WorkWithUs
close-button
Psykiatrisk Center Bornholm

Ledige job hos Psykiatrisk Center Bornholm i Bornholm Kommune

Antal ledige jobs
5

Psykiatrisk Center Bornholm

Klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion til Psykiatrisk Ambulatorium Bornholm

Bornholm

Vil du kombinere udvikling af sygeplejen med klinisk arbejde i psykiatrien?

Har du ambitioner om at være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje – samtidig med at du bevarer den tætte kontakt til patienterne i det kliniske arbejde?
Så har vi stillingen til dig som klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion på Psykiatrisk Ambulatorium Bornholm.

Vi søger en engageret, fagligt stærk og nytænkende kollega, der brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i behandlingen af patienter med psykiske lidelser.


Om Psykiatrisk Ambulatorium Bornholm
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center København, hvor vi arbejder med udredning og behandling af patienter med psykiske lidelser.
Vi er et dedikeret team bestående af sygeplejersker, sosu-ass, ergoterapeuter, psykologer, læger og socialrådgivere, der sammen skaber trygge og sammenhængende patientforløb.
Vi lægger vægt på faglig kvalitet, samarbejde og udvikling – og på at inddrage patienterne aktivt i deres egen behandling.

Vi har knap 475 patienter opdelt efter alle hovedfunktioner. Vi arbejder efter FACT-modellen for både patienter med psykoselidelser, herunder unge med debuterende skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, samt ikke-psykotiske lidelser med komplikationer. Vi har et ældrepsykiatrisk team, botilbudsteam, oligofreniteam, samt tværgående indsatser omkring retslige patienter, og patienter med rusmiddelproblematikker. Herudover varetager det ambulante personale centerets ECT-funktioner

Vi har et psykoterapeutisk pakketeam, der henvender sig til mennesker med depression, angst, OCD, PTSD og personlighedsforstyrrelse af en vis sværhedsgrad. Sammen med Center for Kunst og Mental Sundhed har vi forfatterdrevet skrivegrupper i regi af REWRITALIZE.

Derudover har vi et åbent døgnafsnit med 12 pladser og et intensivt afsnit med 5 pladser.


Dine opgaver og ansvarsområder
Som klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion vil du få en central rolle i udviklingen af den sygeplejefaglige praksis.
Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Fungere som faglig ekspert og bidrage til udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen.
  • Udvise klinisk ekspertise og sikre sammenhængende patientforløb med fokus på inddragelse og tilfredshed.
  • Deltage aktivt i mono- og tværfaglige udviklings- og forandringsprocesser i ambulatoriet.
  • Sikre og udvikle kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation.
  • Skabe et positivt og lærende miljø gennem undervisning, sparring og vejledning.
  • Holde dig ajour med ny viden og bidrage til implementering af evidensbaseret praksis.


Vi tilbyder dig

  • Et meningsfuldt job, hvor du får mulighed for både klinisk fordybelse og faglig udvikling.
  • En aktiv rolle i kvalitets- og forbedringsarbejde – både lokalt og på center-niveau.
  • Mulighed for at udvikle arbejdsgange og patientforløb i tæt samarbejde med ledelsen og det tværfaglige team.
  • En betydningsfuld funktion i kompetenceudviklingen af personalet.
  • Et tæt samarbejde med afsnitsledelsen, hvor høj faglighed og trivsel går hånd i hånd.
  • En grundig introduktion og adgang til et stærkt fagligt netværk.
  • At være en del af et større fagligt fællesskab
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en del af Psykiatrisk Center Københavns kliniske forum, hvor alle centerets kliniske sygeplejespecialister mødes månedligt.
Forummet fungerer som et netværk for videndeling, faglig sparring og udviklingsprojekter på tværs af afdelingerne.


Vi søger dig, der er:

  • Uddannet sygeplejerske
  • Har en master- eller kandidatgrad – eller har planer om at starte på en.
  • Er fagligt ambitiøs, handlekraftig og udviklingsorienteret.
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og formår at bidrage konstruktivt til udvikling af arbejdsgange og kollegial kultur
  • Har mod på at udfordre eksisterende strukturer og tænkemåder.
  • Trives i et miljø præget af faglighed, samarbejde og udvikling.


Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Line C Hansen tlf 3864 4075 mail: line.charlotte.hansen@regionh.dk


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som sygeplejerske med en master eller kandidat ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Søg stillingen via linket her på siden senest den 2. december 2025.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Bornholm

Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center Bornholm

Bornholm

Vil du arbejde et sted, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer, kan gøre en forskel for mennesker med psykiatriske lidelser? Og vil du prøve dine sygeplejefaglige kræfter af på et afsnit, hvor du arbejder med det hele menneske og hvor tværfagligheden er i højsædet?


Så er det dig vi mangler!

Hvem er vi?

Døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm består af et lukket/intensivt afsnit normeret til 5 patienter og et åbent afsnit normeret til 12 patienter. På åbent afsnit er en af vores sengestuer øremærket til patientstyret indlæggelse, hvor patienter, i ambulante forløb og med kontrakt, kan indlægge sig selv i afsnittet i 5 dage uden om akutmodtagelsen.

Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi har stor fokus på at arbejde sammen om og med patienten på tværs af fagligheder og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik.

Personalegruppen på afsnittet består bl.a. af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgiver, recovery-mentorer og serviceassistenter. Psykiatrisk Center Bornholm blev den 1. maj 2025 fusioneret med Psykiatrisk Center København (PCK) og hører derfor organisatorisk under dette center som en matrikel. Vores fysiske rammer er dog ikke ændret og vi er fortsat et mindre center, hvor der i medarbejdergruppen er plads til stor medindflydelse på implementeringer, initiativer og tiltag. Du vil desuden få muligheden for at være en del af endnu en spændende udvikling for vores psykiatriske center, idet vi er ved at implementere centerets første psykiatriske akutmodtagelse, som forventes indviet april 2026.

Din hverdag hos os:
På afsnittet vil du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger. Du skal indgå som kontaktperson for 2-4 patienter. Din kerneopgave bliver relationsarbejde, da det er vigtigt at skabe tillidsfulde relationer til patienter og pårørende. Du skal iværksætte/genoptage og justere sygeplejefaglige handlinger i samarbejde med tværfaglige kollegaer, patient, evt. pårørende.

Nogle af dine vigtige arbejdsopgaver er:

◾ At observere og dokumentere såvel psykiatriske som somatiske symptomer og handlinger, og også videregive disse ved tværfaglige stuegange og konferencer.

◾ At arbejde med kognitive miljøterapeutiske principper med fokus på opretholdelse af dagstruktur, kriseplaner, patientplaner, medicinadministration samt psykiatrisk sygepleje med det hele menneske i fokus.

◾ At arbejde ud fra principperne i Safewards, med beroligende metoder, deeskalering og low arousal, da vi har forebyggelse af tvang i højsædet. Vi har vedligeholdelsesinstruktører, der giver dig undervisning, sparring og støtte i forhold til dette.

◾ At arbejde ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på håb og drømme. Dette i samarbejde med vores recoverymentorer.

◾ At deltage aktivt i oplæring af vores social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Det er vigtigt for os, at de får nogle gode og lærerige forløb på afsnittet.


Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedsassistent og du kan både være nyuddannet eller have erfaring. Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ.
Derudover kan du se dig selv i følgende:

Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor psykiatrisk sygepleje. Du reflekterer over egen praksis og tager initiativ til egen læring, og du tager medansvar for sygeplejefaglighed, samarbejde og trivsel.

Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.

Du er god til at skabe relationer. Kerneopgaven er relationsarbejde. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb.


Vi tilbyder:
Her er et udpluk af hvad vi tilbyder:

Plads til at være ny
Du får en mentor, som er klar til at tage imod dig og støtte dig gennem de første 6 måneder på afsnittet. I de første tre uger, vil du være udenfor normeringen og der vil være sammensat et introduktionsprogram, der passer til dine behov.

Focus på din kompetenceudvikling
Hvis du er ny i psykiatrien, får du: kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”, kurset ”Godt på vej i psykiatrien” og uddannelse i kognitiv miljøterapi. Disse kurser er med til at øge dine kompetencer i forhold til det at være ny i psykiatrien. Der vil i forbindelse med disse kurser være rejser til Sjælland. På centeret er der månedlig undervisning i konflikthåndtering.

Tværfaglighed og plads til reflektion.
Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter tid til refleksion højt og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Der er fastlagte tidspunkter for supervision af ekstern supervisor og årlige tværfaglige teamdage, hvor vi mødes på tværs af vagtlag.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på 37 timer i skiftende vagter. Du har som udgangspunkt weekendvagt hver 2. weekend med 8 timers vagter.

Stillingen er ledig fra 1. februar 2026, eller snarest herefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.


Nysgerrig? Giv et kald eller kom og besøg os!
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine måske kommende kolleger og få en rundvisning på afsnittet, så byder vi meget gerne på en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske René Jacobsen på 38 64 40 22 eller rene.jacobsen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen via linket her på siden senest den 3. december 2025.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Bornholm

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center Bornholm

Bornholm

Vil du arbejde et sted, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer, kan gøre en forskel for mennesker med psykiatriske lidelser? Og vil du prøve dine sygeplejefaglige kræfter af på et afsnit, hvor du arbejder med det hele menneske og hvor tværfagligheden er i højsædet?


Så er det dig vi mangler!

Hvem er vi?

Døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm består af et lukket/intensivt afsnit normeret til 5 patienter og et åbent afsnit normeret til 12 patienter. På åbent afsnit er en af vores sengestuer øremærket til patientstyret indlæggelse, hvor patienter, i ambulante forløb og med kontrakt, kan indlægge sig selv i afsnittet i 5 dage uden om akutmodtagelsen.

Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi har stor fokus på at arbejde sammen om og med patienten på tværs af fagligheder og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik.

Personalegruppen på afsnittet består bl.a. af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgiver, recovery-mentorer og serviceassistenter. Psykiatrisk Center Bornholm blev den 1. maj 2025 fusioneret med Psykiatrisk Center København (PCK) og hører derfor organisatorisk under dette center som en matrikel. Vores fysiske rammer er dog ikke ændret og vi er fortsat et mindre center, hvor der i medarbejdergruppen er plads til stor medindflydelse på implementeringer, initiativer og tiltag.
Du vil desuden få muligheden for at være en del af endnu en spændende udvikling for vores psykiatriske center, idet vi er ved at implementere centerets første psykiatriske akutmodtagelse, som forventes indviet april 2026, så hvis du har erfaring f.eks fra en psykiatrisk akutmodtagelse er vagter i denne også en mulighed.

Din hverdag hos os:
På afsnittet vil du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger. Du skal indgå som kontaktperson for 2-4 patienter. Din kerneopgave bliver relationsarbejde, da det er vigtigt at skabe tillidsfulde relationer til patienter og pårørende. Du skal iværksætte/genoptage og justere sygeplejefaglige handlinger i samarbejde med tværfaglige kollegaer, patient, evt. pårørende.

Nogle af dine vigtige arbejdsopgaver er:

◾ At observere og dokumentere såvel psykiatriske som somatiske symptomer og handlinger, og også videregive disse ved tværfaglige stuegange og konferencer.

◾ At arbejde med kognitive miljøterapeutiske principper med fokus på opretholdelse af dagstruktur, kriseplaner, patientplaner, medicinadministration samt psykiatrisk sygepleje med det hele menneske i fokus.

◾ At arbejde ud fra principperne i Safewards, med beroligende metoder, deeskalering og low arousal, da vi har forebyggelse af tvang i højsædet. Vi har vedligeholdelsesinstruktører, der giver dig undervisning, sparring og støtte i forhold til dette.

