WorkWithUs
close-button
Nivå Skole

Ledige job hos Nivå Skole i Fredensborg Kommune

Antal ledige jobs
2

Nivå Skole

Ressourcepædagog søges til Nivå Skole pr. 1/1-2026

Fredensborg

Vi søger dig, der kan se muligheder og løsninger i komplekse pædagogiske opgaver
Ressourcepædagog søges til Nivå Skole
Nivå Skole er et fællesskab med plads og udfordringer til alle elever. På Nivå Skole er vi rigtig gode til at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber, men vi er altid på jagt efter at gøre det endnu bedre!

Brænder du for at arbejde med børn med specialpædagogiske behov i inkluderende og motiverende læringsfællesskaber? Kan du se muligheder og nye løsninger i komplekse pædagogiske opgaver? Har du blik for, hvad der skal til for det enkelte barn, klassen eller for lærerne? Er du selvstændig, anerkendende og trives du med at være i et omskifteligt felt med mange varierede opgaver? Er du modig, tålmodig og har du stærke relationskompetencer? Så er det lige dig vi står og mangler!

Vi er en skole i udvikling og bevægelse, og derfor søger vi en engageret, stabil og faglig funderet person, som med udgangspunkt i vores værdier vil yde en engageret indsats for at skabe en hverdag for alle hvor respekt, ansvar og omsorg er de bærende værdier.
Vi er i gang med at bygge en ny skole, hvor indretningen understøtter vores pædagogiske visioner. Vi flytter ind i august 27.

Vi tilbyder:
  • En fuldtidsstilling med varierede arbejdsopgaver i samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Et ressourceteam med mulighed for sparring og udvikling af nye tiltag.
  • Arbejde i Kompasset – et pædagogisk tiltag for elever med eksekutive vanskeligheder
  • En skole med høj trivsel blandt elever og personale
  • En velfungerende arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
  • En god skole med et højt engagement og lyst til at ville lykkes, både blandt børn, forældre og personale.

Din profil:
  • Du er en person, der brænder for børnene, for fagligheden og fællesskabet.
  • Du har en pædagogisk grunduddannelse med linje eller efteruddannelse indenfor inklusion, specialpædagogik, AKT eller lign.
  • Du har viden om og erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner og børn med specialpædagogiske behov.
  • Du er idérig, kreativ og handlingsorienteret.

Hvis du vil høre mere om stillingen og de spændende arbejdsopgaver, så er du meget velkommen til at kontakte souschef Lola Nielsen på mobil 2498 9740.
Ansøgningsfristen er fredag den 21/11-25 kl. 12. Der afholdes samtaler den 26/11-25 kl. 13-16
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nivå Skole

Nivå Skole søger matematiklærer evt. matematikvejleder til indskoling-mellemtrin.

Fredensborg

Vi søger en matematiklærer evt. matematikvejleder til indskoling/mellemtrin med opstart 1/1 2026 eller hurtigst muligt.
Om dig:
Du er uddannet lærer med et stærkt fagligt og pædagogisk fundament. Du er tydelig og guidende i din undervisning, og du står solidt på både egne og skolens værdier. Du arbejder relationelt, har god klasserumsledelse og forstår vigtigheden af tålmodighed og bæredygtige relationer – både med elever, forældre og kolleger.
Du trives i samarbejde og vil være en del af vores tætte årgangsteams, hvor vi sammen har ansvar for alle børn på årgangen – både fagligt og socialt.
Du er eventuelt matematikvejleder eller ønsker at blive det på sigt.

Vi tilbyder:
  • En fuldtidsstilling
  • En skole med stærke årgangsteams og ugentlige teammøder
  • Co-teaching som en naturlig del af praksis
  • Gode kolleger med en åben dør
  • Faglig sparring og udvikling i samarbejde med et bredt vejlederteam
  • Mulighed for at blive en del af en skole i udvikling, og med…
  • … Helt ny skolebygning i 2027!
Om os:
Nivå Skole er en mangfoldig skole med fokus på både faglighed og trivsel. Vi er optagede af at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn bliver set og hørt. Vi arbejder på en struktur med glidende overgange, så eleverne ikke oplever et skift af hele lærerteamet på én gang, og hvor man enten er indskolings-mellemtrinslærer eller mellemtrins-udskolingslærer. I 2027 flytter vi ind i en helt ny skolebygning tæt på Nivå station – kun 30 minutter fra Nørreport station, og hvor du har mulighed for at sætte præg på vores skoleudvikling i de helt nye rammer.

Sådan søger du:
Send din ansøgning via Fredensborg Kommunens hjemmeside/jobnet senest den 21/11 kl. 12. Der vil være ansættelsessamtaler den 26/11 i tidsrummet 13-16.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Hvis du ligger inde med spørgsmål omkring stillingen, skolen eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte:
Lola Nielsen; Souschef og afdelingsleder for indskolingen; tlf.: 24989740
Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling