WorkWithUs
close-button
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Følg +

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
6

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatri på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden

Hillerød

Psykiatrien i Region Hovedstaden er i en spændende udvikling med fokus på styrkelse af kvalitet, sammenhæng og kapacitet i behandlingen – blandt andet som led i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Specialpsykologer spiller en central rolle i denne udvikling og har gode muligheder for at præge både den kliniske praksis og den faglige retning.

Region Hovedstaden udbyder årligt ni uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatrien.

Uddannelsesstillingerne varetages af seks af de psykiatriske centre: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Er du autoriseret psykolog med praksisuddannelse og har lyst til at videreuddanne dig til specialpsykolog, tilbyder Psykiatrisk Center Nordsjælland en uddannelsesstilling med opstart 1. december 2026 til forventet afslutning 30.11.2030.

Uddannelsesstillingen indebærer ansættelse på to tjenestesteder i løbet af uddannelsesforløbet. Du vil være ansat i 3 år på Psykiatrisk Center Nordsjælland og i 1 år på Psykiatrisk Center Glostrup. Uddannelsesforløbene er tilrettelagt med følgende fordeling:

Forløb 1

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Introduktion

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hovedforløb

Psykiatrisk Center Glostrup

Hovedforløb

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hovedforløb

Om uddannelsen
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig psykologfaglig videreuddannelse for autoriserede psykologer med praksisuddannelse, der ønsker at specialisere sig inden for psykiatri. Uddannelsen udbydes af Danske Regioner og er anerkendt som en kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse.

Læs mere om uddannelsen på https://www.specialpsykologuddannelsen.dk/

Uddannelsen kvalificerer til at arbejde selvstændigt og specialiseret i psykiatrien med stærke kompetencer inden for både psykopatologisk udredning, psykoterapeutisk behandling samt udvikling af klinisk praksis i samarbejde med psykiatriens øvrige personalegrupper.

Om psykiatrien i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har mange års erfaring med uddannelse af specialpsykologer og prioriterer kompetenceudvikling højt. Specialpsykologer indgår som en integreret del af den kliniske praksis, herunder i diagnostik, behandlingsplanlægning og tværfaglige konferencer.

Specialpsykologer bidrager desuden til udvikling af psykoterapeutiske tilbud, supervision og undervisning. Organisatorisk varetager de ofte funktioner som teamansvarlige, projektledere og i nogle tilfælde også ledelsesopgaver.

Region Hovedstaden behandler årligt op mod 50.000 patienter og er en central aktør i udviklingen af fremtidens psykiatri i Danmark. Vi arbejder målrettet for at sikre høj faglig kvalitet gennem innovation, stærke tværfaglige samarbejder og ambitiøse, veldrevne forskningsmiljøer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesperioden er 4 år fra ansættelsesstart.

Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i henhold til gældende overenskomst for psykologer samt tilhørende forhåndsaftaler.

Region Hovedstaden ser specialpsykologer som en vigtig faggruppe, og der vil ofte være gode muligheder for videre ansættelse efter endt uddannelse.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om uddannelsesstillingen ved at kontakte:

Du kan læse mere om uddannelsen og vores uddannelsesprogram på Specialpsykologuddannelsens hjemmeside: www.specialpsykologuddannelsen.dk

Hvem kan søge?
Læs om forudsætningerne for at kunne søge ind på Specialpsykologuddannelsen her

https://www.specialpsykologuddannelsen.dk/om-uddannelsen/kvalifikationer/

Hvordan søger du?

  • Upload følgende via linket:
  • Motiveret ansøgning samt angivelse af uddannelsesforløb
  • CV med angivelse af måneder
  • Kopi af autorisationsbevis og evt. specialistbevis
Vi gør opmærksom på, at alle ansøgninger forelægges ansættelsesudvalgene på de seks psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Ligeledes deltager chefpsykologer fra andre centre i ansættelsessamtalerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026
Samtaler forventes afholdt d. 31.8 og 1.9

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Social- og sundhedsassistent til meningsfuldt arbejde i lukket psykiatrisk akutmodtagelse – afsnit 2121, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Hillerød

Brænder du for psykiatri og akutte behandlingsforløb – og vil du være en del af et veletableret afsnit?

Vi søger en engageret social-og sundhedsassistent til vores lukkede akutte psykiatriske afsnit, hvor vi arbejder med høj faglig kvalitet og stor menneskelig omsorg. Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt team og får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om afsnittet
På vores lukkede akut psykiatriske afsnit søger vi en social-og sundhedsassistent, der både brænder for den faglige kompleksitet i psykiatrien og for det nære, relationelle arbejde med mennesker.

Vi modtager patienter med akut forværring af psykisk sygdom, ofte med komplekse problemstillinger såsom selvskade, selvmordsrisiko, psykotiske tilstande og udadreagerende adfærd. Arbejdet kræver faglig skarphed, evne til at handle hurtigt i pressede situationer, og samtidig en rolig, anerkendende tilgang i mødet med det enkelte menneske.

Afsnittet er veletableret og har kontinuerligt et stort fokus på både patient- og personalesikkerhed. Vi arbejder desuden målrettet med at kvalitetssikre sygeplejen og styrke sikkerheden for personalet.

En dag på afsnittet
Hos os er ingen dage ens. Du kan forvente at tage imod nye patienter, lave observationer og deltage i tværfaglige drøftelser.

Du arbejder miljøterapeutisk med fokus på struktur og tryghed og håndterer akutte situationer med ro og handlekraft. Du varetager medicinhåndtering og dokumentation i Sundhedsplatformen, og deltager aktivt i samtaler med både patienter og pårørende. Du vil også møde patienter med somatiske problemstillinger, hvilket giver stor mulighed for at gøre brug af dine somatiske kompetencer.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsforløb og mentorordning, så du føler dig tryg fra start, uanset om du er erfaren eller mindre erfaren.
  • Kurser som der styrker dine kompetencer i konflikthåndtering og relationsarbejde.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, psykologer, terapeuter og socialrådgivere.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingsprojekter, kvalitetsarbejde og undervisning.
Dine kompetencer og erfaring
Vi forventer, at du er uddannet social-og sundhedsassistent med gyldig autorisation.

Er du nyuddannet men brænder for det psykiatriske speciale, så læser vi også gerne din ansøgning med nysgerrighed og interesse. Vi sørger for et veltilrettelagt introduktionsprogram som klæder dig på til specialet. Vi har god erfaring med at skabe gode og trygge forløb for nyuddannede.

Herudover forventer vi at du:

  • er fagligt velfunderet og motiveret for at arbejde med akutte psykiatriske patienter
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for psykiatri og bidrage aktivt til en lærende kultur
  • kan balancere faglig myndighed med empati og respekt for patientens integritet
  • bidrager til et trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, sikkerhed og åben kommunikation.


Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Carina Winkel Bender på tlf. 3864 3220 for en uforpligtende samtale.

Du er også velkommen til at besøge os – vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning. Vi har til huse på Dyrehavevej i Hillerød.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 31. juli 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 32

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"



Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Sygeplejerske med interesse for bipolar affektiv sindslidelse til Regionsfunktionen - et specialiseret psykiatrisk ambulatorium i Hillerød

Hillerød

Har du lyst til at blive en del af et tværfagligt behandlerteam, som laver specialiseret behandling af patienter med bipolar lidelse og svær behandlelig unipolar depression?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.


Om teamet
Teamet behandler patienter, som er debuterende eller gravide med bipolar affektiv sindslidelse og patienter med svær behandlelig unipolar depression. Behandlingen foregår tværfagligt og omfatter både psykofarmakologisk behandling, individuelle samtaler, psykoedukation i grupper samt inddragelse af pårørende.

Til vores patienter med svær behandlelige unipolar depression tilbyder vi PEMF og rTMS behandling. rTMS (Transcraniel magnet stimulation) er en behandling mod depression, hvor hjernen bliver påvirket med et magnetfelt, der fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet. Desuden varetager vi ambulant behandling med Esketamin.

Vi blev for lidt over et år siden en selvstændig enhed, hvilket betyder, at vi er et ambulatorium i fortsat udvikling, og nu udvider vi med endnu en sygeplejerske.

Vi har et tæt arbejde med vores forskningsenhed, og en stor del af vores patienter deltager i forskningsprojekter.

Om jobbet
Vores patienter tilknyttes en fast sygeplejerske, som varetager samtaler med dem gennem deres forløb – afhængigt af den enkeltes behov. Samtalerne kan blandt andet have fokus på søvn, struktur i hverdagen eller være af støttende karakter.

Som en del af regionsfunktionen vil du arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde.

Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Varetagelse af rTMS-behandling/Esketamin i samarbejde med teamets øvrige sygeplejersker, hvor du introduceres og oplæres grundigt i behandlingen.
  • Psykoedukation af patienter og deres pårørende.
  • Tværsektorielt samarbejde med blandt andet kommuner og misbrugscentre.
  • Individuelle samtaler samt deltagelse i gruppebehandling.
Om os
Du bliver en del af et lille tværfagligt team på 9 medarbejdere bestående af professor, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgiver og psykolog. Vores team er specialiseret i behandling af patienter med bipolar affektiv sindslidelse.

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for det psykiatriske speciale, og formår at møde patienterne med nysgerrighed, åbenhed og respekt. Du trives både med selvstændigt arbejde og med at indgå i et team, hvor vi har et fælles ansvar for patienterne.

Gode grunde til at søge stillingen hos os

  • Du får en grundig opstart med mentor i teamet samt et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af et team præget af høj faglighed, fleksibilitet og gensidig tillid.
  • Du behøver ikke være ekspert for at søge stillingen, da stillingen giver rig mulighed for specialisering inden for området.
  • Du får faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne.
  • Fast supervision én gang om måneden
  • Du får mulighed for at deltage i kurser og videreuddannelse.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en fast stilling på fuld tid. Stillingen er med tiltrædelse den 01.10.2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag, så din arbejdstid vil primært ligge indenfor dette tidsrum.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, så kontakt gerne konst. oversygeplejerske Louise Grevelund på tlf. 20348919 eller mail: louise.kathrine.grevelund@regionh.dk . Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest 10.08.2026

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 17.08.2026.

Læs og hør mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Chefsygeplejerske til udvikling af psykiatrien i Nordsjælland

Hillerød

Vil du stå i spidsen for den tværfaglige udvikling af et komplekst døgnområde og få indflydelse på psykiatrien i Nordsjælland i en historisk spændende tid?

Som chefsygeplejerske får du en nøglerolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og retning i patientbehandlingen på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Samtidig bliver du helt central i vores arbejde med at integrere psykiatri og somatik og skabe endnu bedre patientforløb. Har du derfor sort bælte i strategisk ledelse og et stærkt fagligt blik for, hvad der skaber kvalitet i behandlingen af psykiatriske patienter, er det dig, vi leder efter.

Bliv en del af et center i en spændende tid
Siden årsskiftet har psykiatrien været organisatorisk integreret med somatikken, og vi arbejder tæt sammen både klinisk og ledelsesmæssigt. Du bliver derfor en aktiv del af Nordsjællands Hospitals samlede ledergruppe, hvor vi samarbejder om at skabe gode og sammenhængende patientforløb for alle vores patienter.

Dit overordnede ansvar bliver centrets døgnsøjle, herunder Akutmodtagelsen, hvor du skal sikre kapacitet, flow og sammenhæng for både akutte og indlagte patienter. I et tæt dagligt parløb med cheflægen indgår du i centerledelsen, der også tæller cheflægen, centerchefen og den ambulante cheflæge.

Vi arbejder recoveryorienteret med systematisk patientinddragelse og med et vedholdende fokus på at forebygge og nedbringe tvang. På hele hospitalet har vi et stærkt fokus på omsorg og omhu i vores pleje og behandling, og vi ønsker at løfte patientoplevelsen. Denne dagsorden skal du også være med til at understøtte.

Din hverdag og de opgaver, der venter
I din første tid vil du særligt arbejde med at konsolidere ledelsen og retningen i døgnsøjlen, styrke samarbejdet med somatikken og akutområdet, understøtte implementeringen af integreret dobbeltdiagnosebehandling samt optimere kapacitet og patientflow.
Derudover vil dine opgaver samle sig omkring:

Strategisk ledelse: Du sætter retningen for den tværfaglige udvikling i døgnsøjlen og bidrager derigennem til centrets samlede strategi og udvikling, samtidig med, at du driver centrale indsatser som fx integreret dobbeltdiagnosebehandling og nedbringelse af tvang.

Drifts- og ressourceledelse: Du sikrer en effektiv drift med fokus på kapacitetsstyring og optimal anvendelse af de plejefaglige ressourcer, samtidig med at du understøtter sammenhængende patientforløb på tværs af afsnit og sektorer og bidrager til en ansvarlig økonomisk prioritering og bæredygtig drift.

Faglig og klinisk ledelse: Du sikrer høj kvalitet og evidensbaseret behandling og understøtter implementeringen af regionale og lokale retningslinjer, samtidig med at du er faglig sparringspartner for ledere og skaber gode rammer for uddannelse og kompetenceudvikling.

Ledelse af ledere og organisation: Du har fokus på høj kvalitet og understøtter implementeringen af nationale og regionale retningslinjer, samtidig med at du skaber gode rammer for uddannelse og kompetenceudvikling. Blandt andet gennem et vedvarende strategisk fokus på rekruttering og tilknytning for at sikre et stærkt og bæredygtigt fagligt miljø.

Din profil og de kvalifikationer, vi leder efter
Du har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske suppleret med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en erfaren leder og tager naturligt ansvar for mange opgaver og interesser
  • kan navigere strategisk og træffe tydelige beslutninger
  • har dokumenteret evne til at skabe følgeskab og implementere forandringer
  • har indsigt i sundhedsvæsenets organisering og aktuelle udvikling
  • har erfaring med kvalitetsudvikling eller udviklingsprojekter.
Udover de faglige kvalifikationer vil det være et ekstra plus, hvis du har en tydelig og tillidsvækkende ledelsesstil, høje ambitioner med den faglige kvalitet og udvikling og at du er robust og handlekraftig.

Vi glæder os til at læse din ansøgning
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ser gerne, at du tiltræder den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til aftale for chefer på Sundhedskartellets område.

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket senest søndag den 16. august 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. august og 2. samtaler den 26. august 2026. Vær opmærksom på, at vi i forbindelse med udvælgelsen benytter test forud for en evt. 2. samtale.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om stillingen eller centret, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Marit Neve på tlf. 30 22 01 94 eller mail: marit.neve@regionh.dk.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Specialpsykolog til udredningsafsnit for unge voksne Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

Hillerød

Vil du bringe dine specialpsykolog kompetencer i spil i et engageret og tværfagligt miljø?

Afsnit 2421 – et åbent døgnafsnit med fokus på unge voksne – søger en specialpsykolog med interesse for differential diagnostik i et velfungerende tværfagligt team.

Om afsnittet
Afsnit 2421 har 16 sengepladser og tilbyder udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til unge voksne mellem 18 og 35 år. Patienterne er ofte i kontakt med psykiatrien for første gang, eller har haft tidligere forløb i børne-og ungdomspsykiatrien, overvejende med tilstande inden for det affektive og skizofrene spektrum.

Vi tilbyder en varieret hverdag, hvor du har forløbsansvar for egne patienter i tæt samarbejde med afsnitsledelse. Afsnittet er kendetegnet ved tæt tværfagligt samarbejde for at sikre det gode patientforløb. Vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme med fokus på tidlig intervention, psykoedukation og pårørendeinddragelse. Der er et særligt tæt samarbejde med centrets OPUS-afsnit.

Din rolle
Som specialpsykolog bliver du en central del af det tværfaglige team og får ansvar for:

  • Psykopatologisk udredning og psykologisk testning.
  • Psykoterapeutisk behandling – individuelt og i gruppe. Herunder psykoedukation.
  • Deltagelse i behandlingsplanlægning og konferencer.
  • Forløbsansvar for udvalgte behandlingsforløb.
  • Undervisning, supervision og vejledning af personale.
Du indgår også i de tværgående opgaver på centret, bl.a. supervision, debriefing og undervisning.

Vi søger dig, der:

  • Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring.
  • Har efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med blik for kontinuitet i behandlingen.
  • Har en recovery-orienteret tilgang med blik for løsninger og muligheder.
  • Trives i tværfaglige samarbejder og formidler din faglighed klart og empatisk.
Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med 40 psykologer – heraf 4 specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt flere med specialistuddannelser.
  • Fast supervision og mulighed for efteruddannelse.
  • Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed.
  • Mulighed for at præge behandlingsindsatsen og deltage i udviklingsprojekter.
  • At blive en del af et ambitiøst psykiatrisk center, der prioriterer udvikling, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne:

Ulla Dremstrup Laursen, oversygeplejerske – tlf. 24 63 48 43/ ulla.dremstrup.laursen@regionh.dk

Nanna Klinkby Marcussen, chefpsykolog – tlf. 20 52 62 23/ nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk

Læs mere om os på vores hjemmeside og find inspiration på "Job i Psykiatrien".

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 09. august 2026

Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag d. 18. august 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød

Hillerød

Tag næste skridt i din karriere og bliv en del af et velfungerende team, hvor du får et stærkt fagligt mandat til at bringe dine specialpsykologkompetencer i spil.

Psykiatrisk ambulatorium Hillerød søger en engageret specialpsykolog i psykiatri til et af ambulatoriets fire F-ACT-teams. Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at indtage en central psykologfaglig rolle og anvende dine specialiserede kompetencer i arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger. Du motiveres af at tage et selvstændigt klinisk ansvar og bidrager aktivt til tværfaglig behandlingsplanlægning, faglig sparring og den fortsatte udvikling af F-ACTs behandlingstilbud.

Om afsnittet
Psykiatrisk ambulatorium Hillerød tilbyder en fleksibel, behovstilpasset og opsøgende behandling ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment). Det tværfaglige behandlingstilbud tilbydes patienter med behov for hospitalsbaseret psykiatrisk behandling.

I ambulatoriet arbejder vi med et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser, herunder psykotiske lidelser, affektive lidelser, PTSD og personlighedsforstyrrelser. Derudover behandler vi patienter med non-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau.

Stillingen er tilknyttet et af de fire F-ACT-teams. Ambulatoriet er tværfagligt sammensat og består af speciallæger, H-læger, kliniske psykologer, typisk 2-3 SPUer, sygeplejersker, socialrådgiver og en recovery-mentor. Du vil udover erfaringsudveksling med hele teamet få en tæt samarbejds- og sparringspartner i teamets erfarne speciallæge.

I det daglige refererer du til afsnitsledelsen og speciallægen, mens personale- og faglig ledelse varetages af centerets chefpsykolog.

Ambulatoriet er præget af et stærkt udviklingsfokus. Som specialpsykolog får du mulighed for at blive en aktiv del af de udviklings- og forbedringsprojekter, der løbende igangsættes. Aktuelt arbejder vi med implementering af behandlingsforløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser med afsæt i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.

Din rolle
Som specialpsykolog forventes du at bidrage med højt specialiseret psykologfaglig viden og fungere som faglig sparringspartner i teamet.

I afsnittet vægter vi fleksible rammer omkring fordeling af arbejdsopgaver ud fra ønsker og kompetencer hos de individuelle behandlere. Du vil således også have indflydelse på dine opgaver.

Som specialpsykolog vil følgende opgaver være en del af din portefølje:

  • Indledende vurderinger
  • Psykopatologisk udredning og psykologisk testning
  • Terapeutiske forløb
  • Behandlingsplanlægning og konferencedeltagelse
  • Undervisning- og formidlingsopgaver
  • Udviklings- og forbedringsopgaver
  • Tværgående opgaver på centret, herunder debriefing, krisesamtaler, vejledning og supervision
Vi søger dig, der:

  • Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring
  • Gerne har uddannelse i kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi
  • Arbejder selvstændigt og indgår naturligt i tværfaglige sammenhænge
  • Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Evner at skabe faglig retning og træde tydeligt frem, når situationen kalder på det
  • Møder patienter og kolleger med åbenhed, nærvær og engagement
Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med ca. 38 psykologer (kliniske psykologer, specialister, specialpsykologer og SPUer) på hele centret
  • En organisation, hvor klinisk kvalitet og faglig udvikling prioriteres højt
  • Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed
  • Velfungerende og respektfuldt tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at deltage i udviklingsprojekter
  • Selvstændighed i behandlingsplanlægningen
  • Alsidig og varieret opgaveportefølje
  • Supervisionsfora samt supervisions- og vejledningsopgaver
  • Deltagelse i faggruppemøder samt relevante kurser og efteruddannelse
  • Ledelsesmæssigt fokus på det gode tværfaglige samarbejde på centerniveau
  • En stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed til selv at sætte dit præg på behandlingen
  • Spændende og varierede kliniske opgaver med en bred patientgruppe og stor variation i opgavetyper
  • Et ambulatorie, der glæder sig til at styrke vores psykologfaglige profil med en specialpsykolog, der sætter sit faglige præg på både den kliniske praksis og den fortsatte udvikling af ambulatoriet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 t. ugentligt og ønskes besat pr. 01. oktober eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Gitte Løwenstein via birgitte.loewenstein@regionh.dk, overlæge Nils Lauge Stentoft-Hansen via nils.lauge.stentoft-hansen@regionh.dk eller chefpsykolog Nanna Marcussen på tlf. 20526223 eller via nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest d.09. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler d.13. august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring 550 ansatte og består af tre afdelinger: Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Centret omfatter akutmodtagelse, sengeafdelinger, ambulatorier, forskningsenhed og en administration.

Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling