WorkWithUs
close-button
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe
Følg +

Om Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe

Sygeplejerske til Distrikt Paderup/Assentoft

Randers

– med midlertidig funktion som distriktssygeplejerske

Har du lyst til at prøve kræfter med en mere koordinerende og fagligt udviklende sygeplejefunktion — uden at skulle tage springet permanent fra første dag?

I Distrikt Paderup/Assentoft søger vi en sygeplejerske til en fast stilling på 32-37 timer ugentligt. Stillingen starter med en midlertidig funktion som distriktssygeplejerske i perioden 1. oktober 2026 til 31. juli 2027 i forbindelse med barsel hos en af distriktets nuværende distriktssygeplejersker.

Funktionen giver dig en særlig mulighed for at snuse til rollen som distriktssygeplejerske og arbejde tæt med kvalitetssikring, undervisning, kompetenceudvikling og faglig udvikling i distriktet.

Efter perioden fortsætter du i din faste ansættelse som udekørende sygeplejerske i distriktet.

Tiltrædelse er 1. oktober 2026 eller efter aftale. Det er muligt at starte tidligere.

En særlig mulighed for faglig udvikling
Funktionen som distriktssygeplejerske er midlertidig, men den giver dig mulighed for at prøve en rolle, hvor du arbejder mere med det faglige overblik, sammenhæng i borgerforløb og udvikling af kollegernes kompetencer.

Du bliver ikke alene om opgaven. I perioden indgår du i et tæt samarbejde med distriktets anden distriktssygeplejerske, distriktsleder, terapeuter, disponenter og de udekørende medarbejdere.

Det er en oplagt mulighed for dig, der er nysgerrig på, om en mere koordinerende, undervisende og kvalitetssikrende funktion kunne være noget for dig.

Om stillingen
Stillingen består af to dele
1. oktober 2026 – 31. juli 2027

Midlertidig funktion som distriktssygeplejerske
I denne periode vil dine opgaver især være at
  • understøtte implementeringen af ældreloven i praksis
  • arbejde med kvalitetssikring og faglig udvikling i borgerforløbene
  • undervise, vejlede og give faglig sparring til kolleger
  • bidrage til kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
  • understøtte god dokumentation og systematik i borgerforløb
  • deltage i triagering, tværfaglige møder og udviklingstiltag
  • bidrage til sammenhæng og kontinuitet i komplekse borgerforløb
  • være med til at omsætte helhedspleje, rehabilitering og borgerens selvbestemmelse til praksis

Funktionen som distriktssygeplejerske er som udgangspunkt vagtfri i weekender og helligdage. Der kan dog forekomme enkelte aftenvagter i forbindelse med kompetenceudvikling og følgeskab med vores faste aftenvagter.

Fra 1. august 2027.
Fast stilling som udekørende sygeplejerske i distriktet.

Efter perioden fortsætter du som udekørende sygeplejerske i Distrikt Paderup/Assentoft.

Her bliver du en del af den almindelige sygeplejegruppe i distriktet og indgår i vagtarbejde på lige vilkår med de øvrige udekørende sygeplejersker.

Som udekørende sygeplejerske arbejder du tæt på borgerne i eget hjem og bidrager til stabile, trygge og sammenhængende borgerforløb.

Om os
Distrikt Paderup/Assentoft er en del af Område Syd i Randers Kommune. Vi er et distrikt i udvikling med fokus på tværfaglighed, samarbejde og høj kvalitet i borgerforløbene.

Vi arbejder med implementeringen af ældreloven, hvor borgerens selvbestemmelse, helhedspleje, rehabilitering og sammenhæng i indsatserne er centrale omdrejningspunkter.

Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et tværfagligt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, disponenter og distriktsleder.

Vi har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet Paderup, Assentoft og Romalt.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske og har lyst til at bruge din faglighed både tæt på borgerne og i udviklingen af praksis.

Vi forestiller os, at du
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at arbejde med kvalitet og udvikling
  • kan se værdien i at undervise, vejlede og kompetenceudvikle kolleger
  • arbejder systematisk og har blik for dokumentation, opfølgning og sammenhæng
  • tænker helhedsorienteret og har fokus på borgerens samlede situation
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt
  • kan skabe overblik og struktur i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig
  • har mod på at afprøve en funktion med mere koordination, sparring og faglig ledelse uden personaleansvar

Det vigtigste er ikke, at du har prøvet funktionen før. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og bidrage til en stærk faglig kultur i distriktet.

Vi tilbyder dig
Hos os får du
  • en fast stilling som sygeplejerske i distriktet
  • en midlertidig funktion som distriktssygeplejerske, hvor du kan afprøve en mere koordinerende og fagligt udviklende rolle
  • tæt samarbejde med distriktets anden distriktssygeplejerske
  • grundig introduktion og løbende sparring
  • mulighed for at arbejde med kvalitetssikring, undervisning og kompetenceudvikling
  • et tværfagligt miljø med høj faglighed og fokus på helhedspleje
  • mulighed for at sætte dit præg på, hvordan ældreloven omsættes til praksis lokalt
  • gode kolleger, der arbejder for hinanden og med hinanden

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32–37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56, hvis du vil høre mere om stillingen, funktionen som distriktssygeplejerske eller hverdagen som udekørende sygeplejerske.

Frist
Send din ansøgning senest fredag den 14. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe

Social- og sundhedshjælper til Distrikt Assentoft/Paderup

Randers

Fast aftenvagt eller blandede vagter – med faglighed, omsorg og stærkt kollegaskab

Er du social- og sundhedshjælper, og vil du være en del af et distrikt, hvor nærvær, faglighed og gode borgerforløb går hånd i hånd?

I Distrikt Assentoft/Paderup søger vi en social- og sundhedshjælper, der har lyst til at bruge sin faglighed i tæt kontakt med borgerne. Vi søger dig, der trives med ansvar i hverdagen, som kan skabe tryghed hos borgerne, og som gerne vil være en del af et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Som social- og sundhedshjælper har du en central rolle i at skabe tryghed, kontinuitet og værdighed for de borgere, vi kommer hos.

Vi arbejder med helhedspleje, rehabilitering og borgerens selvbestemmelse. Det betyder, at vi har fokus på hele borgerens situation — ikke kun den enkelte opgave.

Vi tilbyder dig
  • En grundig og individuel introduktion
    Du bliver klædt godt på til dine opgaver, ruter, arbejdsgange og samarbejdet i distriktet.
  • Et fast rul og mulighed for indflydelse på vagttype
    Stillingen er på 28–37 timer ugentligt og følger et fast 6-ugers rul.

Du kan søge enten
  • Fast aftenvagt
  • Blandede vagter

Ved blandede vagter indgår du i weekendvagt hver 3. weekend.
Ved fast aftenvagt indgår du i weekendvagt hver 2. weekend.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken vagttype og hvilket timetal du foretrækker.

Tæt samarbejde og daglig sparring
Du bliver en del af et team med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Vi hjælper hinanden og bruger hinandens fagligheder i hverdagen.

Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og ordentlighed
Vi prioriterer tydelig kommunikation, hjælpsomhed og et godt kollegaskab. Vi ved godt, at hverdagen i hjemmeplejen kan være travl — derfor er det vigtigt for os, at vi står sammen.

Mulighed for faglig udvikling
Du får mulighed for at udvikle dig i rollen som social- og sundhedshjælper og bruge din faglighed aktivt i arbejdet med observationer, rehabilitering, relationer og borgerens hverdagsliv.

Om Distrikt Assentoft/Paderup
Distrikt Assentoft/Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune. Vi har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet Assentoft, Romalt og Paderup.

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, vagtplanlægger og disponenter.

Vi oplever en stigende tilgang af borgere og søger derfor flere dygtige kolleger, der vil være med til at sikre gode, stabile og sammenhængende borgerforløb.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper, og som har lyst til at gøre en forskel for borgerne i deres eget hjem.

Vi håber, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter
  • Du er stabil og møder engageret ind.
  • Du har faglig stolthed og tager ansvar for dine opgaver.
  • Du kan se dine SSH-kompetencer som en vigtig del af helhedsplejen.
  • Du har blik for borgerens ressourcer, vaner og behov i hverdagen.
  • Du arbejder rehabiliterende og støtter borgeren i at kunne mest muligt selv.
  • Du er opmærksom på ændringer hos borgeren og ved, hvornår du skal reagere og søge sparring.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er også en god kollega og holdspiller.
  • Du bidrager til et respektfuldt og positivt arbejdsmiljø.

Det vigtigste for os er ikke, at du kan alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en del af fællesskabet.

Transport og praktiske forhold
Vi stiller bil, elcykel og/eller scooter til rådighed til transport mellem borgerne. Derfor er gyldigt kørekort et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der fremvises gyldig straffeattest og kørekort.

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56, hvis du vil høre mere om stillingen, vagterne eller hverdagen hos os.

Frist
Send din ansøgning senest fredag den 14. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe

Social- og sundhedsassistent til Distrikt Assentoft/Paderup

Randers

Fast aftenvagt eller blandede vagter – med høj faglighed, stærkt fællesskab og mulighed for indflydelse

Er du social- og sundhedsassistent, og vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en tydelig forskel for borgerne?

I Distrikt Assentoft/Paderup søger vi en SSA, der trives med ansvar, faglig sparring og tæt samarbejde med både, sygeplejersker og terapeuter. Vi søger dig, der gerne vil være en del af et distrikt, hvor høj faglighed, ordentlighed og fællesskab vægtes højt — også når hverdagen er travl.

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du ikke “bare” en ekstra medarbejder i rækken. Du bliver en vigtig del af et distrikt i udvikling, hvor vi arbejder med helhedspleje, tværfaglige teams og implementering af den nye ældrelov.

Vi ved godt, at hjemmeplejen kan være travl. Derfor er det vigtigt for os, at du får en god introduktion, adgang til faglig sparring og kolleger, der hjælper hinanden i hverdagen.

Vi tilbyder dig
  • En grundig introduktion
    Du bliver klædt godt på til dine opgaver, ruter, arbejdsgange og samarbejdsflader.
  • Faglig sparring tæt på praksis
    Du får mulighed for løbende sparring med kolleger, distriktssygeplejersker og terapeuter.
  • Et fast rul og mulighed for indflydelse på vagttype
    Stillingen er på 28–37 timer ugentligt i et fast 6-ugers rul.

Du kan søge enten
  • Fast aftenvagt, hvor der er mulighed for 3-2 eller 5-2-rul. Ved fast aftenvagt indgår du i weekendvagt hver 2. weekend.
  • Blandede vagter, hvor du indgår i weekendvagt hver 3. weekend

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken vagttype og timetal du foretrækker.

Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og ordentlighed
Vi lægger vægt på tydelig kommunikation, godt kollegaskab og en kultur, hvor vi taler ordentligt med hinanden og hjælper hinanden.

Mulighed for faglig udvikling
Vi arbejder med helhedspleje, rehabilitering, triagering, observationer, borgerforløb og tværfagligt samarbejde — og du får mulighed for at bringe din SSA-faglighed aktivt i spil.

Om Distrikt Assentoft/Paderup
Distrikt Assentoft/Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune. Vi har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet Assentoft, Romalt og Paderup.

Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, vagtplanlægger og disponenter.

Vi oplever en stigende tilgang af borgere og søger derfor flere nye kollegaer, som har lyst til at være med til at skabe stabile og gode borgerforløb.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent, og som gerne vil bruge din faglighed aktivt i hverdagen.

Vi håber, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter
  • Du er fagligt nysgerrig og reflekterer over dine observationer og handlinger.
  • Du kan se dine SSA-kompetencer som en vigtig del af helhedsplejen og har lyst til at bidrage aktivt til sammenhængende borgerforløb.
  • Du tager ansvar og kan bevare overblikket, også når dagen ændrer sig.
  • Du er stabil og møder engageret ind.
  • Du bidrager positivt til samarbejdet med både kolleger, borgere og pårørende.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, hvornår du skal søge sparring.
  • Du har lyst til at være en del af et distrikt, hvor vi prioriterer høj faglighed.

Det vigtigste for os er ikke, at du kan alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en del af fællesskabet.

Transport og praktiske forhold
Vi stiller bil, elcykel og/eller scooter til rådighed til transport mellem borgerne. Derfor er gyldigt kørekort et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der fremvises gyldig straffeattest og kørekort.

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56, hvis du vil høre mere om stillingen, vagterne eller hverdagen hos os.

Frist
Send din ansøgning senest fredag den 14. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling