WorkWithUs
close-button
It- medico og telefoni
Følg +

Om It- medico og telefoni

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

It- medico og telefoni

Datateknikerelev med speciale i Cybersikkerhed

København

Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) søger en datateknikerelev som i sin elevtid kan se frem til en varieret hverdag med alsidige og vigtige opgaver for Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. Samtidig bliver du en del af en organisation i bevægelse. Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejder frem mod en sammenlægning til én fælles region – Region Østdanmark – pr. 1. januar 2027.

Uddannelsens rammer
I din elevtid hos os vil du blive knyttet til et specifikt fagområde hele vejen gennem den praktiske del af din uddannelse. Elevpladsen vil i begyndelsen være tilknyttet sektionen Operationel Sikkerhed, men når organisationen bliver til DIT, 1. januar 2027, vil din tilknytning flytte med din elevansvarlige til sektionen Sikkerhedsdesign. I løbet at din elevtid vil vi sikre, at du kommer rundt til andre relevante andre områder i organisationen og får lært og prøvet en masse indenfor cybersikkerhed.

”For os”, udtaler teamkoordinator Torben Baage, ”er den perfekte datateknikerelev, en der brænder for informationsteknologi, operativsystemer, avancerede netværk, fejlfinding, IT-Sikkerhed og generelt for IT-Infrastruktur”. Derudover skal du også være en der har lyst til at forme din egen uddannelse og tager ansvar for den.

Uddannelsen til datatekniker med speciale i cybersikkerhed, er en erhvervsuddannelse, som tager fem år (inkl. grundforløb), men hvis du er over 25 år og har anden relevant erfaring, kan din uddannelse blive kortere via merit. Efter bestået grundforløb følger du som udgangspunkt et 4½ års forløb, der veksler mellem praktik hos os og skoleophold på Technical Education Copenhagen (TEC) eller tilsvarende uddannelsessted.

Vi tilbyder:

  • en elevuddannelse i en stor og spændende it-organisation med et vigtigt samfundsansvar
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et afvekslende elevforløb med dygtige kolleger
  • et stærkt fællesskab med de andre elever
  • en arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone
  • En fast elevansvarlig kontaktperson.
Vi forventer, at du:

  • senest pr. 1. juli 2026 har gennemført grundforløbet som datateknikker på TEC eller tilsvarende uddannelsessted
  • har lyst til og mod på at være på en stor arbejdsplads, hvor du hver dag vil møde nye mennesker
  • er serviceorienteret både over for kolleger og samarbejdspartnere
  • har fokus på at udvikle dig selv og er klar til at lære nyt.
Som person er du:

  • ansvarlig, ordentlig, engageret og en udpræget holdspiller
  • teknisk interesseret og har lyst til at arbejde med IT
  • arbejdsom og pålidelig
  • selvstændig og målrettet.
Løn- og ansættelsesvikår
Elevstillingen er på fuldtid.

Dit faste arbejdssted vil for nu være hos CIMT, som ligger på Borgervænget 5, 2100 København men i perioder også midlertidigt arbejdssted på hospitaler og virksomheder i resten af Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark.

Startdato er den 1. september 2026

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Udover startlønnen kan du have ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

Overenskomst: Overenskomst for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke 32.23.1

Stilling: Elev

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Torben Baage på tlf. 28444001 / e-mail: torben.baage@regionh.dk eller uddannelseskonsulent Lotte Gramkow Christensen på tlf. 38 66 99 84 / e-mail: lotte.gramkow.christensen@regionh.dk

Ansøgningsprocedure
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 32.

Du søger stillingen gennem vores online rekrutteringssystem senest den 1. august 2026, hvor du uploader ansøgning, CV og bevis for bestået grundforløb.

CIMT – din nye arbejdsplads (på vej mod DIT)
I forbindelse med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver CIMT endnu større når vi bliver en del af organisationen Digitalisering og Teknologi (DIT) i den nye Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Den nye region vil dække hele Sjælland og øerne og samle ca. 2,8 millioner borgere, hvilket gør det til Danmarks største region målt på befolkning. DIT alene vil have godt 1600 medarbejdere og et budget på cirka 3 mia.

Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store – ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige, geografiske og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor vi i de kommende år skal harmonisere løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en geografisk og organisatorisk større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling i takt med, at vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT i dag – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

It- medico og telefoni

Teknisk projektleder til IT med afgørende betydning for sundhedsvæsenet

København

Vil du stå i spidsen for tekniske projekter, der får kritisk IT-infrastruktur til at fungere i en organisation, hvor det har reel betydning for sundhedspersonale og patienter?

I Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter vi hver dag hospitalernes arbejde gennem stabile og effektive IT-løsninger. Som teknisk projektleder i infrastrukturenheden bliver du en central del af dette arbejde – i en organisation, hvor digitalisering i sidste ende handler om liv.

De tekniske projekter du kan komme til at arbejde med, kan spænde bredt; I Infrastruktur arbejder vi bl.a. med netværk, databaser, compute, cloud, backup, storage, klienter, telefoni mm. og projekterne kan dække over én eller flere af områderne.

CIMT bliver til DIT
Den 1. januar 2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Det betyder for os, at to store IT-organisationer skal sammenlægges. Hvis du har erfaring med at drive komplekse tekniske projekter og motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde – så vil vi gerne have dig til at være med i en af de største infrastruktursammenlægninger som er foretaget på dansk jord.

Som teknisk projektleder får du en nøglerolle i at drive projekter fra idé til implementering. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og binder tråde sammen på tværs af specialister, arkitekter, ledelse og drift. Du får både ansvar og indflydelse i en kompleks organisation, hvor samarbejde og koordinering er afgørende for, at projekterne lykkes.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • drive tekniske projekter fra planlægning til implementering
  • skabe overblik og sikre fremdrift på tværs af teams, ressourcer og interessenter
  • håndtere risici, afhængigheder og prioriteringer undervejs
  • facilitere samarbejde og sikre klar kommunikation om status og beslutninger
  • sikre at leverancer lever op til tekniske krav og organisatoriske mål
  • konsolidering på tværs i en af de største infrastruktursammenlægninger
Du lykkes i rollen når projekter leveres til tiden, interessenter oplever høj transparens, og løsningerne skaber målbar værdi. Altså; når du får tingene til at ske – og det virker

Hvem er vi?
Du bliver en del af sektionen Leveranceoptimering, som arbejder med at styrke sammenhæng og kvalitet i IT-leverancer på tværs af infrastrukturenheden. Vi arbejder i spændet mellem strategi, arkitektur, procesudvikling og leverandørstyring og samarbejder tæt med resten af CIMT.

Vi er 12 kolleger lige pt, men efter 1. januar bliver vi 26, med forskellige faglige profiler, men med en fælles ambition om at levere solide løsninger. Du vil bl.a. komme til at arbejde sammen med en domsmand, en motorcykelentusiast og en sejler – og en chef, der er virkelig god til at sælge sine brugte ting online.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med teknisk projektledelse i en IT-organisation og meget gerne med Infrastrukturerfaring. Du trives i rollen som koordinator og drivkraft i komplekse projekter. Du motiveres af at skabe struktur, sikre fremdrift og samle mennesker om fælles mål og sikre, at projekter bliver ført sikkert i mål.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har erfaring med projektledelse i tekniske eller infrastrukturelle miljøer eller erfaring fra lignende komplekse teknologimiljøer
  • Har kendskab til IT-infrastruktur og teknologilandskaber. Kan omsætte projektstyringsmetoder og værktøjer som fx Prince2, Agile eller ITIL til praksis
  • Er stærk i dialog og samarbejde med både tekniske specialister og øvrige interessenter
  • Kan skabe overblik og bevare fremdrift i projekter med mange afhængigheder
  • Har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse problemstillinger klart og tydeligt
Erfaring fra større organisationer eller komplekse interessentlandskaber er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter også din evne til at lære, tilpasse dig og skabe resultater i nye sammenhænge.

Kunne du være interesseret?
Hvis du vil bruge dine projektlederkompetencer på noget, der gør en reel forskel for sundhedsvæsenet – så vil vi meget gerne høre fra dig. Så tøv ikke med at kontakte sektionschef Helle Juel-Berg på telefon +45 40 49 67 61, hvis du vil vide mere.

Og ellers kan du sende os ansøgning og cv, via linket på siden her. Ansøgningsfristen er 17. august, og vi inviterer løbende til samtaler, når vi ikke lige holder sommerferie

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er primært Borgervænget 5, 2100 København Ø, eller Ærtekildevej i Ringsted. Du kan forvente at skulle tage til begge lokationer men med rig mulighed for selv at planlægge.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Stilling(er):
Professionsbachelorer på administrations-/IT-området., IT-medarbejdere, specialister, bachelorer, akademikere med kandidat

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

CIMT – din nye arbejdsplads (på vej mod DIT)
I forbindelse med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver CIMT en del af noget større, når vi bliver en del af organisationen Digitalisering og Teknologi (DIT) i det nye Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Den nye region vil dække hele Sjælland og øerne og samle ca. 2,8 millioner borgere, hvilket gør det til Danmarks største region målt på befolkning. DIT alene vil have godt 1600 medarbejdere og et budget på cirka 3 mia.

Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store – ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige, geografiske og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor vi i de kommende år skal harmonisere løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en geografisk og organisatorisk større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling i takt med, at vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT i dag – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.



Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

It- medico og telefoni

Projektleder til projektering, anskaffelse og implementering af medicoteknisk udstyr på Region Hovedstadens nye hospitaler

København

Der bygges i disse år en række nye hospitaler i Region Hovedstaden og den kommende Region Østdanmark. Et af dem er Mary Elizabeths Hospital (MARYS), som bliver regionens nye specialiserede hospital for børn, unge og gravide. CIMT søger en projektleder, der skal planlægge, koordinere og gennemføre opgaver i forbindelse med etableringen af medicoteknisk udstyr på de nye hospitaler. Du vil blive en del af teamet, der arbejder med planlægning og implementering af medicoteknisk udstyr til MARYS, men vil også indgå i gruppen af medicotekniske medarbejdere, der arbejder på tværs af regionens hospitalsbyggerier indenfor Medico enheden.

Dine primære opgaver vil være knyttet til MARYS, men der kan også forekomme opgaver på regionens øvrige hospitaler. Det forventes derfor, at du er fleksibel i forhold til både opgaveløsning og fremmøde på forskellige hospitaler i Region Hovedstaden.

Har du en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende, og har du nogle års erfaring med projektarbejde, så har vi jobbet for dig!

Dine opgaver:

  • Planlægge, koordinere og udføre behovskortlægning, kravspecifikation, anskaffelser, flytning og installation af medicoteknisk apparatur for et eller flere af de nye hospitaler.
  • Rådgive byggeprojekterne ifm. projektering af tekniske installationer i hospitalets rum og funktioner.
  • Bidrage til at skabe ensartede og driftsstabile løsninger samt sikre en god overgang fra projekt til drift
Du vil indgå centralt i etablering af MARYS samlede medicotekniske funktion og får derfor en bred berøringsflade med andre faggrupper, herunder med:

  • Medico- og it-specialister internt i organisationen
  • Kliniske afdelinger
  • Byggeriets projektorganisation og rådgivere
  • Leverandører
Personlige egenskaber og kvalifikationer

  • Du er en engageret og nysgerrig kollega, der motiveres af at skabe løsninger, som fungerer i praksis og skaber værdi for brugerne. Du arbejder struktureret, tager ansvar og sikrer, at opgaverne kommer sikkert i mål, samtidig med at du bevarer overblikket i et miljø, hvor forudsætninger og prioriteringer hurtigt kan ændre sig.
  • Du har let ved at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder. Du trives i samspillet mellem teknik, klinik og organisation og formår at omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber, der giver mening for forskellige målgrupper.
  • Du er selvstændig og initiativrig, men ved samtidig, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Du er derfor nysgerrig på andres perspektiver, bidrager aktivt til faglig sparring og arbejder konstruktivt for at skabe fremdrift gennem dialog og involvering.
  • Du har en solid teknologisk forståelse og kan gå i dybden med tekniske detaljer, når det er nødvendigt. Samtidig evner du at bevare det overordnede perspektiv, stille kritiske spørgsmål og fastholde fokus på de mål og den værdi, løsningerne skal skabe for organisationen.
Faglige kompetencer og viden

  • Du har en ingeniørfaglig eller anden relevant baggrund.
  • Du har flere års erfaring med medicoteknisk udstyr og hospitalsdrift.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring som teknisk projektleder eller teknisk koordinator, gerne i relation til planlægning og udførelse af større komplekse projekter.
Vi tilbyder:

  • Et fagligt udfordrende og meningsfuldt job i krydsfeltet mellem teknologi, klinik og organisation.
  • Stor kontaktflade og tæt samarbejde med klinikere, teknikere, projektledere og ledere på tværs af organisationen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem komplekse og varierede opgaver.
  • Dygtige og engagerede kolleger med teknisk, klinisk og organisatorisk indsigt.
  • Mulighed for at gøre en synlig forskel gennem dit eget og teamets arbejde.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Yrsa Damgaard på tlf.: 21 31 46 69 eller mail: yrsa.damgaard.larsen@regionh.dk eller chefkonsulent Anne Dohrmann på tlf.: 20 52 95 62 eller mail: anne.birgitte.hoegh.dohrmann@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dit primære arbejdssted er Rigshospitalet på Blegdamsvej, men det forventes, at du kan arbejde og transportere dig til alle regionens hospitaler, da der løbende vil være opgaver på alle regionens hospitaler så vel som på CIMT-hovedkontoret på Borgervænget 5.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Håndværkere herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - overenskomst 32.23.1

Stilling(er):
Professionsbachelorer på administrations-/IT-området eller specialister,

Bachelorer, akademikere med kandidat, Specialkonsulent eller Chefkonsulent

Håndværkere, Alternative lokale grundlønsindplaceringer

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist
Vi imødeser din ansøgning senest søndag den 23. august 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Din nye arbejdsplads

CIMT er Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske organisation med stor mangfoldighed. Med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 bliver CIMT en del af Digitalisering og Teknologi (DIT) i den nye Region Østdanmark, der omfatter ca. 2,8 mio. borgere, og bliver landets største region. DIT vil have ca. 1.600 medarbejdere og et budget på omkring 3 mia. kr.

Hos os handler digitalisering om liv, og kravene er høje. Du bliver del af en organisation i udvikling, hvor vi de kommende år harmoniserer løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling, mens vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling