WorkWithUs
close-button
A priori ApS
Følg +

Om A priori ApS

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos A priori ApS i Egedal Kommune

Antal ledige jobs
1

A priori ApS

Kvindelige handicaphjælpere søges :)

Egedal

Jeg er så heldig at jeg har fået udvidet min bevilling. Jeg søger derfor 2-3 kvindelige handicaphjælpere, til faste vagter med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vagterne har en længde på mellem 15,5 timer alle ugens hverdage normalvis i tidsrummet 07:30-23.00, lejlighedsvist længere når jeg skal til aktiviteter ude af huset.  

Jeg er en aktiv kvinde på 60 år som lever med diagnosen cerebral parese (spastiker). Jeg bor i et dejligt lille rækkehus med en lille gårdhave i Ølstykke. Ca. 1,5 km fra stationen, og ca. 300 m. til busstoppested. Der er gratis parkering lige ved min bolig hvis du kommer i bil.  

Jeg er kørestolsbruger, men bruger ofte min trehjulet el-stol når jeg er ude. I min hverdag forsøger jeg at træne så meget som muligt ligeledes går jeg ugentligt til fysioterapi. Jeg er flittig biografgænger og går gerne til koncerter og nyder i det hele taget kulturelle oplevelser. Jeg holder meget af at høre lydbøger, se tv, tage på café og tage ud at shoppe, samt nyde solen om sommeren :) 

Jeg har to dejlige piger på 33 og 30 år, samt 2 børnebørn, som jeg elsker at tilbringe tid sammen med og som gerne kommer på besøg. 

Jeg har behov for hjælp til personlig pleje herunder af- og påklædning, hjælp i badet (toiletbesøg klare jeg som regel selv) samt almindelige daglige gøremål, så som madlavning, vasketøj rengøring , ledsagelse m.m. Jeg har brug for hjælp til forflytninger ved at du holder mig i hånden med en god fast hånd, når jeg f.eks. er til træning og skal af og på de forskellige maskiner, samt i andre situationer. 

Jeg kommer rundt med S-toget og andre offentlige transportformer. 

Jeg sætter pris på hjælpere der har lyst til at deltage i socialt samvær / aktiviteter. Det er en fordel at være omstillingsparat, så der er plads til spontanitet i mit liv, samt at du kan lide små børn :) 

Jeg betragter mig selv som ærlig, smilende og positiv på livet. Jeg værdsætter åben, direkte og respektfuld kommunikation. Grundet min spasticitet, kan min udtale nogle gange være lidt svært at forstå, det er derfor vigtigt at du er tålmodig og kan forstå/tale og skrive dansk. 

Den daglige ledelse bliver varetaget af mig :) 

LØN- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse 

Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/1-2026 beløber sig af 164,00 kr. pr. time hertil kommer tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848  på hverdage mellem 09:00 - 15:30 

Sidste frist for ansøgning: 01.08.2026

Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende

Jeg lægger stor vægt på at vi finder det rigtige match :)

Din ansøgning skal sendes til susiebrink@gmail.com   

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Susie Brink

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos A priori ApS i andre kommuner.

Antal ledige jobs
5

A priori ApS

Handicaphjælper - Deltid - Ingen erfaring nødvendig - God løn

Odsherred

Vi mangler en sød og ansvarlig handicaphjælper til vores team af 12 fantastiske kollegaer, der ønsker et deltidsjob, (evt. sabbatår eller studiejob). 

Jeg er en glad og humoristisk ung kvinde uden verbalt sprog, der bor sammen med min familie i Odsherred i Nordvestsjælland. Jeg er multihandicappet og sidder i kørestol. Men har et aktivt liv, med træning, skole, sociale arrangementer og fritidsinteresser som biografture, udflugter og musikarrangementer. 

Jeg har brug for empatiske hjælpere, der kan være mine arme og ben og som kan assistere mig i alt. Dette indebærer bl.a. personlig hjælp og pleje, træning, ledsagelse og praktiske opgaver. 

Som alle andre mennesker har jeg gode og dårlige dage. De gode dage er fyldt med smil og latter, sjov og ballade. Jeg elsker det - når vi synger, danser, bander, driller og bare "har en fest". De dårlige dage er jeg meget sensitiv og har brug for ekstra hjælp og omsorg.

Vi tilbyder en hyggelig, humoristisk og lærerig hverdag sammen med mig og mine øvrige hjælpere • Intensiv oplæring, i et hjem med alle nødvendige hjælpemidler • En hverdag med fælles planlægning og indflydelse på dit arbejde • samt gode og sjove oplevelser med mig og dine kollegaer. Vi har en travl hverdag og er, som udgangspunkt, altid 2 samtidige hjælpere på dagvagterne. 

Det vi søger:

Er en moden og selvstændig kvinde der kan se sig selv i rollen som handicaphjælper, med en god situationsfornemmelse og forståelse for det at arbejde i et privat hjem. 

Vi sætter pris på et godt humør, med en god portion sort humor, og et roligt gemyt. 

Du bliver som handicaphjælper del af et fast og fleksibelt team, på ca. 12 kollegaer, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt, på hverdage, weekender og helligdage. Dagvagterne ligger typisk kl. 7:30-15:00 på hverdage og 8:00-15:00 i weekend. Eftermiddag/aften vagter typisk kl. 15:00-19:30 hverdag og weekend. Det er også muligt at vikariere på nattevagter. 

Vagtlængde og ugentligt timetal aftaler vi ud fra fælles ønsker – det vigtigste er, at kemien er i orden. 

Erfaring er ikke nødvendig, da du bliver grundigt oplært af dine kollegaer. Det er en fordel hvis du er en erfaren bilist. Det er ligeledes en fordel hvis du har egen bil, så du ikke er afhængig af offentlig transport.

Yderligere information: 

·       Kvindelige ansøgere foretrækkes

·       Kun ikke-rygere kommer i betragtning

·       Startdato: Hurtigst muligt

·       Timetal og arbejdstid: Deltid - efter aftale

·       Sidste frist for ansøgning: 1. August 2026 - dog

·       - afholder vi samtaler og ansætter løbende 

Løn: 

Du aflønnes med en grundløn på kr. 171,75 samt div. forskudttidstillæg på mellem 53 og 144 pr. time.

Ansøgning:

Ansøgning sendes på mail til: risager@c.dk - med et billede af dig selv.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A priori ApS

Ufaglært respiratorisk nattevagt - fast eller afløser

Odsherred

Dette er en stilling som vågen respiratorisk hjælper til stillesiddende nattevagter. Ingen erfaring nødvendig, al oplæring foregår ved borger. 

Til nedenstående 2 stillinger, søger jeg kvinder med hjertet på rette sted og med veludviklede moderlige kompetencer, der vil være med til at gøre en forskel, for en glad og humoristisk ung kvinde som mig. Jeg er multihandicappet og sidder i kørestol, er uden verbalt sprog, men med et aktivt liv, med træning, skole, sociale arrangementer og div. fritidsinteresser. 

Om natten er jeg i c-pap behandling pga. svær søvnapnø, og søger derfor hjælper til vågen respiratorisk nattevagt. Oplæring foregår i hjemmet, og du vil blive certificeret på RCØ (Respiratorisk Center Øst - Rigshospitalet), hvorfor erfaring ikke er nødvendig.

Vagterne er af 11 timers varighed, i tidsrummet 20:30 til 7:30 på hverdage og 21:00 til 8.00 i weekend,

alle dage året rundt. Arbejdet foregår hovedsageligt i mit og min families hjem i Fårevejle i Odsherred. Selve overvågningen forgår via kamera og monitor, fra tilstødende hyggeligt og funktionelt hjælperværelse. Arbejdet består i udførelse og overvågning af den respiratoriske ordning samt få plejeopgaver i løbet af natten.

Det vi søger:

Er modne, fysisk og mentalt stærke, selvstændige og meget ansvarsfulde, kvinder - der kan se sig selv i rollen som handicaphjælper, med god situationsfornemmelse og forståelse for det at arbejde i et privat hjem. Vi sætter pris på et godt humør, og et roligt gemyt - med hvem kemien er i orden. 

1. Fast stilling med ca. 9 vagter pr. md.:

Du bliver som fast respiratorisk hjælper del af et godt og fleksibelt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. 

Stillingen er ca. 9 faste vagter pr. måned i fast rul, plus fælles dækning ved sygdom, ferie og andet fravær. Du skal påregne weekendvagter hver 4. uge, weekend er fredag og lørdag nat. Antallet af faste vagter svarer til en månedsløn på ca. 23.200,- plus ekstra vagter ved fravær i teamet. 

2. Fast afløser, dog med én fast weekend pr. md.:

Vi søger en fast afløser, der kan træde til ved sygdom og dække ind i ferieperioder samt andet fravær, dog med en fast weekend hver 4. uge (fredag og lørdag). De faste vagter hver 4. uge svarer til en månedsløn på ca. 6.100,- plus ekstra vagter ved fravær i teamet. 

Trives du i et job, med få faste timer og et antal varierende afløsertimer, der kan give lige det ekstra i hverdagen, så er det måske dig vi leder efter. Har du behov for mere, er det også muligt at afløse på dagvagter. 

Yderligere information:

·       Kvindelige ansøgere foretrækkes

·       Kun ikke-rygere kommer i betragtning

·       Startdato: Hurtigst muligt

·       Antal vagter: Se ovenstående vedr. fast stilling eller fast afløser

·       Sidste frist for ansøgning: 1. August 2026 - MEN vi afholder samtaler og ansætter løbende 

Løn:

Du aflønnes med en grundløn på kr. 171,75 og div. forskudttidstillæg på mellem 60 - 150 kr. pr. time samt evt. anciennitetsløn, jf. overenskomst. 

Ansøgning:

Ansøgning sendes på mail til: risager@c.dkmed et billede af dig selv.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A priori ApS

Sygeplejefaglige afløsere søges til et godt og fagligt stærkt team i Snoldelev v. Roskilde

Roskilde

Kunne du tænke dig at være afløser på et fast team og er du sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent, så kig med her :)

Vi søger sundhedsfaglige afløsere der kan træde til ved sygdom og lign. i   dag og nattevagter på 11 - 13 timers varighed. :)    

Kort om mig :) Jeg er en glad kvinde på 29 år som har en hjælperordning på 24 timer i døgnet grundet svær C.P.

Jeg bor i den ene ende af mine forældres hus, som vi har indrettet så det passer rigtig godt til mine behov :)

Jeg er nonverbal, men kan kommunikere i nogen grad med “tegn-til-tale” samt piktogrammer, og i takt med at vi lærer hinanden at kende kan vi kommunikere bedre :)

Jeg har brug for hjælp til al personlig pleje og praktisk hjælp. Jeg bliver forflyttet ved hjælp af min loftlift, og jeg har en el kørestol. Jeg har også min egen handicapbil, som vi bruger når jeg skal på mit dagtilbud, samt til sociale arrangementer og turer ud af huset og lignende :)

Ud over de almindelige plejeopgaver, får jeg hjælp til sondeernæring samt hjælp til lungetræning med maskebehandling og c-papmaskine. Det er alt sammen noget du bliver oplært i, så både du og jeg er trygge :)  

Jeg søger en hjælper, der er interesseret i at arbejde med alternative kommunikation metoder og som er fagligt interesseret. Du kan både være mand eller kvinde og alder betyder heller ikke noget. Det der er vigtigt for mig, er at du ser dig selv i jobbet som handicaphjælper, og at du trives i at være en aktiv del af mit liv når det kræves, men også forstå balancen i at kunne være fluen på væggen, når jeg har behov for at være i ro med mig selv, eller nyder tid med min familie :) og selvfølgelig at vi har god kemi. 

Jeg tilbyder et røgfrit indemiljø, da jeg ikke så godt kan tåle røg og parfume.

Der er også et fjernsyn og internet, som du kan benytte når lejligheden byder sig :)

Lidt om det praktiske:

  • Startdato: Hurtigst muligt (Der er mulighed for vagt allerede fredag D. 10/7-26)

  • Deltid/fuldtid: Faktisk timetal aftales ved samtalen  

  • Vagtlængde varierer mellem 8 timers – og 13 timers vagter  

  • Der er Wi-Fi og tv til rådighed. Der er ligeledes adgang til mikroovn, køleskab og elkedel.

  • Sidste frist for ansøgning: 01.08.2026

  • Samtaler afholdes løbende

Teamet dækker vagter året rundt, samt ved sygdom og ferier, for at skabe et godt team, er fleksibilitet værdsat   

LØN- og ansættelsesvilkår

Der bliver indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse 

Lønnen følger den gældende vikaroverenskomst for faggruppen spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848 på hverdage mellem 09:00 - 15:30

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send gerne en ansøgning, et cv og et billede.

kontakt@a-priori.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A priori ApS

Vil du være en del af et stærkt team? Afløser søges til kvinde med CP i Brønshøj

København

Jeg hedder Amalie, jeg er en kvinde på 34 år, der bor i Brønshøj i en dejlig lejlighed.   

Jeg har diagnosen Cerebral parese (spastiker) og sidder i el-kørestol. Jeg mangler afløsere til mit fantastisk team, som rummer 5 kvindelige hjælpere. Der kan også blive tale om en potentiel fastansættelse på mellem 36 timer ugentligt.

Om mig
Jeg har et positivt livssyn og har taget et aktivt valg om at få det bedste ud af min situation. Mit liv er baseret på tillid, som for mig er fundamentet i enhver relation. Jeg værdsætter åben, direkte og respektfuld kommunikation.


Jeg interesserer mig meget for psykologi, herunder relationer og samspillet mellem mennesker. Derudover interesserer jeg mig for litteratur, politik og hvad der rør sig i samfundet, hvilket jeg godt kan lide at samtale om. Jeg holder desuden meget af at høre lydbøger, se film og tv, tage på café og tage ud at shoppe. Jeg kan også godt lide at gå i biografen og på museer.

Det er vigtigt for mig at skabe en god arbejdsplads for mine hjælpere, med et godt og trygt arbejdsmiljø og en behagelig og rar stemning. 

Jeg har en empatisk ledelsesstil og lægger stor vægt på at have en god relation til mine handicaphjælpere og afløsere, og ser det, at have et godt samarbejde, som noget meget vigtigt og et fælles ansvar. Jeg har et super godt team af hjælpere, som er meget fleksible. Derfor er fleksibilitet en egenskab jeg lægger meget vægt på i forbindelse med vagtbytte, samt når der skal dækkes ind ved sygdom og ferie.

Mit hjælpebehov  
Jeg har brug for hjælp til personlige og praktiske opgaver i min hverdag, det være sig personlig pleje, rengøring, oprydning og madlavning m.m. Jeg holder rigtig meget af mad og deltager i det omfang jeg kan. Jeg synes selv, at jeg er rigtig god til at smage en god mørbradgryde eller pasta og kødsauce til. Jeg har selvfølgelig alle relevante hjælpemidler, og du vil blive oplært i at anvende dem ved opstart. Jeg har også brug for hjælp til aktiviteter som foregår i og uden for mit hjem, samt brug for hjælp til at læse og skrive diverse tekster, så det er vigtigt at du er tryg i det danske sprog.

Jeg har min egen bil (kassevogn), som jeg bruger meget. Da det vil være din opgave at køre bilen, er det derfor vigtigt at du føler dig tryg ved kørsel af en større bil også ved bykørsel.

 

Fakta om stillingen

·      Jeg søger som udgangspunkt nye afløsere, men det kan evt. blive til en fast stilling.

·      Vagterne ligger i både hverdage, weekender og på helligdage og er oftest i forbindelse med sygdom eller ferie i mit faste hjælperteam. Man vil derfor kunne blive kontaktet med kort varsel - alt fra et par uger før vagten, til på selve dagen for vagten.

·      Mødetiden er fra 10:00 – 10:00.

·      For mine faste hjælpere ligger vagterne som fast rullevagtplan med

·      10-15 vagter på 10 uger.

·      Vagterne mellem d. 23. december og 1. januar, er, fordelt solidarisk mellem mine faste hjælpere i en 5-årig vagtplan. Ved en evt. fastansættelse bliver man en del af denne vagtplan.

·      Jeg kan tilbyde et røgfrit inde miljø med muligheden for at man kan ryge udendørs, efter aftale og når det passer ind i mit dagsprogram. Jeg sætter pris på, at man som ryger er opmærksom på at mindske lugten af røg mest muligt, efter en rygepause ved f.eks. håndhygiejne, da jeg er sensitiv over for lugten af røg.

 

Løn/ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger BPA-handicaphjælperoverenskomsten

Det er A Priori der er arbejdsgiver, og de vil ved ansættelse indhente en børne- og straffeattest.

Hvis der er spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen kontaktes på tlf. 93404848 hverdage mellem klokken 09:00 – 15:30

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 1. september 2026 og ansættelsessamtalerne vil foregå løbende.

Jeg lægger stor vægt på at finde det rigtige match for begge parter, derfor kan det eventuelt blive relevant med en opfølgende samtale efter vores første møde.

Hvis du ikke har hørt fra mig senest den 10. september 2026, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.

Send din ansøgning til ajrjob@gmail.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende mig en mail på arkontor@gmail.com

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

A priori ApS

Kom til Åbent Hus hvis du er interesseret i at arbejde som handicaphjælper!

Høje-Taastrup

Vi tror på, at den gode kemi mærkes bedst ansigt til ansigt. Derfor inviterer vi dig til en uformel dag, hvor vi kan lære hinanden at kende. 

Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor din personlighed og menneskelige indsigt vægtes højere end dit CV? Har du lyst til at skabe en tryg og aktiv hverdag for en borger i Hørsholm? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger lige nu både fuldtidsmedarbejdere, deltidsmedarbejdere og tilkaldevikarer.

Hvad indebærer jobbet?

Som handicaphjælper bliver du borgerens arme og ben i hverdagen. Arbejdet foregår i borgerens private hjem samt ude af huset. Dine primære opgaver bliver:

  • Personlig pleje og personlig hygiejne

  • Praktiske opgaver i hjemmet (fx rengøring, madlavning og indkøb)

  • Ledsagelse til aktiviteter, aftaler og oplevelser ud af huset

Hvem er du?

Du behøver ikke have en specifik uddannelse. Det vigtigste er din indstilling og din personlighed. Da du arbejder i et privat hjem og med personlig pleje, vægter vi den rette kemi utrolig højt.

  • Du er pålidelig, omsorgsfuld og respektfuld

  • Du har en god situationsfornemmelse 

Program for dagen:

  1. Oplæg: Vi fortæller om vores virksomhed og værdier.

  2. Info om jobbet: Hvad vil det sige at arbejde som handicaphjælper hos os?

  3. Qvik samtale: Du får en kort, uformel samtale direkte med den borger, som har brug for din hjælp.

Det praktiske

  • Dato og tid: Tirsdag d. 30.06.2026.  kl. 16:00 - 18:00

  • Adresse: Spotorno alle 4, 2 sal 2630 Høje Taastrup

Tilmelding

Af hensyn til planlægningen og borgeren, skal du tilmelde dig på forhånd.
Send en kort mail med dit navn, telefonnummer og om du søger fuld tid, deltid eller som afløser til: kontakt@a-priori.dk  senest den 25.06.2026.

Mulige jobs, tryk på linket :) https://www.a-priori.dk/category/ledige-stillinger/

Vi glæder os til at møde dig!

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling