WorkWithUs
close-button
Københavns Kommune

Ledige job hos Københavns Kommune i København Kommune

Antal ledige jobs
326

Københavns Kommune

Driftskoordinator

København

Er du god til at holde overblik, prioritere og få enderne til at mødes i en travl hverdag?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye driftskoordinator i Renhold Nord.

Om Renhold Nord
Renhold Nord er en enhed i afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR) med godt 750 medarbejdere, som sammen sikrer en ren, grøn og indbydende by for københavnerne på tværs af byen. Det er en arbejdsplads hvor samarbejde og kvalitet i opgaveløsning er en del af vores fælles DNA, hvor vi løser opgaverne ordentligt, sammen og for København.

I vores enhed bliver du en del af et fællesskab, der holder veje, cykelstier, kommunale fortove, pladser og torve rene primært i bydelene Bispebjerg, Vanløse og Nørrebro. Vi løser alle typer af opgaver inden for renhold herunder tømning af affaldskurve, maskinel fejning, ukrudtsbekæmpelse og andet forefaldende arbejde.

Enheden består af ca. 40 engagerede og erfarne medarbejdere, som holder til på tre adresser: Ålekistevej i Vanløse, Kapelvej på Nørrebro og Sibeliusgade på Østerbro. Dit primære mødested vil være på Sibeliusgade, men du må forvente også at skulle arbejde på de andre adresser.

Om driftskoordinatorrollen
Som driftskoordinator bliver du en nøgleperson i det daglige samarbejde i enheden. Du understøtter enhedens opgaver og enhedschefens ledelse og du sikrer, at dine opgaver bliver løst effektivt og med høj kvalitet.

Du bliver en del af et tæt samarbejde i enheden, og du har sparring med din enhedschef, driftskoordinator kollegaer og teamkoordinatorer. Sammen spiller vi en central rolle i at sikre, at vi hver dag leverer en ren og indbydende by til københavnerne.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Personaleadministrative opgaver
  • Registrering af afvigelser og mindre HR-relaterede opgaver
  • Økonomi, herunder fakturering og varemodtagelse
  • Bestilling af varer og serviceydelser
  • Planlægning og koordinering af driftsopgaver
  • Besvarelse af borgerhenvendelser, herunder håndtering af interne og eksterne praj
  • Koordinering af forskellige praktiske opgaver, der opstår i driften af driftspladserne.
Vi forventer at du

  • Har stærke planlægnings- og koordineringsevner
  • Trives i en hverdag med evnen til at jonglere flere opgaver samtidigt og med mange kontaktflader
  • Er opsøgende og løsningsorienteret – både i kontakten med eksterne samarbejdspartnere og med kollegaer
  • Er komfortabel med at arbejde både administrativt og praktisk – fx ved at føre tilsyn ude i byen
  • Er selvstændig, proaktiv og har gode samarbejdsevner
  • Kan bevare et godt humør og den gode tone, selv når der er travlt.
Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring med IT-systemer som for eksempel SAP/Kvantum, Astrow, PUMA og Office-pakken
  • Har arbejdet med personaleadministration – fx registrering af ferie og arbejdstid
  • Har arbejdet med borgerhenvendelser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. januar 2026.

Arbejdstiden er fleksibel med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Annette Rønning på 51 19 80 64 eller driftskoordinator Lise-Lotte Andersen på 27 15 85 97.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Engageret projektmedarbejder til Neurorehabilitering – Kbh's forskningsenhed

København

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne ved Neurorehabilitering – Kbh (NKBH) er øget betragteligt den seneste tid. Både hvad angår volumen og samarbejder – internt og eksternt. Hertil vurderes det, at der de kommende år udvides med endnu flere udviklings- og forskningsopgaver initieret af os selv og i et samarbejde med andre forskningsenheder. Derfor søger vi nu en projektmedarbejder, der vil være med til at igangsætte, understøtte og følge enhedens mange aktiviteter.

Vi forestiller os, at du er/har

  • en sundhedsfaglig baggrund på kandidatniveau eller bachelorniveau med anden relevant overbygning eller videreuddannelse
  • erfaring med at søge litteratur og lave litteraturstudier
  • erfaring med at igangsætte og gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter og gerne har interesse for praksisnær/borgernær forskning (erfaring med kvantitative og kvalitative forskningsmetoder er en fordel)
  • gode formidlingsevner på dansk og gerne engelsk
  • proaktiv, videbegærlig, ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og i stand til at skabe gode relationer, derudover selvstændig, struktureret og med en god organisatorisk indsigt
  • stærke analytiske evner, evner både at arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre
  • erfaring med tværfaglig rehabilitering efter erhvervet hjerneskade enten fra kommunalt regi eller fra hospital
Typiske arbejdsopgaver
Din typiske arbejdopgaver vil være at

  • foretage systematisk litteraturgennemgang og indsamle relevant litteratur til et forskningsprojekt
  • indsamle data, hvilket kan indebære alt fra at håndtere samtykker til at facilitere interviews
  • bearbejde og analysere indsamlede data, ofte med brug af både kvantitative og kvalitative metoder
  • skrive rapporter, udarbejde præsentationer, bidrage til udarbejdelse af videnskabelige artikler og andre dokumenter relateret til forskningsresultater
  • håndtere administrative og driftsmæssige opgaver forbundet med forskningsprojekter, herunder koordinere med interne og eksterne samarbejdspartnere samt bidrage til projektplanlægning og tidsstyring
  • udarbejde fondsansøgninger til specifikke projekter
Vi tilbyder
Du bliver en del af et lille team, hvor du sammen med den faglige leder for forskning vil bidrage til en god vej for forsknings- og udviklingsprojekter i tæt dialog med resten af centret. Du vil indgå i relevante forskningsopgaver og forskningssamarbejder og referere til NKBH's centerchef og i dagligdagen til den faglige leder for forskning.

Du skal bidrage til mange niveauer af forskningsenhedens udvikling, herunder alt fra drøftelser om fokus i forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er dynamiske, til administrative opgaver, fx rent lavpraktisk etablering af gode metoder til opbevaring af materiale. Derudover på sigt involvering i planlægningen af projekter, rekruttering af deltagere, bidrage til analyse og formidling samt gennemførelse og evaluering af projekter indenfor vores organisation. Du vil også kunne være medansvarlig for at koordinere med eksterne samarbejdspartnere og deltage i møder, hvor du er med til at præsentere resultater og fremskridt.

Du skal derfor trives i et miljø, hvor nogle 'trædesten' allerede er lagt og andre lægges undervejs, og have lyst til at bidrage til et udviklende forskningsmiljø.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at dyrke dine interesser og øge dine kompetencer indenfor udvikling, implementering og forskning samt bidrage til etablering af et gunstigt forskningsmiljø.

Om NKBH
NKBH er for københavnere, der (som oftest) har fået en erhvervet hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau. Vi har fokus på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og på udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne er hos os altid centrum i eget forløb, så de bevarer håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.

NKBH prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.

Vi er ca. 220 medarbejdere og ledere med forskellige tværfaglige baggrunde. Vi er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Vil du vide mere om NKBH?
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune her og om NKBH her.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering – Kbh på Strandvejen 119 i Hellerup. Der er tale om en fuldtidsansættelse med mulighed for deltidsansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder for forskning, Pernille Langer Søndergaard på 29 31 59 14/X52M@kk.dk.

Du bedes fremsende en ansøgning, der beskriver din motivation og baggrund for at søge stillingen som projektmedarbejder. En publikationsliste bedes vedlægges, hvis tilgængelig. Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 7. december 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 16. december.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dansklærer til Dyvekeskolens specialklasserække Kategori 3 på mellemtrinnet

København

Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer?
Så er det måske dig, vi leder efter som lærer til vores nye specialklasserække for normaltbegavede elever med forskellige funktionsnedsættelser indenfor autismespektret og ADHD.

På Dyvekeskolen arbejder vi med udgangspunkt i visionen 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'. Og lige nu leder vi efter en entusiastisk dansklærer til mellemtrinnet, der synes, at det kunne være spændende at være med til at forme og udvikle den pædagogiske praksis og skabe trygge læringsmiljøer.

Du træder ind i en afdeling med ni klasser fra 1.-9. klasse. Hver klasse er normeret til otte elever. Du vil indgå i et hovedteam omkring klassen, der består af tre-fire personaler, og derudover er der tilknyttet pædagogisk personale fra KKFO'en i dele af undervisningen.

Du skal kunne rumme, at alle svar ikke er givet på forhånd og være villig til positivt at indgå i en udviklingsproces. Til gengæld får du en unik mulighed for at være medskaber af verdens bedste specialklasserække.

Specialklasserækken skal på sigt ligge i egen bygning ved Dyvekeskolen, men indtil den står færdig i 2029, ligger vores specialklasserække i pavilloner beliggende ved Sundholm – knap to km fra resten af skolen.

Vores ønsker til dig
Vi arbejder med et ressourceorienteret børnesyn, og vi mener, at vores fineste opgave er at skabe en tryg skolegang, hvor vores børn og unge mennesker oplever faglig og personlig udvikling. De har brug for voksne, der ser dem og deres potentialer – ikke kun deres diagnoser. Vi ønsker, at du er løsningsorienteret og tager ansvar for både deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi har brug for dig, der

  • har erfaring med målgruppen
  • kan være rollemodel for børnene, vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for elevernes læring
  • ser teamsamarbejde som en styrke og er åben for sparring både på fælles og egen praksis
  • har gode samarbejdskompetencer og er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper samt samarbejdet med forældrene
  • er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov
  • har erfaring med at undervise i dansk og er linjefagsuddannet
  • har lyst til at undervise på mellemtrinnet
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en positiv og energisk personalegruppe, som løfter i flok. Et teamsamarbejde, som bygger på tillid, tryghed og respekt for hinanden. At du får mulighed for at være med til en præge den kultur, vi så småt er ved at opbygge. Du bliver en del af Dyvekeskolen, hvor relationsarbejdet er i centrum på alle klassetrin. Du får et lederteam, som er fokuseret på, hvordan vi får børnene til at lykkes, og hvordan vi skaber trivsel for alle medarbejdere på arbejdspladsen.

Om Dyvekeskolen
Det er vigtigt, at alle elever oplever en tryg og fagligt udviklende skolegang. Positive og sunde relationer mellem skolens medarbejdere og elever er helt grundlæggende for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.

Dyvekeskolens almenafdeling er en basisskole med 680 elever fra 0.-6. klasse. Udover denne specialklasserække som er en Kategori 3, så har skolen også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse med 90 elever med lokaler på Dyvekeskolen sammen med almendelen. Eleverne i specialklasserækkerne kommer fra hele København.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på fuld tid med start den 1. februar 2026 – eller gerne før. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Vicki Westh på 29 77 06 44. Du kan læse mere om Dyvekeskolen her.



Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.



Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pladsansvarlig til Særlig tilrettelagt nytteindsats - Elektroniksortering

København

(Genopslag)

Vil du være med til at udvikle en klimavenlig og samfundsnyttig indsats for ydelsesmodtagere i Københavns Kommune omfattet af arbejdspligt?

Vi søger en pladsansvarlig til Særlig tilrettelagt nytteindsats - Elektroniksortering.

Om jobbet
Ny lovgivning betyder, at borgere, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, men ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskrav, skal udføre samfundsnyttigt arbejde 37 timer ugentligt.

I Jobcenter København har vi derfor etableret en indsats, hvor borgere får mulighed for at lave samfundsnyttigt arbejde. Vi søger en medarbejder, der skal indgå i teamet omkring den særlig tilrettelagte nytteindsats på Jobcentret på Emdrupvej. De samfundsnyttige opgaver vil som udgangspunkt bestå af elektroniksortering. Formålet er, at borgerne via et arbejdslignende forhold opnår kompetencer, der kan overføres til arbejdsmarkedet både personligt og fagligt. Borgerne skal træne arbejdsmæssige opgaver og rutiner, fx mødestabilitet, samarbejde, at følge instrukser mv. Indsatsen er med holdforløb på ca. 20-25 borgere pr. hold.

Du skal være indstillet på at arbejde med borgere fra forskellige kulturer og med varierende dansksproglige niveauer. Du skal kunne registrere borgernes fremmøde, inspirere og fordele dagens opgaverne. Samtidigt skal du sikre en fast struktur omkring arbejdet og instruere borgerne i opgaveløsningen.

Da opgaven og indsatsen er nyoprettet, skal du finde det sjovt at være med til at udvikle opgaven sammen med kolleger, samarbejdspartnere og egen chef.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • instruere et hold borgere i elektroniksortering
  • inspirere borgere til at udføre arbejdsopgaverne
  • sikre hensyntagen til borgernes skånebehov
  • vise borgerne arbejdssituationer og normer på en arbejdsplads
  • registrere fremmøde og fravær
  • være med til at planlægge og forberede udførelsen af opgaverne
Vi forventer, at du

  • er stabil og kan bidrage til sikker drift
  • kan arbejde selvstændigt
  • arbejder struktureret, har ordenssans og kan bevare overblikket
  • har fokus på arbejdspladskultur, arbejdsmiljø og forskellighed
  • kan forholde dig professionelt og være en god rollemodel
  • er indstillet på, at der skal registreres fremmøde
  • er troværdig og har gode samarbejdsevner, både i forhold til borgere og kollegaer
Vi tilbyder

  • en spændende stilling i en ny indsats
  • et lille team på et stort center
  • en travl hverdag på en dynamisk arbejdsplads
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Der er tale om fastansættelse, hvor arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og ligger fast mandag til fredag i tidsrummet kl. 8.15-16.15 uden mulighed for fleksibel arbejdstid.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Ansættelsesstedet er Emdrupvej 72, 2400 København.
Der vil blive indhentet referencer og straffeattest før et eventuelt tilbud om ansættelse.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator Helin Kalan på 23 48 59 20 eller afdelingschef Janne Schirmer Bartholdy på 24 92 86 35.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

Jobcenter København – vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til børnehaveafdelingen i Tusindfryd – en lille institution med engagement og nærvær

København

Har du lyst til at blive en del af et lille hus, hvor alle kender alle, og hvor vi prioriterer samarbejde og nærvær?
Så skal du søge job i vores børnehave. Vi mangler netop nu en pædagog, som brænder for at skabe trygge og udviklende fællesskaber, på Spirestuen.

Du bliver en vigtig del af Spirestuen, der er i gang med at implementere nye strukturer og rutiner i hverdagen. Med den nye struktur arbejder vi med visuelle aktivitetsskemaer, så det bliver tydeligt for børnene, hvad de skal, og hvilke voksne, de skal være sammen med. Vi deler børnene op i mindre aktivitetsgrupper, hvor vi arbejder med forskellige temaer. Vi arbejder også med positionering – både i planlagte aktiviteter og i ydertimerne.

Hos os tænker vi bevægelse ind i vores indretning og i aktiviteterne. Vi håber, at du har lyst til at fordybe dig i legen og tænke bevægelse naturligt ind i din praksis, og at du ikke er bange for at sætte din egen krop i spil.

Vi arbejder målrettet med at støtte børn i udsatte positioner og arbejder med mangfoldige børnefællesskaber, så alle børn har deltagelsesmuligheder – uanset forudsætninger. Vi inddrager også forældrene i arbejdet med at skabe et trygt og udviklende fællesskab omkring børnene.

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog – du kan både være nyuddannet eller erfaren.
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk, og kan bidrage til at få de nye rutiner til at fungere i praksis.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller lyst til at arbejde med TOPI, Sprogtrappen samt hjernen og hjertet.
  • Du kan afholde forældresamtaler og kommunikere åbent og tillidsfuldt med forældre.
  • Du er nytænkende og idérig – vi er et meget åbent hus og imødekommende over for dine faglige interesser.
Vi tilbyder dig
Vi glæder os til at tage godt imod dig, og du vil få løbende sparring fra din nye pædagogiske leder og en grundig introduktion til opgaverne sammen med din sparringmakker (den anden pædagog på stuen og arbejdsmiljørepræsentant/AMR). Vi er et lille, engageret hus med gode samarbejdsrelationer og et fagligt miljø, hvor der er plads til idéer, refleksion og udvikling. Hver 2. uge har hver stue også stuemøder, hvor der er tid til forberedelse af samtaler, sparring, aktivitetsplanlægning og andet. Vi har en stabil medarbejdergruppe med lyst til udvikling og refleksion. Vi arbejder med et årshjul og temaer, der følger årstiderne, og vi har fokus på både struktur og pædagogisk fordybelse.

Mere om os i Tusindfryd
Vi er en lille integreret daginstitution, som ligger på to forskellige matrikler i Brønshøj – en lille kilometer fra hinanden. Børnehaven, som du bliver en del af, har til huse på Degnemose Allé 28 – en fredelig villavej med Degnemosen som nabo. I vuggestuen er vi 36 børn fordelt på tre stuer, og i børnehaven er vi 44 børn fordelt på to stuer. Vi er ude i al slags vejr og har ladcykler klar til eventyr. Vores legeplads er i gang med at blive renoveret, og vi tager en del på ture i nærmiljøet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi forestiller os, at du starter den 1. februar 2026, men vi er åbne overfor dine ønsker. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, kan du kontakte pædagogisk leder Tina Zier Münster på 24 47 52 67. Læs også mere om Tusindfryd her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 4. december 2025

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Øresundsskolen søger en pædagogmedhjælper til tidsbegrænset stilling

København

Elsker du samvær med børn med særlige behov, har du et varmt hjerte og kan du holde hovedet koldt, så læs med her.

Øresundsskolen mangler nemlig en dygtig og engageret pædagogmedhjælpere hurtigst muligt, så vores elevers hverdag kan blive endnu bedre.

Vi er en specialskole og specialfritidsinstitution i Københavns Kommune, og vores børnegruppe er kendetegnet ved at have fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, multiple funktionsnedsættelser, samt autisme og svære kommunikationsvanskeligheder. Klasserne er på 8-10 elever, og aktiviteterne udføres efter lærernes og pædagogernes anvisning.

Stillingen er primært tilknyttet et barn i et særligt tilrettelagt én til én tilbud. Du vil også være tilknyttet den øvrige klasse med 7 elever på mellemtrinnet og samarbejde tæt med klassens team.

De voksne omkring børnene er gode til at skabe tydelig struktur, ro og forudsigelighed. Vi arbejder i stor grad med alternative kommunikationsformer og søger en pædagogmedhjælper, der er omsorgsfuld, har øje for de små detaljer og besidder stor tålmodighed. Vi ser gerne, du beskriver din motivation for at arbejde med børn på en vidtgående specialskole.

Der er i dette skoleår 132 elever på skolen.

Vi forventer, at du som pædagogmedhjælper hos os

  • Arbejder med indlevelse i de forskellige elevgrupper
  • Er engageret og deltagende i både undervisnings- og fritidssammenhæng
  • Er selvstændig, ansvarsfuld og har et rummeligt menneskesyn
Arbejdstiden ligger fortrinsvis mellem kl. 8.00 og kl. 16.30, og der kan være en ugentlig morgenvagt i fritidshjemmets morgenåbning fra kl. 7.00.

Arbejdstiden følger skoleåret og ferie afholdes som udgangspunkt udenfor elevernes skoleferier.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til den 31. juli 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til FOA’s overenskomst.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Se informationer om skolen på vores hjemmeside www.oeresundsskolen.kk.dk.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stilllingen, kan du kontakte Caroline Emilie Andrup på 40 31 93 32 eller mail: b54k@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025
Vi forventer at afholde samtalerne løbende.



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Køkkenmedhjælper til Sluseholmen Skole

København

Vi søger en stabil, uddannet catering kok til Sluseholmen Skole.

Du vil blive en vigtig del af skolens køkkenteam, hvor vi til dagligt skaber nærende og lækre måltider til vores elever og personale.

Arbejdsopgaver

  • Medvirke til produktionen af daglige måltider i skolens køkken
  • Varetage rengøring og opvask i køkkenet
  • Sikre at køkkenet altid fremstår pænt og hygiejnisk.
Kvalifikationer

  • Du skal kunne forstå dansk og være i stand til at kommunikere tydeligt på dansk
  • Erfaring fra lignende arbejde er en nødvendighed
  • Du skal være serviceminded og kunne arbejde godt i et team.
Ansættelsesvilkår
Start hurtigt muligt, gerne fra 1. januar 2026.

Stillingen er på fuld tid.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 82 56 50 50.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lergravsparkens Skole søger en rengøringsassistent

København

Lergravsparkens Skole søger en rengøringsassistent, hvor du vil blive en del af et superstabilt og stærkt rengøringsteam, som arbejder ergonomisk, miljøbevidst og dynamisk med rengøringen på skolen.

Rengøringsteamet er kendt for deres gode humør, stabilitet, godt kollegaskab samt høj kvalitet i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du

  • taler og læser dansk på et rimeligt niveau
  • har kendskab til rengøring og kan lide at gøre rent
  • har evner og lyst til at yde en god service
  • kan tilrettelægge dit arbejde selvstændigt
  • Er indstillet på at være en del af et godt rengøringsfællesskab, hvor vi griner og spiser en del morgenmad sammen
  • er udadvendt og imødekommende
  • har gyldig opholds- og arbejdstilladelse
  • kan møde kl. 06.00 om morgenen og er mødestabil
Vi tilbyder

  • et spændende og afvekslende arbejde
  • gode arbejds- og personaleforhold
  • en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og uformel omgangstone
  • grundig oplæring
Om Lergravsparkens Skole
Skolen er tre-fire sporet med ca. 815 dejlige børn fra 0.-9. klasse. Skolen består af 90 pædagogiske medarbejdere, 13 tekniske og administrative medarbejdere og fem ledere.

Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen, hvor alle ansatte løfter i flok.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Stillingen er en fast stilling så hurtigt som muligt og vil være på 20 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet vores yngste afdeling, som ligger på Wittenberggade 2.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole og stillingen, kan du kontakte vores tekniske serviceleder Michael Kramer på 23 91 67 25 eller mail fb16@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025
Vi afholder samtaler løbende.


Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børnehaven Hvepsebo søger en pædagogmedhjælper

København

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene?

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores børnehave på Østerbro i København. I Hvepsebo er vi normeret til 48 børn i alderen 2,10 til 6 år. Vi har desuden et basistilbud med seks pladser, hvor alle børn er fuldt inkluderet på stuerne. Vi lægger derfor vægt på, at du har interesse for det almindelige gode børneliv i en hverdag med høj kvalitet, og at du samtidig har lyst til at arbejde med individuelle hensyn og særlige pædagogiske tiltag.

Om stillingen
Vi søger fra 1. januar 2026 en medhjælper en til en børnehavegruppe med 15 børn og to uddannede pædagoger foruden medhjælperstillingen.

Som medhjælper bliver du en vigtig del af det daglige pædagogiske arbejde, hvor du sammen med det øvrige personale skaber nærværende og udviklende miljøer for børnene. Du vil indgå i et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus, og hvor den pædagogiske praksis har børnene i centrum.

Vi søger dig, der

  • Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer
  • Er deltagende og engageret i børnenes leg og fællesskaber
  • Kan samarbejde og bidrage positivt til fællesskabet
  • Er nysgerrig på børns udvikling og trivsel
  • Har mod på både hverdagens rutiner og spontane aktiviteter.
Vi tilbyder

  • En børnegruppe med masser af leg, samspil og sjov
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en tydelig pædagogisk retning
  • En erfaren personalegruppe med høj faglighed
  • En hverdag med plads til både struktur og kreativitet.
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stilingen er på 37 timer ugentlig med opstart den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Der indhentes børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Marie Wedel-Brandt på 29 65 78 86.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studerende til fast arbejde hver anden weekend til aflastningsinstitutionen Skovhusene på Østerbro

København

Har du lyst til at arbejde med børn og unge med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser? Så er du måske den studerende, vi søger.

På afdeling Skovsneglen søger vi studerende, som har lyst til at være med til at give børnene og de unge med handicap meningsfulde, trygge og genkendelige dage, når de er i aflastning hos os.

Om os
Skovsneglen modtager børn mellem 3 og 18 år med multiple funktionsnedsættelser. Børnene bor hjemme hos deres forældre og går i specialskole eller -børnehave. Børnene kommer i aflastning i et fast rul for at give hjemmet en pause til at lade op, da det kan være hårdt arbejde at have et barn med handicap. Skovsneglen modtager børn med mange forskellige handicaps, nogle er kørestolsbrugere, nogle er fuldt mobile, nogle har sprog, andre anvender alternativ kommunikation, nogle spiser selv, andre skal mades eller er sondeernæret. Vi har en skøn broget flok af dejlige børn og unge.

Om jobbet
Som fast weekendmedarbejder skal du sammen med dine kollegaer tage ansvar for at børnenes individuelle behov, struktur og rutiner bliver fulgt. Du vil komme til både at arbejde pædagogisk med børnene samt varetage opgaver relateret til børnenes plejebehov.

Du skal have et godt overblik, tage initiativ til at igangsætte aktiviteter med børnene og samtidig kunne være i, at der nogle gange kun er brug for ro og nærvær.

Udover arbejdet med børnene skal du sammen med dine kollegaer også tage dig af de daglige praktiske opgaver samt daglig dokumentation i vores fagsystem Domus.

Vi søger studerende som faste weekendmedarbejdere, som skal arbejde hver anden eller hver fjerde weekend.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er 8-10 timer om ugen med mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom og ferie.

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn svarende til en ansættelse som omsorgsmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at ”hente” den digitalt). Du bliver ansat i en midlertidig stilling, og du er ansat indtil din uddannelse er afsluttet, eller hvis du vælger at stoppe på din uddannelse.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, inden du søger, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anne Sandager på 30 66 71 13 eller Kristina Nørholm (sygeplejerske på afdelingen) på 24 91 21 65.

Søg via linket senest søndag den 14. december 2025
Samtalerne bliver afholdt i uge 51.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med socialeudfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov.

Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til Skolen på Amagerbro

København

Drømmer du om at støtte elever i deres læring og trivsel i et mangfoldigt og demokratisk skolesamfund? Så kan Skolen på Amagerbro være det rigtige sted for dig.

Om stillingen

Skolen på Amagerbro søger en engageret og fleksibel underviser til fastansættelse 30 timer pr. uge. Denne stilling involverer deltagelse i den daglige dækning af kendt og akut sygefravær blandt skolens faste undervisere. Arbejdstiden er asynkron, da belastningen varierer fra uge til uge baseret på fraværsbehovet. Derfor skal du kunne leve med en vis grad af uforudsigelighed i dit arbejde.

Vi forventer, at du møder velforberedt og aktivt deltager i skolens aktiviteter og fællesskab. Du skal være til rådighed inden for skolens normale arbejdstid og have forståelse for rummelighed og et anerkendende børnesyn.

Om Skolen på Amagerbro
Hos os bliver du en del af et opløftende samarbejdsteam i et inkluderende læringsmiljø. Vi fokuserer på klasseledelse, faglig udvikling og deltagelsesmuligheder for alle elever. Med vores "åben skole"-profil arbejder vi undersøgende og eksperimenterende ofte i samarbejde med eksterne partnere som virksomheder og kulturinstitutioner.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med en positiv og tillidsfuld atmosfære
  • Dygtige, inkluderende kolleger og elever
  • Fokus på din personlige og faglige udvikling gennem kompetenceudvikling
  • En grundig introduktion til skolen og dine arbejdsopgaver.
Vi søger en kollega, der

  • Er ambitiøs på egne, skolens og elevernes vegne
  • Brænder for at skabe progression i elevernes læring
  • Har en positiv, anerkendende og inkluderende tilgang
  • Bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores skoles fællesskab.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Bunde på 23 35 87 48.

Søg via linket senest mandag den 1. december 2025

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling