WorkWithUs
close-button
Jobcenter
Følg +

Om Jobcenter

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
4

Jobcenter

Økonomimedarbejder til ydelsesområdet

Hillerød

Bliv en del af et stærkt fagligt sekretariat i Social og Arbejdsmarked, Hillerød Kommune

Har du en analytisk tilgang til økonomi, og motiveres du af at skabe overblik og kvalitet i data? Trives du i samarbejdet med kolleger – også når opgaven kræver, at du er opsøgende og tager dialogen? Så kan du blive vores nye økonomimedarbejder i sekretariatet i Social og Arbejdsmarked i Hillerød Kommune med særlig fokus på økonomiopgaver på ydelsesområdet.

Sekretariatet består af 11 medarbejdere, som sammen understøtter ledelse og drift på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Vi arbejder med økonomistyring, controlling, ledelsesinformation, politisk betjening og administrative opgaver. Du indgår i det fælles sekretariat og får selvstændigt ansvar for en række økonomiopgaver, som du løser i tæt koordinering med tre erfarne kolleger, der primært har opgaver på økonomiområdet.

Dine opgaver
Du arbejder bredt med økonomiopgaver på primært ydelsesområdet og bidrager til at sikre styring, kvalitet og overblik. En del af dine opgaver kræver et tæt samarbejde med sagsbehandlere, ledere, m.v., så det er vigtigt, du godt kan lide at skabe netværk og samarbejde bredt.

Dine primære opgaver bliver
  • Budget og budgetopfølgning på ydelsesområdet (overførsler).
  • Controlling, afstemninger og kvalitetssikring af økonomidata.
  • Fastsættelse af egenbetaling efter §§ 107, 109 og 110.
  • Opgaver i forbindelse med social revision.
  • Mellemkommunale opkrævninger.
  • Superbruger- eller nøglebruger i IT-systemer (fx KY).

Hvis du har særlige kompetencer, som er relevante for opgaverne, ser vi gerne på, hvordan de kan bringes i spil – fx inden for RPA, ledelsesinformation eller digital understøttelse af økonomiarbejdet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du
  • arbejder struktureret og skaber overblik i komplekse data.
  • har en analytisk tilgang og blik for sammenhænge mellem faglighed og økonomi.
  • tager ansvar og følger op på opgaver.
  • er opsøgende og trives med dialog på tværs af faggrupper.
  • samarbejder naturligt med fx ydelsessagsbehandlere og øvrige kolleger på tværs af afdelinger i kommunen.
  • har erfaring med økonomiopgaver fra en kommune eller anden offentlig organisation.

Derfor skal du blive vores kollega
Hos os får du
  • Kollegaer i et fagligt stærkt sekretariat, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
  • En central rolle i arbejdet med økonomistyring, controlling og den digitale udvikling af økonomifunktionen.
  • En grundig introduktion, som vi tilpasser din baggrund.
  • En varieret opgaveportefølje, der udvikler sig over tid.
  • Mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi forhandler løn med din faglige organisation.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse efter aftale og senest 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist
16. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 24. august 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte faglig leder Poul Frank Hansen på telefon 72 32 33 49 i uge 27-29 eller 33.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobcenter

Ydelsessagsbehandler med et udadvendt spor i Hillerød - barselsvikariat

Hillerød

Vi søger dig, der kan arbejde stabilt i udbetalingssystemerne KSD og KY, samtidig med at du har en mere udadvendt rolle overfor borgerne og deres arbejdsgivere. Måske har du et kendskab til sygedagpengeområdet og til jobafklaringsforløb i forvejen og forhåbentlig kan du se værdien i at være en ekstra sparringspartner for virksomheder med sygemeldte medarbejdere i forhold til ydelsesområdet.

I Job og Helbred arbejder vi målrettet på at støtte sygemeldte borgere og borgere i jobafklaringsforløb tilbage i nuværende eller nyt job. Som én af vores ydelsessagsbehandlere vil du være i tæt samarbejde med opfølgningssagsbehandlerne omkring den rette ydelse til de sygemeldte, og du vil være arbejdsgivernes livline, når det handler om at have styr på refusionen til dem.

Vi lægger stor vægt på at være positivt kommunikerende og servicemindede, både overfor borgere og virksomheder. Du skal derfor have lyst til at tale med mennesker og til at yde råd og vejledning.

Mere om Job og Helbred og dine opgaver hos os
I Job og Helbred er vi ca. 20 kollegaer i alt. Teamet varetager en stor del af opgaven omkring de sygemeldte – bl.a. myndighedsopgaven og udbetaling af ydelse. Dine arbejdsopgaver hos os vil være ydelsesopgaver som f.eks. opstart og løbende sagsbehandling af sygedagpengesager i KSD og jobafklaringsforløbssager i KY, herunder råd og vejledning af borgere og virksomheder.

Det lægger vi vægt på hos dig
Vi søger en ydelsessagsbehandler med et udadvendt spor, så du må som udgangspunkt gerne være uddannet kommunom eller professionsbachelor i offentlig administration.

Derudover forventer vi, at du
  • er struktureret, ansvarsbevidst og engageret – både i arbejdsopgaverne og i dine kolleger
  • er administrativt stærk og har flair for at arbejde i IT-systemer
  • har evnen til at tænke ”bag om” oplysningerne og forholde dig til dem i relation til lovgivningen på området
  • har lyst til at være med til at yde en god service til kommunens borgere og virksomheder
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på en professionel måde
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og kan lide at samarbejde og udvikle dig fagligt

Det kan du forvente hos os
Hos os er det ikke kun arbejdet der tæller, men også menneskene bag. Det skal kunne mærkes med det samme, man træder ind ad døren som medarbejder, at her er rart at være. Vores team består af både nyuddannede og af erfarne kolleger og vi har en synlig og erfaren ledelse, der er tæt på den daglige drift. For os er det vigtigt, at vi har et godt kollegaskab og en høj trivsel, samtidig med at vi er ambitiøse både på vores faglighed og på vores præstationer. Vi værner om at være opmærksomme på hinanden og udvise hjælpsomhed, når der er behov for det.

Hvis du bliver ansat som barselsvikar hos os, sørger vi for at tage imod dig med en gennemarbejdet introduktionsplan, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber med mulighed for hjemmearbejde og for at trække i stillerum ved behov. Det er nemt at komme hertil både på cykel eller offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering ved rådhuset. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen forhandles med den relevante faglige organisation. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Frist
Du søger stillingen online og ansøgningsfristen er den 18. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. august 2026.

Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lisbeth Jørgensen på telefon 72 32 31 28 eller faglig koordinator Rikke Jørgensen på telefon 72 32 31 69.

Følg Jobcenter Hillerød på LinkedIn

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobcenter

Sagsbehandler til sygemeldte borgere

Hillerød

Bliv en vigtig del af vores indsats for sygemeldte borgere i Hillerød
Trives du med et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en forskel for sygemeldte borgere? Vores gode kollega har fået nyt arbejde tættere på sin bopæl, og derfor er vi på udkig efter en sagsbehandler, der med et beskæftigelsesfagligt blik vil hjælpe sygemeldte godt tilbage på arbejdsmarkedet.

Du får nu chancen for at arbejde tæt med både kolleger og borgere i en kommune, hvor fællesskab, nysgerrighed og faglighed går hånd i hånd.

Om dig og dine kompetencer
Vi ser dig som en engageret og ansvarsbevidst myndighedssagsbehandler med uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende relevant baggrund. Du hviler godt i myndighedsrollen, motiveres af tværfagligt samarbejde og ønsker for at gøre en forskel for sygemeldte borgere.

Har du erfaring fra sygedagpengeområdet, enten i tidligere stillinger eller fra din praktik, er det en stor fordel.

Du har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt – og du trives med at anvende struktur, IT-værktøjer og datadisciplin. Du er samtidig en holdspiller, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø, viser ansvar for både kolleger og opgaver, og ikke er bange for at tage ordet, når det handler om at skabe gode løsninger sammen.

Dine arbejdsopgaver og ansvar
Hos os bliver du en vigtig del af myndighedsrollen i sygedagpenge- og jobafklaringsforløbssager, og du får ansvar for den sammenhængende og koordinerende indsats for at støtte den sygemeldte tilbage i job - i et tæt samarbejde med kompetente kolleger og relevante samarbejdspartnere. Som sagsbehandler står du for løbende at vurdere borgerens uarbejdsdygtighed, både via en stærk beskæftigelsesfaglig screening af oplysningerne fra borgeren og via jobrettede motivationssamtaler med fokus på ressourcer og muligheder. Du kommer også til at forberede sager til vurdering af berettigelse til fleksjob eller førtidspension, når det er nødvendigt.

I Job og Helbred er vi i fuld gang med at udvikle vores måde at arbejde på, så det passer til den nye virkelighed som følge af Beskæftigelsesreformen. Vi har tilpasset organisationens ressourcer og vi er blandt andet ved at uddanne os i Faglig Refleksiv Praksis og Grafisk Facilitering. Det er desuden vigtigt for os, at du kan – eller kan lære at - arbejde løsningsfokuseret med LØFT-metoden og at du indgår i den strukturerede sparring og videndeling på tværs af teamet.

Fordele ved jobbet hos os
Vi synes selv, vi har noget ret særligt at tilbyde. Du bliver en del af et engageret og hjælpsomt team på ca. 20 kolleger, hvor både nye og erfarne medarbejdere samarbejder tæt, og hvor ledelsen er synlig, nærværende og skaber rammer for tryghed og høj trivsel.

Du kan forvente et gennemarbejdet introduktionsprogram tilpasset din baggrund, nem adgang til sparring med vores fagkoordinator og høj grad af indflydelse på, hvordan vi når vores fælles mål. Vi sætter videndeling, refleksion og fælles ansvar højt, ligesom vi vægter et godt kollegaskab og hjælpsomhed i hverdagen.

Dit arbejde foregår på Hillerød Rådhus med moderne, åbne kontormiljøer, mulighed for hjemmearbejde, stillerum, gratis parkering, lyse udenomsarealer, en lækker kantine og et veludstyret træningslokale.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lisbeth Jørgensen på telefon 72 32 31 28 eller fagkoordinator Rikke Jørgensen på telefon 72 32 31 69. Vi glæder os til at svare på dine spørgsmål og til at byde dig velkommen som mulig kollega.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og aftales med den relevante faglige organisation.

Du søger stillingen online gennem vores rekrutteringssystem. Vi holder ansættelsessamtaler den 19. og 20. august 2026.

Ansøgningsfrist
Den 12. august 2026 kl. 10.00

Ansættelsesdato
Den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads i centrum af Nordsjælland med over 5.000 ansatte, der betjener ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Følg Jobcenter Hillerød på LinkedIn

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jobcenter

Jobkonsulent til udsatte borgere i Hillerød Kommune

Hillerød

Jobkonsulent til borgere længere fra arbejdsmarkedet i Hillerød Kommune

Vil du være med til at gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Brænder du for at motivere og skabe progression for borgere, så de får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab? Så er det dig vi leder efter!

I Hillerød har vi et særligt fokus på de borgere, der har været i jobafklaringsforløb i mere end et år.
Vi søger derfor dig, der trives i arbejdet med komplekse problemstillinger hos borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Opgaven som jobkonsulent indeholder myndighedsopgaver samt rollen som beskæftigelsesmentor for borgerne der har brug for en håndholdt støtte. Netop din indsats bliver afgørende for, at borgere får konkrete muligheder og håb om en fremtid med job eller uddannelse, og du skal derfor understøtte progression i deres forløb.

Som Jobkonsulent bliver din primære opgave at støtte, vejlede og hjælpe udsatte borgere i længerevarende jobafklaringsforløb, så de får mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Du skal desuden varetage en forforløbsindsats – og arbejder derfor tæt sammen med IPS- og virksomhedskonsulenter, hvor indsatsen har fokus på at borgeren opnår ordinært job og lønnede timer – eller alternativt får adgang til andre virksomhedsrettede tilbud. Din indsats skaber konkrete muligheder og giver håb til mennesker, der har brug for en hånd til at komme videre. Derfor er din evne til at opbygge tillidsfulde relationer helt afgørende for din succes i rollen.

Hvorfor vælge os?
Som led i beskæftigelsesreformen, er vi i Hillerød, gået i gang med at udvikle myndighedsrollen og dermed skabe den faglige frisættelse vi er stillet i udsigt – og den udviklingsrejse vil vi gerne have dig med på! Vi søger derfor en Jobkonsulent til vores Ressourceteam, der arbejder med aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, borgere i ressourceforløb samt borgere i længerevarende jobafklaringsforløb.

I Hillerød Kommune sætter vi borgeren i centrum. Vi lægger dermed vægt på, at vores beskæftigelsesindsats er meningsfuld og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Netop derfor ser vi frem til den faglige frisættelse, som beskæftigelsesreformen bringer med sig – og vi arbejder allerede nu aktivt for at omsætte den til praksis. Eksempelvis har vi valgt at samle fagligheden for borgere længere fra arbejdsmarkedet i vores sektion. Derudover er vi i gang med at udvikle vores faglige fundament ved hjælp af faglig refleksiv praksis, og netop dette bliver du en vigtig del af!

Mere om vores sektion og dine opgaver hos os
Stillingen som Jobkonsulent er knyttet til sektionen ”Job og Ressourcer”, hvor vi har ansvar for myndighedsområderne; aktivitetsparate borgere over 30 år på kontanthjælp, borgere i ressourceforløb, borgere i længerevarende jobafklaringsforløb samt hele integrationsindsatsen. Derudover har vi også ansvar for de borgere på førtidspension, som ønsker en beskæftigelsesindsats samt en forebyggende social boligindsats. Fællesnævneren i vores sektion er, at borgerne, som oftest, har behov for en tværfaglig og koordineret indsats for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi er i alt 20 medarbejdere i sektionen, og opgaverne spænder bredt, hvilket giver et dynamisk team, hvor vi kan udnytte hinandens fagligheder og perspektiver.
Vi arbejder ud fra et fokus om at samarbejde på tværs. Det gør vi, da vi tror på at samarbejdet er væsentligt for, at vi kan lykkes med at få vores borgere ud på arbejdsmarkedet. Samtidig står vi på et solidt metodegrundlag, hvor vi arbejder ud fra den løsningsfokuserede metode (LØFT), traumebevidst praksis samt recoveryorienteret rehabilitering. Alle med afsæt i troen på borgeren og fokus på borgernes ressourcer og kompetencer.

Vi er optagede af, at du både kan samarbejde med kollegaer fra egen sektion, samt kollegaer fra andre sektioner i kommunen, da borgerne ofte indgår i tværfaglige indsatser og dermed har brug for en helhedsorienteret indsats.

Et udpluk af opgaver i stillingen som Jobkonsulent for borgere i jobafklaringsforløb er;
  • Ansvar for egen sagsstamme og screening af borgernes behov.
  • Vurdere uarbejdsdygtighed jf. Sygedagpengelovens § 7.
  • At understøtte relevante borgeres udvikling i rollen som beskæftigelsesmentor.
  • At støtte borgeren i at identificere ressourcer, færdigheder og job-/uddannelsesønsker.
  • At yde råd og vejledning med fokus på progression mod arbejdsmarkedet.
  • At samarbejde med IPS- og virksomhedskonsulenter for at skabe konkrete jobmuligheder.
  • At sikre kontinuitet og dokumentation i fagsystemet.
  • At samle og dokumentere relevante sager til førtidspension og fleksjob.

Det lægger vi vægt på hos dig
Vi søger en kollega, som både har lyst til, og som trives i at arbejde med udsatte borgere – og som trives i rollen som både myndighed og beskæftigelsesmentor.

Vi forventer, at du
  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og gerne med erfaring fra beskæftigelsesområdet.
  • ønsker at deltage i, og bidrage til vores faglige refleksive sparring med dine kollegaer.
  • er god til det relationelle arbejde, herunder at skabe gode og konstruktive forløb med borgere.
  • trives med både administrative og borgernære opgaver.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø, og kan lide at samarbejde på tværs.
  • er ansvarsbevidst og engageret – både i relation til borgere og over for dine kolleger.
  • kan matche borgere, ud fra deres ønsker og kompetencer, til relevante indsatser.
  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik.
  • har erfaring med anvendelsen af fagsystemer, herunder gerne Schultz Fasit, og andre relevante IT-værktøjer.
  • er god til at kommunikere - både skriftligt og mundtligt.

Det kan du forvente hos os
Hos os er det ikke kun arbejdet der tæller, men også kollegaerne bag. Vi har et rigtig godt kollegaskab i sektionen, hvor vi prioriterer trivsel, samvær og god humor højt. Vi er opmærksomme på hinanden og udviser hjælpsomhed, når der er behov for det.

Hvis du bliver ansat hos os, sørger vi for;
  • at tage imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
  • struktureret sparring med leder, faglig koordinator og kollegaer.
  • mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af arbejdet.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber med mulighed for hjemmearbejde og for at trække i stillerum ved behov. Det er nemt at komme hertil både på cykel eller offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering ved rådhuset. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen forhandles med den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 37 timer om ugen, med tiltrædelse efter aftale eller senest 1. oktober 2026.

Frist
Du søger stillingen online, og ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 20. august 2026 på Hillerød Rådhus.

Har du nogle spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jakob Bergh Andersen på telefon 72 32 31 49 (Ferie i ugerne 30,31 og 32).

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling