WorkWithUs
close-button
JCR Udd-Ledelse
Følg +

Om JCR Udd-Ledelse

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

JCR Udd-Ledelse

Centerleder til Center for Ungeindsats i Randers

Randers

Vil du stå i spidsen for udviklingen af et nyt samlet ungecenter med stor politisk bevågenhed?

Kan du sætte strategisk retning, skabe stærke samarbejder og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater for unge?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet står højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye centerleder for Center for ungeindsats i Randers.

Om Center for Ungeindsats i Randers
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers etablerer et nyt, samlet ungecenter, der skal styrke den helhedsorienterede indsats for kommunens unge. Ambitionen er klar: Flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ungecentret samler kommunens indsatser inden for beskæftigelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og etablerer samtidig tværgående job- og mestringsteams i samarbejde med Socialafdelingen.

Målet er at skabe en sammenhængende indsats, hvor den unge oplever én samlet indgang til kommunen og mødes med anerkendelse, forventninger og tydelig retning.

Om Ungeløftet og Fremtidens Randers
Etableringen af Ungecentret er et centralt element i realiseringen af Fremtidens Randers og kommunens arbejde med Ungeløftet. Området har stor politisk bevågenhed, og der er ambitioner om at skabe en endnu mere sammenhængende, virkningsfuld og tværgående ungeindsats i tæt samarbejde med det omgivende samfund.

Vi tror på, at flere unge lykkes, når vi arbejder på tværs af fagligheder og organisationer, og når vi møder den enkelte unge med både høje ambitioner og den rette støtte.

Som centerleder bliver du den centrale drivkraft i at omsætte disse ambitioner til konkrete resultater og sikre, at Center for Ungeindsats udvikler sig i en sammenhængende, nytænkende og resultatskabende retning.

Om opgaven
I Center for Ungeindsats arbejder vi ud fra følgende fokuspunkter:
  • alle unge skal have mulighed for at lykkes i uddannelse, beskæftigelse og fællesskaber
  • den unge skal opleve en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
  • stærke partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere er afgørende
  • vi skaber resultater gennem tværfagligt samarbejde og udvikler løbende vores indsatser med afsæt i faglig læring og evaluering
  • beslutninger og indsatser skal være baseret på viden, data og dokumenterede resultater.

Om stillingen
Som centerleder skal du udvikle og positionere ungecenteret, så det kan levere resultater i forhold til de politiske ambitioner.

Da stillingerne afdelingsleder for beskæftigelsesindsatsen og UU også skal besættes pr. 1.10., får du ansvaret for et nyt lederteam. På den vis får du det overordnede centeransvar og rigtig god mulighed for at sætte retning, skabe sammenhæng og understøtte udviklingen på tværs af centrets indsatser.

Du får også det økonomiske ansvar for centeret og skal sikre en effektiv anvendelse af centerets ressourcer, herunder de omkring 100 medarbejdere.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for:
  • at omsætte politiske ambitioner og reformer til konkrete indsatser og varige forandringer
  • at sikre strategisk ledelse og udvikling
  • at skabe en kultur præget af læring og systematisk evaluering af centrets ydelser og resultater
  • en faglig og lovmedholdelig drift
  • at borgere mødes med ordentlighed og værdighed
  • at udvikle og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
  • stabil økonomi.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • har ledelseserfaring fra beskæftigelses- og/eller ungeområdet
  • kan skabe retning, sammenhæng og følgeskab i en kompleks organisation
  • er en dygtig relationel leder med stærke samarbejdsevner både på tværs i organisationen og i forhold til samarbejdspartnere
  • har stærke kompetencer inden for økonomistyring og faglig udvikling
  • har blik for både den enkelte unge og de overordnede mål
  • arbejder datainformeret og har fokus på kvalitet, effekt og løbende læring.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: den 1. oktober 2026
Ansøgningsfrist: den 6. august 2026
1. samtale: den 11. august 2026
2. samtale: den 20. august 2026

For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case og en personprofilanalyse.

Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • arbejdsmarkedschef Morten Skivild. Mail: mosk@randers.dk, telefon 29 34 49 33

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JCR Udd-Ledelse

Afdelingsleder til beskæftigelsesindsatsen i Center for Ungeindsats i Randers

Randers

Vil du stå i spidsen for en ambitiøs indsats for unge i Randers?

Kan du sætte en tydelig faglig retning og skabe resultater gennem medarbejdere og stærke partnerskaber?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet er højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye afdelingsleder i Center for Ungeindsats Randers.

Om stillingen
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Center for Ungeindsats i Randers søger en afdelingsleder til at stå i spidsen for den faglige ledelse af beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 18 og 29 år.

Som afdelingsleder bliver du en del af lederteamet i centret sammen med centerleder og afdelingsleder for UU Randers. I samarbejde sætter I retning for en helhedsorienteret ungeindsats.

Du får ledelsesansvaret for en afdeling med ca. 55 medarbejdere. I den daglige drift og udvikling understøttes du af 4 faglige konsulenter, som spiller en central rolle i implementering, kvalitet og faglig sparring.

Din vigtigste opgave bliver at sikre, at flere unge opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og bevæger sig i retning af job, uddannelse eller lønnede timer.

Opgaven
Du skal stå i spidsen for en ambitiøs beskæftigelsesindsats, hvor vi arbejder ud fra følgende pejlemærker:
  • En individuel og inddragende indsats med fokus på den enkelte unge
  • Job eller uddannelse først
  • En koordineret og sammenhængende indsats
  • En indsats baseret på effekt, data og viden
  • Stærke partnerskaber med virksomheder og civilsamfund
Afdelingen er organiseret i tværfaglige teams, som arbejder fælles om opgaven omkring den unge. Som leder skal du sikre retning, sammenhæng og høj kvalitet på tværs.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for at:
  • Sætte en tydelig faglig retning for beskæftigelsesindsatsen
  • Sikre høj kvalitet og effekt i indsatsen
  • Lede og udvikle afdelingens medarbejdere og faglige konsulenter
  • Understøtte en stærk tværfaglig teamstruktur
  • Arbejde for god trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Arbejde databaseret og følge op på resultater
  • Bidrage aktivt til det samlede ledelsesarbejde i centret
  • Udvikle og styrke samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Har solid erfaring fra beskæftigelsesområdet – gerne med fokus på unge
  • Har ledelseserfaring eller stærke ledelseskompetencer
  • Kan omsætte strategi til praksis og skabe resultater gennem andre
  • Har erfaring med databaseret ledelse og effektstyring
  • Er tydelig, inddragende og kan skabe følgeskab
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i en kompleks organisation
  • Er optaget af at skabe reelle forandringer for unge

Om Center for Ungeindsats Randers og Ungeløftet
Ungecenter Randers arbejder helhedsorienteret med at støtte unge i at finde vej til uddannelse og job.
I Randers Kommune spiller ungeløftet en central rolle i udviklingen af Fremtidens Randers og står højt på den politiske dagsorden. Du bliver som afdelingsleder en nøgleperson i at omsætte ambitionerne til konkrete resultater for kommunens unge.

Praktiske oplysninger
  • Tiltrædelse den 1. oktober 2026
  • Ansøgningsfrist den 6. august 2026
  • 1. samtale den 14. august 2026
  • 2. samtale den 20. august 2026
For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case, som besvares i forbindelse med samtalen. Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Centerleder Per Damgaard Petersen på telefon 30 55 27 82 eller mail: Per.Damgaard.Petersen@randers.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen som en central leder i arbejdet med Randers’ unge.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JCR Udd-Ledelse

Mestringsvejleder til Center for ungeindsats

Randers

Flere unge skal med – vil du også være en del af opgaveløsningen?

For at skabe de bedste muligheder for unge har Randers kommune etableret Center for ungeindsats. I centret arbejdes i tværfaglige teams, hvor der er repræsentanter for beskæftigelse, Sundhed og Social samt adgang til sparring med uddannelsesvejledere.

Center for ungeindsats har som absolut fokus, at Flere unge skal med – flere unge skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse. Målgruppen er unge op til 30 år. Centret er fysisk beliggende på erhvervsskolen Tradium.

Vi søger en mestringsvejleder med stor erfaring indenfor autisme-spektrum-forstyrrelse, der ønsker at arbejde i et tværfagligt team, som har det fælles, faglige ansvar for det antal unge, som er tilknyttet teamet.

Alle unge tilknyttet dette team er over 18 år. Et antal af disse unge har autisme og kan også have nedsat funktionsevne, psykiske lidelser og/eller misbrugsproblematikker.

Din opgave som mestringsvejleder vil blandt andet være
  • yde støtte, vejledning og træning i daglige færdigheder med afsæt i den unges plan
  • understøtte den unges mestring og selvstændighed i eget liv med særligt fokus på at indgå i arbejdsfællesskaber
  • samarbejde med pårørende og relevante samarbejdspartnere
  • dokumentere den faglige indsats
  • bidrage til den fortsatte udvikling af teamets faglige praksis og tilbud.

Som mestringsvejleder er du en del af et center, der har et skarpt beskæftigelsesfokus, en struktureret tilgang, anvender faglig refleksiv praksis - og som brænder for at lykkes med kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen – at støtte den unge i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du skal sammen med teamet kunne tage udgangspunkt i den enkelte unge og gøre det, der giver mening i arbejdet for at sikre en konstant udvikling og støtte den unge mod job eller uddannelse. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kollegaer - og som en del af et tværfagligt team kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.

Vi forventer af dig, at du
  • er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig uddannels
  • har indgående arbejdskendskab til og erfaring med opgaven og målgruppen
  • har viden om autisme-spektrum-forstyrrelser og relevante komorbiditeter og kan omsætte din viden til praksis
  • kan arbejde efter principper for IPS (individuel planlagt støtte) og Flere unge skal med
  • kan yde støtte, vejledning og træning med blik for den unges individuelle behov og de rammer, indsatsen foregår indenfor
  • har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere fagligt, præcist og meningsfuldt
  • bidrager aktivt til et stærkt tværfagligt samarbejde med unge, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
  • kan arbejde selvstændigt og træffe faglige vurderinger i hverdagen, samtidig med at du ser værdien af sparring og teamarbejde
  • trives i en arbejdsdag, hvor planer kan ændre sig, og hvor fleksibilitet og overblik er vigtige kompetencer
  • deltager aktivt i teammøder og faglig sparring

Din personlighed, det at du ønsker at opnå resultater i et fællesskab og dine hidtidige erfaringer spiller en stor rolle – samtidig med, at det er helt afgørende for os, at du kan møde den unge med de forventninger, som beskæftigelseslovgivningen lægger op til.

Vi tilbyder
  • en spændende arbejdsplads i faglig og organisatorisk udvikling
  • engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger
  • et fagligt miljø med plads til refleksion og nye idéer
  • en arbejdsplads, hvor trivsel, arbejdsmiljø og faglighed prioriteres højt

Ansættelsesforhold
Dine opgaver vil som udgangspunkt blive løst indenfor centrets arbejdstider, som er mandag til fredag 08.00-15.00, mandage dog til kl. 17.00.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Du skal have kørekort B og kunne stille egen bil til rådighed.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 37 timer til besættelse senest den 1. oktober 2026 og med ophør 31. december 2028.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Ena Devlic på telefon 89 15 78 34, faglig koordinator Karen Beksgaard på telefon 89 15 77 69 eller afdelingsleder Pia Bendtzen på telefon 89 15 79 51.

Ansøgningsfrist
9. august 2026 – og stillingen søges elektronisk, ligesom der indbydes til ansættelsessamtaler elektronisk.
Indbydelse vil ske den 11. august 2026.

Der gennemføres samtaler fra den 14. august 2026.

Der gives besked om udfaldet af samtalerne senest den 21. august 2026.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling