WorkWithUs
close-button
Kragskovhede Fængsel
Følg +

Om Kragskovhede Fængsel

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Kragskovhede Fængsel

Vejleder søges til Kragskovhede fængsel

Frederikshavn

Har du relevant erfaring med vejledning, og ønsker du at bidrage til en meningsfuld og kompleks opgave i et tværfagligt miljø, så er du måske vores nye kollega.

Hvem er vi?

Kragskovhede Fængsel er et åbent fængsel med 215 pladser, hvoraf de 54 pladser er lukkede pladser. Fængslet ligger i et stort åbent naturområde ved Jerup mellem Frederikshavn og Skagen. Fængslet modtager ca. 600 nye indsatte om året. Vendsyssels fængsler består af fem enheder, hvoraf de fire er på Kragskovhede Fængsel og en udgøres af Hammer Bakker Udslusningsfængsel. Fængslets medarbejdere har mange forskellige fagligheder, herunder betjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere og sundhedsfagligt personale.

Om dig

  • Du har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller har tilsvarende kvalifikationer
  • Du har et positivt menneskesyn og er interesseret i at arbejde med mennesker og kriminalitetsforebyggelse
  • Du har et omfattende kendskab til uddannelsesverdenen i voksenregi
  • Du kan arbejde selvstændigt, meget struktureret og få aftaler dokumenteret
  • Du har gode samarbejdsevner og kan lide en travl og udfordrende hverdag
  • Du er engageret, fleksibel og er indstillet på og evner at arbejde i teams
  • Du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordet
  • Du er god til at kommunikere og er engageret i at forme samarbejdsrelationerne med henblik på høj kvalitet i arbejdets udførelse og godt arbejdsmiljø
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • du skal vejlede de indsatte i forhold til uddannelse, erhverv og karriere
  • du vil få en konsulterende og koordinerende funktion, hvor du både skal vejlede de enkelte indsatte i forhold til deres ønsker om uddannelse og erhverv, men du skal også kunne skitsere og skabe muligheder for erhverv og uddannelse
  • motiverende samtaler om fortsættelse af uddannelse under afsoning
  • opfølgende og koordinerende funktion ved indsattes overførsel til andet afsoningssted, løsladelse eller frigang
  • tværfagligt samarbejde med fængslets øvrige medarbejdere som værkmestre, socialrådgivere, lærere, socialpædagoger, fængselsbetjente mv.
  • understøtte AMU faglærer i koordinering og oprettelse af kurser
Vi tilbyder

Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en alsidig arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • En grundig introduktion til arbejdet, arbejdspladsen og til Danmarks Fængsler
  • Et arbejde, hvor du er med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave
  • Et arbejde, hvor du bliver udfordret både fagligt og personligt
  • En uforudsigelig og afvekslende hverdag med mange engagerede kollegaer
  • Supervision og kollegial sparring

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Kragskovhede Fængsel.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og er med tiltrædelse 1. oktober 2026.


Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 2. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler 7. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Fg. Enhedschef Lasse Thingbak tlf. 72553002 lassebalser.thingbak@dkf.dk eller Erhvervskoordinator Barbara Wulff Møller tlf. 72553011 barbarawulff.moller@dkf.dk

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kragskovhede Fængsel

Genopslag: Beredskabskoordinator til Kragskovhede fængsel

Frederikshavn

Brænder du for beredskabsplanlægning? Og vil du være med til at styrke beredskabet på et samfundsvigtigt område?

Danmarks Fængsler opruster på beredskabsområdet. I den forbindelse søger vi en fagligt stærk beredskabskoordinator til Kragskovhede fængsel, hvor arbejdsopgaven også dækker over Aalborg Arrest, Frederikshavns Arrest samt Hammer Bakker Udslusningsfængsel.

Som beredskabskoordinator får du en central rolle i opbygningen af et fagområde med stor ledelsesmæssig bevågenhed og bred organisatorisk betydning.

Dine opgaver

Som ansat i Kragskovhede fængsel vil du overordnet skulle understøtte den daglige ledelse og drift i tæt samarbejde med Kredskontoret Vest.

Med reference til chef for Vendsyssels fængsler, vil du mere specifikt have arbejdsopgaver indenfor opgaveområder i helhedsorienteret beredskabsplanlægning.

Med blik for koncernfælles rammer for opgaveløsning, vil du bl.a. få ansvar for at understøtte arbejdet på matriklerne med:

  • Risiko- og sårbarhedsanalyse.
  • Kontinuitetsplanlægning.
  • Uddannelse og træning i planmateriale mv.
  • Planlægning og implementering af beredskabsøvelser samt opfølgning på både beredskabsøvelser og beredskabshændelser.
  • Opbygning og opdatering af planmateriale.
Som led i din opgaveløsning vil du bl.a. skulle:

  • Etablere og indgå i samarbejde med såvel interne, som eksterne samarbejdspartnere.
  • Efter behov faciliterer processer og lede projekter indenfor dine opgaveområder.
  • Da funktionen er nyoprettet, vil du få reel mulighed for at præge denne.
Om dig
Vi søger erfarne beredskabsprofiler, som kombinerer faglig tyngde med organisatorisk forståelse.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du kan have baggrund fra fx:

  • Beredskabsmyndigheder.
  • Fængsel, politi eller forsvar.
  • Andre myndigheder, der løfter en samfundsvigtig funktion, fx på sundheds- eller socialområdet.
Du har desuden:

  • Dokumenteret erfaring med centrale discipliner inden for beredskabsområdet (fx krisestyring, risiko- og sårbarhedsanalyse, kontinuitetsplanlægning, uddannelse og træning samt øvelser mv.).
  • Erfaring med at omsætte faglige analyser til konkrete beslutningsoplæg.
  • Forståelse for samspillet mellem drift, beredskab og politiske prioriteringer.
Det er ydermere en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Har arbejdet med ledelsesbetjening.
Ved udvælgelsen lægger vi også vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og analytisk.
  • Formulerer dig klart og præcist, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan bevare overblikket i komplekse sammenhænge og samtidig sikre fremdrift i konkrete leverancer.
  • Er proaktiv, samarbejdsorienteret og trives i dialogen med både strategisk ledelse og operative enheder.
Da din opgaveløsning er forbundet med en del transport til forskellige dele af Nordjylland, skal du have kørekort.

Hvem er vi?
Danmarks Fængsler hører under Justitsministeriet og består af Styrelsen for Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest og Fængselskreds Øst med underliggende fængsler, arrester og tilsyn samt Kriminalforsorgen i Grønland.

Danmarks Fængslers hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsætter.

Du kan læse mere om os på: Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler

Vi driver en døgnbemandet organisation med komplekse sikkerhedsmæssige udfordringer. Et robust og professionelt beredskab er en forudsætning for både sikkerhed, drift og tillid.

Som led i styrkelsen af beredskabsområdet, etableres der en ny funktion som beredskabskoordinator i Kragskovhede fængsel og en række andre fængsler, arrester og tilsyn i fængselskredsen.

Din kontaktflade såvel i, som uden for Kragskovhede fængsel vil være stor. Du vil således bl.a. skulle løse opgaver i et tæt samarbejde med alle personalegrupper. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med beredskabskonsulenter i kredskontoret og herigennem beredskabskonsulenter i styrelsen. Endelig vil du på lokalt plan efter behov skulle samarbejde med andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere.
Vi tilbyder

  • En central rolle i opbygningen af et nyt og strategisk vigtigt fagområde.
  • Mulighed for at præge beredskabsarbejdet på et samfundsvigtigt område.
  • Tæt samarbejde med ledelsen og brede tværgående kontaktflader.
  • Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et professionelt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Danmarks Fængsler, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat 1. september 2026 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Kragskovhede Fængsel, Sindalvej 81, 9981 Jerup.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 2. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fg. Chef for Vendsyssels fængsler på e-mail: Heidi.Carstensen@dkf.dk eller telefon: 72553381.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.



Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling