WorkWithUs
close-button
Nordstjerneskolen

Ledige job hos Nordstjerneskolen i Gribskov Kommune

Antal ledige jobs
2

Nordstjerneskolen

Lærer til Juniormesterlære på Nordstjerneskolen

Gribskov

Brænder du for praksisfaglig undervisning og for at gøre en forskel for unge?
Bliv en del af Juniormesterlære – et inspirerende ungdomsmiljø i Gribskov Kommune!

Gribskov Kommune lancerede Juniormesterlære ved skoleåret 2025/26, og elevtallet vokser støt. Derfor søger vi nu en engageret og relationsstærk lærer, der motiveres af at skabe praksisnære læringsforløb i samarbejde med lokale virksomheder og kolleger.

Som lærer i Juniormesterlæreklasserne bliver du en del af skolens samlede ungdomsmiljø – med mulighed for også at undervise i 10. klasse på Gribskov10.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2026.

Om Juniormesterlære
Juniormesterlære er et praksisnært og erhvervsrettet skoletilbud for elever i 8. og 9. klasse.

Formålet er at styrke motivation, trivsel og læring gennem samarbejde med lokale erhvervsaktører. Forløbet er særligt rettet mod elever, der profiterer af alternative læringsmiljøer, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Læs mere her: Juniormesterlære | Gribskov.dk

Velkommen til Nordstjerneskolen
På Nordstjerneskolen værner vi om fællesskab, faglig udvikling og trivsel – både blandt elever og kolleger.

Vi deler idéer, hjælper hinanden og griner sammen i hverdagen. Vores skole er et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor vi arbejder målrettet med at skabe inspirerende læring og pædagogisk nytænkning.

Dine opgaver
  • undervisning i dansk, matematik eller fysik/kemi
  • videreudvikling af Juniormesterlære i samarbejde med kolleger, virksomheder og ledelse
  • etablering og vedligeholdelse af netværk med lokale virksomheder
  • matchning af elever med relevante mesterlærepladser
  • opfølgning og støtte af elever i praktikforløb
  • samarbejde med UU, Ungdomsskolen og øvrige aktører
  • evaluering og dokumentation til udvikling og kvalitetssikring af indsatsen.

Om dig
Vi søger en lærer, der:
  • er uddannet lærer med linjefag i dansk, matematik eller fysik/kemi – gerne med erfaring fra udskolingen
  • brænder for at gøre en forskel for unge, der trives bedst i praksisnære miljøer
  • har gode relations- og netværkskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har kendskab til – eller interesse for – erhvervslivets krav og muligheder.

Vi tilbyder
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for unge
  • et engageret team og et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • mulighed for at præge og videreudvikle Juniormesterlære
  • en skole med humor, højt til loftet og faglig stolthed.
Læs mere om os på Nordstjerneskolens hjemmeside eller følg os på Facebook: Nordstjerneskolen Gribskov.

Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Mette Droob Olsen på telefon 72 49 82 45 og eventuelt aftale et besøg på skolen.

Det praktiske
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • stillingen er på 37 timer
  • tiltrædelse: 1. januar 2026

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest torsdag den 20. november 2025 via knappen ”Søg stillingen”.

Samtaler afholdes mandag den 24. november.

Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordstjerneskolen

Lærer til Modtagercenteret i Gribskov Kommune

Gribskov

Brænder du for at undervise børn og unge, der skal lære dansk som andetsprog?
Vil du være med til at forme og udvikle Gribskov Kommunes nye Modtagercenter?

Gribskov Kommune har samlet modtagelsen af nyankomne elever (6–18 år) i et nyt, fælles Modtagercenter på Nordstjerneskolen. Modellen, der blev indført ved skoleåret 2025/26, giver eleverne et trygt og intensivt læringsmiljø og understøtter overgangen til almenklasser på alle kommunes skoler gennem korte forløb, individuel støtte og co-teaching.

Som lærer i Modtagercenteret bliver du en nøgleperson i et engageret team, hvor fokus er på helhedsorienteret undervisning, trivsel og integration. Du får stor indflydelse på udviklingen af tilbuddet og mulighed for at sætte dit faglige præg på, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for eleverne.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Om dig
Vi søger en lærer, der:
  • er uddannet lærer med linjefag i – eller dokumenteret erfaring med – dansk som andetsprog (DSA)
  • har lyst til at arbejde med nyankomne elever i alderen 6–18 år – gerne med erfaring fra modtageklasser eller lignende
  • trives i arbejdet med co-teaching, differentiering og læringsmålstyret undervisning
  • kan tage rollen som kontaktlærer og skabe tillidsfulde relationer til både elever og forældre
  • har en anerkendende tilgang og øje for det enkelte barns ressourcer og potentiale
  • er struktureret, fleksibel og god til at samarbejde på tværs af faggrupper
  • motiveres af at bidrage til udvikling og implementering af nye undervisningsformer.

Om Modtagercenteret og Nordstjerneskolen
Modtagecenteret har til huse på Nordstjerneskolen – en moderne, nybygget skole midt i Helsinge med ca. 500 elever fra 0.–10. klasse.

Centeret rummer aktuelt omkring 25 elever, og der optages løbende nye. Du bliver derfor en del af et mindre team med stærkt sammenhold, men også af et større fagligt læringsfællesskab på Nordstjerneskolen.

Vi arbejder med anerkendende pædagogik og er inspireret af den systemiske og narrative tænkning.

Tillid, respekt, læring og mod er værdier, der præger vores hverdag – både i undervisningen og kollegialt.

Skolen samarbejder tæt med uddannelsesvejledere, psykologer, rådgivere og familiekonsulenter, så eleverne får en helhedsorienteret indsats.

Vi tilbyder
  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for børn og unge
  • et tæt og udviklingsorienteret team med fokus på faglig sparring
  • stor frihed og medindflydelse på udviklingen af tilbuddet
  • en skolekultur med åbenhed, humor og stærke relationer.

Det praktiske
  • Tiltrædelse: 1. januar 2026
  • Arbejdssted: Nordstjerneskolen, Helsinge
  • Ansættelsesforhold: Fuldtid
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest torsdag den 20. november 2025 via knappen ”Søg stillingen”.

Samtaler afholdes mandag den 24. november 2025.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Droob Olsen på telefon 72 49 82 45.

Du er også hjertelig velkommen til at besøge os på skolen.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling