WorkWithUs
close-button
Region Midtjylland

Ledige job hos Region Midtjylland i andre kommuner.

Antal ledige jobs
259

Region Midtjylland

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, så er det måske dig vi søger til Lunge- og Infektionsmedicinsk Speciale, Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Viborg

Medicinsk Diagnostisk Center, Medicinsk Afsnit 2 søger en SSA pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale. Det er fast stilling. Der er mulighed for både dagvagter og aften- og/eller nattevagter, og du skal regne med at arbejde cirka hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12 timers vagter (afhængigt af dit ønske). Vi bestræber os på at få vagtplanerne til at gå op med ønsker i f.t private planer. 

Om Medicinsk Afsnit 2 
Vi modtager patienterne fra Akutafdelingen til videre udredning og behandling for akut opstået sygdom eller akut forværring i kroniske lidelser f.eks. patienter med KOL eller lungecancer. Vi tilbyder lungespecialiseret behandling med NIV (non invasiv ventilation) og high-flow iltbehandling. Infektionssygdomme omhandler udredning af f.eks. tropesygdomme, hepatitis, patienter som er inficeret med særlige bakterier, virussygdomme m.m. 

Vi kan tilbyde: 

  • Et speciale, der inkluderer vores kerneopgave - pleje og behandling af alvorligt syge, sårbare patienter samt varetagelse af deres pårørende. 
  • Kvalitetsbevidste kollegaer der mono- som tværfagligt arbejder relationelt og teambaseret. 
  • Som ny kollega på Medicinsk Afsnit 2 vil du blive mødt af imødekommende kolleger, der gerne vil hjælpe dig godt i gang, og vi tilrettelægger et individuelt oplæringsforløb, som passer til dine kompetencer. Samtidig får du tilknyttet en mentor, som følger dig og står til rådighed med sparring i forhold til både konkrete opgaver og rollen som SSA hos os. 
  • Vi vil gerne prioritere tid til kompetenceudvikling. Blandt andet derfor har vi ansat en kompetencesygeplejerske, der har fokus på udvikling af det uddannede personale.

Vi søger en Social og sundhedsassistent

  • Med en stærk sygeplejefaglig profil, med evne og lyst til at planlægge, udføre og udvikle sygeplejen i samarbejde med dedikerede kollegaer i sengeafsnittet. 
  • Der har øje for patient og pårørende (herunder involvering). 
  • Der har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og prioriterer det gode arbejdsmiljø 

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring fra det medicinske område - men det er på ingen måde et krav. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mette E. Andreassen på telefon 3060 1736 eller 7844 8198. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m. v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på Hem

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 21-11-2025

Dato for samtaler: Uge 48


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:08/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Uddannelsesstillinger til anæstesisygeplejerske på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg

Viborg

Bliv anæstesisygeplejerske – søg optagelse nu! Vil du styrke din faglighed og tage næste skridt i din sygeplejerskekarriere? Vi søger nu engagerede sygeplejersker til optag på Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje med ved Hospitalsenhed Midt, Intensiv og Operation, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg. 
 

Om uddannelsen
Uddannelsens varighed er 2 år, og foregår i perioden 1. marts 2026 til 28. februar 2028. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. Som anæstesikursist arbejder du 7.30-15.00 det første år af uddannelsen. På andet år forventes der, i takt med øget kompetencer, at du deltager i vagtarbejde. Du har fri alle weekender og helligdage under hele uddannelsen. Uddannelsen er op delt i 4 moduler af 1/2 års varighed. Hvert modul indeholder klinik, teoretisk undervisning og simulationstræning. Den teoretiske undervisning samt simulationstræningen foregår regionalt, hvilket betyder at du må forvente nogen transport under uddannelsen. 

Informationsmøde om specialuddannelsen afholdes den 17.11.25 kl. 16.00 – 17.00 på Regionshospital Viborg, Operation og Intensiv, sekretariatet på plan 5, ved den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske Dorte Buur. Tilmelding til informationsmøde på mail til dorte.buur@rm.dk 

Du kan forvente

  • anæstesiologisk sygepleje med stor bredde og dybde, i afdelinger med engageret og professionelt personale, der leverer ydelser på et højt fagligt niveau
  • korttidssygepleje til den kirurgiske patient og medicinske patient
  • anæstesiologisk sygepleje til den akut kritisk syge patient, såsom traumekald, akutte medicinske kald
  • en omskiftelig hverdag med mange udfordringer
  • et velfungerende teamsamarbejde i patientforløb på tværs af professioner og kirurgiske specialer
  • et struktureret uddannelsesforløb med løbende kompetencevurderinger, refleksion af egen praksis, et teoretisk forløb med eksamen og en skriftlig opgave ved uddannelsens afslutning
  • et engagerede vejlederteam som støtter dig gennem uddannelsesforløbet, og som hele tiden arbejder på at optimere det i forvejen gode læringsmiljø i afdelingerne. 

Vi forventer, at du

  • har dansk autorisation i sygepleje 
  • har bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau 
  • har bred klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte og somatiske områder med komplekse forløb 
  • har lyst og vilje til aktivt engagement i et godt læringsmiljø og et stærkt praksisfællesskab 
  • er indstillet på, at læring er et personligt ansvar 
  • har gode kommunikative og relationelle færdigheder, som du aktivt kan anvende i patientsituationerne og i relation til teamsamarbejdet omkring patienten 
  • er indstillet på målrettet studie, som i perioder fylder uden for arbejdstiden. 
  • besidder såvel faglige, som relations-, lærings- og forandringskompetencer. 

Tiltrækkes du af muligheden for at udvikle dig såvel fagligt som personligt, og kan du se dig selv i en uddannelse, hvor formålet er at udvide din viden, færdigheder og kompetencer i anæstesiologisk sygepleje, så hører vi gerne fra dig. 


Yderligere oplysninger om uddannelsen 

https://rm.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=63788&catalog=cc7639ac-7169-41d8-821f-c9f13558b362 

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Anæstesiuddannelsen, Region Midt - Region Midtjylland

Eller kontakt den uddannelsesansvarlig Dorte Buur på tlf. 78 44 52 74 

Din ansøgning 
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 25.11.25 
Ansættelsessamtaler finder sted den 1.12.25 på Regionshospitalet Viborg, Intensiv og Operation. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hem 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:08/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Bliv en del af Kræftklinikken - vi søger ny kollega i fast stilling pr. 01.01.26

Herning

Hvem er vi, og hvad søger vi? 

I Kræftklinikken arbejder vi for at sikre trygge, individuelle og veltilrettelagte patientforløb. Vi har et stærkt fokus på faglighed, udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. 

Da flere af vores kolleger går på barsel, søger vi nu en ny kollega. Vi leder efter dig med et stærkt sygeplejefagligt engagement, som tydeligt afspejles i mødet med patienter og pårørende. Du skal have særlige kompetencer inden for kommunikation og relationel sygepleje. Samtidig skal du være nysgerrig på ny viden og klar til at dygtiggøre dig i et speciale i konstant udvikling. For os er det vigtigt, at du ser muligheder frem for begrænsninger.  

Fakta  
Kræftklinikken er en del af Kræftafdelingen, som også består af et kræftsengeafsnit samt Enhed for Lindrende Behandling med tilhørende klinik og sengeafsnit.  

I Kræftklinikken, der bliver dit primære arbejdssted, møder patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling. Patienternes behandlingsforløb varierer fra få måneder til flere år, hvilket betyder, at vi som sygeplejersker følger patienterne gennem længere tid. Derfor prioriterer vi kontaktsygepleje højt og lægger stor vægt på at skabe kontinuitet og tryghed for vores patienter og pårørende. 

Tværfaglighed og teams 

Vi vægter den tværfaglige indsats højt i en afdeling, der foruden 35 sygeplejersker også består af læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister, som alle brænder for specialet. Det er derfor vigtigt, at du trives i et teamorienteret miljø og ser værdien i at samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre det bedste forløb for patienterne. 

I Kræftafdelingen arbejder vi ud fra patienternes ønsker og behov, hvilket synliggøres ved bl.a.: 

  • Patientrapporterede oplysninger (Ambuflex)  
  • Brugerinddragelse i forhold til udvikling 
  • Tilbud om familiesamtaler til forældre og børn af kræftramte 
  • Tilbud om træningsforløb i "Krop og Kræft" 

Fysiske rammer 

Kræftklinikken har 24 behandlingspladser, og vi har et stort patientflow. Derudover har vi en satellitfunktion i Center for Sundhed i Holstebro, hvor to sygeplejersker giver medicinsk kræftbehandling tre dage om ugen. Vores primære åbningstid er i dagtimerne, men enkelte dage har vi arbejdstider til hhv. kl. 17.00 og 19.30. Derudover vil du som sygeplejerske have weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6.-8. uge.   

Vi forventer/ønsker at du: 

  • Har bred klinisk erfaring, gerne inden for kræftområdet 
  • Har eller er indstillet på at tage kursus i medicinsk kræftbehandling 
  • Har en positiv indstilling til daglige udfordringer og ser mulighederne frem for begrænsninger – vi vægter din positive tilgang højt, da vi er en afdeling, hvor det er vigtigt at kunne lide at arbejde med nye tiltag og arbejdsgange 
  • Aktivt deltager i sygeplejefaglig udvikling og implementering, og er engageret i møder og faglig undervisning 
  • Har stærke samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at være en del af et godt fællesskab 
  • Trives med at arbejde selvstændigt med sparring fra kollegaer i dit team 
  • Har gode kompetencer inden for kommunikation og pædagogik 
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes 
  • Har lyst til at arbejde en del med instrumentel sygepleje 
  • Er en del af hele kræftafdelingen og arbejder i vores sengeafsnit hver 6.-8. weekend 

Praktiske oplysninger: Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du har brug for på vores hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Steen Søndergaard Lind på tlf. 29443366. 

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Du kan søge jobbet ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansøgningsfrist: 20.11.25 

Ansættelsessamtaler: 24.11.25 

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her

Indrykket:08/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sengeafsnit for Nyre-, Tarm- og Leversygdomme søger en sygeplejerske til fast stilling

Herning

Er du på jagt efter nye kompetencer og de bedste kollegaer – så har vi et job til dig i Sengeafsnit for Nyre-, Tarm- og Leversygdomme -  og vi glæder os til at tage godt imod dig. 

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling fra 1. februar 2026 eller eventuelt før.

Gode kollegaer og tværfagligt samarbejde

Du bliver en del af en meget engageret personalegruppe med speciale inden for nefrologi, endokrinologi og gastroenterologi. Vi er en god blanding af nyuddannede og meget erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Du vil blive budt velkommen af en fagligt dygtig personalegruppe, der passer godt på hinanden, og hvor vi også har fokus på fællesskabet udenfor arbejdstid.

Vi modtager de fleste af vores patienter via Akutafdelingen, men har også mange patienter med åbne indlæggelser, som modtages direkte i afsnittet. Plejen er teambaseret, hvor vi i fællesskab tilrettelægger opgaverne, sparrer med hinanden og vidensdeler. For os er det vigtigt, at vores forskellige faglige og personlige kompetencer kommer i spil bedst muligt, så vi sikrer gode patientforløb og høj faglig kvalitet.

Vi har højt til loftet og plads til gode idéer – også til dine.

Klinik for Nyresygdomme, Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme og Klinik for Tarm- og Leversygdomme er tilknyttet sengeafsnittet. De fleste sygeplejersker fra klinikkerne har vagter i både sengeafsnit og klinik.

Grundig introduktion, faglig udvikling og alsidige arbejdsopgaver

Vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske vil være tovholder på, at du får en grundig oplæring til specialet ud fra dine kompetencer. Der vil være planlagt evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder.

Kompetenceudvikling og uddannelse har høj prioritet. Vi tilstræber undervisning hver uge i specialerelaterede emner, temaeftermiddage og tid til etisk refleksion hver 14. dag, hvor der tages udgangspunkt i oplevelser fra daglig praksis. Der er mulighed for at deltage i kursus i medicinsk sygepleje og et uddannelsesforløb på fem dage inden for nyremedicin i løbet af de første to års ansættelse. 

Introduktionsstillinger

Er du uddannet inden for det sidste år, kan du blive ansat i en introduktionsstilling. Her tilbyder vi: 

  • Et individuelt introduktionsprogram og oplæring i trygge omgivelser. Herunder følgedage med vores oplærings- og introduktionsansvarlige sygeplejerske.
  • Et toårigt forløb bestående af fire moduler med specialerelateret indhold, der vil give dig stærke kompetencer inden for vores specialer.
  • Fælles undervisningsdage i Medicinsk Afdeling for ansatte i introduktionsstillinger.
  • Gruppesupervision i starten af din ansættelse, som kan suppleres med individuel supervision. Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at arbejde med din personlige udvikling i faget.

Den sygeplejerske vi søger

  • Kan se sig selv som en del af et team og byder aktivt ind i arbejdsfællesskabet.
  • Har overskud til hverdagens mange udfordringer og en fleksibel tilgang til arbejdets tilrettelæggelse ud fra afsnittets opgaver.
  • Er bevidst om, at et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar.
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Timetal

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.  Der vil være mulighed for at afspadsere vagttillæg så ugentligt timetal nedsættes. Der er weekendvagt hver 3. weekend i 8 timers vagter + 1-2 ekstra weekender årligt. Der vil i gennemsnit være 6-7 vagter over fire uger.

Vi tilstræber, at man kun har to vagttyper - enten dag/nat eller dag/aften, men har du andre ønsker, finder vi ud af det. Fast aften- eller nattevagt vil også være en mulighed.

Du kan få høj grad af indflydelse på arbejdsplanen via My Plan. Vi vil gerne have dit bud på din arbejdsplan, da vi gerne vil bidrage til, at du har balance mellem arbejdsliv og fritidsliv

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at vide mere, eller vil du med på en følgedag for at se, hvordan vi arbejder, er du meget velkommen til at kigge forbi afsnittet til en uforpligtende snak. 

Kontakt oversygeplejerske Helle Østergaard på tlf. 20259935 eller Else Trabjerg på tlf. 61749142 ved spørgsmål eller aftale om et besøg.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospital Gødstrup her:

Medicinsk Afdeling - Regionshospitalet Gødstrup

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I Medicinsk afdeling er der et fast årligt tillæg på 8.280 til fuldtidsansatte, beløbet reguleres efter ansættelsesbrøk.

Din ansøgning vil vi glæde os meget til at modtage senest mandag 24. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholder vi løbende.

Indrykket:07/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstillinger ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Har du interesse for mikrobiologi og infektionssygdomme? Så har du her muligheden for at komme til at arbejde i et spændende fagligt miljø med engagerede kollegaer samt bred kontakt til klinikerne.

Ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital i Skejby, er to ét-årige introduktionsstillinger (6620-32-63-i-01) (6620-32-63-i-02) ledige til besættelse henholdsvis pr. 1. februar 2026 og pr. 1. marts 2026, eller efter aftale.

Stillingerne indgår i afdelingens 6-skiftede lægelige forvagtsrul, der består af dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet til kl. 23, alle ugens dage. Afdelingen har overlæger i døgndækkende bagvagt.

Den, der ansættes i en af de to stillinger, skal varetage opgaver i relation til klinisk mikrobiologisk diagnostik og rådgivning, og deltage aktivt i afdelingens interne undervisning. Du skal også dagligt kunne bidrage til det gode tværfaglige arbejds- og uddannelsesmiljø.

Vi ser gerne, at du har et uddannelsesmæssigt sigte med ansættelsen, og at du har god klinisk erfaring. 

Afdelingen er én af landets største og højest specialiserede mikrobiologiske afdelinger, som varetager den kliniske mikrobiologi for hospitaler, speciallæger og alment praktiserende læger i hele Region Midtjylland. Vi arbejder således med alle specialets fagområder, herunder bakteriologi, virologi, mykologi, parasitologi og infektionshygiejne.
Afdelingen uddanner speciallæger i klinisk mikrobiologi i såvel introduktions- som hoveduddannelse.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads og et speciale i stor udvikling med et godt interkollegialt arbejdsklima. Der vil i afdelingen være gode muligheder for at blive introduceret til forskning, da afdelingen er forskningsaktiv og har gode forskningsfaciliteter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingerne eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge, professor Svend Ellermann-Eriksen på tlf. 7845 5600 eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Marianne Kragh Thomsen på tlf. 7845 5652. Du kan i øvrigt læse mere om afdelingen på www.auh.dk 

Ansøgningsfrist: 23. november 2025.

Samtaler planlægges afholdt i uge 50 i 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:02/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ledende overlæge med personaleledelse søges til Røntgen og Skanning, HE Midt

Viborg

En spændende stilling som ledende overlæge ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Vi søger en engageret og visionær ledende overlæge, der – i tæt samarbejde med cheflægen – vil stå i spidsen for personaleledelsen af afdelingens lægegrupper:

  • 23 overlæger
  • 10 afdelingslæger
  • 16 uddannelseslæger

Du får en central rolle i at sikre både den daglige drift og den strategiske udvikling af afdelingen, hvor du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og kolleger.

I Røntgen og Skanning arbejder vi ud fra fire centrale værdier: troværdighed, samarbejde, udvikling og professionalisme.

Vi lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi behandler hinanden og vores patienter med respekt og integritet. Samarbejde på tværs af faggrupper og enheder er fundamentet for vores daglige arbejde, og vi tror på, at vi sammen skaber de bedste resultater.

Vi prioriterer løbende udvikling – både fagligt og personligt – og arbejder målrettet for at være på forkant med ny viden og teknologi. Endelig sætter vi en ære i at levere professionel radiologi på højeste niveau, hvor kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd.

Fagligt fællesskab og udvikling
Vi prioriterer et stærkt kollegialt miljø og kontinuerlig faglig udvikling. Derfor har vi:

  • Ugentligt overlægemøde, hvor vi drøfter aktuelle emner og udfordringer
  • Ugentligt sparringsmøde for hele lægegruppen, hvor vi deler viden og erfaringer
  • En times ugentlig undervisning for hele lægegruppen, så vi sammen holder os opdaterede og inspirerede

Vi tilbyder dig:

  • Ansættelse i en afdeling i rivende udvikling – både teknologisk og organisatorisk
  • Et højt fagligt niveau og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, efteruddannelse og forskning
  • Korte kommunikationsveje og et åbent, uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge afdelingens fremtid og udvikle dine egne ledelseskompetencer

Vi søger dig, der:

  • Har enten en bred radiologisk erfaring eller er subspecialist, og lyst til at tage ansvar for både personaleledelse og faglig udvikling
  • Trives i et miljø med fokus på samarbejde, åbenhed og løbende læring
  • Har ledelseserfaring eller ambitioner om at udvikle dig som leder

Om afdelingen
Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt, er en af Danmarks største radiologiske enheder uden for universitetshospitalerne. Afdelingen har aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og dækker et bredt spektrum af specialer. Akuthospitalet i Viborg servicerer 241.000 borgere og har et 24/7 radiologisk akutberedskab med specialiserede undersøgelser som MR, CT, UL og gennemlysning. Vores afdeling huser også den samlede mammaradiologi og kirurgi for den midt-vestlige del af regionen samt Randers.

Udredningspakker og elektive undersøgelser udføres både i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive, og afdelingen dækker et bredt spektrum af specialer som traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, kardiologi og flere.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiograf- og sekretærstuderende, samt beskrivende radiografer og sonografer.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, Geert Willander på tlf. +4529645934

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. december 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:01/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling