NK-Care ApS
Brønderslev
NK Care søger hjælper til handicappet dreng
Da en af drengens mangeårige hjælpere stopper, søger vi en ny hjælper til tiltrædelse snarest muligt.
Vi har lavet en kort beskrivelse af drengen samt arbejdsopgaverne
Hjælpen er hos en dreng på snart 11 år, som er ramt af en senhjerneskade, som har medført at han nu lider af bl.a. Cerebral parese og Epilepsi. Han er en meget glad dreng, men han har brug for hjælp til alt.
Arbejdsopgaverne foregår primært i hjemmet, hvor der også bor storebror, far og mor. Arbejdspladsen er i Brønderslev Kommune.
Opgaverne er:
Tage imod ham, når han kommer hjem fra skole.
Lege med ham, se iPad, gå en tur, læse en historie eller høre musik.
Bade ham og strække hans benmuskler ud.
Give aftensmad og medicin.
Give ham nattøj på og gøre ham klar til natten.
Der vil som regel altid være mindst en voksen hjemme til at hjælpe, hvis der skulle blive brug for det.
Vi forventer:
En omsorgsfuld, mødestabil og venlig person. For os er det ikke vigtigt at personen har en pædagogisk eller sundhedsmæssig uddannelse, bare han/hun er stabil og god ved ham, og vi foretrækker en person som vil kunne se sig i jobbet i flere år.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 16-20 og man har 2-3 vagter om ugen. Derudover vil der være ekstra timer når forældrene skal ud af huset, men det planlægges med forældrene.
Kan du se dig selv gøre en forskel for drengen og hans familie, så vil vi meget gerne modtage en skriftlig ansøgning, sendt til: nina@nk-care.dk
Indrykket:08/11/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
NK-Care ApS
Frederikshavn
NK Care / BPA Service søger handicaphjælper til skleroseramt kvinde i Frederikshavn.
Vi skal have udviddet teamet, så derfor søger vi en modne erfarne hjælpere til en fast stilling samt afløsere hos skleroseramt kvinde.
Mødetiden er fra cirka kl. 8.00 – 18.00 alle ugens dage, så der kan blive brug for din hjælp både på hverdage og i weekenden.
Der vil være mulighed for en fastansættelse på fuld tid. Derudover søger vi en fleksibel medarbejder til en afløser stilling. Denne medarbejder vil være den primære til at dække ved sygdom og ferie.
Arbejdet består af personlig pleje, praktisk hjælp, rengøring, madlavning m.m.. Kvinden har en handicapbus, så der vil også være ture ude af huset hvor du skal være chauffør.
Kvinden bor i eget hjem sammen med sin mand og en sød og rolig hund i hjemmet.
Sidst men ikke mindst, så sættes der pris på at du har humor, er smilende og ikke ryger.
Kan du se dig selv i en af disse stillinger, så vil vi meget gerne have en skriftlig ansøgning sendt til Nina Korsgaard på nina@nk-care.dk
Indrykket:27/10/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025