◾ At arbejde ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på håb og drømme. Dette i samarbejde med vores recoverymentorer.

◾ At deltage aktivt i oplæring af vores social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Det er vigtigt for os, at de får nogle gode og lærerige forløb på afsnittet.


Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og du kan både være nyuddannet eller have erfaring. Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ.
Derudover kan du se dig selv i følgende:

Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor psykiatrisk sygepleje. Du reflekterer over egen praksis og tager initiativ til egen læring, og du tager medansvar for sygeplejefaglighed, samarbejde og trivsel.

Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.

Du er god til at skabe relationer. Kerneopgaven er relationsarbejde. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb.


Vi tilbyder:
Her er et udpluk af hvad vi tilbyder:

Plads til at være ny
Du får en mentor, som er klar til at tage imod dig og støtte dig gennem de første 6 måneder på afsnittet. I de første tre uger, vil du være udenfor normeringen og der vil være sammensat et introduktionsprogram, der passer til dine behov.

Focus på din kompetenceudvikling
Hvis du er ny i psykiatrien, får du: kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”, kurset ”Godt på vej i psykiatrien” og uddannelse i kognitiv miljøterapi. Disse kurser er med til at øge dine kompetencer i forhold til det at være ny i psykiatrien. Der vil i forbindelse med disse kurser være rejser til Sjælland. På centeret er der månedlig undervisning i konflikthåndtering.

Tværfaglighed og plads til reflektion.
Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter tid til refleksion højt og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Der er fastlagte tidspunkter for supervision af ekstern supervisor og årlige tværfaglige teamdage, hvor vi mødes på tværs af vagtlag.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på 37 timer i skiftende vagter. Du har som udgangspunkt weekendvagt hver 2. weekend med 8 timers vagter.

Stillingen er ledig fra 1. februar 2026, eller snarest herefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Nysgerrig? Giv et kald eller kom og besøg os!
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine måske kommende kolleger og få en rundvisning på afsnittet, så byder vi meget gerne på en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske René Jacobsen på 38 64 40 22 eller rene.jacobsen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen via linket her på siden senest den 3. december 2025.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Bornholm

Ergoterapeut med interesse for psykiatri søges til nyoprettet stilling på Bornholm

Bornholm

Har du lyst til at arbejde med et spændende speciale i stadig udvikling?
Vil du være en del af et sted, hvor du – i tæt samarbejde med dine kollegaer – kan gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser?

Og vil du arbejde på et afsnit, hvor du ser hele mennesket, og hvor tværfagligheden er central?

Så er det dig, vi mangler!

Lige nu søger vi en ergoterapeut til en nyoprettet stilling på vores døgnafsnit, hvor du fordeler din tid mellem et intensivt og et åbent døgnafsnit.


Hvem er vi?
Døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm består af et intensivt afsnit normeret til 5 patienter og et åbent afsnit normeret til 12 patienter. Vi arbejder aktivt på at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø, fordi det er vigtigt for os, at afsnittet er et trygt og rart sted at være indlagt og være ansat.

Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi har stor fokus på at arbejde sammen om og med patienten på tværs af fagligheder og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge til råds eller få sparring.
Personalegruppen på afsnittet består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, socialrådgiver, serviceassistenter og recoverymentorer.

1. maj 2025 fusionerede vi med Psykiatrisk Center København og i foråret 2026 forventer vi at indvie en nyetableret psykiatrisk akutmodtagelse.


Din hverdag hos os
Om afsnittet:
På afsnittet vil du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.

Som ergoterapeut bidrager du til at gøre patienterne i stand til at leve et meningsfuldt liv. Du får medansvar for patientens forløb og bidrager med din ergoterapeutiske faglighed i tæt samarbejde med både patienten og det tværfaglige team. Du kommer til at bruge kognitive, miljøterapeutiske og ergoterapeutiske behandlingsprincipper og du vil spille en aktiv rolle i anvendelse af metoder til nedbringelse af tvang.


Dine opgaver:
Som ergoterapeut hos os vil du blandt andet:

  • Arbejde med sansemodulation og sanseprofiler som en del af den terapeutiske indsats – og bidrage til at integrere dem i den daglige behandling.
  • Anvende og videreudvikle vores sanserum som et redskab til at støtte patienternes evne til selvregulering, stresshåndtering og skabe ro.
  • Tilrettelægge og facilitere meningsfulde hverdagsaktiviteter, både individuelt og i grupper, med fokus på at styrke patienternes funktionsevne og mestring af sanseindtryk.
  • Varetage individuel behandling, herunder udarbejdelse af ergoterapeutiske behandlingsplaner, AMPS-testning samt træning af sociale og kognitive færdigheder.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde omkring behandlingsforløb og rehabilitering, og bidrage med ergoterapeutisk perspektiv i udviklingen af afsnittets recovery-orienterede tilgang.

Hvem er du?
Du er uddannet ergoterapeut, gerne med erfaring fra psykiatrien, men det er ikke noget krav. Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ. Du bidrager aktivt til et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Derudover kan du se dig selv i følgende:

  • Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor det psykiatrisk speciale. Du har lyst og interesse i at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og lyst til at tilegne dig ny viden indenfor dette speciale.
  • Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af kort tid.
  • Du er god til at skabe relationer. Kerneopgaven er relationsarbejde. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb.

Vi tilbyder
Vi lægger vægt på, at du trives både fagligt og socialt – og vi har fokus på at skabe et arbejdsmiljø med plads til udvikling, refleksion og fællesskab.

Her er et udpluk af hvad vi tilbyder:

  • Plads til at være ny. Du får en mentor, som er klar til at tage imod dig og støtte dig gennem de første 6 måneder på afsnittet. I de første tre uger, vil der være sammensat et introduktionsprogram, der passer til dine behov.
  • Fokus på din kompetenceudvikling. Hvis du er ny i psykiatrien, får du: kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”, kurset ”Godt på vej i psykiatrien” og uddannelse i kognitiv miljøterapi. Disse kurser er med til at øge dine kompetencer i forhold til det at være ny i psykiatrien. Der vil i forbindelse med disse kurser være rejser til Sjælland.
  • Tværfaglighed og plads til reflektion. Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter tid til refleksion højt og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Der er fastlagte tidspunkter for supervision af ekstern supervisor og årlige tværfaglige teamdage, hvor vi mødes på tværs af vagtlag og faggrupper.
Vi lægger vægt på, at du trives både fagligt og socialt – og vi har fokus på at skabe et arbejdsmiljø med plads til udvikling, refleksion og fællesskab.


Kontakt og ansøgning
Nysgerrig? Giv et kald eller kom og besøg os!
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine måske kommende kolleger og få en rundvisning på afsnittet, så byder vi meget gerne på en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske René Jacobsen på 38 64 40 22 eller rene.jacobsen@regionh.dk.


Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse den 1. februar 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.


Søg stillingen via linket på siden senest søndag den 30. november 2025.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her:"Job i Psykiatrien".

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Bornholm

Overlægekollega søges til det gode lægeliv på Psykiatrisk Center Bornholm

Bornholm

Da vores gode overlægekollega går på pension, søger vi en ny overlæge til vores ambulatorium. Vi leder efter en fællesskabsorienteret psykiater med et fagligt overblik og en bred almenpsykiatrisk erfaring. Ønsket start pr.1. februar 2026. Pendling, er en mulighed.


Om centeret, ambulatoriet og jobbet
Vi kan noget som andre kun kan drømme om! Et arbejdsmiljø gennemsyret af tværfaglighed, tværsektorielle samarbejder og helt grundlæggende fællesskab på tværs af døgnafsnit og ambulatorium. Med én matrikel til al behandlingspsykiatri, én fælles lægekonference dagligt og ofte mange års kendskab til både patienter og pårørende, så er man aldrig alene om patientforløbene. Der er ligeledes én kommune, én kriminalforsorg, én politikreds, ét rusmiddelcenter og tæt kendskab til alle øvrige læger og specialer på øen, hvilket for de fleste kollegaer giver en høj grad af mening og tilfredshed i arbejdet. Relationen er det bærende element til både patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Vi er et lille psykiatrisk center, som betjener Bornholms ca. 39.000 beboere indenfor hovedfunktionerne og enkelte skræddersyede specialfunktioner, for dem der ikke kan rejse ”over”. Centret har et åbent afsnit med 12 senge og et intensivt afsnit med 5 senge.

Til ambulatoriet er der tilknyttet ca. 500 patienter. Det består af et stort F-ACT-team, som både har tilknyttet patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser. Vi har underinddelt ambulatoriet i team for bipolare lidelser, debuterende psykoselidelse, skizofreniteam, oligofreniteam, ældrepsykiatri og botilbudsteam. Derudover har vi et udgående akutteam, psykoterapeutisk pakketeam og sideløbende også børnegruppe, ECT- og medicinfunktion samt skrivegruppe via Center for Kunst og Mentalsundhed.

Da Bornholm er en ø, vil der være tilbud, som vores patienter ikke umiddelbart har adgang til. Til gengæld forsøger vi på andre måder at skabe fleksible tilbud tilpasset den enkelte patient ud fra de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed

Vi lægger vægt på godt kollegaskab, at man følger patienter og opgaver til dørs, tryghed i lægegruppen og høj faglighed med mulighed for udveksling af erfaringer og viden på tværs.
Der er fast overlæge-supervision én gang per måned, faste overlægemøder, fælles vejledermøder og undervisning hver torsdag sammen med psykologgruppen.
Lægetrivslen er generelt tårnhøj på regionens målinger.

Der er mulighed for stor medindflydelse og fleksibilitet i eget arbejde. Vi har kontinuerligt fokus på tid og plads til supervision af de yngre læger. Vi tilstræber struktureret klinisk observation ugentligt af vores reservelæger, og har ansat læger i både I-, H- og AP-uddannelsesstillinger.


Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med mulighed for en i høj grad selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Høj faglighed, kvalitet og relationsbåret behandling.

Vi ønsker at medvirke til et balanceret arbejdsliv, der passer til den hverdag og det liv den enkelte læge også har.

Vi har en kort vej fra ide til handling. Vi lægger vægt på lægernes uddannelse, herunder at formidle god vejledning til reservelægerne.

Psykiatrisk Center Bornholm blev d. 1. maj 2025 fusioneret med Psykiatrisk Center København(PCK). Der er fuld gang i etablering af samarbejde på tværs af PCK, for at sikre sparringsmuligheder og opretholde høj faglig kvalitet for vores bornholmske patienter.

I h.t. sundhedsreformen 2024 fusioneres somatik og psykiatri 1. januar 2026 og her får Psykiatrisk Center København og dermed også Psykiatrisk Afdeling Bornholm tilhørsforhold til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Der er samme kompetenceudvikling og kursusaktivitet som i øvrige Psykiatrisk Center København.

Overlægekollegaer udtaler: ”Her er højt til loftet, og plads til forskellighed”. ”Den bedste arbejdsplads jeg nogensinde har været på”.


Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet. Du vil indgå i beredskabsvagter med lav vagtbelastning.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Vi ønsker os en overlæge der gerne vil bo på Bornholm, og være en aktiv del af samfundet. Men er du interesseret, og gerne vil afprøve pendling til øen nogle gange per uge, hører vi også gerne fra dig.

Ved dobbelt husførelse er der mulighed for skattefradrag


Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så kontakt cheflæge Kristine Waagstein for yderligere oplysninger på kristine.eimose.waagstein.01@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 1. december 2025.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 51.


Lidt om Bornholm
Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling