WorkWithUs
close-button
Kredskontoret i Fængselskreds Vest
Følg +

Om Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
5

Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Studentermedhjælper til Forebyggelsesenheden i Fængselskreds Vest

Aarhus

Vil du være med til at styrke Danmarks Fængslers forebyggende arbejde? Kan du se dig selv i spændingsfeltet mellem en driftsorganisation og en politisk styret organisation? Og trives du med analytisk og administrativt arbejde? Så får du nu en unik mulighed for et studiejob i en helt særlig organisation som studentermedhjælper i Forebyggelsesenheden ved Fængselskreds Vest, Kredskontoret Vest i Aarhus.

Om stillingen

Vi søger en studentermedhjælper til Forebyggelsesenheden ved Kredskontoret Vest i Aarhus.

Som studentermedhjælper bliver du en del af en enhed, der understøtter fængsler, arrester og udslusningsfængsler i Jylland og på Fyn med kvalitetssikring, analyser og udvikling af de kriminalitetsforebyggende indsatser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med enhedens forebyggelseskonsulenter, og får indblik i både den daglige drift og udviklingen af området.

En central del af jobbet er at understøtte vores arbejde med controlling af institutionernes sagsbehandling. Du vil arbejde med registrering, kvalitetssikring og analyse af data, som bruges til at følge op på, om sagsbehandlingen lever op til gældende regler, faglige standarder og kvalitetskrav.

Du kommer blandt andet til at:

  • Registrere, kvalitetssikre og bearbejde data i forbindelse med controlling.
  • Udarbejde mindre analyser, notater og faktuelle oplæg.
  • Bidrage til høringssvar og administrative sagsforberedelser.
  • Planlægge og koordinere møder, workshops og andre aktiviteter.
  • Understøtte udarbejdelsen af undervisningsmateriale, præsentationer og oplæg.
  • Bidrage til enhedens øvrige administrative og udviklingsorienterede opgaver.
Om dig

Du er i gang med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller er nyligt startet på en kandidatuddannelse – gerne inden for samfundsvidenskab, socialfaglige områder eller humaniora.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret, og har sans for detaljer.
  • Trives med administrative og databaserede opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger.
  • Har gode IT-kompetencer, og er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel.
  • Er nysgerrig, lærevillig og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har fokus på kvalitet, og følger dine opgaver til dørs.
Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage til enhedens arbejde.

Om os

Forebyggelsesenheden er en tværgående enhed, der understøtter og samarbejder med Danmarks Fængslers institutioner i Jylland og på Fyn. Som enhed har vi ansvaret for at styrke den faglige kvalitet i de kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsatser, der finder sted på institutionerne i Fængselskreds Vest.

I Forebyggelsesenheden har vi en større konsulentgruppe, som arbejder med at understøtte fængsler, arrester og udslusingsfængsler inden for hele det forebyggende område. Derudover har vi også en gruppe af programmedarbejdere, som har deres hverdag på institutionerne, hvor de laver programvirksomhed.

Du vil møde en engageret enhed med stor faglig ekspertise og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar, gensidig fleksibilitet og fokus på medarbejdernes tryghed, trivsel og udvikling.

Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på vores hjemmeside www.danmarksfængsler.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt §35 i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Ansættelsessted er Kredskontoret Vest i Fængselskreds Vest, som ligger på Mosevej 5b, 8240 Risskov.

Stillingen er tidsbegrænset til det tidspunkt, hvor du afslutter din uddannelse.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er op til 15 timer pr. uge, der som udgangspunkt fordeles to dage. Vi er fleksible i forhold til, at arbejdsdagene kan planlægges efter kandidatens skema, så længe det harmonerer med arbejdsopgaverne.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante bilag skal være modtaget senest d. 5. august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 32 eller 33.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal du ligeledes medsende dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billed-ID.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uge 27 og uge 32: Souschef, Christopher Dehn Søgaard på tlf. 7255 8955 eller pr. e-mail: christopherdehn.sogaard@dkf.dk

Uge 28-31: Forebyggelseskonsulent, Puk Højer på tlf 7255 8994 eller pr e-mail: puk.hoejer@dkf.dk

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Fængselskreds Vest søger en konsulent til en styrket forebyggende indsats

Aarhus

Vil du være med til at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde i Danmarks Fængsler? Har du interesse for projektledelse, udvikling og analyse – og motiveres du af at omsætte idéer til praksis? Så er du måske vores nye forebyggelseskonsulent i Fængselskreds Vest.

Vi søger en forebyggelseskonsulent til Forebyggelsesenheden, der skal være med til at udvikle, implementere og kvalitetssikre kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsatser i vores fængsler og arrester.

Som forebyggelseskonsulent bliver du en central del af arbejdet med at udvikle og understøtte indsatser, der bidrager til at forebygge ny kriminalitet og skabe bedre afsoningsforløb. Du arbejder med analyse, udvikling og implementering i tæt samarbejde med kolleger og institutioner på tværs af Fængselskreds Vest, og du er med til at sikre, at vores indsatser er fagligt velfunderede og skaber værdi i praksis.

Om jobbet

Som forebyggelseskonsulent får du en selvstændig og alsidig rolle med ansvar for et eller flere områder inden for det forebyggende arbejde. Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi og drift, hvor din opgave er at omsætte beslutninger til praksis i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og institutioner. Du kan se frem til et alsidigt arbejde med gode muligheder for at præge udviklingen på centrale områder i Danmarks Fængsler.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Koordinere og styre udviklingsprojekter.
  • Understøtte implementering i driften gennem sparring, oplæg og opfølgning.
  • Analysere og følge op på indsatser og resultater.
  • Udarbejde beslutningsoplæg og sager til fængselskredsledelsen.
  • Facilitere møder, netværk og samarbejdsfora.
  • Bidrage til sammenhæng på tværs af institutioner og fagligheder.
Opgaveporteføljen sammensættes med afsæt i dine kompetencer og erfaringer.

Om dig

Stillingen kan varetages af forskellige faglige profiler. Du kan have en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, men du kan også være professionsuddannet, fx socialrådgiver eller socialpædagog, og eventuelt have en relevant efter- eller videreuddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for udviklingsopgaver og motiveres af at skabe løsninger, der gør en forskel i praksis.

Vi ser derudover gerne, at du kan se dig selv i en eller flere af følgende:

  • Har interesse for projektledelse, udvikling og implementering – og lyst til at drive opgaver fra idé til praksis.
  • Har viden om eller interesse for arbejdet med socialt udsatte målgrupper.
  • Kan arbejde analytisk og omsætte viden til konkrete løsninger.
  • Kan skabe struktur og bevare overblikket i opgaver med mange interessenter.
  • Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt – og samarbejder godt på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
  • Trives i en konsulentrolle, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Vi tilbyder

Du får en konsulentrolle med indflydelse på udviklingen af centrale indsatser i Danmarks Fængsler og mulighed for at arbejde tæt sammen med både ledere og praktikere i en kompleks organisation.

Stillingen er organisatorisk forankret i Forebyggelsesenheden på Kredskontoret i Fængselskreds Vest. Enheden består af en gruppe af konsulenter, som arbejder på et strategisk niveau med at styrke kvaliteten i de kriminalitetsforebyggende og resocialiserende indsatser samt en gruppe af programmedarbejdere, der arbejder ude på fængslerne med programvirksomhed.

Du får en arbejdsplads med et stærkt tværfagligt miljø, gode udviklingsmuligheder og en hverdag med stor variation og selvstændighed.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Stillingen er tidsbegrænset og vil løbe frem til 31. maj 2029.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen og er organisatorisk forankret på Kredskontoret i Fængselskreds Vest i Aarhus, Mosevej 5b, 8240 Risskov.

Tiltrædelse er fra den 1. oktober 2026.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgning samt CV og andre relevante papirer skal være modtaget senest den 11. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. august 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation som fx pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi desuden modtage dokumentation for dit CV, fx ansættelsesbeviser.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte:

  • Uge 28-29: Kontorchef, Agnete Etzerodt Lund: 7255 4760
  • Uge 30-31: Forebyggelseskonsulent, Puk Højer: 7255 8994
  • Uge 32-33: Souschef, Christopher Dehn Søgaard: 7255 8955
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Medarbejder til databeskyttelse og informationssikkerhed i Fængselskreds Vest – barselsvikariat i 1 år

Aarhus

Danmarks Fængsler søger en medarbejder til den praktiske opgave med at drive databeskyttelses- og informationssikkerhedsarbejdet (DIS) i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Dine ansvarsområder

Som DIS-medarbejder er du – sammen med en kollega – ansvarlig for at drive DIS-arbejdet i hele Fængselskreds Vest ved at formidle og udmønte DIS-politikker, samt sikre compliance, skabe awareness, iværksætte initiativer og rådgive medarbejdere og ledere på tværs af organisationen.

Dit arbejdsområde dækker både kredskontoret og matriklerne (fængsler, arresthuse, tilsyns-afdelinger mm.) i Fængselskreds Vest, så det er helt afgørende, at du har lyst til at være tæt på kerneforretningen og skabe relationer og dialog med vores dygtige medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil derudover typisk bestå af følgende:

  • Sikre at behandling af personoplysninger og informationssikkerhed er compliant med DIS-politikker, retningslinjer og gældende persondatalovgivning.
  • Informere om korrekt behandling af data.
  • Planlægge og gennemføre awareness-aktiviteter.
  • Håndtere informationssikkerhedshændelser og brud på persondatasikkerheden i kredsen, og i visse tilfælde anmelde disse til Datatilsynet.
  • Udarbejde statusnotater til ledelse/DIS-leder.
  • Facilitere vidensdeling samt rådgive og vejlede DIS-koordinatorerne på matriklerne om håndtering af databeskyttelse og informationssikkerhed.
  • Deltage i sparringsmøder med Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselskreds Øst.
Om dig

Du har interesse for eller erfaring med GDPR, formidling og informationssikkerhed. Erfaring fra en politisk styret organisation vil desuden være en fordel, men nyuddannede vil dog også kunne komme i betragtning.

Din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være juridisk eller IT-teknisk med ekspertise i databeskyttelse, men er dog ikke afgørende.

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor gode relationelle kompetencer vægtes højt, ligesom der lægges vægt på at du:

  • Har kørekort, idet der er en del mødeaktivitet på matrikler i hele kredsen.
  • Trives i en udadvendt tværgående rolle.
  • Er løsningsorienteret og god til at omsætte idéer til handling.
  • Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer og formidlingsevner.
  • Har flair for IT og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer.
  • Har viden om databeskyttelse og informationssikkerhed, herunder kendskab til ISO27001, databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven, eller interesse for fagområdet og mod på at sætte dig ind i det.
Af personlige egenskaber lægges der desuden vægt på, at du har gennemslagskraft til at drive implementering og formidle ledelsens budskaber inden for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Om jobbet

Du vil blive en del af kontoret for klientsagsbehandling, som primært består af jurister, hvis opgaver indebærer juridisk sagsbehandling vedrørende de indsatte, samt generel juridisk understøttelse af kredsen. Du vil desuden have et tæt samarbejde med kredskontorets ledelsessekretariat.

Du vil referere til kredsens DIS-leder, og vil desuden indgå i et tæt samarbejde med DIS-kollegaer i begge fængselskredse, samt med DIS-enheden i Styrelsen for Danmarks Fængsler.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.

Dit arbejdssted bliver Kredskontoret Vest i Fængselskreds Vest, Mosevej 5B, 8240 Risskov.

Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer om ugen og er til besættelse hurtigst muligt.

Vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du får derfor mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Eftersom Kredskontoret Vest servicerer alle matrikler i Fængselskreds Vest, skal du i et vist omfang påregne mødeaktivitet over hele Jylland og Fyn. Til disse møder stilles en tjenestebil til rådighed.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Om os

Vi har en uformel omgangstone og vægter social trivsel, fællesskab og arbejdsglæde højt. Du vil blive en del af en hverdag, hvor tempoet ofte er højt, og opgaverne omskiftelige og udfordrende.

Danmarks Fængsler begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste.

Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet.
Danmarks Fængsler består af Styrelsen for Danmarks Fængsler og to fængselskredse og beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere.
Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler.

Ansøgning

Du kan søge stillingen via linket ’Søg stillingen’.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest søndag den 9. august 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen fremvise billedidentifikation (f.eks. pas eller kørekort).

Samtalerne afholdes den 13. august 2026.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte DIS-leder Sofie Strandgaard på tlf.: 72 55 46 06.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Beskæftigelseskonsulent søges til Danmarks Fængsler – Fængselskreds Vest

Aarhus

Vil du være med til at skabe nye muligheder og sætte retningen for fremtidens beskæftigelsesindsats i Danmarks Fængsler?

Straffereformen sætter en ny retning for beskæftigelsesindsatsen, og vi søger en beskæftigelseskonsulent, der har lyst til at omsætte ambitioner til handling. En person, der kan bygge bro mellem fængsler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedet – og som motiveres af at gøre en reel forskel.

Hos os får du en nøglerolle i udviklingen og implementeringen af en beskæftigelsesindsats, der styrker indsattes muligheder for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt afsoning.

Om stillingen

Du bliver en del af Kredskontoret Vest i Fængselskreds Vest i Risskov, som understøtter driften af Danmarks Fængsler i Jylland og på Fyn. Her bliver du en del af et tværfagligt og engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at udvikle løsninger, der både fungerer strategisk og i praksis.

Du kommer til at samarbejde med ledere, værkmestre og en lang række eksterne samarbejdspartnere. Samtidig får du stor indflydelse på, hvordan strafreformens beskæftigelsesinitiativer bliver omsat til konkrete indsatser i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

Som beskæftigelseskonsulent kommer du blandt andet til at:

  • Facilitere netværk og faglige fora for værkmestre og andre nøglemedarbejdere.
  • Understøtte implementeringen af strafreformens beskæftigelsesinitiativer i Fængselskreds Vest.
  • Bidrage til udviklingen af nye værkmesterfunktioner og arbejdsrettede beskæftigelsestilbud.
  • Analysere data og udarbejde ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet.
  • Udarbejde og kvalitetssikre samarbejdsaftaler og kontrakter, blandt andet på AMU-området.
  • Rådgive og sparre med institutionerne om udvikling af relevante beskæftigelsesindsatser.
  • Styrke samarbejdet med virksomheder, så flere indsatte får adgang til meningsfulde og kompetencegivende arbejdsopgaver.
  • Sikre sammenhæng mellem produktion, opkvalificering og arbejdsmarkedets behov.
  • Bidrage til fælles kvalitet, videndeling og ensartede arbejdsgange på tværs af kredsens institutioner.
Om dig

  • Du er nysgerrig, relationsstærk og trives med at samle mennesker om fælles løsninger. Du kan navigere i en kompleks organisation, og formår at skabe fremdrift gennem samarbejde.
  • Du har erfaring med udviklings- og implementeringsopgaver.
  • Du arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt.
  • Du er en stærk formidler – både mundtligt og skriftligt.
  • Du har organisatorisk forståelse og kan samarbejde på tværs af fagligheder og ledelsesniveauer.
  • Du har indsigt i arbejdsmarkedets behov og relevante brancher – gerne med kendskab til den vestdanske arbejdsmarkedsregion.
  • Du kender mulighederne i AMU-systemet og arbejdsmarkedsrettet opkvalificering.
  • Du har forståelse for målgruppen og de metoder, der understøtter beskæftigelse, udvikling og progression.
  • Du motiveres af en hverdag med mange samarbejdspartnere og forskellige opgaver.
Vi tilbyder

Hos Danmarks Fængsler bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor dine idéer og din faglighed får betydning.

Du får en central rolle i implementeringen af strafreformen og mulighed for at være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og udvikling.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og vi lægger vægt på både høj faglighed, fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende
organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede
lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Mosevej 5B, 8240 Risskov.

Du skal have kørekort (kategori B).

Som led i ansættelsesprocessen skal du desuden give samtykke til, at Danmarks Fængsler kan indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Samtaler og ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse skal være modtaget senest den 17. august 2026.

Vi forventer at afholde i uge 36. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation.


Har du spørgsmål til stillingen, er du fra 03.08.26 velkommen til at kontakte Souschef Sebastian Bune på tlf.: 72 55 91 02.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kredskontoret i Fængselskreds Vest

Produktionskoordinator søges til Danmarks Fængsler

Aarhus

Har du erfaring med produktionsplanlægning og drift, og motiveres du af at skabe struktur, overblik og sammenhæng i en kompleks produktionsorganisation? Trives du med at koordinere på tværs af mange interessenter og få hverdagen til at fungere? Så er du måske vores nye produktionskoordinator.

Danmarks Fængsler driver en landsdækkende produktionsvirksomhed med værksteder fordelt på fængsler og arrester over hele landet. Her produceres varer, leveres ydelser og produktionen understøtter indsattes beskæftigelse og opbygning af kompetencer.

Vi søger en produktionskoordinator, der sammen med sine kolleger skal være med til at sikre en velfungerende drift og koordinering af produktionen på tværs af organisationen.

Om stillingen

Som produktionskoordinator bliver du en central del af den daglige koordinering og planlægning af produktionsvirksomheden. Du skal være med til at skabe overblik, understøtte den løbende drift og sikre, at samarbejdet mellem institutionerne fungerer effektivt.

Stillingen indebærer tæt dialog med værkmestre, ledere og kolleger på tværs af landet. Derfor er det vigtigt, at du både kan bevare overblikket, arbejde struktureret og skabe gode relationer med mange forskellige samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løser opgaver i fællesskab.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • Koordinere den daglige drift og produktionsplanlægning på tværs af Danmarks Fængslers værksteder.
  • Understøtte kapacitetsplanlægning og sikre et godt overblik over produktion og ressourcer.
  • Følge op på produktion, leverancer og nøgletal.
  • Bidrage til, at ordrer og opgaver fordeles hensigtsmæssigt mellem institutionerne.
  • Være bindeled mellem værksteder, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.
  • Understøtte ensartede arbejdsgange og sikre videndeling på tværs af organisationen.
  • Bidrage til løbende forbedringer af processer og arbejdsgange.
  • Deltage i koordinering af samarbejdet med eksterne kunder og samarbejdspartnere.
Om dig

Du har erfaring fra en større produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med planlægning, koordinering eller produktionsstyring. Du trives i en rolle, hvor du skaber struktur og får mange forskellige ender til at mødes.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har organisatorisk tæft, og forstår sammenhængen mellem drift, planlægning og samarbejde.
  • Har erfaring med produktionsplanlægning eller driftskoordinering.
  • Arbejder struktureret, og har blik for både detaljen og helheden.
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og geografiske placeringer.
  • Kommunikerer tydeligt, og skaber gode relationer.
  • Tager ansvar og følger op, så aftaler bliver omsat til handling
  • Trives i en hverdag, hvor prioriteringer kan ændre sig, og hvor flere opgaver skal håndteres samtidig.
Vi tilbyder

Hos Danmarks Fængsler bliver du en del af en landsdækkende produktionsvirksomhed med et vigtigt samfundsmæssigt formål. Her får du mulighed for at bringe din erfaring med drift og planlægning i spil i en organisation, hvor samarbejde, kvalitet og effektiv drift går hånd i hånd.

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Mosevej 5B, 8240 Risskov.

Det er en forudsætning, at du har kørekort (kategori B), da der vil være rejseaktivitet mellem Danmarks Fængslers institutioner.

Som led i ansættelsesprocessen skal du give samtykke til, at Danmarks Fængsler kan indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Samtaler og ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse skal være modtaget senest den 17. august 2026.

Vi forventer at afholde i uge 36. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation.


Har du spørgsmål til stillingen, er du fra 03.08.26 velkommen til at kontakte Souschef Sebastian Bune på tlf.: 72 55 91 02.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling