WorkWithUs
close-button
Region Hovedstadens Apotek
Følg +

Om Region Hovedstadens Apotek

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
6

Region Hovedstadens Apotek

Akademiker med ansvar for GMP pakkematerialer (primær og sekundær emballage)

Herlev

Vil du arbejde i en central kvalitetsfunktion på Danmarks største sygehusapotek – og være med til at sikre, at livsvigtig medicin produceres på et solidt kvalitetsfundament til gavn for patienter i hele rigsfællesskabet? Trives du i krydsfeltet mellem kvalitet, drift og udvikling og tiltaler det dig at arbejde i en organisation med høj faglighed og styr på balancerne mellem arbejde og privatliv?

Velkommen til Region Hovedstadens Apotek

Region Hovedstadens Apotek er både Europa og Danmarks største sygehusapotek, og vi spiller en nøglerolle i det regionale og nationale lægemiddelberedskab. Vi producerer og leverer lægemidler til hospitalerne i Region Hovedstaden, til Grønland, Færøerne og øvrige regioner. Vores formål er klart: Vi producerer det, som ingen andre gør, og som den enkelte patient har brug for. Sortimentet omfatter både registrerede lægemidler, magistrelle lægemidler, produkter til kliniske forsøg og færdigtilberedning af lægemidler til den enkelte patient og til de øvrige regioner.

Apoteket står midt i en strategisk udvikling med øget fokus på kvalitet, robusthed, forsyningssikkerhed og automatiserede arbejdsgange. Samtidig forbereder vi os på sammenlægningen til Region Østdanmark. Det betyder nye organisatoriske tiltag og prioriteringer i vores produktions- og kvalitets-flow, herunder at forbedre vores samlede indkøb relateret til vores lægemiddelproduktion.

Akademiker med ansvar for pakkematerialer i central kvalitetsafdeling

Vi søger en akademiker, med ansvar for primær og sekundære pakkematerialer (GMP) til afdeling for Råvare - Indkøb og Kvalitet. Afdelingens er overordnede ansvarlig for indkøb og frigivelse af råvarer (API, hjælpestoffer og emballage) til Apotekets omfattende produktportefølje. Afdelingen er forankret i Kvalitetsenheden, som består af ca. 70 medarbejdere fordelt på fire afdelinger og en stabsfunktion. Region Hovedstaden har over 300 forskellige lægemidler og forskellige primære pakkematerialer som for eksempel hætteglas, plastbeholdere, blisterpakninger, samt sekundære pakkematerialer.

Afdelingen består i sin nuværende form af 3 medarbejdere men det er besluttet at afdelingen skal udvides og kompetencer og ansvar for primære og sekundære pakkematerialer (GMP) skal opbygges i afdelingen.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Frigivelse af pakkematerialer
  • Sikre at pakkematerialer lever op til GMP krav, dokumentationskrav og lovgivning
  • Være Region Hovedstaden sparringspartner i relation til myndighedskrav vedr. pakkematerialer
  • Tæt samarbejde med produktionen, QA, QC og øvrige interessenter i produktions-flowet
Om dig

Du har høje faglige ambitioner inden for farmaceutisk kvalitetssikring og et ønske om at bruge dem i en bred og unik, ikke-kommerciel organisation. Du er motiveret af at tage ansvar, skabe overblik og samarbejde bredt omkring pakkematerialer

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant akademisk uddannelse indenfor naturvidenskab, farmaci eller lign.
  • Min 5 års erfaring i arbejdet med pakkematerialer i farmaceutisk virksomhed (GMP)
  • Erfaring med myndighedskrav (LMST) indenfor primære eller sekundære pakkematerialer
  • Solid erfaring med GMP
Hvad tilbyder vi

Du kommer til at være en del af en varieret hverdag, hvor der er højt til loftet, masser af mening og en bredde uden sidestykke. Vi er en arbejdsplads med en flad organisatorisk struktur med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og hvor vi hele tiden stræber mod en god balance mellem arbejds- og fritidsliv.

Ansættelsesforhold

Dit arbejdssted bliver Marielundvej 25, 2730 Herlev.

Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for Akademikere ansat i regioner m.v.

Der kan være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Interesseret?

Ansøgningsfrist: 31. juli 2026 kl. 23.59

Forventet tiltrædelse: 1. september 2026

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Råvare, Indkøb og Kvalitet, Birthe Ross Tlf: +45 29330259

E-mail: birthe.ross@regionh.dk

Om ansættelsesprocessen

Du søger stillingen hos Region Hovedstaden via linket i vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026.

Indrykket:05/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmakonom til produktion af lægemidler på Europas største sygehusapotek

Herlev

Om afdelingen:

Region Hovedstadens Apotek på Marielundvej 25 i Herlev søger til en sjældent udbudt stilling en farmakonom til produktion af lægemidler i vores galeniske afdeling. Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi søger en farmakonom som med initiativ og godt humør vil være med til at sikre vores produktion af lægemidler efter gældende kvalitetskrav og GMP-regler.

I Galenisk afdeling producerer vi ikke-sterile lægemidler i fast og flydende form som ingen andre laver - til patienter på hospitaler i Danmark og i særlige tilfælde også til Grønland og Færøerne.

Produkterne inkluderer tabletter, suppositorier, cremer, salver samt orale og kutane opløsninger.

Galenisk afdeling består af 24 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder farmakonomer, akademikere, industrioperatører og hospitalsmedhjælpere. Et godt samarbejde på tværs af faggrupperne i afdelingen, samt med de andre afdelinger på Apoteket, er en forudsætning for at lægemidlerne produceres og leveres til patienterne rettidigt og i en høj kvalitet. Derfor lægger vi vægt på, at du kan samarbejde bredt.

Vi er en afdeling som har let til smil og som lægger vægt på at have det godt, mens vi er på arbejde. Vores nye kollega skal derfor være positiv og trives med en uformel og uhøjtidelig omgangstone.

Om dig:

Vi er en afdeling med en travl og spændende hverdag, da vores brede produktportefølje giver meget at holde styr på. Derfor er det vigtigt, at du kan prioritere mellem mange sideløbende opgaver og trives i en dynamisk arbejdsdag.

Da du udover produktion af lægemidler som en naturlig del af jobbet vil komme til at deltage i produktionsplanlægningen og have administrative opgaver, er det vigtigt at du er en person, der kan bevare overblikket og trives med forskelligartede opgaver.

Vi er en afdeling der lægger vægt på at have det rart, mens vi er på arbejde - og derfor skal vores nye kollega være positiv, have et godt humør og tage ansvar for at hver dag bliver en god dag.

Om jobbet:

Jobbet er en vekslen mellem produktion og kontoropgaver.

Produktionen indebærer en del manuelle processer i forbindelse med produktion af flydende lægemidler samt bl.a. granulering til produktion af tabletter. Der vil derfor indgå tungt fysisk arbejde i jobbet. Kontordelen består af bl.a. opdatering af masterkort, bestilling af emballage, udarbejdelse af ændringssager og simple afvigelser, batchgennemgang, kontrol af råvarer etc.

Kvalifikationer:

Du er uddannet farmakonom

Du har erfaring med produktion af lægemidler, eller interesse for at lære det

Du har erfaring med arbejde iht. GMP, eller har kendskab til dette, og brænder for at anvende det i praksis

Du har erfaring med at arbejde i Word, Excel og evt. Teams og har generelt let ved at anvende IT

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og til besættelse pr. d. 1. oktober 2026.

Arbejdstiden ligger i dagtimerne. Vi har flextidsordning.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1

Stilling:

Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om jobbet, opgaverne og hverdagen i Galenisk afdeling, er du velkommen til at kontakte vores produktionsfarmakonomer på tlf. 4457 7853 i tidsrummet kl. 12.30-14 på hverdage.

Ansøgningsfristen er mandag d. 3. august.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33/34. Hvis du er bortrejst i noget af denne periode, bedes du nævne det i ansøgningen.

Ansøgning og CV sendes via vores online rekrutteringssystem.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmakonom til Region Hovedstadens Apotek på Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

– Fantastisk mulighed for at blive en del af vores fagligt stærke fællesskab, mens en af vores kolleger er på barsel

Hos Region Hovedstadens Apotek på Rigshospitalet Glostrup er der nu en sjælden mulighed for at blive en del af vores team, da en af vores kolleger skal på barsel.

Vil du arbejde på et af Danmarks mest specialiserede hospitaler – og samtidig gøre en forskel for patienterne? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som en del af vores team bliver du en vigtig medspiller i vores fælles kerneopgave:
at sikre, at den rette medicin er tilgængelig – til rette tid, i rette mængde og til rette patient.

En hverdag med variation og faglighed

Vores afdeling Klinisk Farmaci servicerer hele Rigshospitalet Glostrup. I alt har vi Medicinservice i 28 medicinrum, som dækker både sengeafsnit, akutafdelinger, operationsafsnit og ambulatorier. Rigshospitalet Glostrup er specialister inden for blandt andet reumatologi, øjne, hovedpine, sklerose og neurorehabilitering. Vi specialiserer os og arbejder tæt sammen med landets specialister.

Du får en alsidig arbejdsdag, hvor medicinservice er vores primære opgave.

  • Medicinservice – fokus på kvalitet og patientsikkerhed
  • Bestilling og opfyldning af medicin
  • Kontrol af opbevaring og udløbsdatoer
  • Optimering af medicinforbrug i samarbejde med afdelinger
  • Undervisning af plejepersonale i medicinanvendelse
  • Tværgående samarbejde på apoteket, herunder udviklingsopgaver
Det får du hos os

  • Et grundigt oplæringsprogram med erfarne mentorer
  • Løbende kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser
  • Rum og rammer til egen udvikling og nye idéer
  • Ansvar og mulighed for at præge egne opgaver
  • Et tæt tværfagligt samarbejde mellem farmakonomer og farmaceuter
  • En arbejdsplads med flad struktur og høj grad af sparring
  • Fokus på trivsel, udvikling og høj faglig kvalitet
Vi søger dig, som:

  • Trives med at arbejde i højt tempo og i en hverdag, hvor planer kan ændre sig
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Tager ansvar og følger opgaverne til dørs
  • Vil være med til at udvikle vores team og opgaver
  • Er fagligt nysgerrig og trives i dialog med læger og sygeplejersker
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver
  • Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
Erfaring som færdiguddannet farmakonom er en fordel – gerne fra Klinisk Farmaci

For at lykkes i dette job, skal du kunne arbejde meget selvstændigt, og trives med at tage et stort ansvar. Du skal kunne planlægge din egen arbejdsdag, prioritere i dine opgaver, men samtidig være i tæt dialog med resten af dit team for at koordinere fælles opgaver. Du skal kunne jonglere en krævende hverdag med mange opgaver og flere omprioriteringer i løbet af dagen. Du skal have lyst til at øge kvaliteten og hele tiden udforske nye muligheder for at sikre patientsikkerhed og rationelt medicinforbrug.

Om os

På Rigshospitalet Glostrup er vi 7 farmakonomer og 1 farmaceut, der arbejder meget tæt sammen i et stærkt fagligt fællesskab. Vi har fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling – altid med patienten i centrum.

Vi arbejder i tråd med Regionens værdier: åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse: 1-årigt barselsvikariat med mulighed for forlængelse

Start: 1. oktober 2026 eller snarest muligt

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Stilling:

Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationerArbejdstid
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mellem kl. 7–18)

Vi tilbyder flekstid.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Tine Yun Franzmann, tlf. 21 33 81 71

Farmakonom Yasemin Okur, tlf. 30 89 42 17

Ansøgning

Ansøgningsfrist: søndag d. 9. august 2026

Vi holder samtaler løbende.

Vedlæg venligst eksamensbevis.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmaceut til stabilitet af lægemidler

Herlev

Vi søger en farmaceut eller medicinalkemiker til vores stabilitetsteam, der varetager stabilitet på Apotekets store egenproduktion af registrerede og magistrelle lægemidler. Stabilitetsteamet er ansvarlig for Apotekets mange stabilitetsstudier og drift af klimafaciliteter. Arbejdsopgaverne omfatter udarbejdelse af stabilitetsprotokoller og -rapporter, godkendelse af analysedata, trendvurdering, OOS-behandling, indberetninger til Lægemiddelstyrelsen, holdbarhedsfastsættelse, ændringssager, afrapportering til PQR og produktdossier.

Som du kan se af ovenstående, er der mange forskellige opgaver i stabilitetsteamet. Der er derfor stor afveksling i opgaverne, og de giver alle sammen mening i forhold til at sikre, at patienterne behandles med gode og sikre lægemidler i hele holdbarhedsperioden.

Vi arbejder med holdbarhed af mange forskellige aktive lægemiddelstoffer (small molecules), der giver os stor erfaring med nedbrydning i et bredt udvalg af lægemiddelformer, som f.eks. injektions- og infusionsvæsker, tabletter og orale opløsninger. Det vil derfor også være kompetencer, som du kan bruge eller få mulighed for at tilegne dig, afhængig af de forudsætninger, du kommer med.

Vi er fire farmaceuter/lægemiddelkemikere i teamet i dag, og har desuden support fra to laboranter, især når vi starter nye studier op. Vi er et team med en venlig indstilling til hinanden, vi er begejstrede for det, vi laver, og vi bruger hinanden til sparring, når sagerne er komplekse.

Du vil blive en vigtig del af et aktivt produktionssite, hvor du vil få en bred kontaktflade til forskellige produktions- og supportafdelinger, kvalitetskontrollen, QP m.fl. Du bliver en del af afdelingen Stabilitet og Analyseudvikling, bestående af 12 kemikere, 4 laboranter og en afdelingsleder. Vi er en del af Kvalitetsafsnittet, og arbejder tæt sammen med vores kolleger i QC, QA og Råvare.

Vi søger dig, der har

  • en uddannelse som cand. pharm. eller cand. scient. i medicinalkemi
  • erfaring med stabilitetstestning og holdbarhedsfastsættelse af lægemidler
  • erfaring med god dokumentationspraksis i et GMP-reguleret miljø
  • erfaring med dokumentationsarbejde, herunder stabilitetsrapporter
  • erfaring med kvalitetskontrol og lægemiddelproduktion
  • evnen til at fordybe dig i detaljen
  • evnen til at arbejde struktureret
Vi forventer, at du har et højt fagligt niveau, og at du er engageret og initiativrig. Det er afgørende, at du kan arbejde målrettet i forhold til aftalte deadlines. Det er vigtigt, at du kan samarbejde og kommunikere på tværs af faggrupper, da vi har stor berøringsflade til kollegaer i andre afdelinger.

Vi tilbyder

Du vil komme til at arbejde sammen med fagligt kompetente kolleger på landets største sygehus-apotek, i et job med stort fagligt indhold og udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver, som du selv er med til at præge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse: 1-årigt barselsvikariat

Start: 1. oktober 2026 eller snarest muligt

Apoteket er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

Akademikere ansat i regioner m.v. - overenskomst 33.01.1

Stilling:

Farmaceut

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Arbejdstid:

37 timer pr. uge

Vi har flexordning og er en arbejdsplads med god work-life balance.

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte farmaceut Louise Wæver, 44577533 (til og med uge 32) eller medicinalkemiker Heidi Waenerlund Poulsen, 44577813 (fra og med uge 31).

Du kan læse mere om Apoteket her

Ansøgningsfristen er den 15. august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34/35.

Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Produktions medarbejder til skylleri team, SVP Region Hovedstadens Apotek

Herlev

Vi arbejder i den “Sterile serieproduktion”, som består af 74 medarbejdere.

I det team, der producerer injektionsvæsker i ampuller og hætteglas, er vi 26 ansatte til at varetage den daglige drift.

Om jobbet:

Vi søger 2 nye kollegaer, som bliver en del af vores skylleri team, som består af 5 personer hvor vi dagligt varetager:

  • Rengøring og pakning af utensiler og format dele til produktionen
  • Tester produkt filtre
  • Fremfinder og klargør emballage
  • Servicerer præparationsteamet og fylde holdene
  • Rengør blandekar
  • Servicerer skylleriet
  • Syner, etiketterer og pakker ampuller og hætteglas
  • Andet forefaldende arbejde
Vi arbejder på, at man i teamet selv kan planlægge arbejdsopgaver og rotation (normalt 1 uge på hver plads) fra dag til dag.
Det er vigtigt for os, at alle kan alt, så vi ikke er sårbare ved sygdom og i ferier.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du er uddannet industrioperatør eller har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden vis, og at du herudover:

  • forstår, taler, læser og skriver dansk
  • er lærenem og flexibel
  • er mødestabil.
  • er positiv og har et godt humør.
  • kan arbejde efter GMP regler (dokumentation)
  • kan indgå i en gruppe, hvor vi benytter os af konstruktiv feedback.
  • kan arbejde i en afdeling med løbende kulturændring.
  • fungerer godt med fysisk krævende arbejde, også i en travl hverdag.
Vi tilbyder:

  • Arbejdstid: mandag – fredag
  • Mulighed for flex efter aftale
  • Betalt frokost
  • Gratis parkering
  • Fri træning i eget træningsrum
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - overenskomst 34.03.1

Husassistenter m.fl. - overenskomst 34.01.1

Stillinger:

Industrioperatør

Hospitalsmedhjælper

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Ansøgningsprocedure

Vi forventer at du kan starte pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Lyder det for noget for dig? Send din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026.

For yderligere oplysninger, kontakt evt. Eva Sørensen på 44 57 78 59 el. Lone Bille på 44 57 78 78 mellem 9.00-10.00

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Farmakonom til Klinisk farmaci i psykiatrien – barselsvikariat af 1 års varighed

Ballerup

Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk kollegagruppe med en ambitiøs drift og mulighed for udvikling af klinisk farmaceutiske ydelser, så er vi sikre på, at barselsvikariatet som farmakonom i Region Hovedstadens Apotek med placering på Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) er noget for dig.

Klinisk farmaci i psykiatrien er i rivende udvikling, med tætte tværfaglige samarbejdsrelationer i psykiatrien. Afdelingen består af i alt 9 farmakonomer fordelt på 5 psykiatriske centre på tre hospitaler. Til farmakonomydelserne er der tilknyttet én medicinservicefarmaceut, der går på tværs af alle centrene og kan understøtte med farmakologifaglig specialviden og støtte op om udviklingen i de enkelte centre. Der er ligeledes ansat 7 kliniske farmaceuter på 6 psykiatriske centre på 4 hospitaler med farmakologifaglig og psykiatrisk specialviden fordelt på de forskellige psykiatriske centre, herudover en afdelingsleder.

Vi forventer at finde én dygtig og selvkørende kollega, som vil være med til at opretholde og videreudvikle vores arbejde med at optimere medicinhåndtering i psykiatrien. En stor del af dit daglige arbejde er ude i det kliniske miljø i centrets afsnit og deres medicinrum.

Du får kontorplads sammen med din farmakonom- og farmaceutkolleger.

Dine opgaver
Du vil være med til at sikre et højt patientsikkerhedsniveau, medicinsikkerhed og rationel farmakoterapi.

Sammen med en kollega kommer du til at arbejde selvstændigt på PCB.

Du skal lave medicinservice, som er stillingens kerneopgave. Medicinservice indebærer ordinationsgennemgang, bestilling af medicin, korrekt opbevaring, kontrol af udløb og vurdering af medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer.

Du håndterer dagligt lægemiddelmeddelelser i Sundhedsplatformen, og du har mod på at gå i konstruktiv dialog med afdelingernes personale ved tvivlsspørgsmål. Her bliver du og din kollega understøttet af farmaceuternes viden og har mulighed for løbende sparring.

Hver morgen foretager du og din kollega gennemgang af nyindlagte patienters medicin, før I på skift går på det åbne afsnit for at udføre medicinmanagement, kort sagt dispensering og administration af medicin til patienterne. Her indgår du i tværfaglig dialog med afsnittes personale omkring patienternes medicin.

For at trives i jobbet
For at trives i jobbet er det vigtigt at du er glad for at arbejde med drift, med også har blik for udvikling og nye tiltag til gavn for patienter og personale på centeret.Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. I samarbejdet med det øvrige hospitalspersonale vil du opleve at være en efterspurgt samarbejdspartner og vil blive velmodtaget på alle de afsnit, du arbejder på.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt oplæringsforløb og høje ambitioner for vores fag
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og forbedring inden for medicin og patientsikkerhed
  • Stor medbestemmelse og fleksibilitet i din hverdag
  • Et stærkt kollegateam med villighed til at give støtte, sparring og faglig udvikling
Vil du vide mere?
Ring hvis du vil høre mere:

Kontak farmakonom Janni Pedersen mobil nr. 21121891 i uge 29-30, farmakonom Linda Remsted mobil nr. 21735059 i uge 31 og farmakonom Lea Jørgensen mobil nr. 24998839 i uge 32-33.

Ansøgning
Ansøgningsfrist d.16/8-2026. Samtaler forventes afholdt 25/8, og stillingen løber fra 1/10 eller før, hvis muligt.

Arbejdstid
Din arbejdstid ligger primært mellem kl. 7-15 på hverdage. Vi har en flexordning, så der er mulighed for fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en vikaransættelse på et år på 37 timer ugentlig.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Stilling:
Farmakonom

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling