom gerne forbi og hils på os til et kaffemøde, inden du sender din ansøgning. Vi venter spændt på din ansøgning, og glæder os til at møde dig.

Vil du besøge os, eller har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Gitte Noah-Roed, telefon 29 45 38 45/56 51 83 96.

Du kan også skrive en mail til Gitte på gna@regionsjaelland.dk

Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 26. november 2025 med relevante bilag.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. december 2025 mellem kl. 08.00 og 13.00.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær / SAK til integreret akut psykiatrisk afsnit, Ø1 stuen

Roskilde

På Ø1, 1. sal, mangler vi lige netop dig! Vi søger en lægesekretær/SAK på 37 timer ugentligt, der vil være en del af vores fantastiske personalegruppe.

Ø1, 1. sal er i rivende udvikling og vi mangler en, der har lyst til at være med på rejsen.

I den moderne psykiatri har du som lægesekretær en vigtig rolle og du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i det tværfaglige samarbejde omkring patienten? Blandt andet derfor har vi her i Psykiatrien Øst stor fokus på udviklingen af lægesekretærens rolle og behovet for efteruddannelse af vores faggruppe.

Hvem er vi?

Ø1, 1.sal er et psykiatrisk afsnit, med plads til 14 patienter. Vi modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med diagnoserne skizofreni, svære psykoser, depressioner, bipolare lidelser og svære personlighedsforstyrrelser.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Vi er et stærkt hold og har bred psykiatrisk erfaring, som vi elsker at dele ud af. Vi arbejder tværfagligt og med stor fleksibilitet og med lyst til at finde på løsninger – også på nye udfordringer. Vi prioriterer det gode humør og en god start på dagen.

Som lægesekretær på Ø1 1. sal spiller du en vigtig rolle i vores administrative team, der binder afsnittet sammen og sikrer kvalitet og sammenhæng i patientforløbene. Du bliver en central del af den daglige struktur, hvor din indsats er afgørende for, at afsnittet kører smidigt og professionelt. Der er fokus på kvalitet i vores arbejde og vi har en stærk kultur for at evaluere og ensrette, så alle opgaver bliver løst effektivt. Samtidig vil du have mulighed for at komme med forslag til forbedringer og nye administrative tiltag, som kan lette hverdagen for både kollegaer og patienter.

Du møder ind dagligt på afsnittet til blandt andet morgenmøde og opfølgning på opgaver i afsnittet og laver den daglige morgenrutine samt ad hoc-opgaver. Efter frokost sidder vi samlet i fællessekretariat, hvor der er mulighed for fælles fordybelse og faglig sparring med de øvrige sekretærer. Vi afholder løbende sekretærmøder, hvor der er stor fokus på ensretning af arbejdsgange, forbedringer og nye tiltag.

Vi kan tilbyde dig

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling
  • Engagerede kollegaer, der værdsætter den gode stemning og et godt samarbejde
  • Tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartner
  • En vigtig rolle i forhold til kvalitetssikring af registreringsarbejdet blandt andet i forhold til SP, tvang og retslige patienter.
  • En sekretærgruppe hvor det gode samarbejde og fleksibilitet er højt prioriteret, og der arbejdes løbende med forbedring og ensretning af arbejdsgange
  • Du vil blive SP superbruger for både det administrative og plejepersonalet i en ny superbrugerorganisation, hvor der er løbende uddannelse, møder og undervisning både lokalt og med hele Region Sjælland Psykiatri
  • En stilling hvor du kan få lov til at udvikle dine personlige kompetencer på en afdeling som vægter uddannelse og udvikling højt

    Om dig

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du har en positiv tilgang til at arbejde i SP med tilgængelige data, og du finder interesse i at understøtte både patienter, kolleger og afsnitsledelse med relevant data og overblik.
  • Du er nysgerrig, interesseret og proaktiv
  • Du er engageret og ansvars- samt kvalitetsbevidst
  • At du er udviklingsorienteret og byder ind i forhold til nuværende og fremtidige opgaver
  • Erfaring fra psykiatrien er dejligt, men ikke en forudsætning. Erfaring har vi, og vi deler hjertens gerne ud af den.
  • Du har som lægesekretær en sundhedskommunomuddannelse, eller er villig til at tage denne

    Dine opgaver vil bestå af f.eks.:

  • Registreringsopgaver og arbejdslister i SP samt registrering af tvang i SEI
  • RKKP databaseregistrering - nøgleperson
  • Bistå afsnittet med kvalitetssikring af patientforløb, herunder overholdelse af diverse mål samt afsendelse af udskrivningsaftaler
  • Datatræk
  • Inbasket administrator
  • Superbruger
  • Klagesager vedr. tvang
  • Beskikkelse af patientrådgivere

Indkaldelse til NetværksmøderVi vægter højt at have et godt samarbejde eksternt såvel som internt både mono- og tværfagligt og vi prioriterer kollegial sparring, også på tværs af vores sengeafsnit. Vil du høre mere om hvorfor vi er glade for vores arbejdsplads i Psykiatrien Øst – så lyt med HER

Har du behov for flere oplysninger?

Kan du kontakte oversygeplejerske Sara Toor på tlf. 24665936 eller koordinerende lægesekretær for sengeafsnit og PAM Janni Jespersen på tlf. 24963401

Ansøgningsfrist 08.12.2025

Samtaler forventes afholdt i uge 51

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen bliver i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter Ny-løns princippet, hvilket betyder i henhold til kvalifikationer, funktion og på længere sigt resultat.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Hospitalsserviceassistent til Serviceafsnit Roskilde

Roskilde

Hospitalsserviceassistent til Serviceafsnit Roskilde, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Servicemindet hospitalsserviceassistent søges til 37 timers stilling. Driftsafdelingen, Serviceafsnit Roskilde, Sjællands Universitetshospital Roskilde, har en

Servicemindet hospitalsserviceassistent søges til 37 timers stilling.

Driftsafdelingen, Serviceafsnit Roskilde, Sjællands Universitetshospital Roskilde, har en stilling ledig til besættelse 15. december 2025, eller snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende vagter alle ugens dage, herunder weekender/helligdage, i tidsrummet kl. 06.30 - 20.00.

Serviceafsnit Roskilde er et travlt afsnit, hvor der fokuseres på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt med samarbejdspartnere. Serviceassistenterne er med til at skabe gode patientforløb. De arbejder i teams på de afdelinger, de er tilknyttet.

Servicegrupperne er delvis selvstyrende og handler dagligt selvstændigt i planlægningen af arbejdet i henhold til ledelsens retningslinjer.

Jobbeskrivelse/arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være som følger:

  • Rengøring
  • Diverse køkkenopgaver, herunder madservering
  • Isolationsrengøring
  • Ad hoc

Vi forventer, at du

  • Er uddannet hospitalsserviceassistent, eller evt. har erfaring fra lignende stilling og er gerne uddannet indenfor rengørings-, ernærings- eller portørområdet. Såfremt du ikke er erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, ansættes du som ufaglært serviceassistent. Det er i din ansættelse et krav, at du påbegynder og gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice inden udgangen af dit 2. ansættelses år, såfremt du opfylder betingelserne herfor - ellers påbegyndes uddannelse, så snart du opfylder betingelserne, og uddannelseshold oprettes. Under uddannelsen er din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer pr. uge i blandede vagter
  • Har kendskab til computer på brugerniveau
  • Evt. har kendskab til INSTA 800 og NIR
  • Er en udadvendt og serviceminded person, der sætter en ære i at yde en god service
  • Er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • Har interesse for at omgås mennesker og kan samarbejde
  • Er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Er forandringsvillig og omstillingsparat
  • Kan tale, læse og forstå dansk

Serviceafsnit Roskilde kan tilbyde

  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø
  • En god og grundig introduktion til arbejdet og virksomheden
  • Mulighed for at påvirke dit eget arbejde
  • Et job, hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Kirsti Midtgaard tlf. 23346688

Ansøgningen

Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket her på siden.

Der vil løbende blive afholdt jobsamtaler.

Om Serviceafsnit Roskilde

Hjertet i Serviceafsnit Roskilde på Sjællands Universitetshospital Roskilde er serviceassistenterne. Serviceassistenterne løser en lang række opgaver, hvoraf nogle er synlige for patienter og pårørende, andre kun for personalet. Der leveres en meget bred vifte af rengørings- og patientserviceopgaver, linnedhåndtering, specielrengøring og kapelfunktion.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

1-årigt vikariat som radiograf på SUH Roskilde

Roskilde

1-årigt vikariat som radiograf

Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Da flere af vores medarbejdere skal på barsel, har vi brug for ekstra hænder til at CT scanne og tage røntgenbilleder.
Er du uddannet radiograf, så læs endelig videre!

Stillingen er ledig pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og indebærer deltagelse i skiftende vagter.

Om afdelingen

På Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er vi ca. 88 ansatte – heraf 50 radiografer og 3 social- og sundhedsassistenter.

  • Afdelingen ligger under 30 minutter fra København med offentlig transport og ca. 75 minutter fra Odense Banegård.
  • Røntgenafdelingen ligger kun 200 meter (2 minutters gang) fra Roskilde Station.
  • Sygehuset ligger 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel.
Udstyr Afdelingen har 3 nye konventionelle undersøgelsesrum, 2 interventionsrum, 3 ultralydsrum, 3 CT-scannere, samt 4 MR-scannere. Undersøgelser og specialer

Vi kan tilbyde et bredt spektrum af undersøgelser indenfor forskellige specialer bla. neurologi, urologi, onkologi, kardiologi og karkiriugi.

Afdelingen har i samarbejde med neurologisk afdeling regionsfunktion på alt trombolyse behandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusions-scanninger og trombolyse scanninger døgnet rundt. Desuden udfører vi i samarbejde med kardiologisk afdeling CT-KAG.

Organisatorisk tilhørsforhold

Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er organisatorisk sammenlagt med de øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland.
Alle afdelinger har fælles ledelse, men med fortsat lokale ledelser på de enkelte sygehuse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Hvis du ikke vil gå glip af dette spændende job, skal vi have din ansøgning senest d. 7. december 2025.
Vi afholder samtaler løbende. Ansøg via nedenstående link.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Ledende Overradiograf
Nikolaj Wichmann
📞 22 27 13 80
📧 nwic@regionsjaelland.dk

Overradiograf
Maria Simonsen
📞 93 56 79 93
📧 marsi@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Planlægningskonsulent

Slagelse

Vagtplanlægger med flair for struktur og overblik søges til Akutafdelingen i Slagelse

Vil du have en central rolle i at få hverdagen til at hænge sammen i en af Danmarks største akutafdelinger? Har du styr på detaljen og blik for de store linjer? Og trives du med at jonglere komplekse skemaer, hvor både budget, faglighed og menneskelige hensyn skal gå op i en højere enhed?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye vagtplanlægger/planlægningskonsulent.

En nøglerolle med ansvar og indflydelse

Som vagtplanlægger bliver du omdrejningspunktet for planlægningen af lægernes arbejdstid i Akutafdelingen. Dit arbejde har stor betydning for både patientbehandlingen, arbejdsmiljøet og afdelingens drift.

Du får en spændende hverdag, hvor du:

  • Lægger vagtplaner, håndterer bytninger og sikrer korrekt efterregulering
  • Dækker akutte ændringer, sygemeldinger og øvrige afvigelser
  • Holder overblik over daglige fremmødeplaner
  • Taster skema- og løndata i KMD
  • Løser forefaldende administrative opgaver i tæt samspil med afdelingsledelsen og kolleger

Her er plads til både fordybelse og hurtige beslutninger – og du bliver en helt afgørende brik i at sikre, at patienterne møder veltilrettelagte forløb døgnet rundt, året rundt.

Hvad bringer du med?

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med skemalægning og gerne kendskab til lønsystemer som KMD Opus Vagtplan
  • Enten har kendskab til overenskomsterne for læger (YL & FAS) eller har lysten og evnen til hurtigt at lære dem at kende
  • Er struktureret, systematisk og god til at organisere dit eget arbejde
  • Har blik for detaljen – uden at miste overblikket
  • Er tydelig og afklaret i dialogen om rammer og regler, men samtidig fleksibel og løsningsorienteret
  • Kan balancere hensyn mellem arbejdsliv og privatliv med afdelingens drift og behov
  • Bevarer ro og overblik – også når tingene spidser til
  • Er god til at kommunikere klart og imødekommende – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder dig

  • En vigtig funktion i en dynamisk afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde
  • Et job, hvor du mærker, at dit arbejde gør en reel forskel hver eneste dag
  • En arbejdsplads, der er helt fremme i udviklingen af akutområdet i Danmark
  • Mulighed for sparring, oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode

Om Akutafdelingen

Akutafdelingen i Slagelse er Region Sjællands største akutafdeling med cirka 33.000 akutte kontakter årligt. Vi har 17 sengepladser og et dedikeret team på cirka 200 medarbejdere, som er en del af akuthuset på Slagelse Sygehus. Vores moderne rammer skaber de bedste betingelser for at sætte patienten i centrum – og vi arbejder konstant på at udvikle både vores faglighed og vores samarbejde.

Vil du være med?

Hvis du kan se dig selv som en del af vores afdeling, glæder vi os til at høre fra dig.

Vi forventer at afholde samtaler den 26. november 2025.


Har du spørgsmål? Kontakt Chefsygeplejerske Christian Jørgensen, hajorg@regionsjaelland.dk

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Chefkonsulent til HR-analyser - Region Sjælland, Sorø

Sorø

Drives du af at finde de gode løsninger i respekt og fællesskab med andre?
Kan du bevare overblikket uden at miste fokus på detaljerne? Har du lyst til at påtage dig en rolle, hvor du både arbejder strategisk og hands-on med store datamængder?

Vi styrker HR-analyseområdet med en chefkonsulent, som skal være med til at sætte retningen for den strategiske og faglige udvikling af området.

Som chefkonsulent kommer du til at spille en nøglerolle i den kommende fusion mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden i etableringen af Region Østdanmark. Du bliver både involveret i den strategiske retning og den praktiske tilrettelæggelse og eksekvering og bliver en central aktør i at sikre, at vi kommer godt i mål.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde i Styring, Analyse og Digitalisering, som er en del af regionens Koncern HR og du vil indgå i et team bestående af 5 dedikerede konsulenter, som arbejder med en bred vifte af datarelaterede opgaver.

Du kommer til at arbejde med data i hele spektret; fra dataudtræk i HR-systemer over bearbejdning og opbevaring i databaser, statistik og dataanalyse, datavisualisering og modelopbygning til strategisk videreudvikling og opbygning af området i regi af den kommende Region Østdanmark.

Du bliver en del af et miljø, hvor sparring, samarbejde og åben kommunikation om processer og opgaver er naturligt - både fysisk på kontoret og via Teams ved hjemmearbejde.

Opgaver

  • Indgå i den daglige opgaveløsning i teamet ift. tværgående analyser af HR-data, f.eks. sygefravær, lønstatistikker og personaleopgørelser
  • Understøtte udvikling og optimering af metoder og modeller, samt sikre implementering og forankring
  • Planlægge, koordinere og gennemføre fusionsopgaver, herunder kommunikere med interne og eksterne interessenter
  • Være sparringspartner for kollegaer og chefniveauet

Din profil

Du har solid erfaring med dataarbejde og en stærk analytisk værktøjskasse, som du formår at kombinere med et strategisk blik. Du har lyst til – og gerne erfaring med – at planlægge og implementere nye beslutninger og arbejdsgange.

Du har en initiativ-tagende tilgang og skaber gennem dine professionelle betragtninger og gode samarbejdsevner fremdrift, resultater og respekt om opgaverne.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund eller lignende, der modsvarer kravene i jobbet
  • Har erfaring med forandringsprojekter og implementering
  • Er vant til at udvælge, opbygge og udtrække data fra systemer eller statistikbanker, samt efterfølgende bearbejde og formidle resultater til forskellige interessenter og ledelsesniveauer
  • Er kvalitetsbevidst, detalje-orienteret og har blik for helheden
  • Trives i en udadvendt rolle med mange samarbejdsorienterede relationer
  • Har gode kommunikationsevner både i skrift og tale. Det falder dig naturligt at uddrage essensen af en kompleks opgave og formidle den forståeligt, kort og præcist
  • Har stærke relationelle kompetencer baseret på gensidig respekt
  • Har fokus på at løfte kollegaer - ’spille hinanden gode’ - og dele viden på tværs i teamet

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og spændende arbejde i en projektorienteret organisation med topmotiverede kollegaer
  • En stilling, hvor du får en nøglerolle i at udvikle analyseområdet
  • Et godt fagligt og socialt miljø kendetegnet ved en behagelig og uformel omgangstone
  • En holdånd hvor vi assisterer hinanden og forbedrer os sammen
  • En stor berøringsflade i organisationen
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Dit arbejdssted er Regionshuset i Sorø.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til enhedschef Annemarie Raahauge; ar@regionsjaelland.dk eller analysekonsulent Linda Andersen; lindaa@regionsjalland.dk

Se i øvrigt generel information om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk.

Ansøgning

Upload ansøgning og CV, hvor du beskriver dine kompetencer og erfaringer, samt din motivation for at søge denne stilling.

Frist for ansøgning er 27. november 2025

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen - og en ny region?

Roskilde

Region Sjælland søger jurister, Contract Managers, en fagkoordinator for Jura (barselsvikariat) og en fagkoordinator for Contract Management til Koncern Indkøb i Roskilde.

Vi står midt i en spændende transformation: Fra Region Sjælland til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Du får mulighed for at præge en ny organisation og arbejde med kontrakter og udbud, der har direkte betydning for borgernes sundhed.

Jurist

Er du nyuddannet eller erfaren – og har du interesse for udbudsret og kontraktjura?

Dine opgaver omfatter:

  • Rådgivning om udbudsretlige og kontraktuelle spørgsmål
  • Deltagelse i forhandlinger og markedsdialog
  • Håndtering af aktindsigt og kontraktuelle tvister
  • Bidrag til udbudsstrategier og juridisk compliance
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakter

Du kan specialisere dig inden for fx IT-kontrakter, medicoteknik eller tjenesteydelser. Du er analytisk og nysgerrig – og trives med at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur eller cand.jur.

Contract Manager

Har du blik for forretning, struktur og samarbejde med leverandører?

Dine opgaver omfatter:

  • Opfølgning på kritiske kontrakter og leverandørperformance
  • Rådgivning af kontraktansvarlige i hele organisationen
  • Udvikling af kontraktstyringssystemet og segmentering af kontrakter
  • Deltagelse i kategorigrupper og tværgående samarbejde
  • Udarbejdelse af tillæg og allonger

Du har erfaring med kontraktstyring, controlling eller leverandørsamarbejde – og trives med ansvar og opbyggelse af gode relationer.

Vi foretrækker, at du har erfaring med kontraktstyring, men du kan også have en baggrund inden for handel og kontor som f.eks. bid manager, key account manager m.v.

Fagkoordinator (tidsbegrænset barselsvikariat) for Jura

Vi søger en fagkoordinator for Jura til et barselsvikariat i perioden fra den 2. februar 2026 til den 31. december 2026.

Dine opgaver omfatter:

  • Koordinering og udvikling af faglig praksis
  • Sparring og vidensdeling
  • Implementering af nye arbejdsgange
  • Formidling af faglig viden og løft af faglige udfordringer

Herudover indebærer rollen som fagkoordinator også:

  • Rådgivning om udbudsretlige og kontraktuelle spørgsmål
  • Deltagelse i forhandlinger og markedsdialog
  • Håndtering af aktindsigt og kontraktuelle tvister
  • Bidrag til udbudsstrategier og juridisk compliance
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakter
  • Deltagelse i kategorigrupper og tværgående samarbejde

Du har stærke samarbejdsevner, er systematisk og har lyst til at præge den faglige retning – uden personaleansvar, men med stor indflydelse.

Fagkoordinator for Kontraktstyring

Vil du være fagligt bindeled og kulturbærer i en organisation i udvikling?

Dine opgaver omfatter:

  • Koordinering og udvikling af faglig praksis
  • Sparring og vidensdeling
  • Implementering af nye arbejdsgange
  • Formidling af faglig viden og løft af faglige udfordringer

Herudover indebærer rollen som fagkoordinator også:

  • Opfølgning på kritiske kontrakter og leverandørperformance
  • Rådgivning af kontraktansvarlige i hele organisationen
  • Udvikling af kontraktstyringssystemet og segmentering af kontrakter
  • Deltagelse i kategorigrupper og tværgående samarbejde

Du har stærke samarbejdsevner, er systematisk og har lyst til at præge den faglige retning – uden personaleansvar, men med stor indflydelse.

Du har dybdegående erfaring med kontraktstyring og erfaring med faglig ledelse af medarbejdere.

Bliv en del af noget større

Du bliver en del af sektionen Kontraktstyring og Jura i Koncern Indkøb – et fagligt stærkt og uformelt team med moderne kontor tæt på Roskilde station. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en kultur med både faglighed og fællesskab.

Koncern Indkøb består af ca. 60 medarbejdere og er en del af Koncern Økonomi i Region Sjælland. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige regioner og har ansvar for alt fra kategoristrategier og fællesregionale udbud til beredskabslagre og operationelt indkøb.

Vi glæder os til at modtage dit CV og relevante eksamenspapirer senest den 26. november. Du behøver ikke at sende en ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og 50.

Forventet start 1. februar 2026 eller før.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Iben Søndersted, chef for Kontraktstyring og Jura på telefon 20 26 73 35. Iben vil blive din personaleleder.

Er du nysgerrig? Kontakt os – vi vil gerne høre fra dig!

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Vi søger reservelæger til ledige introduktionsstillinger i Intern Medicin - Medicinsk Afdeling, SUH, Nykøbing F.

Guldborgsund

Vil du lære mere om Intern Medicin?

Har du lyst til at arbejde i en velfungerende lægegruppe, der brænder for at udvikle sig fagligt?

Vi har fem et-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse hhv. d. 1. januar, 1 marts og 1. april 2026.

Om os
Vores afdeling er med 109 sengepladser en bred intern medicinsk afdeling, repræsenterende specialerne endokrinologi, gastroenterologi, geriatri, kardiologi og lungemedicin.

Alle specialer har tilknyttet omfattende ambulant virksomhed.

Derudover har vi et daghospital, der varetager kortvarig opfølgning af udskrevne patienter, udredning af uselekterede intern medicinske patienter og kræftpakkeforløb.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. har et stort geografisk optageområde, herunder Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Akutte medicinske patienter modtages primært i Akutafdelingen, som varetager den første del af patientforløbet i op til 48 timer.

Medicinsk afdeling har to vagtlag. En mellemvagt i to-skiftet vagt. Bagvagten har tilstedeværelsesvagt med tilkald fra vagtværelse efter kl. 21.00.

Introduktionslæger indgår i mellemvagtslag.

Ved hjertestop er medicinsk mellemvagt Teamleder på hele sygehuset, herunder også i Akutafdelingen.

Ellers ligger vagtfunktion udelukkende i de medicinske sengeafsnit.

Det tilstræbes, at alle mellemvagter kommer på ALS-kursus under ansættelsen.

Fokus på vidensdeling og uddannelse
Medicinsk Afdeling kan tilbyde en spændende, lærerig ansættelse, hvor du har mulighed for at lære det brede medicinske speciale og de enkelte grenspecialer at kende, med henblik på senere hoveduddannelse. Der er mulighed for særligt fokus på grenspeciale efter interesse.

Du vil hos os få mulighed for:
• At have medindflydelse under din ansættelse - du vil blive hørt i forbindelse med særlige uddannelsesønsker og behov
• At benytte de mange muligheder for simulationstræning i Sygehusets uddannelseslaboratorium

Vi har fokus på uddannelse i afdelingen med point of care-UL samt buddyordning. Vi stiler mod, at så mange som muligt tilbydes ALS-kursus efter motiveret ansøgning.

Derudover er det nævneværdigt, at Medicinsk Afdeling har et godt uddannelsesmiljø og stærkt socialt / kollegialt samvær, som vi værner og støtter op om.

Forskning
SUH, Nykøbing F. har en Forskningsstøtteenhed, som kan være behjælpelig med, at man kommer i gang med forskning.

Praktiske oplysninger
På alle hverdage kan du køre med pendlerbus fra Køge og København til SUH, Nykøbing F. og retur. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: Et arbejdsliv i balance - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og her er skov og en af Danmarks bedste strande. Du kan læse mere om mulighederne for bolig her: www.sygehusboliger.dk

SUH, Nykøbing F. har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 150 kr. pr. døgn. Læs mere på Personalehotel CAMPUS, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Ansøgningsfrist: 30. november 2025

Samtaler afholdes d. 4. december 2025

Tiltrædelse: Henholdsvis 1. januar 2026, 1. marts 2026 og 1. april 2026 eller efter aftale.

Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Helle Nielsen, hnle@regionsjaelland.dk, tlf. 93 57 59 38.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Studentermedhjælper til Koncern HR Uddannelse

Sorø

Er du studerende med flair for sociale medier, storytelling og målrettet kommunikation? Har du lyst til at få ansvar for at opbygge og drive en Instagram-profil, der skal inspirere unge til at tage en sundhedsuddannelse i Region Sjælland? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger nemlig en kreativ og engageret studentermedhjælper til Koncern HR – Uddannelse i Region Sjælland.

Om jobbet

Din vigtigste opgave bliver at drive og udvikle vores nye Instagram-konto fra bunden. Du skal hjælpe med at formidle de gode historier om uddannelser og karrieremuligheder i sundhedsvæsenet – og motivere flere unge til at vælge en sundhedsuddannelse.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Producere inspirerende indhold til Instagram (billeder, reels, stories og tekster)
  • Samarbejde med studerende og elever, der fungerer som ambassadører
  • Skrive portrætter og interviews med studerende og nyuddannede
  • Dække events som job- og uddannelsesmesser
  • Opsætte kampagneside på hjemmesiden, herunder sparre med det eksterne bureau, der bidrager med kernefortælling og grafisk materiale
  • Bidrage med idéudvikling til indhold, kampagner og aktiviteter

Du bliver en del af en større indsats kaldet En indgang til job i Region Sjælland, der skal sikre at flere vælger at uddanne sig og søge job i sundhedsvæsenet. Konkurrencen om målgruppens opmærksomhed er stor. Du vil derfor få rig mulighed for at bruge din faglighed i praksis og sætte dit eget præg på indsatsen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse – f.eks. inden for kommunikation, journalistik, medievidenskab, digitale medier eller lignende.
  • Har interesse for sociale medier og forstår, hvordan man fanger en ung målgruppe
  • Er idérig og kan omsætte idéer til konkrete opslag
  • Har erfaring med billedredigering og videoredigering (fx til Instagram Reels)
  • Kan skrive levende og målrettede tekster, der rammer den rette tone
  • Både trives med opgaver, hvor du selvstændigt skal producere og opgaver der kræver et godt samarbejde med andre.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med SoMe-konti – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og gå forrest i udviklingen af profilen.

Vi tilbyder

  • Et spændende studiejob, hvor du får ansvar og indflydelse fra dag ét
  • En mulighed for at prøve kræfter med strategisk SoMe-arbejde og kampagner i samarbejde med professionelle bureauer
  • Et arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dit studie

Praktisk info om stillingen

Stillingen er på 10 timer om ugen. Stillingen er midlertidig, foreløbigt til udgangen af 2026 og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du får din daglige gang i Regionshuset i Sorø. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Har vi fanget din interesse?

Så send os dit CV og en motiveret tekst senest d. 30. november 2025. Vi indkalder til samtaler snarest muligt derefter.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling