WorkWithUs
close-button
Psykiatrisk Center København

Ledige job hos Psykiatrisk Center København i andre kommuner.

Antal ledige jobs
16

Psykiatrisk Center København

Tværfagligt samarbejde, komplekse patientforløb og faglig udvikling – er du vores nye socialrådgiver? Bliv en del af et stærkt socialrådgiverteam på Bispebjerg

København

Vil du gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger? Hos os får du en spændende og meningsfuld rolle, hvor du arbejder tæt sammen med dygtige kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.


Om afsnittene
Du bliver en del af vores to sengeafsnit i det nye byggeri på Bispebjerg:

  • A3 – Et unikt afsnit med 16 sengepladser, hvor vi behandler patienter med svære psykiske lidelser, ofte kombineret med somatiske sygdomme, retslige foranstaltninger og misbrug. Her skaber vi sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med botilbud og ambulante teams.
  • A4 – Et intensivt psykiatrisk døgnafsnit med 16 pladser, hvor du møder et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser og bliver en del af et engageret og erfarent team.

Dine opgaver
Som socialrådgiver bliver du en nøglespiller i patienternes forløb. Du vil blandt andet:

  • Foretage socialfaglig screening og sikre relevante indsatser.
  • Være tovholder på lovpligtige udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
  • Koordinere samarbejde med interne og eksterne partnere og afholde netværksmøder.
  • Understøtte samarbejdet med kommuner, især København og Frederiksberg.
  • Bidrage til underretninger og erklæringer ved patienter med børn.
  • Sikre kommunal opfølgning via henvisning til udskrivningsmentorer.
  • Dele din viden om lovgivning og sociale tilbud med sundhedsfaglige kolleger.

Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver og har gerne erfaring fra psykiatrien, kommunalt arbejde eller arbejdet med udsatte borgere. Du trives med mange bolde i luften og kan omstille dig i en hverdag med varierende opgaver. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for tværsektorielt samarbejde.
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et fælles kontormiljø.
  • Kan indgå i en hverdag, hvor psykiatrisk behandling er i centrum.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med stor faglig frihed.
  • Et stærkt socialrådgiverfællesskab med 10 kolleger på sengeafsnittene og 23 i det ambulante.
  • Ekstern supervision og løbende sparring.
  • Mulighed for intern og ekstern undervisning.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.


Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Lene Birk på 2058 7517, eller TR Mia Hamann Sønderholm på 3071 0648.

Ansøgning bedes sendes med CV, kopi af eksamensbevis, samt eventuelle bilag m.m.

Søg stillingen via linket senest d. 23. november 2025
Vi forventer at holde samtaler d. 25.november 2025.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV

København

Til dig som er erfaren psykiatrisk sygeplejerske eller har lyst til at blive det og som søger nye udfordringer, så er der en mulighed her. Vi er et nyt hus hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet og hvor vi prioriterer fælles og individuel faglig udvikling. Hvis du bliver motiveret af at gøre en forskel for patienter psykoselidelser og har lyst til at udvikle dig fagligt, så læs videre.

Om stillingen
Du skal være klinisk kontaktperson for 30-35 patienter med psykoselidelser og lavt funktionsniveau, som du ser ca. hver 2. uge. Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan, som du derefter udfører i samarbejde med patienten og resten af dit team. Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt en recoverymentor. Kerneopgaven er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb, hvad enten der er tale om støttende samtaler inden for en KAT-ramme, opsøgende arbejde, forankring i nærmiljø eller medicinoptimering.

Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relations baseret - og her kommer din faglighed i spil. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer, fast supervision og undervisning.

Hvad tilbyder vi dig?
Der er talrige muligheder, der vil appellere til din faglighed og kreativitet.

Vi tilbyder fast supervision og intern tværfaglig sparring. Der er kurser inden for bla. dobbeltdiagnoseområdet. Du bliver en del af en fagligt ambitiøs gruppe, med et godt sammenhold og engagement. Vi trives i en afvekslende hverdag med meget fleksibilitet, hvor vi selv planlægger vores egen kalender.

Derudover tilbyder vi:

  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en grundig introduktion til vores arbejde og vores arbejdsplads. Vi regner med at du er i introduktion de første 3 måneder
  • Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.
  • Mulighed for at tilrettelægge meget af dit arbejde selvstændigt
Vi søger en kollega der har:

  • Gerne har psykiatrisk erfaring og gerne erfaring fra ambulant psykiatri (ikke et krav
  • Er uddannet klinisk vejleder
  • Interesse for arbejdet med den komplekse psykiatriske patient
  • Socialt engagement og faglig begejstring for KAT-metode og samtaler
  • Lyst til at tage ansvar for den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt samarbejde med andre faggrupper. Derudover arbejde struktureret
Hvem er vi
Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af 6 teams, herunder 4 psykose-teams, 1 botilbudsteam og 1 ikke-psykose-team. D. 1 april 2025 flyttede vi til nye lækre lokaler på Lygten 37. Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Er du udannet sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

For overenskomstansættelsen gælder det at Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansættelsesproces
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er 21. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. november 2025.

Stillingen ønskes besat pr. 1/1/2026 eller efter aftale

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Har du spørgsmål kan du kontakte oversygeplejerske Kathrine Martina på 28 34 84 04.

Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.











Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Vil du være med til at gøre en stor forskel for patienter med affektive lidelser, så er der en stilling i vores hjertevarme team.

København



Psykiatrisk Center Københavns Ambulatorium for affektiv lidelse udvider patientgrundlaget, hvilket betyder at vi søger ny sygeplejerske til fast stilling.

Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center København og har regionsfunktion og er beliggende på Frederiksberg Hospitals matrikel. Vi tilbyder behandling til følgende patientgrupper:

Patienter med debutant forløb med bipolar lidelse.

Patienter med affektive lidelser, der er gravide eller planlægger graviditet.

Det nyeste projekt er, at vi skal varetage patienter med vanskelige behandlelig depression.

I ambulatoriet arbejder vi tværfagligt og mener at et højt fagligt niveau, et inddragende og støttende arbejdsmiljø går hånd i hånd. Vi er en god blanding af erfarne medarbejdere og nye kollegaer. Vi sætter engagement og glæde i vores arbejde utroligt højt.

Ambulatoriet har et mangeårigt tæt og godt samarbejde med forskningsenheden. Ambulatoriet bidrager med deltagere til projekter. Forskningen fremlægger seneste resultater og viden, således, at det kan integreres i den daglige behandling.

Det unikke for vores ambulatorium er, at vi har patienter med bipolar lidelse i et tilrettelagt 2-årigt forløb, hvilket udspringer af tidligere forskning. Det er derfor muligt at følge patienterne både i de mere akutte perioder med depression eller løft og i de neutrale faser med mere fokus på forebyggende tiltag. Psykoedukation er en stor del af behandlingen, der er baseret på tidligere forskning. Patienterne bliver tilbudt gruppeforløb både i starten og senere i deres 2-årige forløb.

Et par udtalelser fra patienterne:

”Grundige undersøgelser og samtaler skaber håb og tillid til, at AAL både kan og vil hjælpe mig - Forløb tilpasset mine udfordringer”

”jeg er altid blevet mødt af personale – jeg har virkelig kunne mærke de ønskede at hjælpe mig. Jeg har intet negativt at sige om dette sted af psykiatrien”

Som sygeplejerske vil du arbejde med:

  • Koordinering og gennemførelse af behandlingsforløb, som kontaktperson for patienter i op til 2 år for debutantforløbene i tæt samarbejde med psykiater.
  • Psykoedukation i grupper og individuelt
  • Medicin monitorering.
Vi tilbyder et miljø præget af høj faglighed og tæt samarbejde. Hos os får du:

  • En grundig introduktion til specialet og supervision hver 14 dag.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling med undervisning hver tirsdag.
  • Tæt kobling mellem forskning og klinik i samarbejde med forskningsenheden.
  • Et team der er kendt for at have højt trivsel og prioritere det sociale.
Vi ønsker os en sygeplejerske der:

  • Er autoriseret og har erfaring fra psykiatrien.
  • Arbejder selvstændigt, professionelt og målrettet.
  • Kan se selv arbejde med individuelle og lange kontaktpersonsforløb
  • Er åben og respektfuld i samarbejdet med patienter og kolleger.
  • Har interesse for forskning og udvikling.
  • Har interesse for den kognitive tilgang. Det er et plus med KAT uddannelse og ellers bliver det tilbudt i din ansættelse.
  • Gerne har erfaring med undervisning eller gruppeledelse og ellers gives der en god og grundig oplæring.
For yderligere oplysninger kontakt:

Oversygeplejerske Kirstine Winther 24 46 13 97

Ansøgningsfristen er d. 21.11.2025

Ansættelsessamtalerne vil være den d. 24.11.2025

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med ønsket tiltrædelse den 1.1.2026 eller tidligere efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent på hverdage i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogam, vidensdeling og sparring med kollegaer. Er du passeret de 62 år, er der mulighed for at undgå vagtarbejde.







Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Bliv en del af Danmarks eneste psykiatriske specialafsnit for patienter fra botilbud - sygeplejerske søges

København

Vil du bruge din faglighed, relationelle kompetencer og kommunikative evner til at skabe endnu bedre rammer for behandlingen af botilbudspatienter?


Velkommen indenfor hos A3
A3 er et unikt afsnit, hvor du vil møde patienter med komplekse sygdomsforløb. Patienterne lider af svære psykiske lidelser som ofte er kombineret med somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug, og det er vores fornemmeste opgave at sikre gode sammenhængende patientforløb i tæt parløb med vores tværsektorielle samarbejdspartnere. Vi samarbejder tæt med vores ambulante botilbudsteam og botilbuddene, hvor patienterne bor, for at skabe bedst mulige forløb for dem.

“Patienterne er ofte indlagt over længere tid og af flere omgange. Vi kender dem derfor rigtig godt, og har mulighed for at arbejde med meningsfulde relationer, recovery og patientens ønsker for behandlingen. Vi tror på kreativitet og deeskalering – ikke ‘one size fits all’. Derfor har vi meget lidt tvang, da vi har mulighed for at undgå konflikter, selv når patienterne er dårlige.” Fortæller en af vores sygeplejerske på A3



Hvordan bliver din arbejdsdag?
En af dine primære opgaver bliver at sikre sammenhængende patientforløb, hvor du er med til at planlægge patientens vej fra indlæggelse til udskrivelse og videre ambulant opfølgning. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med både ambulante botilbudsteam og de enkelte botilbud for at skabe en meningsfuld tilværelse for patienterne.

Vi arbejder med kognitiv miljøterapi (KAT), fordi vi ved, at medicin alene ikke sikrer god recovery. Dit arbejde vil derfor være en del af et tværfagligt team, hvor læger, plejepersonale og terapeuter alle spiller en vigtig rolle.


Hvorfor skal du søge ind hos os?
Oplæring og udvikling: Vi tilbyder et grundigt oplæringsprogram, der strækker sig ud over det første år af din ansættelse. Du får introduktion til både psykiatrien generelt og til A3, samt obligatorisk træning i konflikthåndtering.

Faglig udvikling: Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt – vi støtter dig i at tage relevante kurser eller uddannelser, såsom specialuddannelse i psykiatri eller akutuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Du kommer desuden på KAT-uddannelse og ”Godt på Vej i Psykiatrien” som en del af din ansættelse på A3.

Kreativ frihed: Vi værdsætter den enkelte medarbejders kompetencer og idéer. Er du interesseret i at starte miljøterapeutiske tilbud, såsom havearbejde, bogklub, bevægelse, musik eller maling, er det noget, vi støtter. Det gavner både dig og vores patienter.

Indflydelse på afdelingen: Hvis du er interesseret i kvalitetsudvikling og vil være med til at forme afdelingen, vil du finde stor støtte. Vi involverer vores medarbejdere i at udvikle arbejdsgange og lægger stor vægt på psykologisk tryghed, så alle kan udtrykke deres mening.

Godt arbejdsmiljø: Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, og vi kommer fra forskellige kulturelle baggrunde, hvilket giver os en god forståelse for vores patienters mangfoldighed.

Sygeplejesparring: Vi tilbyder sygeplejesparring på tværs af afdelinger, både på nabofag og akutafsnit, så du kan få sparring og lære af erfaringer fra andre.

"Jeg er startet som nyuddannet på A3, og jeg tror personligt ikke at jeg kunne ikke være landet et bedre sted. Der er et virkelig godt socialt fællesskab, høj faglighed og plads til undren. Patientgruppen er alsidig, og det gør, at jeg hele tiden lærer noget nyt og bliver dygtigere. Jeg har virkelig stor arbejdsglæde." fortæller din nye kollega på A3

Se meget mere fra vores hverdag på A3 på vores instagram: intensivafsnita3


Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med specialet. Du må meget gerne have en specialuddannelse eller have somatisk erfaring. Du er dog også meget velkommen hvis du er nyuddannet, vi skal nok klæde dig godt på til at arbejde i psykiatrien. Nyuddannede sygeplejersker som allerede arbejder i afsnittet fortæller, at A3 er et godt sted at starte som nyuddannet i psykiatrien, da patienternes sygdomme og sociale udfordringer, vil give dig en god forståelse for grundlæggende psykiatrisk sygepleje.


Interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe eller sende en SMS til oversygeplejerske Sille på 2120 5122. Det er muligt at komme til helt uformel kaffe og rundvisning.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her.


Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er i blandede vagter, med fortrinsvis dag- og aftenvagter og weekendvagt hver 3. weekend.

Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden, senest den 23. november 2025.
Vi afholder samtaler løbende.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.

Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center København

Speciallæge til nyt affektivt afsnit på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg

Frederiksberg

Vil du være med til at forme fremtidens behandling af affektive lidelser?
Psykiatrisk Center København, Frederiksberg søger en engageret speciallæge til vores nye affektive afsnit D1 – et intensivt døgnafsnit under udvikling, hvor faglighed, samarbejde og innovation går hånd i hånd.


Derfor skal du søge stillingen hos os

  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og samarbejdende speciallæger
  • Et tillidsfuldt og inspirerende uddannelsesmiljø med høj trivsel
  • Adgang til et aktivt forskningsmiljø med mulighed for at bidrage
  • Et højt kompetenceniveau i hele personalegruppen
  • Mulighed for undervisning og udvikling i tæt samarbejde med forskningsgrupper
  • Specialiseret erfaring med diagnostik og behandling af affektive lidelser

Om afsnit D1
Afsnit D1 er et nyt affektivt afsnit under opbygning på Frederiksberg. Her får du mulighed for at præge både kultur og behandlingspraksis. Vi er en dynamisk og engageret personalegruppe med fokus på omsorg, kvalitet og et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi værner om et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at tænke nyt, skabe individuelle og meningsfulde patientforløb og bidrage til faglig udvikling. Humor og nysgerrighed er en del af hverdagen, og som overlæge bliver du en central medspiller i udviklingen af afsnittet og det affektive speciale.

I april 2026 samler vi PCKs affektive afsnit på Frederiksberg med i alt 53 senge, og D1 bevarer sin status som intensivt afsnit med 12 senge.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er et ambitiøst og udviklingsorienteret center. Vi har en stor akutmodtagelse, 270 sengepladser, seks ambulatorier, et stort psykoterapeutisk ambulatorium og en række specialfunktioner samt mere end 100 forskere. På centret arbejder over 1400 dygtige medarbejdere, der hver dag er med til at give vores patienter en god behandling. Som en del af Københavns Universitetshospital er forskning og undervisning en vigtig del af hverdagen og understøtter vores evidensbaserede behandlingstilbud. Psykiatrisk Center København er et universitetshospital med både almene og højt specialiserede tilbud. Vi er kendt for vores stærke forskningsprofil og udvikling af nye behandlingstilbud – ikke mindst inden for affektive lidelser.

Læs mere om Psykiatrisk Center København mere her (LINK)


Dine opgaver og ansvarsområder
Som speciallæge bliver du en nøgleperson i afsnittets daglige drift og udvikling. Du samarbejder tæt med overlægen, oversygeplejersken, afsnittets psykolog, plejepersonale, terapeuter, socialrådgiver og de ambulante specialiserede enheder om at skabe helhedsorienterede og effektive patientforløb.

Du bidrager aktivt til undervisning og supervision af yngre læger og medicinstuderende – en vigtig del af vores rolle som universitetshospital.


Vi forestiller os, at du…

  • Er speciallæge i psykiatri med særlig interesse for affektive lidelser

  • Har lyst til at bidrage til udvikling, undervisning og uddannelse

  • Er nysgerrig på forskning og diagnostik


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Du indgår i bagvagtslaget og kan deltage i det psykiatriske akutberedskab i dagstid på hverdage.

Stillingen er ledig til besættelse og tiltrædelse sker efter aftale.


Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte:
- Overlæge Lykke Pedersen – lykke.pedersen@regionh.dk
- Cheflæge Ulla Knorr – ulla.knorr@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 26. november 2025.

Ansøgningen bedes udarbejdet med udgangspunkt i de 7 kompetencer for speciallæger.

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.

Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København hereller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling