WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
202

Region Midtjylland

Klinik for Depression søger to psykologer til faste stillinger

Aarhus

Brænder du for psykiatrien, så kan det være dig vi står og mangler i Klinik for Depression!

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer, der er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.

Klinik for Depression

Klinik for Depression er en enhed i Afdeling for Depression og Angst, ADA. Afdeling for Depression og Angst er én af de fire psykiatriske universitetsafdelinger, der udgør AUH Psykiatrien. Afdelingen består af tre sengeafsnit, fire klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således, at behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen.

I Klinik for Depression vil du få ca. 50 kollegaer, bestående af sygeplejersker, læger, sekretærer, socialrådgiver og psykologer som alle vægter et tværfagligt samarbejde højt.

Klinik for Depression består af en sekretærenhed, to behandlingsenheder og en ECT og rTMS-enhed. Alle enheder har tilknyttede teamkoordinator.

Vi er en klinik som behandler svært syge patienter med depression, målgruppen er patienter med moderat til svære depressioner. Der ses ofte Comorbiditet, hvorfor flere patienter udredes under et forløb i klinikken. Som behandler i vores klinik arbejder man ud fra den bio-psyko-sociale model. Vi vægter et tværfagligt samarbejde højt.

Vi er en klinik, der vægter et godt arbejdsmiljø, og det er vigtigt at vores kommende kollega kan være med til at bidrage hertil. Vi er en personalegruppe som løfter i flok og hjælper hinanden og du vil altid kunne få sparring og hjælp hos en kollega. Når vi selv skal sætte ord på, hvad vi synes der er godt i vores arbejdsmiljø er det bl.a. følgende vi siger: arbejdsglæde, gode kollegaer, rumlighed, vi hjælper hinanden, god ferieplanlægning, dækker ind for hinanden, godt samarbejde, vi taler i en god tone med hinanden. 

Vi har et højt fagligt niveau og har gang i mange spændende udviklingsopgaver, som skal være med til at sikre en forsat høj kvalitet i vores arbejde og et sikkert patientflow. Vi holder tavlemøder hver uge for at følge vores udviklingsarbejde, som bl.a. har betydet, at vi har en stor eksempelsamling der kan anvendes når der skal laves administrative opgaver såsom epikriser. I efteråret skal vi til at starte flere psykoeducationsgrupper som er målrettet forskellige målgrupper. Grupperne vil typisk bestå af op til 10 patienter og 2 behandlere i et 8-10 ugers forløb. Derudover har vi terapigrupper i KAT og andre terapeutiske tilgange. 

Ønskede faglige kvalifikationer

  • Autoriseret psykolog, gerne specialist i psykoterapi eller specialpsykolog  
  • Psykiatrisk erfaring med udredning, terapi og behandling.
  • Interesse for og kendskab til behandling af patienter med psykiske lidelser, herunder depressive patienter med comorbide lidelser.
  • Kan arbejde terapeutisk med patientgruppen. Terapi vil indgå som en del af dit arbejde, både individuelt og i grupper.
  • Gerne uddannelse i eller erfaring med KAT/CBT.

Ønskede personlige kvalifikationer

  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og kollegaer.
  • Kan bidrage med din psykologfaglighed i den tværfaglige behandling.
  • Evne til at arbejde dels selvstændigt, dels tværfagligt med planlægning og gennemførelse af hensigtsmæssige behandlingsforløb med patienter indenfor målgruppen.
  • Evnen for at opretholde passende caseload og patientflow, indenfor gældende rammer (behandlingsgaranti, nationale kvalitetsmål, ydelseskrav m.m.).
  • Kan arbejde selvstændigt med ansvar for en gruppe patienter i et tværfagligt samarbejde.

Vi tilbyder

  • Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi, indenfor et spændende subspeciale.
  • Mulighed for at indgå i udvikling af udrednings- og behandlingstilbud for patienter med depression.
  • Supervision og faglig sparring.
  • Tæt samarbejde med erfarne psykologer/specialpsykologer og andre faggrupper inden for det affektive speciale.
  • Tilknytning til en velfungerende psykologgruppe.
  • En dynamisk og spændende arbejdsplads i løbende udvikling.
  • Månedlige psykopatologiske konferencer for læger og psykologer.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 01.12.2025

Ansættelsessamtaler: 09.12.2025

Yderligere oplysninger

Ved yderligeres spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til:

ledende specialpsykolog, Vibeke Hansen på tlf. 78472310

Du kan læse mere om klinikken og få indsigt i medarbejderudsagn via følgende link: 

https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-for-depression-og-angst/afdeling-for-depression-og-angst-som-arbejdsplads/klinik-for-depression/

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sundhedsfaglig, terapeutisk eller pædagogisk medarbejder til botilbud på Tagdækkervej i Hammel, Specialområde Hjerneskade

Favrskov

Går du med lyst til at blive klogere på borgere med erhvervet hjerneskade? Ønsker du at være med til at sikre faglighed ind i opgaveløsningen og arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde? Motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt fællesskab?

Så har vi en ledig stilling, samt et barselsvikariat pr. 1. februar 2026 som medarbejder i Bostøtte 2 på Tagdækkervej i Hammel.

Tagdækkervej er et socialpædagogisk botilbud med plads til 24 beboere med erhvervet hjerneskade fordelt på tre boenheder. I Bostøtte 2 har vi otte borgere fra 18 år og op, hvor neuropædagogik, tid, fordybelse og rummelighed er prioriteret højt.

Her vil du få mulighed for at arbejde målrettet med borgernes individuelle behov og derigennem bidrage til en meningsskabende hverdag.

Vi tilbyder:
•    Et levende og spændende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig læring i trygge rammer
•    Intern uddannelse herunder Neuropædagogisk Fagpilot
•    God oplæring med mentorordning 
•    Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer
•    En arbejdsplads, hvor der er mulighed for fordybelse og nærvær med borgerne.

På Tagdækkervej kommer du til at indgå i alle vores daglige ADL-opgaver hos borgerne. Vores vigtigste opgave er at vedligeholde borgerens kommunikative, kognitive og fysiske færdigheder. Det gør vi ud fra en tværfaglig og neuropædagogisk tilgang.

Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med mål og delmål ud fra kommunens bestilling. Samtidig har vi en vigtig opgave i at støtte og involvere de pårørende og støtte vores borgere i at deltage i et aktivitets- og samværstilbud.

Hvem er du? 
•    Du har en relevant baggrund som enten social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, ergoterapeut, fysioterapeut eller pædagog
•    Du har lyst til at byde ind i det tværfaglige arbejde omkring borgeren og bidrage til at se nye kreative muligheder i opgaveløsningen
•    Du er god til relationsarbejde og ønsker at bidrage til det gode samarbejde med borgere og pårørende 
•    Du evner at være i en hverdag, som kan være afvekslende i forhold til borgernes behov og kompleksitet
•    Du er engageret i at medvirke til et højt dokumentationsniveau i forhold til arbejdet med borgernes mål
•    Du har kendskab til sundhedsfaglige opgaver eller lyst til at blive oplært i dem. 
•    Have kendskab til eller ønsker at løse opgaven omkring borger med respirator. Er villig til at blive oplært i dette.

Det er vigtigt for os, at du er tydelig og nærværende i mødet med borgerne og kan se mennesket bag de udfordringer, som borgeren kan have. Du skal være god til at skabe relationer og være anerkendende i din faglige tilgang. Og så skal du gerne kunne arbejde selvstændigt – også når tempoet er højt og der er mange bolde i luften.

Om stillingen 
Stillingen er på 30- 37 timer pr. uge, med dag og aftenarbejde, samt arbejde hver 
2-3 weekend afhængig af time antal.


Ansøgningsproces
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er 15.12.2025 og der vil blive afholdt samtaler 16.12, 17.12 og 18.12.2025

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Sue Nordahl Kristensen på tlf. 30 60 03 27.

Tagdækkervej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om Specialområdet Hjerneskade på www.soh.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ergoterapeut søges til sengeafsnittet for affektive lidelser – Sengeafsnit 3 – Regionspsykiatrien Gødstrup

Herning

Er du ergoterapeut og har du lyst til at arbejde i psykiatrien og brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord? Er du fleksibel og omstillingsparat, og har du lysten til at arbejde med psykiatrisk tilgang. Så kan du være den kollega, vi søger til vores tværfaglige team.

Vi søger en ergoterapeut med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Rollen som ergoterapeut er en alsidig funktion med både specialiserede og tværfaglige opgaver. Du indgår i arbejdet som kontaktperson og deltager i dag og aftenvagter samt – hver tredje weekend.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”, og vi lægger stor vægt på aktiv inddragelse af både patienter og pårørende.

Sengeafsnit 3 har i dag fokus på stabiliserende patientforløb, hvor vi arbejder målrettet med behandling, støtte og forberedelse til udskrivelse. Fra maj 2026 udvides afsnittets funktion, så vi også varetager akutte patientforløb samt modtagelse af patienter til behandling. Vores tilgang bygger på miljøterapeutiske og psykodynamiske principper, og arbejdet er præget af relationsbehandling, mestringsstrategier og konflikthåndtering.

Tværfaglighed er et centralt element i vores arbejde – både i de akutte situationer og i det langsigtede samarbejde med patienterne, deres pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Sengeafsnit 3 er et specialiseret døgnafsnit med ansvar for behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Afsnittet rummer 28 senge og varetager desuden TMS- og ECT-behandling samt både farmakologiske og non-farmakologiske behandlingsmetoder.

Vi er en afdeling med både erfarne og nyere medarbejdere, som deler et fælles engagement i at gøre en forskel for vores patienter. Vi er stolte af vores faglighed og af den kvalitet, vi skaber sammen, men vi vægter lige så højt, at vi trives med hinanden og har en god arbejdsdag. Vi er åbne for nye ideer og arbejder kontinuerligt med udvikling og forbedringer.

Hos os finder du et arbejdsmiljø præget af anerkendelse, tillid og respekt – både i mødet med patienter og pårørende og i samarbejdet mellem kollegaer. Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper bidrager med deres kompetencer og sammen sikrer den bedst mulige behandling for vores patienter.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i konstant udvikling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og godt samarbejde
  • En mulighed for at du kan bruge din faglighed i et tæt samarbejde med andre ergoterapeuter og med øvrige faggrupper for at sikre gode patientforløb 
  • En grundig introduktion og mentorordning
  • Supervision og løbende læringsaktiviteter
  • Gode rammer for aktiviteter for patienter i det daglige arbejde

Vi ønsker ansøgere der:

  • Er autoriserede som ergoterapeut
  • Har interesse for og/eller erfaring inden for det psykiatriske speciale
  • Kan bidrage med ergoterapeutisk faglighed i det tværfaglige samarbejde omkring behandlingen
  • Kan tilrettelægge, udføre og evaluere ergoterapeutisk behandling, individuelt og i grupper
  • Som en del af det daglige arbejde kan indgå som kontaktperson.
  • Kan medvirke til at give patienterne forståelse for aktivitet og mestringsstrategier som et middel til at håndtere livet med psykisk sygdom
  • Har en rolig og anerkendende tilgang til andre mennesker 

Yderligere information:

Du kan læse mere om jobbet i stillingsbeskrivelsen her.

Du kan læse mere om Sengeafsnit 3 som arbejdsplads her.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Kim Andersen på tlf. 5126 2051 eller Funktionsleder Birgit Bech Pedersen på tlf. 3052 1519. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. december 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.

Lidt mere om os  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.

 Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske til De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Herning

Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problemstillinger?

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller snarest muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er Regionspsykiatrien Gødstrup.

Særlige patienter til rehabiliterende forløb
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling.

Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne. 

Pr. 1. juli 2024 blev De Særlige Pladser omlagt til De Rehabiliterende Pladser, som nu består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby.  De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der: 

  • er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30)) 
  • er uden for den akutte fase 
  • er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.   

De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse. 

Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende. 

Helhedsorienteret tilgang
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder.

Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål.

Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning; dette så længe, der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver. Supervision og teammøder er en fast del af arbejdsplanen for alle, så du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Din profil

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du motiveres af at arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder 
  • Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer samt har en profil, der matcher vores kultur og patienttilgang 
  • Du vægter samarbejde højt og har lysten til at være en aktiv del af fællesskabet, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden 
  • Du vil lade dig supervisere af erfarne kolleger og evner at reflektere over egen praksis 
  • Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer 
  • Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende 

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du vil skulle arbejde i forskellige vagtlag, og der er mulighed for 12 timers vagter hver 3. weekend eller 8 timers vagter hver 2. weekend.

Interesseret i jobbet
Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på tlf. 2117 5675 eller udviklingssygeplejerske og koordinator Krestina Siig Jepsen på tlf. 4010 1299. 

Du bedes læse i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Du kan læse mere om Sengeafsnit 6 som arbejdsplads her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28.  november 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Lidt mere om os  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Bliv vores nye Social- og sundhedsassistent på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Randers – hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd

Randers

Drømmer du om at arbejde med kirurgiske patienter i et afsnit, hvor faglighed, samarbejde og et stærkt kollegaskab går hånd i hånd?
Så har du nu chancen for at blive en del af holdet på Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Randers.

Om os

Vi er et engageret og ambitiøst team, der brænder for den kirurgiske sygepleje og det gode patientforløb. Hos os får du mulighed for at arbejde i et speciale præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og udvikling – hver eneste dag.

Vi modtager patienter med akutte og planlagte mave- og tarmkirurgiske indlæggelser. Arbejdsdagen byder på mange forskellige opgaver – fra grundlæggende pleje og observation til udskrivelsesforberedelse og tæt samarbejde med både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og kommunale samarbejdspartnere.

Hos os bliver du en del af et personale, hvor erfarne og nyuddannede arbejder side om side. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at vi sammen kan løfte mere.
Vi værner om det gode arbejdsmiljø, et tæt fællesskab og en åben dialog – og vi er ikke bange for at grine sammen i løbet af en travl dag.

Din rolle som social- og sundhedsassistent

Som social- og sundhedsassistent får du en vigtig rolle i plejen af vores kirurgiske patienter. Du arbejder tæt sammen med øvrige faggrupper, og du bidrager med din faglighed til at skabe tryghed, kontinuitet og kvalitet i patientforløbet.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Pleje, observation og støtte til patienter før og efter operation
  • Samarbejde med patienter og pårørende omkring udskrivelsesforløb
  • Dokumentation og koordinering i samarbejde med tværfaglige kollegaer
  • Bidrag til et positivt arbejdsmiljø og faglig udvikling i afsnittet

Vi søger en kollega, der:

  • Har en positiv indstilling og et godt overblik – også når der er travlt
  • Er fagligt dygtig og omhyggelig
  • Er fleksibel, samarbejdsvillig og omstillingsparat
  • Kommunikerer tydeligt og empatisk
  • Tager ansvar for egen læring og udvikling
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø

Gerne erfaring fra det kirurgiske eller medicinske område – vi sørger for en grundig oplæring.

Det praktiske

  • Fast stilling37 timer pr. uge
  • Start: 1. januar 2026
  • Vagter: 8-timers vagter, hver 2. eller 3. weekend (der er mulighed for fast aften- eller nattevagt efter ønske)
  • Vagtplanlægning: Du får indflydelse på egen vagtplan via MyPlan
  • Fleksibilitet: Vi tilstræber at imødekomme individuelle ønsker
  • Prøvetid: 3 måneder
  • Løn og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse
  • Børneattest: Indhentes før ansættelse

Introduktion og oplæring

Du får et struktureret introduktionsforløb, som tilpasses dine kompetencer.
I samarbejde med vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske sikrer vi, at du får den rette oplæring, støtte og viden til at føle dig tryg i rollen.

Du kan forvente:

  • Undervisning i det kirurgiske speciale
  • Simulationstræning i akutte situationer
  • Oplæring i MidtEPJ og Klinisk Logistik
  • Introduktion til tværfagligt samarbejde og arbejdsgange
  • Løbende opfølgning med vejleder og ledelse

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag i et dynamisk speciale
  • Engagerede, fagligt dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt socialt fællesskab
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • En ledelse, der er nærværende og tilgængelig

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os – vi fortæller gerne mere om afsnittet og hverdagen hos os. Du kan kontakte oversygeplejerske Birgitte Aborg på 6138 8561

📅 Ansøgningsfrist: 24. november 2025. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Fysioterapeut til barselsvikariat funktion i Traume på Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Vi søger 1 stærk medspiller til ét barselsvikariat i Traume i Fysio- og Ergoterapi, afsnit 4.  Stillingen er på 37 timer og vil være med start den 19. januar 2026. 

Afsnit 4 

Afsnit 4 består af fire teams med i alt 28 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter, som dækker det ortopædkirurgiske speciale. Vi behandler indlagte og ambulante patienter fra alle ortopædkirurgiske specialer, og har en del ambulatoriefunktioner.

Du har funktion i traume som er et subteam på 4 fysioterapeuter. Dette sub-team er tilknyttet til team 4, som består af 11 fysioterapeuter i alt. Det er et team som altid hjælper hinanden, hvor der er behov, også på tværs af subspecialer. Vi forventer derfor også, at der er lyst til at engagere sig på tværs af specialerne i det omfang det er eller bliver nødvendigt i din ansættelse.

De primære kliniske opgaver i traume består af

  • Mobilisering af patienter, vejledning i restriktioner og symptomer.
  • Vejledning i øvelser og træning, samt vurdering af behov for genoptræningsplan. 
  • Vurdering af patientens funktionsevne, hjemlige forhold og behov for hjælpemidler.
  • Anlæggelse samt instruktion af patienten i brugen af bandager, såsom støvlebandager, knæhængselbandager, slynger og korsetter.
  • Justering og håndtering af ekstern fixation (Ilizarov) og fodgænger.
  • Varetagelse af ambulante kontroller i traume, rekonstruktion og infektion/amputation. 
  • I mindre grad varetagelse specialiseret genoptræning.

Patientgruppen er alt fra simple frakturer til multitraumepatienter. 

Vores forventninger til dig er, at

  • Du har flere års erfaring som fysioterapeut på et hospital, gerne indenfor traume og ellers fra ortopædkirurgiske specialer. 
  • Trives med såvel hurtige vurderinger og korte patientforløb, som forløb af mere langvarig og kompleks karakter - for hverdagen hos os er uforudsigelig.
  • Er velfunderet i din fysioterapeutiske faglighed, så du er tryg i at sparre med ergoterapeuter, læger, sygeplejersker og andet personale på det akutte hospital – fordi tværfagligheden er altafgørende for et godt forløb.
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Du har erfaring med komplekse patientforløb i hospitalsregi samt dokumentation i EPJ og udarbejdelse af genoptræningsplaner.
  • Du har en interesse i aktivt at indgå i de opgaver, der fordrer specialets udvikling.

Vi tilbyder

  • Et fagligt højt niveau, med relevant oplæring og en forventning om gensidig faglig sparring i teamet.
  • Erfarne og engagerede kolleger, der brænder for specialerne i afsnittet.
  • Et job, hvor udvikling prioriteres højt både fagligt og personligt.
  • Opmærksomhed på et godt arbejdsmiljø.

Om afdelingen 

Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledelsesmæssigt organiseret i en samlet afdeling med 5 afsnit, som servicerer de fleste afdelinger på hospitalet. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsledelse tæt på den enkelte medarbejder. Den samlede afdeling består af ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

 Ansøgningsfrist: D. 23. november 2026. Samtaler forventes afholdt d. 26. november 2026. 

Tiltrædelse: D. 19. januar 2026 eller efter aftale. Barselsvikariatet har en varighed på 6 mdr. med evt. mulighed for forlængelse når slutdato for barslen kendes.

Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital Afdeling: Fysio- og Ergoterapi - Afsnit 4, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N.

Beskæftigelsestype: 37 timer pr. uge. Weekend- og helligdagsvagt er en del af stillingen med vagt ca. hver 6 - 8 uge. Din arbejdstid kan ligge inden for 7-17.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og fysioterapeutisk autorisation. Der må påregnes prøvetid på 3 måneder.

Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte knst. ledende terapeut Pia Kjær på telefon 2127 8206 eller knst. ledende terapeut Søren Ege Qwist på telefon 2921 5061 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage. 

Ansøgninger modtages kun elektronisk. Vedhæft udførligt CV og eksamensbevis.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Arbejdsmiljøkonsulent søges til Holmstrupgård pr. 1. januar 2026

Aarhus

Vil du være med til at skabe og vedligeholde et trygt, sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø for medarbejdere, der hver dag gør en forskel for unge med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Har du lyst til både at arbejde med de store linjer og udvikle området og samtidig at understøtte konkrete arbejdsmiljøtiltag i en organisation, hvor høje, følelsesmæssige krav er en del af hverdagen. Så håber vi, du vil læse videre:

Om jobbet
Efter et toårigt projekt med fokus på høje følelsesmæssige krav, belastningspsykologi og organisering af systematisk arbejdsmiljøsparring, opretter vi en stilling som arbejdsmiljøkonsulent, hvor hovedfokus er er videreføre organisationens erfaringer med disse tiltag. Du skal løse arbejdsmiljøopgaver på tværs af organisationen, dvs. udvikle og implementere langsigtede, bæredygtige arbejdsmiljøtiltag, hvor du har en central rolle sammen med den øvrige arbejdsmiljøorganisation. Holmstrupgård er del af Region Midtjylland, og derfor hænger den lokale arbejdsmiljøorganisation sammen med resten af regionen, og særligt det samlede socialområde i Region Midtjylland. Det indebærer både fælles krav, sparring, retningslinjer og projekter, som du bliver en del af. Du skal ligeledes: 

  • Rådgive ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljøspørgsmål, både forebyggende og ved konkrete udfordringer
  • Understøtte håndtering og opfølgning på hændelser, arbejdsskader og vold/trusler
  • Bidrage til analyser, APV’er, trivselsmålinger og opfølgende handleplaner
  • Koordinere indsatsen omkring fysisk arbejdsmiljø, fx ergonomi, sikkerhed og arbejdsgange
  • Deltage i og understøtte arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte
  • Deltage i konkrete arbejdsmiljøtiltag, fx facilitering af konfliktfyldte samarbejdsmøder.
  • Undervise, facilitere processer og kommunikere arbejdsmiljøtiltag.

Vi har højt til loftet, så der er mulighed for at præge opgaverne selv, samtidigt med hensyntagen til udefrakommende krav og lovgivning, som vi skal hjælpe med at omsætte.

Om Administrationen
Du vil blive en del af administrationen på Holmstrupgård. Administrationen består af 15 medarbejdere, og vi understøtter alle Holmstrupgårds administrative opgaver inden for visitation og beboeradministration, sundhedsområdet, kommunikation, sekretariatsunderstøttelse, økonomi og regnskab, HR og lønadministration for døgnafdelingerne og kvalitetsudvikling, udviklingsopgaver og IT. Alle medarbejderne har meget selvstændige opgaver, og sparring og vidensdeling er netop derfor afgørende og prioriteres højt. 

Vi benytter os af sparringmuligheder i afdelingen og i regionale erfagrupper, ligesom vi arbejder tæt sammen med afdelingsledere og medarbejdere på Holmstrupgård. Vi synes, vi udfører et vigtigt stykke arbejde i at hjælpe de over 200 medarbejdere, så de kan udføre deres kerneopgave med de unge. Ofte er der fart over feltet, så det skal du kunne trives med. Der er dog også plads til smil, hjælpsomhed og et godt grin.

Vi forestiller os,

  • At du har relevant uddannelse, og at du har solid erfaring med arbejdsmiljøopgaver.
  • At du har kendskab til det specialiserede socialområde/ psykiatrien.
  • At du har erfaring med at udvikle og implementere indsatser for at fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø – fx omkring trivsel, samarbejde, konflikthåndtering og stressforebyggelse.
  • At du har gode formidlingsevner og er rolig og velovervejet i konfliktfyldte situationer.

 Vi tilbyder

  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver i en dynamisk organisation med høj faglighed.
  • Et arbejde, hvor du har indflydelse på opgaveløsningen.
  • Udvikling og styrkelse af dine personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer.
  • Oplæring og løbende sparring i forhold til arbejdsopgaver.
  • Et arbejde, der gør en forskel.

Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for unge mellem 12-23 (30) år, med internt undervisningstilbud og beskæftigelse, udslusningsafdeling samt ambulante behandlingstilbud. Holmstrupgård rummer 5 døgnafdelinger for unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder bl.a. autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykotiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personligheds- og spiseforstyrrelser. Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/ Fredehjem og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder, at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer.

Du kan læse mere om Holmstrupgård på www.holmstrupgaard.rm.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationsleder Mette Gubi Axelsen på mail metaxl@rm.dk eller tlf. 23992021

Ansøgningsfrist d. 24/11 2025 kl.23.59. 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49

Stillingen er en 37 t. stilling med start 1/1 2026 eller snarest derefter

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er på Runetoften i Aarhus V., men meget af arbejdet vil ligeledes foregå på hovedmatriklen på Holmstrupgårdvej, Brabrand.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Klinisk assistent med mulighed for efterfølgende ph.d. om epidemiologiske studier af amyotrofisk lateral sklerose, Neurologi, AUH

Aarhus

Vil du være med til at undersøge sammenhænge mellem bl.a. lægemiddelbrug og risiko for udvikling amyotrofisk lateral sklerose (ALS) samt afklare hvordan disse risikofaktorer påvirker prognosen for ALS patienterne? 

Er du en selvstændig og initiativrig forsker der kan få ting til at lykkes?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så har vi brug for dig til vores ambitiøse forskningsprojekt, som udgår fra Neurologi, Aarhus Universitetshospital. Dele af projektet sker i samarbejde med en norsk ALS forskningsgruppe samt Respirationscenter Øst.

Vi søger pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter en klinisk assistent.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig og ambitiøs forsker, der er god til samarbejde og kan tænke innovativt. Det er en fordel, hvis du har gennemført introduktionsuddannelse i neurologi, men det er ikke et krav. Ansættelsen er 1 år med mulighed for forlængelse, og målet er at du indskrives med henblik på erhvervelsen af en selvstændig ph.d.-grad, herunder minimum 3 videnskabelige publikationer.

Som del af teamet, skal du kunne se nye muligheder og være teknisk nysgerrig, samtidig med at du på balanceret vis sikrer, at alle projektdetaljer nås med omhu og til tiden.

Derudover vil der blive lagt vægt på

  • Klinisk erfaring med behandling af neurologiske sygdomme. 
  • Dokumenteret erfaring med forskning, projekter og publikationer.
  • Resultatorienteret dynamisk arbejdsmentalitet med fokus på samarbejde og innovation.
  • Eventuel erfaring med myndighedsgodkendelse af kliniske forskningsprojekter og udførelse af kliniske forskningsopgaver.

Om projektet

Projektet vil blive baseret på befolkningsbaserede nationalt dækkende danske databaser af høj kvalitet. Alle patienter, der har haft sygehuskontakt med en ALS-diagnose udtrækkes fra Landspatientregisteret. I Danmark registreres ydelser fra sundhedsvæsenet og de sociale forhold i nationale databaser på individniveau. Ved hjælp af cpr-numrene, har vi unikke muligheder for at studere sammenhænge mellem en sjælden tilstand, som ALS, og andre sygdomme, behandlinger og socioøkonomiske forhold. Derved kan vi undersøge mulige risikofaktorer samt prognose. Baseret på tidligere data, forventer vi at inkludere næsten 6000 ALS patienter, hvilket muliggør meget højere statistisk præcision for undersøgte associationer end tidligere undersøgelser.

Resultaterne forventes at give en bedre forståelse for sygdomsmekanismen, der fører til udviklingen af ALS, samt hvordan sygdommen påvirker prognosen. Ved at belyse disse aspekter, håber vi på at kunne identificere nye mål for forebyggende og terapeutiske tiltag, som kan testes i prospektive studier.

Du vil som klinisk assistent have en stor opgave med design, koordinering og praktisk udførelse i samarbejde med det øvrige team og vejledere.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer ugentlig af 1 års varighed og projektet er fuldt finansieret. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst. Som ansat i stillingen, vil du blive formelt  ansat på  Aarhus Universitetshospital og kan have udgående arbejde på øvrige institutioner og med samarbejdspartnere.

Ansøgning og kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

  • Lotte S. Levison, Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor,  Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Tlf.: 26807160, e-mail: lotlev@rm.dk
  • Brigitte Kjær, Forskningsadministrator & project manager, Neurologi, Aarhus Universitetshospital, Tlf.: (+45) 5143 7831, e-mail: brkjae@rm.dk 

Ansøgningsprocedure:

Fristen for ansøgning er 20. november  2025.

Ansættelsessamtaler afholdes om formiddagen onsdag 28. november 2025.

Læs mere om Neurologi, Aarhus Universitetshospital her: https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/neurologi/generel-info/

Forskningsenheden består af senior forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder per år ca. 20.000 ambulante besøg samt 3.100 patientkontakter sammenlagt i det vaskulære dagafsnit og subakut klinik. Afdelingen modtager ca. 4.500 patienter til indlæggelse om året.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Frisk kollega til vores kantine/café søges! Kok til Mad og Ernæring, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Aarhus

Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder. 

Det er en fast stilling med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fordelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 06.30 - 18.00 med arbejde hver 8. weekend.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Vi søger kolleger med følgende profil:

  • Du har en uddannelse som kok.
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg.
  • Du forstår at sammensætte og anrette maden så den ser indbydende ud.
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer.
  • Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre.
  • Du har et højt fagligt niveau.

Jobbet omfatter:

  • Tilberedning af maden
  • Anretning af maden
  • Kundebetjening
  • Servicere gæster til møder og gæstearrangementer
  • Opvask og rengøring

På Aarhus Universitetshospital har vi 4 kantiner/cafeer og 3 kaffehuse, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg og til møder- og gæstearrangementer. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/cafeer. Vi går meget op i at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Uklassificeret stilling til neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

En stilling som uklassificeret reservelæge til neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse fra d. 1. januar 2026 og 1 år frem.

Om Hjerne- og rygkirurgi

Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital varetager behandlinger på hoved-, regions- og højt specialiseret niveau jf. gældende specialeplan i neurokirurgi.

Den lægelige normering omfatter cheflæge, professor, 19 speciallæger, tre 1. reservelæger, to reservelæger og to reservelæger i introduktionsstilling.

Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og er organiseret i teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, neuromodulation, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.

Du kan læse mere om Hjerne- og Rygkirurgi på vores hjemmeside.

Reservelægen vil især bidrage med afdelingens rygaktivitet både i klinikken og dagkirurgi under supervision, men med mulighed for at opnå kørekort mht. selvstændig kirurgi indenfor den degenerative lumbale rygkirurgi. Derudover vil reservelægen indgå i den almindelige drift.

Vagtforhold

7-skiftet, tilstedeværelsesvagt. Vagten er delt, også i weekenden. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger.
 
Kvalifikationer

Afsluttet KBU forløb.

Formalia

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Frisk kollega til vores kantine/café søges! Ernæringsassistent til Mad og Ernæring, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Aarhus

Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder. 

Det er fast stilling med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, fordelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 06.30 - 18.00 med arbejde hver 8. weekend.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Vi søger kolleger med følgende profil:

  • Du har en uddannelse som ernæringsassistent, cater eller anden relevant faglig uddannelsen
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg.
  • Du forstår at sammensætte og anrette maden så den ser indbydende ud.
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer.
  • Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre.
  • Du har et højt fagligt niveau.

Jobbet omfatter:

  • Tilberedning af maden
  • Anretning af maden
  • Kundebetjening
  • Servicere gæster til møder og gæstearrangementer
  • Opvask og rengøring

På Aarhus Universitetshospital har vi 4 kantiner/cafeer og 3 kaffehuse, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg og til møder- og gæstearrangementer. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/cafeer. Vi går meget op i at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling