WorkWithUs
close-button
By -Land - og Kirkeministeriet

Ledige job hos By -Land - og Kirkeministeriet i København Kommune

Antal ledige jobs
3

By -Land - og Kirkeministeriet

ADMINISTRATIV MEDARBEJDER SØGES TIL MIDLERTIDIG STILLING FOR 1 ÅR I BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIET

København

Har du lyst til at opleve den politiske verden på tæt hold? Har du afsluttet din gymnasiale uddannelse og er nysgerrig på, hvordan et ministerium fungerer indefra? Så er du måske den nye administrative medarbejder, vi søger.


Om Minister- og Fællessekretariatet

Minister- og Fællessekretariatet varetager den daglige sekretariatsbetjening af ministeren og departementschefen samt af ministeriets øverste ledelse. Det omfatter bl.a. forberedelse af ministerens og departementschefens møder, kalenderstyring, håndtering af mødemateriale, kontakt til Folketinget og andre interessenter.

Som administrativ medarbejder bliver du en central kollega i departementet og tæt på det politiske maskinrum. Vi arbejder selvstændigt, men med fokus på de fælles resultater. Vi gør os umage – også med at være gode kolleger, når tempoet er højt. Vi er 12 kollegaer i sekretariatet med forskellige profiler og kompetencer, og vi håber, at du har lyst til at være med på holdet.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med højt til loftet. I stillingen vil du sammen med dygtige og ambitiøse kolleger spille en vigtig rolle i at sikre hurtig og smidig sekretariatsbetjening af ministeren, departementschefen og ministeriets øverste ledelseslag.

Dine arbejdsopgaver

Som administrativ medarbejder i Minister- og Fællessekretariatet vil dine arbejdsopgaver som udgangspunkt bestå af administrative og praktiske opgaver, som fx:

  • Håndtering af mødemateriale,
  • Tilrettelæggelse og praktik ved møder, arrangementer m.v.
  • Bestilling af mødeforplejning
  • Bistå ved sagsstyring af ministeriets ind- og udgående post
  • It-opgaver i Officepakken og departementets sagsbehandlingssystem F2
  • Diverse praktiske opgave
Vores hverdag er dog præget af uforudsigelighed, og du vil opleve, at opgaverne varierer, og dagene sjældent er ens. Derfor er det vigtigt, du også finder energi ved pludseligt opstået udfordringer.

Kompetencer

Vi forestiller os, at du har afsluttet en gymnasial uddannelse med gode resultater. Du planlægger ikke at starte en videregående uddannelse det kommende år, men drømmer måske om at læse fx statskundskab eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse og derfor er nysgerrig på sagsgangene i et ministerium?

Vi forventer, at du er:

  • Ansvarsfuld og pligtopfyldende
  • Serviceminded og høflig
  • Effektiv og grundig
  • Robust og trives i et til tider hektisk miljø
  • Meget samarbejdsorienteret
Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-s-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer (HK). Det vil være muligt at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelse.

Du bliver ansat på fuld tid, og du skal forvente, at der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder i Minister- og Fællessekretariatet Marianne Lønstrup på tlf. 20479918 eller e-mail marlo@km.dk.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. januar 2026. Vi indkalder løbende til samtale, og ansøgningsfristen er fredag den 5. december 2025.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse, evt. reference fra tidligere arbejdspladser.

By-, Land- og Kirkeministeriet

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø. Vi har til huse i hjertet af København.

Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.km.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

By -Land - og Kirkeministeriet

Genopslag: Processtærk fuldmægtig søges til Minister- og fællessekretariatet i By-, Land- og Kirkeministeriet

København

Vil du være en del af et sekretariat, der betjener ministeren og ministeriets øverste ledelse? Er du processtærk, og kan du arbejde selvstændigt og proaktivt? Trives du med at arbejde i et højt tempo helt tæt på de organisatoriske og politiske beslutninger? Og vil du være med til at klæde ministeriets øverste ledelse på for at sikre rettidig beslutningstagning og prioritering? Så er du måske vores nye kollega i Minister- og fællessekretariatet i By-, Land- og Kirkeministeriet.

Om Minister- og fællessekretariatet

Minister- og fællessekretariatet varetager den daglige sekretariatsbetjening af ministeren samt ministeriets øverste ledelse. Det omfatter bl.a. forberedelse af ministerens møder, kalenderstyring, håndtering af mødemateriale og kontakt til Folketinget og interessenter. Dertil kommer også understøttelse af ministeriets ledelsesgruppe gennem mødeforberedelse og ledelsesinformation. Minister- og fællessekretariatet omfatter også presseteamet, der varetager den daglige pressehåndtering samt kommunikationsopgaver. Samlet set kan vi tilbyde et job med stor variation og udfordringer i højt tempo og tæt på de politiske beslutningsprocesser.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • sekretariatsbetjene ministeriets øverste ledelse, herunder udarbejdelse og tilpasning af beslutningsoplæg,
  • sekretariatsbetjene diverse interne udvalg og ordførermøder,
  • forberede og afvikle møder med områdets interessenter,
  • bistå ministeriets fagkontorer med tværgående processer,
  • bidrage til udarbejdelsen af politiske oplæg og forberedelse af materiale til politiske beslutningsprocesser og udspil, samt
  • varetage andre tværgående opgaver i departementet, herunder i arbejdet med sikkerhed og beredskab.
Kompetencer

Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig eller tilsvarende uddannelse på kandidatniveau, og at du:

  • er faglig og analytisk stærk og har politisk tæft,
  • er en dygtig og præcis formidler i skrift og tale,
  • er processtærk og kan sikre overblik over større politiske og administrative processer,
  • er god til at planlægge og holde styr på frister,
  • kan bevare overblikket og det gode humør, også når tempoet er højt,
  • arbejder proaktivt og selvstændigt, og
  • tager ejerskab over dine opgaver og løber dem helt i mål.
Vi ser gerne, at du har minimum et par års erfaring fra centraladministrationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på fuld tid i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, eller i henhold til anden relevant overenskomst/organisationsaftale. Der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg. Du kommer til at referere til chefen for Minister- og fællessekretariatet. Ansættelsesområdet er By-, Land- og Kirkeministeriet.

Vi ser gerne at du kan begynde hurtigst muligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef for Minister- og fællessekretariatet Jens-Christian Hedegaard Holm på tlf.: 23462167 eller e-mail: jcho@km.dk.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025.

Din ansøgning skal indeholde:

  • motiveret ansøgning,
  • cv,
  • dokumentation for uddannelse samt
  • eventuelle referencer.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 260 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København. Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.blkm.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

By -Land - og Kirkeministeriet

Fuldmægtig eller specialkonsulent til By-, Land- og Kirkeministeriets kontor for Andre trossamfund

København

Vil du arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og på et område med værdipolitisk fokus og med stor politisk og mediemæssig bevågenhed, og har du lyst til at tage et stort ansvar og være med til at udvikle rammerne for trossamfund uden for folkekirken, så er Kontoret for Andre trossamfund i By-, Land- og Kirkeministeriet det helt rigtige sted for dig!

Om kontoret for Andre trossamfund

Kontoret for Andre trossamfund er en del af By-, Land- og Kirkeministeriets departement, og vi arbejder med policy, administration og tilsyn i relation til de mange trossamfund uden for folkekirken. Opgaverne omfatter bl.a. anerkendelse af nye trossamfund og tilsyn med de anerkendte trossamfund samt ministerbetjening og policyudvikling.
Vi arbejder på at udmønte de politiske ambitioner til reel handling, og du får derfor mulighed for at arbejde på et politisk strategisk niveau tæt på ministeren, samtidig med at der kontinuerligt er fokus på at varetage kontorets sagsbehandling.

Kontoret er en del af By-, Land- og Kirkeministeriets juridiske afdeling, der har ca. 30 medarbejdere og er opdelt i Kontoret for Kirkeret og tværgående jura, Kontoret for Andre trossamfund samt Personregistreringsenheden. Vi er 8 kolleger i kontoret med forskellige kompetencer og erfaringsniveauer. Du bliver en del af et fagligt stærkt kontor i en afdeling, hvor der er fokus på at sparre med hinanden, og hvor vi alle bidrager til, at det er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle rammerne for trossamfund uden for folkekirken og til at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejdet er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte, at:

  • yde ministerbetjening i bred forstand,
  • udarbejde politiske beslutningsoplæg,
  • føre tilsyn med de anerkendte trossamfund
  • træffe afgørelser i forskellige typer konkrete sager, og
  • indgå i kontorets løbende arbejde med udvikling af rammerne for andre trossamfund.
Du skal således være indstillet på at arbejde med selvstændig skriftlig sagsbehandling og på at forberede og deltage i møder med repræsentanter for andre trossamfund. Større udviklingsopgaver gennemføres som projekter, hvor vi lægger vægt på samarbejdet med og inddragelse af relevante interessenter.

Du vil få mulighed for at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – på egen hånd såvel som i samarbejde med kolleger – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig såvel som personlig udvikling.

Kompetencer

Den konkrete opgaveportefølje vil blive fastlagt på baggrund af dine kompetencer, og vi lægger vægt på, at du har en juridisk eller samfundsvidenskabelig baggrund (fx cand.jur. eller cand.scient.pol.).

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har gode faglige kompetencer,
  • har såvel juridisk som en politisk forståelse og tæft og kan omsætte faglige overvejelser til politiske beslutningsoplæg,
  • kan tænke strategisk og omsætte beslutninger til konkrete handlinger og resultater,
  • kan begå dig i en politisk styret organisation med mange forskellige interessenter,
  • har gennemslagskraft og kan drive processer fremad og er engageret, proaktiv samt kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
Vi ser gerne, at du har minimum et par års erfaring fra centraladministrationen, men vi er også åbne for at byde velkommen til den helt rigtige nyuddannede kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på fuld tid i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, eller i henhold til anden relevant overenskomst/organisationsaftale. Der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg. Du kommer til at referere til kontorchefen i kontoret for Andre trossamfund. Ansættelsesområdet er By-, Land- og Kirkeministeriet.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. januar 2026.

Interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Jens-Christian Hedegaard Holm på tlf.: 23462167 eller e-mail: jcho@km.dk.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025 kl. 1200.

Din ansøgning skal indeholde:

  • motiveret ansøgning,
  • cv,
  • dokumentation for uddannelse samt
  • eventuelle referencer.
Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 24. november 2025 og 2. samtaler tirsdag den 25. november 2025.

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 240 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København. Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.blkm.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling