WorkWithUs
close-button
Lang Partners ApS
Følg +

Om Lang Partners ApS

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Lang Partners ApS

Økonomiassistent til alsidig stilling i produktionsvirksomhed

Varde

Er du en struktureret og serviceminded økonomiassistent, der trives med en bred administrativ rolle? Motiveres du af at arbejde med økonomi, løn, HR og administrative opgaver, hvor kvalitet, struktur og samarbejde er vigtige for den daglige drift? Har du lyst til at have en stor kontaktflade på tværs af virksomheden med gode kolleger, der hjælper hinanden? Så er dette job måske noget for dig!

Om jobbet

Som økonomiassistent hos AKA-DanBox A/S får du en central rolle i virksomhedens administration. Du bliver en støtte for både ledelse og kolleger og får ansvar for en bred vifte af opgaver inden for økonomi, løn og HR samt en række administrative og koordinerende opgaver.

Omkring halvdelen af din arbejdstid vil være dedikeret til bogholderi og økonomi, mens den resterende del omfatter lønadministration, HR-opgaver og den daglige administrative drift. Du samarbejder med kolleger på tværs af organisationen, og du bliver en vigtig medspiller i at sikre effektive arbejdsgange, overblik og et højt serviceniveau.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • daglig bogføring, fakturering og økonomiopgaver
  • debitoropfølgning og rykning af forfaldne fakturaer
  • udarbejdelse af nøgletal og administrative rapporteringer
  • lønbehandling i Dataløn
  • udarbejdelse af ansættelsesaftaler samt HR-administration
  • koordinering af praktiske administrative opgaver, herunder kontakt til enkelte eksterne leverandører
  • bidrage til struktur, overblik og et godt samarbejde.

Om AKA-DanBox A/S

AKA-DanBox A/S er en moderne dansk produktionsvirksomhed med mange års erfaring inden for udvikling og produktion af kvalitetsløsninger til transport-, industri- og entreprenørbranchen. Virksomheden udvikler og producerer robuste boks-, tank- og afdækningsløsninger, hvor funktionalitet, kvalitet og holdbarhed er i fokus. Hos AKA-DanBox A/S bygger hverdagen på stolte håndværkstraditioner, høj faglighed og en ambition om løbende at udvikle virksomhedens produkter og løsninger. Med dygtige og engagerede medarbejdere, korte beslutningsveje og en uformel kultur præget af samarbejde og ordentlighed skabes et arbejdsmiljø, hvor kvalitet og fælles ansvar vægtes højt. Læs mere om AKA-DanBox A/S her

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende administrativ funktion, hvor økonomi og bogholderi har været en væsentlig del af dine arbejdsopgaver. Du motiveres af en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver og tager naturligt ansvar for at skabe struktur, overblik og kvalitet i dit arbejde. Herudover har du gerne erfaring med lønadministration og HR-opgaver. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med bogholderi og daglige økonomiopgaver
  • har erfaring med lønadministration og gerne HR-administration
  • har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP Business One
  • arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst med sans for detaljen
  • er udadvendt og trives i en bred administrativ rolle med mange kontaktflader
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet og fællesskabet.

Hos AKA-Danbox A/S får du

Du bliver en del af en veldrevet produktionsvirksomhed i positiv udvikling, hvor høj faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone præger hverdagen. Her får du et afvekslende job præget af selvstændighed og gode muligheder for at få indflydelse på dine egne arbejdsopgaver.

Herudover tilbydes du:

  • en god introduktion og oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at få en god start i jobbet
  • et alsidigt job med stor variation og ansvar
  • mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • et godt kollegialt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger
  • løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Lars Grøn Nielsen, Lang Partners, pr. mail: lgn@langpartners.dk eller pr. telefon 60 61 55 59 eller Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lang Partners ApS

Financial og Business Controller, med et godt overblik og et analytisk mindset, til produktionsvirksomhed i vækst

Esbjerg

Vi søger på vegne af kunde, en produktionsvirksomhed beliggende i Esbjergregionen, en erfaren og engageret Financial og Business Controller. Vores kunde oplever en kraftig vækst, og du vil spille en afgørende rolle i virksomhedens økonomiske styring og forretningsudvikling.

Om jobbet

Som Financial og Business Controller vil du have en bred vifte af ansvarsområder, herunder:

  • udarbejdelse og opfølgning på forecasts
  • finansiel månedsafslutning
  • drifts- og likviditetsbudgetter
  • optimering af processer, standarder og modeller for controlling
  • analyser, rapporter og evaluering af KPI'er
  • ad hoc-opgaver inden for business controlling
  • udvikle og optimere processer og systemer til indsamling af produktions- og kommercielle data
  • sikre valide datagrundlag vedrørende mål og KPI'er.

Din profil og dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og erfaring:

  • en mellemlang eller videregående uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende. F.eks. HDR, cand.merc i økonomistyring eller cand.merc.aud. 
  • minimum 3 års erfaring med controlling og rapportering i en produktionsvirksomhed
  • struktureret med et analytisk mindset og flair for at gennemskue processer
  • dygtig bruger af Excel 
  • evnen til at skabe overblik over data, analyser og observationer og udarbejde brugbar rapportering
  • analytisk og struktureret med et forretningsmæssigt fokus
  • erfaring med eller interesse for Power Automate og integrationen af AI til controlling og rapportering
  • dansk og engelsk beherskes på højt niveau i skrift og tale.

Hos denne virksomhed får du

Du kan glæde dig til en hverdag, der byder på spændende opgaver i et team af dygtige specialister, ligesom du kommer til at arbejde i et tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø præget af faglighed, fleksibilitet og fokus på fælles succes.

Du får ansættelse i en ansvarlig og innovativ vækstvirksomhed, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. Du vil blive taget godt imod, og du vil få en ordentlig introduktion til arbejdspladsen, herunder arbejdsopgaver, virksomhedskultur og kollegaer, så du hurtigt kan blive en del af holdet. Du tilbydes en konkurrencedygtig gagepakke, som bl.a. består af en fast løn, fri telefon og bærbar computer.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:12/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling