Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
LOGSTOR DENMARK HOLDING ApS
Fredericia
Vil du være en del af en international virksomhed, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er en del af hverdagen? Hvis svaret er ja, så skal du læse videre. Det er måske dig, vi leder efter til vores serviceafdeling i Danmark.
Serviceafdelingen varetager opgaver inden for installation og service af LOGSTOR Detect overvågningssystemer samt salg af serviceydelser. Du kommer til at indgå i et aktivt og uformelt serviceteam på 16 engagerede medarbejdere.
Vi er åbne for ansøgere fra hele Danmark, da jobbet tager udgangspunkt i din bopæl og indebærer kørsel til kunder på tværs af landet.
Din hverdag i serviceafdelingen
Med udgangspunkt i din bopæl vil du få en bred kontaktflade til både energiselskaber, fjernvarmeværker, entreprenører samt rådgivende ingeniører. Du vil få en grundig oplæring i alle tekniske dele omkring fjernvarmerør, herunder måleteknik og fejlfinding samt indgående kendskab til LOGSTOR Detect hardware og software systemer.
Dine opgaver
Foretage kontrolmålinger samt fejlfinding på overvågningssystemer inden for fjernvarme ved hjælp af avanceret måleudstyr. Arbejdet foregår hovedsageligt udendørs
Installation af LOGSTOR Detect overvågningskomponenter og overvågningsudstyr
Konfigurering af detektorer i LOGSTOR Detect softwaresystem / XTool
Via dine kompetencer og brede kontaktflade vil du også skulle påvirke salget af vores overvågningssystemer
Da vi servicerer i hele verden, vil der kunne forekomme udlandsrejser af kortere varighed - 3-5 dage samt enkelte ture på op til 14 dage. Ca. 30 rejsedage om året.
Er det dig?
Vi søger en kollega, der har teknisk snilde og hænderne skruet rigtigt på. Da arbejdet som måletekniker kræver el-teknisk viden, er det en fordel, hvis du er elektriker eller har en anden el-teknisk uddannelse. Det er vigtigt, at du er et ordensmenneske og sætter en ære i at betjene vores kunder på bedst mulig vis. Du skriver og taler fejlfrit dansk og begår dig på engelsk. Du har flair for IT og hertil har og er du:
Selvstændig og kan delvist selv planlægge din arbejdsdag i samarbejde med kunderne
Initiativrig, energisk, vedholdende og serviceminded
Struktureret og kvalitetsbevidst, da vi efter udført arbejde skal udarbejde dokumentation til både kunderne og os selv
Forandringsparat og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag
Godt humør og en positiv tilgang til dine kolleger og opgaver
Kørekort er et krav (Du får stillet arbejdsbil til rådighed)
Der er tale om en timelønsansættelse under Industriens Overenskomst.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Service Manager Martin Jæger på tlf. +45 29 22 34 40. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning via linket.
Indrykket:18/06/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
LOGSTOR DENMARK HOLDING ApS
Vesthimmerland
Vil du have en aktiv hverdag med en god kombination af faste rutiner og praktiske opgaver?
Hos Kingspan LOGSTOR søger vi en vicevært til vores vedligeholdsafdeling. En vigtig del af jobbet er den daglige kørsel med mad til vores satellitkantiner i produktionen – en opgave, der er afgørende for, at hverdagen fungerer. Resten af dagen løser du praktiske opgaver og mindre vedligeholdelsesopgaver på tværs af virksomheden.
Du bliver en del af vores vedligeholdsteam, men vil i høj grad planlægge din egen arbejdsdag og arbejde selvstændigt.
Dine primære arbejdsopgaver
Daglig kørsel med mad til vores satellitkantiner i produktionen
Mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver
Flytning af inventar og praktisk hjælp ved interne rokeringer
Diverse praktiske ad hoc-opgaver på tværs af virksomheden
Vi forestiller os, at du
Har en håndværksmæssig baggrund, er servicemedarbejder eller har erfaring fra en lignende praktisk rolle
Kan planlægge din egen arbejdsdag og prioritere de opgaver, du bliver tildelt
Har kørekort (kategori B)
Taler og skriver dansk
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Er fleksibel, hjælpsom og har et godt servicegen
Vi tilbyder
En alsidig hverdag med stor frihed under ansvar, hvor du bliver en del af en velfungerende vedligeholdsafdeling med en uformel omgangstone og gode kolleger. Du får en alsidig hverdag med frihed under ansvar og en vigtig rolle i at sikre, at virksomheden fungerer optimalt.
Arbejdssted: Danmarksvej 11, 9670 Løgstør
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdelseschef, Hans Styrbæk Lauritzen på telefon 99 66 12 61.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Indrykket:28/07/2026
Ansøgningsfrist: 30/08/2026