WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i andre kommuner.

Antal ledige jobs
327

Københavns Kommune

Studerende til fast arbejde hver anden weekend til aflastningsinstitutionen Skovhusene på Østerbro

København

Har du lyst til at arbejde med børn og unge med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser? Så er du måske den studerende, vi søger.

På afdeling Skovsneglen søger vi studerende, som har lyst til at være med til at give børnene og de unge med handicap meningsfulde, trygge og genkendelige dage, når de er i aflastning hos os.

Om os
Skovsneglen modtager børn mellem 3 og 18 år med multiple funktionsnedsættelser. Børnene bor hjemme hos deres forældre og går i specialskole eller -børnehave. Børnene kommer i aflastning i et fast rul for at give hjemmet en pause til at lade op, da det kan være hårdt arbejde at have et barn med handicap. Skovsneglen modtager børn med mange forskellige handicaps, nogle er kørestolsbrugere, nogle er fuldt mobile, nogle har sprog, andre anvender alternativ kommunikation, nogle spiser selv, andre skal mades eller er sondeernæret. Vi har en skøn broget flok af dejlige børn og unge.

Om jobbet
Som fast weekendmedarbejder skal du sammen med dine kollegaer tage ansvar for at børnenes individuelle behov, struktur og rutiner bliver fulgt. Du vil komme til både at arbejde pædagogisk med børnene samt varetage opgaver relateret til børnenes plejebehov.

Du skal have et godt overblik, tage initiativ til at igangsætte aktiviteter med børnene og samtidig kunne være i, at der nogle gange kun er brug for ro og nærvær.

Udover arbejdet med børnene skal du sammen med dine kollegaer også tage dig af de daglige praktiske opgaver samt daglig dokumentation i vores fagsystem Domus.

Vi søger studerende som faste weekendmedarbejdere, som skal arbejde hver anden eller hver fjerde weekend.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er 8-10 timer om ugen med mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom og ferie.

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn svarende til en ansættelse som omsorgsmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at ”hente” den digitalt). Du bliver ansat i en midlertidig stilling, og du er ansat indtil din uddannelse er afsluttet, eller hvis du vælger at stoppe på din uddannelse.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, inden du søger, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anne Sandager på 30 66 71 13 eller Kristina Nørholm (sygeplejerske på afdelingen) på 24 91 21 65.

Søg via linket senest søndag den 14. december 2025
Samtalerne bliver afholdt i uge 51.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med socialeudfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov.

Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Personlig assistent til Vesterbro ny skole

København

Er du omstillingsparat, og k​​​​​​an du lide at være sammen med børn?

Så er du måske vores nye personlige assistance til synshandicappet folkeskolelærer.

Du får til opgave at

  • assistere ved ture, holde øje med trafikken og orientere dig om afgange/ankomst ved offentlig transport
  • kopiere
  • hente materialer, fx karton, blyanter og andre kontorartikler
  • hjælpe med at aflevere og låne bøger på skolebiblioteket
  • hjælpe til i klassen ved behov
Vi søger dig, der

  • kan lide at være sammen med børn
  • er omstillingsparat
  • er grundig med dine arbejdsopgaver
  • kan gå på trapper
  • kan træde i baggrunden og være den synshandicappede lærers øjne
  • behersker Word på almindeligt brugerniveau
  • er vant til at lave søgninger på nettet
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 15 timer ugentligt, og stillinger er med foreløbigt udløb den 31. juli 2026.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialist Henrik Andersen på 82 56 61 20.

Se også skolens hjemmeside.

Vi beder dig vedhæfte CV til din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

IT-udbudsjurist til indkøbsaftaler i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

Er du en skarp udbudsjurist med erfaring inden for IT-udbud, og har du lyst til at bruge dine kompetencer til at sikre gode og bæredygtige løsninger på børne- og ungdomsområdet?

Så er du måske vores nye kollega i Strategisk Indkøb og Mad.

Om stillingen
Vi søger en udbudsjurist med særligt kendskab til IT-udbud, der vil få en central rolle i at planlægge og gennemføre udbudsforretninger samt sikre effektiv kontraktstyring på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Du bliver ansvarlig for IT-relaterede aftaler, herunder software, hardware og digitale løsninger, samt for at sikre compliance i forhold til GDPR og IT-sikkerhed.

Som udbudsjurist hos os arbejder du tæt sammen med kolleger, fagfolk og eksterne leverandører. Du vil både være rådgiver, procesdriver og juridisk sparringspartner, og du vil få rig mulighed for at præge udviklingen af vores indkøb og IT-løsninger.

Dine primære opgaver

  • Erfaring med- eller kendskab til anskaffelse via SKI-aftaler
  • Kontraktstyring og opfølgning på aftaler, herunder SKI IT-aftaler
  • Udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale for IT- og andre indkøbsaftaler
  • Gennemføre udbud efter udbudsloven, herunder tilbudsvurdering og kontraktindgåelse
  • Rådgive om og sikre compliance i forhold til GDPR og IT-sikkerhed
  • Udarbejde evalueringsmodeller og analysere udbudsresultater
  • Juridisk sparring og samarbejde med interne og eksterne interessenter.
Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du

  • har en juridisk uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har erfaring med gennemførelse af udbud på IT-området
  • har kendskab til SKI’s IT-aftaler og IT-kontrakter
  • har forståelse for og erfaring med GDPR og IT-sikkerhed
  • kan oversætte komplekse juridiske problemstillinger til konkrete løsninger
  • arbejder struktureret, selvstændigt og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • trives i et tæt samarbejde med forskellige faggrupper og kommunikerer klart
Om teamet
Strategisk Indkøb og Mad består af 17 engagerede kolleger med forskellige fagligheder. Vi har ansvaret for at udbyde og kontraktstyre en bred portefølje af indkøbsaftaler og arbejder samtidig målrettet for at realisere kommunens politiske målsætninger inden for bl.a. miljø og bæredygtighed.

Hos os er der kort fra idé til handling, og du vil opleve et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med fokus på samarbejde, innovation og faglig sparring.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Betina Bergmann Madsen på 23 63 62 29.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025


Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnehaven Himmelrummet søger pædagog/teamkoordinator til sammen at udvikle og vedligeholde det gode børneliv

København

Er du til fordybelse, fokus på børnenes intentioner, leg, fællesskab og tid til refleksion og planlægning? Brænder du for udeliv og bevægelse?

Så skal du søge denne stilling.

Børnehaven Himmelrummet er en del af den integrerede institution Stjernehimlen, der er beliggende på Nordre Dige vej 2 og 8 på Amager. Tæt på metro og fælleden.

Vi rummer 88 børn fordelt på fire grupper på to matrikler og med et stærkt arbejdsfællesskab. Vi arbejder struktureret med årshjul, ugeplaner og evaluerer vores praksis igennem og på baggrund af indsamlet data som børneinterview, video refleksion og tegn på læring.

Hvad kan vi tilbyde

  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, der er overskuelig og samtidig varierende
  • Vi kan tilbyde en personalegruppe, der er udviklingsparate og lige nu øver sig i vores næste udviklingszone som er at deltage i legen
  • Vi tilbyder mulighed for at udvikle sig via diverse kurser f.eks i BUF akademi
  • En kollegagruppe, der er optaget af at tage godt imod nye kollegaer. De er nysgerrige, forskellige, omsorgsfulde og sociale og giver plads til nye input
  • Børn og forældre fra alle lag, der gør det pædagogiske arbejde spændende og lærerigt og vores forældregruppe er aktiv i at understøtte det gode læringsmiljø ved fx. høj deltagelse til de årlige arbejdsdage.
  • En pædagogisk leder, der er synlig og vil være ude på stuerne ved behov samt være en tæt sparringspartner.
Hvem søger vi?

  • Det er afgørende, at du er uddannet
  • Du har lyst til at videre udvikle dig og kan lide at arbejde struktureret
  • Du formår at tage ansvar og holde kursen og få følgeskab
  • Du er igangsætter og arbejder løsnings fokuseret
  • Du besidder empati og på en anerkendende måde kan knytte tætte relationer til børn, forældre og kolleger.
Hvad ligger i rollen som teamkoordinator?

  • Tæt samarbejde med pædagogiskleder om koordinering af daglige opgaver
  • Tovholder for pædagogiske projekter med fokus på den røde tråd
  • Onboarding af nye medarbejdere
  • Skemaplanlægning
  • Mulighed for at være med til selv at definere andre opgaver.
Ansættelsesvilkår
Vi ser gerne, du arbejder 37 timer om ugen, men er åben for drøftelse omkring antal timer. Stillingen vil være en kombination af gulvtimer og tid til andet arbejde.

Yderligere oplysninger
Vi håber, vi har vakt din interesse, og du vil sende en ansøgning. Du er velkommen til at få en rundvisning. Du kan kontakte pædagogisk leder Camilla Kjær på 29 46 51 54.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025
Samtaler vil løbende finde sted senest i uge 50.



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sygeplejerske til det spændende tværfaglige demensplejehjem Højdevang Sogn i Valby

København

Vi har fokus på at finde den gode løsning hos den enkelte borger, så de mødes med værdighed og respekt.

Højdevang Sogns Plejehjem og demenscenter ligger i Valby tæt på Vigerslev Allé Station. Huset består af fire mindre afsnit, hvoraf de tre afsnit udgør stationære boliger, og det sidste er et vurderingsafsnit. Vi er en engageret og tværfaglig personalegruppe, der består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, terapeuter og social- og sundhedshjælpere.

Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for borgere med demens og deres pårørende med fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang i hele sygdomsforløbet. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer særdeles højt og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og samarbejde på tværs.

Vi har fokus på demensfaglig udvikling og vil være bedst indenfor området, hvilket er grunden til, at vi ansætter endnu en sygeplejerske.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra demensområdet og med komplekse opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Har en positiv tilgang.
Opgaverne er alsidige og indebærer, at patientsikkerheden højnes, samtidig med at borgerne oplever livskvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Efter forudgående aftale med dig indhenter vi referencer.

Stillingen er primært dagvagt, 37 timer pr. uge.

Stillingen er ledig fra den 1. december 2025 eller efter aftale.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte forstander Charlotte Bendix på 36 13 32 10, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sundheds- og socialfaglige kontaktpersoner til Botilbud Sundbygårdsvej på Amager

København

Har du lyst til at blive en del af socialpsykiatrien i et botilbud, som er i en rivende positiv udvikling med fokus på trivsel og psykologisk tryghed, og hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for vores beboere. Trives du med selvstændig planlægning af din arbejdsdag? Er det vigtigt for dig, at din faglighed bliver brugt og udviklet, så kan du blive vores kommende kollega.

Botilbuddet Sundbygårdsvej søger fagligt engagerede kontaktpersoner med sundheds- eller socialfaglig baggrund. Du er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller pædagog og har lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team bestående af en god blanding af kollegaer på forskellige erfaringsniveauer. Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med fokus på en recovery og rehabiliterende tilgang. Vi går op i, at du får den rette introduktion til kontaktpersonsrollen, og du vil få et grundigt onboardingprogram, så du bliver klædt på til opgaven som kontaktperson.

Om Sundbygårdsvej
Sundbygårdsvej er et socialpsykiatrisk botilbud efter almenboliglovens § 105 med § 83 og 85 støtte efter Lov om social service. Her bor 49 voksne ml. 30-80 år med psykisk sygdom i egen lejlighed med køkken og bad.

I vores dagligdag arbejder vi ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på den enkeltes drømme, mål og ønsker for fremtiden. Vi ønsker at støtte den enkelte beboer i at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi samarbejder med beboerne om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Det betyder, at vi bl.a har fokus på ressourceorienteret samarbejde frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så beboeren opnår de bedste betingelser for øget selvstændighed og ejerskab i eget liv. Vi anvender til dagligt forskellige metoder og tilgange i vores samarbejde med beboerne såsom psykosocial rehabilitering, NADA m.m. I foråret 2026 bliver såvel medarbejdere som ledelse kompetenceudviklet i LA2.

Vi arbejder ud fra beboernes VUM og med pædagogiske sundhedsplaner og delmål som styringsparametre for vores understøttelse af deres recoveryproces.

Beboerne har et længerevarende og ofte omfattende psykiatrisk støttebehov. De har brug for hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling.

Mange af beboerne har også komplekse problemstillinger og i perioder større støttebehov og behov for særlige indsatser. Det kan f.eks. være i forhold til brug af rusmidler, fysiske udfordringer, somatisk pleje m.fl

Vi tilbyder

  • et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, arbejdsglæde og socialt kollegaskab
  • en grundig onboarding fra kollegaer og ledelse
  • indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • en dynamisk og spændende arbejdsdag
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling fx som praktikvejleder for social- og sundhedselever, LA 2 og andre kompetencegivende kurser/uddannelser
  • tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen
  • teamsamarbejde – vi er opdelt i to teams i en tværfagligt sammensat kollegagruppe
  • et arbejdsfællesskab og forholdsvis nyt ledelsesteam, som allerede har stort følgeskab af dedikerede medarbejdere med stor fokus på trivsel og psykologisk tryghed
Vi forventer, at du som kommende kollega

  • har lyst til og erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov og meget gerne fra socialpsykiatrisk botilbud eller lignende
  • brænder for at gøre en forskel for beboerne på tilbuddet
  • er en teamplayer med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er en tillidsvækkende person med en positiv indstilling
  • er loyal overfor de fælles faglige beslutninger
  • er en fleksibel og rummelig kollega
  • er en stabil og selvstændig kollega med høj faglighed
  • vægter dokumentation som et vigtigt redskab i samarbejdet med beboere og kollegaer
  • kan arbejde med fokus på psykosocial rehabilitering
  • har kendskab til medicinhåndtering eller gerne vil lære det og kan give depotinjektion som sundhedsfagligt uddannet
Det levede liv på Sundbygårdsvej
På Sundbygårdsvej har vi stort fokus på trivsel og tilbyder en lang række aktiviteter og beskæftigelsesindsatser for vores beboere:

  • i løbet af året bliver der afholdt arrangementer, hvor både beboere, pårørende og personale deltager
  • vi holder månedlige beboermøder og har fokus på beboernes medbestemmelse og indflydelse
  • vi har Den Vilde Mission, som er en beskæftigelsesindsats til vores beboere
Vi samarbejder med flere forskellige eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. udgående rusmiddelbehandlere, psykiatrisk botilbudsteam, sagsbehandler m.fl.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider, hovedsaligt dag- og aftenarbejde og med weekendarbejde hver 3. weekend. Da vi er et døgntilbud, indbefatter det også, at du skal arbejde nogle helligdage.

Du vil blive tilknyttet en grundplan, hvor der er balance mellem arbejds- og privatliv.

Der gøres opmærksom på, at Botilbuddet Sundbygårdsvej, Center for Længerevarende boformer indhenter straffeattester og referencer ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anne-Grethe Juhl på 40 49 99 19 eller afdelingsleder Hodon Ahmed Aidid på 24 80 95 18.

Du kan læse mere om Sundbygårdsvej | Socialpsykiatri København.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Første samtale afholdes via teams i uge 50 med deltagelse af medarbejder- og ledelsesrepræsentant, og hvis du går videre i ansættelsesprocessen, er der 2. samtaler i uge 51, hvor du møder hele ansættelsesudvalget bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende som drømmer om at arbejde med de mindste børn til Vuggestuen Rugvej i Brønshøj

København

Vil du have et meningsfuldt studiejob, hvor du får erfaring med arbejdet i en vuggestue og bliver en del af et varmt, fagligt og hjælpsomt fællesskab? I Vuggestuen Rugvej søger vi en eller flere studerende, der har lyst til at bruge deres viden i praksis og bidrage til en tryg, nysgerrig og legende hverdag for de yngste børn.

I Vuggestuen Rugvej bliver du en vigtig del af børnenes hverdag som tredje voksen på stuen de dage, hvor du er her. Du skal arbejde på tværs af vores fire vuggestuegrupper og indgå i de pædagogiske aktiviteter og rutiner.

Vi forestiller os, at du primært arbejder hverdage fra kl. 13.00-16.00. De præcise tidspunkter og antal dage om ugen planlægger vi naturligvis, så det passer med dit studieskema.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig et studiejob, hvor du får mulighed for at snuse til faget og udvikle dine pædagogiske færdigheder på en arbejdsplads med høj faglighed og stor hjælpsomhed.

Vi tilbyder

  • Natur og science i hverdagen – vores legeplads giver masser af muligheder for at undersøge naturen sammen med børnene – vi elsker at være udenfor
  • Faglig udvikling – vi arbejder med KIDS, naturtematiske forløb og udvikler læringsmiljøer, der understøtter børnenes leg
  • Et stærkt arbejdsfællesskab – vi hjælper hinanden, har struktur i hverdagen og en god portion humor
Vi håber, at du på sigt får lyst til at starte dit arbejdsliv som uddannet pædagog hos os – men først og fremmest skal du trives og udvikle dig som studerende.

Hvem er du?

  • Du er studerende og i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen (og gerne på sidste halvdel af studiet)
  • Du brænder for arbejdet med de allermindste børn og trives i en hverdag med både omsorg og leg
  • Du er nysgerrig, initiativrig og tør møde forældrene med åbenhed og faglighed
  • Du er naturinteresseret og har lyst til at være ude med børnene året rundt
Om Vuggestuen Rugvej
Vi er en mindre vuggestue i Brønshøj med fire stuer med 11 børn på hver. Hos os mødes faglighed, natur og omsorg. Vores personalegruppe er ung og engageret, og vi har en kultur, hvor alle hjælper hinanden og deler idéer. Vi arbejder struktureret med faglige temaer på tværs af huset og tydelige ansvarsområder, så alle ved, hvad de skal, og der bliver plads til både spontanitet og grin.

Læs meget mere om os på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen efter aftale, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Vil du høre mere eller komme forbi og opleve stemningen i vores vuggestue? Så kontakt pædagogisk leder Kira Mia Hayes på 21 53 07 86.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Bliv en del af et stærkt pædagogfagligt team i naturskønne omgivelser på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde

Rudersdal

Vi søger nye engagerede kollegaer, der gerne vil arbejde med at gøre en forskel for unge med psykiatriske udfordringer. Som en del af en nystartet afdeling kan du være med til at sætte dit præg og bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores unge i Skodsborg.

Om os

Jacob Michaelsens Minde er en døgninstitution i Københavns Kommune, som ligger i naturskønne omgivelser i Nordsjælland. Vi arbejder med unge i alderen 13-18 år, som har komplekse psykosociale og psykiatriske udfordringer. Vi har i alt 23 pladser fordelt på tre afdelinger.

Målgruppen er unge, som er diagnosticeret indenfor områderne autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og andre psykotiske tilstande, affektive lidelser samt spiseforstyrrelser. Mange af de unge har dobbeltdiagnoser, hvilket gør arbejdet både udfordrende og meningsfuldt.

Dine kommende kollegaer fortæller
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med bl.a. socialrådgiver, psykolog og sundhedsansvarlig, der bringer stor faglighed og engagement ind i arbejdet med de unge. Blandt andet fortæller Lena, der er socialpædagog:

”Det er samspillet og samværet med både de unge og mine kollegaer, der giver mig mest energi i løbet af dagen. Vi er en gruppe på ni og fem-seks af os har været her i mange år. Vi har det sjovt sammen, kan grine og fjolle, men vi kan også være alvorlige, give konstruktiv feedback og støtte hinanden. Det gør, at det altid er rart at komme på arbejde”.

Læs mere om, hvad dine kommende kollegaer siger om arbejdet på Jacob Michaelsens Minde her.

Om stillingen
Vi arbejder både med kognitiv adfærdsterapi og kognitiv miljøterapi som en del af den samlede behandlingsindsats. Nogen af vores vigtigste opgaver er at skabe tryghed, trivsel og udvikling for de unge, så de får et solidt fundament til voksenlivet.

Du bliver en del af et spændende udviklingsarbejde, hvor barnets lov giver os et særligt fokus på at inddrage både den unge selv, familien og netværket – noget vi lægger stor vægt på.

Dine primære opgaver bliver at

  • støtte de unge i at blive mere selvstændige og trives bedre i hverdagen
  • inddrage de unge aktivt i deres egen udvikling og samarbejde tæt med deres familier og netværk
  • styrke de unges evne til at tænke mere nuanceret og realistisk gennem KAT-samtaler (kognitiv adfærdsterapi), så de oplever større handlekraft og får redskaber til at nå deres egne mål
Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med høj faglighed, en uformel omgangstone, og hvor vi sætter pris på at have det sjovt sammen
  • ekstern supervision og tæt faglig sparring med social- og psykologfaglige kolleger
  • en grundig introduktion og en mentor, der sikrer, at du føler dig godt klædt på til dine opgaver
  • mulighed for efteruddannelse og kurser – fx i kognitiv adfærdsterapi, Domus-journalsystemet
  • et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens – og hvor du får mulighed for at præge dine arbejdsopgaver
  • en stærk feedback- og sparringskultur, hvor vi arbejder med psykologisk tryghed
Vi leder efter dig, som

  • er uddannet pædagog eller har en anden relevant baggrund som fx pædagogisk assistent
  • har kendskab til miljøterapi, kognitiv terapi og Low Arousal
  • har erfaring med at arbejde med unge med komplekse problemstillinger
  • er god til at skabe relationer og kan bruge dine evner i samarbejdet med de unge, deres forældre og dine kolleger
  • er engageret i faglig sparring og supervision og har lyst til at udvikle dig løbende
  • sammen med dit team kan analysere de unges behov, planlægge en målrettet indsats og holde fast i den strategi, som I har aftalt
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at arbejde i naturskønne og rolige omgivelser med Dyrehaven i baghaven. Samtidig har vi strand og badebro et stenkast væk. Vi prioriterer i høj grad at gøre brug af de nærliggende faciliteter, når muligheden byder sig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og gældende overenskomst for pædagogisk personale, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du har en anden relevant uddannelse, vil du blive aflønnet efter LFS-overenskomsten for pædagogisk personale.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. Vi indhenter straffe- og børneattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lennart Ekberg på 33 66 33 66.

Du kan også læse mere om os her: Om Jacob Michaelsens Minde.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende med interesse for pædagogik og forældresamarbejde til Den Grønne Giraf på Nørrebro

København

Drømmer du om at styrke dine pædagogiske kompetencer? Vi søger en eller flere studerende til vores børnehave og vuggestue, der har lyst at indgå i et godt arbejdsfællesskab, hvor der er mulighed for faglig sparring.

I Den Grønne Giraf bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du kommer til at indgå i et fast team i enten vuggestuen eller børnehaven. Her får du faste vagter primært mellem kl. 12.00-16.00, som passer med dit studieskema.

Din primære opgave bliver forældresamarbejdet og deltagelse i samtaler. Vi afholder altid tremåneders samtaler, opstartssamtaler og trivselssamtaler. Du skal være referent, og efter samtalen kan vi sparre. Du skal også arbejde med overgangen fra vuggestue til børnehave, og bl.a. deltage i overleveringssamtaler.

Du skal naturligvis også være med til at understøtte de trygge daglige rutiner for børnene og udføre pædagogiske aktiviteter.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx pædagoguddannelsen – og gerne i sidste del af dit studie
  • Du er god til at være lyttende, nysgerrig og sætte dig i andres sted på en professionel måde
  • Du har en god faglighed og tydelig kommunikation både overfor kollegaer og forældre
  • Du har lyst til lære og udvikle dine pædagogiske færdigheder
Hvad kan vi tilbyde dig?
Et job, hvor du får mulighed for at få praksiserfaring og afprøve de ting, du ikke nødvendigvis kan læse dig til på dit studie.

Hos os hjælper vi hinanden og reflekterer sammen. Vi er et struktureret hus med en god feedbackkultur, og så scorer vi højt på både faglig kvalitet og medarbejdertrivsel. Dine nye kollegaer sørger for, at du kommer godt fra start i jobbet, og så vil du få tilknyttet en sparringsmakker, som du kan dele både stort og småt med.

Om Den Grønne Giraf på Nørrebro
Vi er en integreret institution, der ligger på Rådmandsgade 11, også kendt som den grønne trekant på Nørrebro, hvor vi har et af byens bedste udearealer. Her har vi et dejligt hus med syv stuer, 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i tryghedscirklen og det at kunne rumme alle børns følelser. Vi følger tryghedscirklen og principperne større, stærkere, klogere og kærlig. For tiden har vi særligt fokus på legen, og hvordan vi leger.

Læs mere om os på vores hjemmeside her.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen efter aftale, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og udvidet referencer i forbindelse med ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så kontakt pædagogisk leder Sara Trantel Glad på 24 75 85 57. 

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende med interesse for pædagogik til vuggestuen i Børnenes Verden

København

Vil du have et studiejob, hvor du får erfaring med det pædagogiske arbejde i en skøn vuggestue? Vi søger en kollega til vores gode arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber en sjov, tryg og udviklende hverdag for Vesterbros allermindste borgere.

I Børnenes Verden bliver du en vigtig del af børnenes hverdag, og du skal være med til at

  • planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, som passer til børnenes alder og udvikling
  • skabe gode og trygge rutiner for børnene
  • deltage i de praktiske opgaver, der er en del af hverdagen i en vuggestue
Du får faste vagter, som vi sammen planlægger, så de passer med dit studieskema. Vi forestiller os, at du arbejder hos os ca. 8-15 timer om ugen – fx to halve og en hel dag – men vi ved også, at dit skema løbende ændrer sig, og det er vi fleksible overfor.

Vi har faste aktiviteter flere af ugens dage og alt efter, hvornår du kan arbejde, kan du fx være en del af vores torsdagsture eller være med, når vi laver bevægelse i gymnastiksalen hver onsdag.

Som studerende bliver du en aktiv del af det pædagogiske arbejde, hvor du kan bringe dine interesser og evner i spil – uanset om du er vild med naturen, er til kreative aktiviteter eller kan noget helt tredje.

Vi leder efter dig, der

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse fx pædagoguddannelsen
  • interesserer sig for vuggestuebørns udvikling og trivsel og vil bidrage til, at vores børn får en tryg og god hverdag
  • er omsorgsfuld og nærværende, når du er sammen med børnene
  • har lyst til at grine, fjolle og lege med hele kroppen – vi ligger på gulvet, kravler, hopper og synger højt, for vi er rollemodeller for børnene og alt, hvad vi gør smitter af på dem
Hvad kan vi tilbyde dig?
I studiejobbet hos os får du erfaring med det pædagogiske arbejde og mulighed for at afprøve de ting, du lærer på din uddannelse.

Vi arbejder med fokus på Børns Vilkårs ’omsorgsgrebet’. Det betyder, at vi ser på det enkelte barn og på børnegruppen. Vi gør ikke noget, fordi vi ”plejer”, men tilpasser dagens rutiner, aktiviteter og pædagogik til børnegruppens behov.

Vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og reflekterer sammen. Du får mange erfarne kollegaer, som du kan støtte dig op ad og spørge til råds, så du har de bedste forudsætninger for at udvikle din pædagogfaglighed i trygge rammer.

Om Børnenes Verden
Vi er en integreret daginstitution, der ligger på Slesvigsgade 12 på Vesterbro – kun 300 meter fra Campus Carlsberg. Her har vi et dejligt hus med tre vuggestuegrupper. Vores børnehave er en udflytter med to stuer, som hver dag tager bussen til vores udflytterhus i Mørkhøj.

Det betyder, at vi i vuggestuen har masser af plads at boltre os på, så vi kan dele os op i små grupper og skabe ro omkring børnene. Vi har direkte udgang til legepladsen fra alle stuer, og vi bruger også lokalområdets legepladser og grønne områder, når vi tager på tur.

Du kan læse endnu mere om Børnenes Verden på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er ca. 8-15 timer om ugen, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så ring eller skriv gerne til pædagogisk leder Maja Henningsen på 24 49 90 82.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende med interesse for pædagogik og leg til Børnehaven Slottet på Østerbro

København

Vil du have et spændende studiejob, hvor børnene og legen er i centrum? Vi søger dig, som ikke er bange for at leve sig helt ind i legen og te dig tosset sammen med børnene, og som vil bringe dine egne interesser og idéer til pædagogiske aktiviteter i spil.

Børnehaven Slottet er en arbejdsplads med åbne døre, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Her bliver du taget godt imod og en del af en fast stue. Du vil få faste vagter, ca. 8-15 timer ugentligt. Dine vagter vil primært ligge i eftermiddagstimerne, men det vil også være muligt med én hel dag – det aftaler vi løbende, så det passer til dit studieskema.

På stuen vil du være tredje medarbejder og særligt være med til at understøtte den gode leg. Du skal følge børnenes spor og være klar på at kunne ændre legen, hvis der er behov for det. Du får god mulighed for at øve dine legekompetencer med børnene og indgå i legen som en hjælpende hånd frem for styrende. Du skal også selv være med til at planlægge pædagogiske aktiviteter ud fra børnegruppens behov.

Hvis du har en særlig faglig interesse eller evne, er der god mulighed for, at du kan sætte det i spil hos os. Det kan fx være opgaver med forældrekommunikation via Aula eller pædagogiske aktiviteter, der har din faglige interesse såsom pædagogisk idræt, natur og udeliv eller noget helt tredje.

Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen. Vi ser gerne, at du er midtvejs eller i sidste del af din uddannelse.

Derudover er du

  • hjælpsom – og kan spørge om hjælp eller sparring, når du har brug for det
  • god til at reflektere over den pædagogiske praksis og komme med nye idéer
  • glad for at lege og te dig tosset sammen med børnene – også når der er forældre til stede
Mere om os i Børnehaven Slottet
Slottet er en børnehave med 60 børn fordelt på tre stuer. Vi har en dejlig legeplads, hvor der er mulighed for at spille bold, cykle, gynge og lege i sandkassen. Vi er ude hver dag i alt slags vejr. Stuerne har hver en turdag, hvor vi bl.a. tager på ture i nærmiljøet, Fælledparken, teateret, skoven og mange andre spændende steder.

Vi arbejder ud fra Per Nygrens omsorgsbegreb, hvor omsorg handler om at se, forstå og handle ud fra det enkelte barns behov. Hos os betyder det, at vi møder hvert barn med nærvær, respekt og ansvar, så det trives og udvikler sig i trygge rammer. Vi arbejder struktureret og med tre faste positioner – flyveren fordyberen og omsorgsgiveren.

Ansættelsesvilkår
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er 8-15 timer om ugen efter aftale, og opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, så kontakt pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42. Du kan også læse mere på vores hjemmeside eller på vores Instragram.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:16/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling