WorkWithUs
close-button
Naturstyrelsen, Sønderjylland

Ledige job hos Naturstyrelsen, Sønderjylland i Sønderborg Kommune

Antal ledige jobs
2

Naturstyrelsen, Sønderjylland

Barselsvikariat, Naturstyrelsen Sønderjylland, forstfuldmægtig

Sønderborg

Naturstyrelsen søger naturfagligkandidat eller lignende til barselsvikariat. Som forstfuldmægtig vil du komme til at løse en bred vifte af opgaver inden for skov- og naturforvaltning. Stillingen giver dig mulighed for at få kendskab til mange typer opgaver og en god vekselvirkning mellem teori og praksis.

Opgaver og organisering
Naturstyrelsen Sønderjylland forvalter 10.500 ha skov- og naturarealer i den østlige del af Sønderjylland. Arealerne spænder fra næringsfattige plantager og hedearealer til løvskov på fed jord. En stor del af arealerne er ved at blive forberedt til urørt skov; men der er fortsat arealer, som drives efter principperne om naturnær skovdrift. Enheden er involveret i flere LIFE-projekter. Arbejdet med projekter i relation til Grøn Trepart fylder meget i disse år.

Enhedskontoret er placeret i Gråsten, hvor du får din daglige arbejdsplads. Du vil komme til at indgå i en lang række samarbejder både internt og eksternt i forbindelse med opgaveløsning og projektgenerering. I udvalgte situationer kan du komme til at fungere som stedfortræder for skovrideren. Du kommer til at stifte bekendtskab med en bred vifte af opgaver inden for ejendoms- og naturforvaltning. Planlægning og opfølgning på møder samt andre administrative rutiner vil du skulle løfte i samarbejde med enhedens administrative personale. Desuden vil du blive inddraget i at sammenstille et driftsbudget samt løbende opfølgning på dette.

Kernekompetencer
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med økonomi og budgettering. Driftsopgaver og økonomiopfølgning vil blive en af hovedopgaverne. Du skal have bred forståelse for skov- og naturforvaltning, og gerne for offentlig forvaltning generelt. Struktur og nysgerrighed i forhold til nye opgaver er en nødvendighed. Sammen med rutinerede kolleger kommer du til at håndtere ejendomsadministration f.eks. sager om naboskel og vejadgang.

Din profil
Vores forventninger til dig:

  • Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. som forstkandidat eller anden naturvidenskabelig uddannelse.
  • Du har en generel interesse for og viden om naturforvaltning.
  • Du kan organisere og udføre opgaver selvstændigt.
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Du er god til at søge hjælp og samarbejde med kolleger.
Vi tilbyder
Ansættelse i en stor organisation med gode udviklingsmuligheder, en uformel tone og et godt arbejdsmiljø. Spændende, alsidige arbejdsopgaver og samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. Gode muligheder for at tilpasse opgaveporteføljen efter dine kompetencer og til dels interesser. Fine avancementsmuligheder.

Ansættelsesperioden er seks måneder med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomst).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Dit tjenestested bliver ved ansættelsen Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten.

Det forventes, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider
Inge Gillesberg på tlf. 40 33 99 95.

Ansættelsestidspunkt
Det forventes som udgangspunkt, at du kan tiltræde stillingen senest 1. februar 2026. Det forventes, at der afholdes samtaler tirsdag den 16. december 2025.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest torsdag den 4. december 2025.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Naturstyrelsen, Sønderjylland

Administrativ medarbejder til klima- og lavbundsprojekter Naturstyrelsen Sønderjylland

Sønderborg

Naturstyrelsen står midt i en historisk satsning på natur og klima gennem Aftale om et Grønt Danmark. Vi har netop opgraderet med flere projektledere for at kunne gennemføre store projekter, der former landskabet og gavner kommende generationer.

Naturstyrelsen søger en alsidig og servicemindet administrativ medarbejder, som skal indgå i teamet omkring klima- og lavbundsprojekter. Du skal varetage en lang række opgaver, som kan være med til at styrke teamet og lette projektgennemførelsen.

Naturstyrelsen har lokale enheder over hele landet og i den østlige del af Sønderjylland har vi til huse i Gråsten. Enheden forvalter 10.500 ha skov- og naturarealer fra grænsen og op til nord for Haderslev. Enheden arbejder med en meget bred pallette af opgaver der spænder fra klima-lavbundsprojekter, naturgenopretning og naturpleje, over friluftsliv og naturformidling til forvaltning af urørt skov, skovdrift ejendomsforvaltning og bygningsvedligeholdelse.

Dine hovedopgaver vil være

  • Skriftlig kommunikation: indkaldelse til lodsejermøder m.v., udarbejdelse af nyhedsbreve, udarbejdelse af informationsmateriale, indledende udfyldelse af paradigmer o.lign.
  • Administrativ projektstyring: udarbejdelse og vedligeholdelse af projektoversigt, indkaldelse til teammøder, overordnet økonomistyring.
  • Serviceopgaver: mødeforplejning, journalisering, telefonservice m.v.
  • Udviklingsopgaver: alt efter din baggrund vil der være rig mulighed for at gå ind i delopgaver f.eks. i forhold til køb og salg af ejendomme, særlige juridiske opgaver, mere detaljeret økonomistyring.
Din profil

  • Du har erfaring med administration gerne i en projektorganisation.
  • Du er serviceminded og har lyst til at hjælpe fagkolleger.
  • Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Du er god til at opbygge relationer til kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives i en hverdag, der til tider kan være lidt kaotisk.
  • Du har lyst til og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Dine administrative erfaringer kommer f.eks. fra erhverv som ejendomsmægler, landinspektør, advokat eller måske et lægehus.
Vi tilbyder
En stor organisation med gode udviklingsmuligheder og en uformel tone. En spændende og varieret arbejdsdag, hvor du arbejder med både mennesker og natur. Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og en arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling. Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling. Fleksible arbejdsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Dit daglige arbejdssted bliver Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Inge Gillesberg, tlf. nr. 40 33 99 95.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 25. november 2025.

Der afholdes samtaler onsdag den 10. december 2025. I forbindelse med samtalen vil du blive bedt om at udfylde en personprofil og løse en lille opgave.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling