WorkWithUs
close-button
Institution Sdr. Omme

Ledige job hos Institution Sdr. Omme i Billund Kommune

Antal ledige jobs
3

Institution Sdr. Omme

Fængselslærer søges til Sdr. Ommes fængsler – med særligt fokus på fjernstuderende

Billund

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der ønsker at skabe en ny start?
Sdr. Ommes fængsler søger en engageret og fagligt stærk lærer, som brænder for at støtte indsatte i deres uddannelsesforløb – både i fængslets interne skole og særligt blandt vores mange fjernstuderende.

Vi søger primært en lærer til vores skole i det åbne fængsel, men der kan også forekomme undervisning i det lukkede fængsel.

Om stillingen

Som fængselslærer bliver du en del af et engageret og tværfagligt team bestående af fem lærere, en skoleassistent og to uddannelsesvejledere. Sammen arbejder vi for at skabe motiverende læringsforløb og støtte de indsatte i at gennemføre moduler eller fag. En central del af dit arbejde vil være at understøtte og vejlede de fjernstuderende, som læser HF-enkeltfag eller en videregående uddannelse.

Om dig

Du bevarer overblikket i en hverdag præget af både forandringer og kompleksitet.
Du ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager til et professionelt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes – både som team og som fængsel.

Vi forventer, at du:

  • Er læreruddannet og har kompetence til at undervise i engelsk
  • Er fagligt velfunderet, selvstændig og struktureret i din planlægning
  • Har lyst til at arbejde med en målgruppe, der ofte har haft udfordringer med skolegang og troen på egne evner
  • Møder eleverne med rummelighed, tålmodighed og et positivt menneskesyn
  • Trives i et struktureret miljø, hvor sikkerhed og risikovurdering er en naturlig del af hverdagen
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både i kontakten med indsatte og kolleger på tværs af faggrupper
Dine hovedopgaver bliver at:

  • Have ansvaret for de fjernstuderende og være deres kontaktperson
  • Sikre en god opstart, løbende støtte og opfølgning i samarbejde med uddannelsesvejledere og socialrådgivere
  • Være bindeled til uddannelsesinstitutioner og håndtere eksamensafvikling for både interne elever og fjernstuderende
  • Forestå undervisningen i skolens fag – gerne engelsk
  • Gennemføre testning, trinplacering samt opfølgning
  • Bidrage til den daglige drift, administration og udvikling af skolens tilbud
På sigt kan der blive mulighed for at varetage flere undervisningsopgaver i skolens faglige forløb afhængigt af behov og interesser.

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til fængslet, skolen og målgruppen
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for indsatte
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling og sparring
  • En arbejdsplads, hvor professionalisme, menneskelighed og humor går hånd i hånd
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgående lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Det primære arbejdssted er beliggende på Holdgaardsvej 142, 7260 Sdr. Omme.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt relevant erfaring senest 26. november 2025.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 8. december 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesvejleder Lillian Kristensen tlf. 72553559 eller forebyggelseskonsulent Helle Friis på tlf. 72553394

Læs mere om Danmarks Fængsler på www.kriminalforsorgen.dk.

Bemærk, at ansættelse forudsætter samtykke til, at Danmarks Fængsler indhenter oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Institution Sdr. Omme

Ejendomsserviceteknikerelev søges til Sdr. Ommes Fængsler

Billund

Du har nu mulighed for at blive en del af en unik arbejdsplads med pionerånd og spændende opgaver. Vi kan tilbyde gode rammer for personlig og faglig udvikling inden for ejendomsservicefunktionen.

Om stillingen:

Vi søger en engageret og mødestabil elev til ejendomsserviceopgaver på en arbejdsplads med meget varierende bygningsmasse og store arealer, der byder på opgaver både inde og ude.

Din arbejdsplads bliver Sdr. Ommes Fængsler, der pt. udgør et stort åbent fængsel og Lyng Udslusningsfængsel. I løbet af efteråret får vi nøglerne til et nyt lukket fængsel, og derefter bliver Sdr. Ommes Fængsler Danmarks største fængsel for afsonere.

Der er tale om en elevstilling på 37 timer om ugen, hvor du vil blive tilknyttet den tekniske afdeling, som er ansvarlig for vedligehold og reparationer på både bygninger og tekniske installationer.

Opstart vil være 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til elevtids ophør.

Vi kan tilbyde en anderledes arbejdsplads med erfaring i at uddanne personale inden for mange forskellige faggrupper. For den rigtige person er der mulighed for frihed under ansvar i en kompleks og interessant dagligdag. Vi lægger vægt på, at du også vil medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er på trivsel, tryghed og samarbejde.

Om opgaverne:

  • Park- og haveanlæg
  • Reparation, vedligehold samt betjening af maskiner
  • Servicere kameraer, scannere m.m.
  • Renhold af arealer
  • Løse ad hoc opgaver inden for hhv. IT, VVS, EL mm.
Om dig:

  • Du er selvstændig, moden, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Du er samarbejdsvillig og kan arbejde både i teams og selvstændigt
  • Du er indstillet på faglige og menneskelige udfordringer
  • Du er positiv og udadvendt
  • Du ønsker at lære og udvikle dig såvel fagligt som personligt gennem uddannelsesforløbet
Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt Cirkulære om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.

Hvis du er fyldt 25 år, er der mulighed for, at du kan blive ansat som voksenelev til en forhøjet elevløn.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet vil være beliggende på Sdr. Omme Fængslers adresser: Holdgaardsvej 142, 7260 Sdr. Omme og Timlundvej 44A, 7270 Stakroge

Kvalifikationer:
Både ansøgere, der har bestået grundforløb 2 som ejendomsservicetekniker og elever, der endnu ikke har påbegyndt uddannelsen, er velkommen til at ansøge.

Du kan se mere om uddannelsen som ejendomsservicetekniker på Ejendomsservicetekniker | UddannelsesGuiden (ug.dk)

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 30. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.

Har du spørgsmål til arbejdspladsen og de faglige opgaver kan du kontakte drift & Vedligeholdsansvarlig Mathias Brogaard på telefon 72 55 35 06.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte ledelseskonsulent Mikkel Teglgaard på 72 55 35 40
Se i øvrigt www.kriminalforsorgen.dk

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV i form af uddannelses- samt ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Institution Sdr. Omme

Sikringstekniker søges til Sdr. Ommes fængsler

Billund

Sdr. Ommes fængsler står overfor at blive landets største fængsel for afsonere med åbningen af et nyt lukket fængsel i januar 2026. Der venter mange spændende opgaver, og vi søger en kollega med høj sikringsteknisk faglighed, der vil være med på rejsen og blive en del af en nyetableret teknisk afdeling, der skal servicere Sdr. Ommes åbne og lukkede fængsel samt Udslusningsfængslet Lyng.



Om stillingen

Vi søger en sikringstekniker, der sammen med den teknisk driftsansvarlige kan tage vare på vores tekniske systemer og sikringsteknik i et miljø med højt sikkerhedsniveau. Du skal være med til at sikre, at Sdr. Ommes fængslers infrastruktur fungerer problemfrit og opfylder strenge sikkerhedskrav døgnet rundt.

Du vil blive en del af en teknisk afdeling med pionerånd, gåpåmod og højt humør. Du vil skulle arbejde med meget forskelligartede bygningsmasser og systemer, der spænder fra et åbent fængsel, udslusningsfængsel til et nyt lukket fængsel, hvor du vil få en bred berøringsflade inden for meget forskellige sikkerhedsregimer.

Dine arbejdsopgaver

  • Drift & konfiguration af AIA, ADK, & TVO
  • Overvågning og optimering af bygningssystemerne
  • Håndtering af akutte driftssituationer og hurtig identifikation af løsninger, så kontinuerlig drift opretholdes
  • Understøttelse af IT opgaver af varierende grad, herunder ift. netværk, opsætning, IT-sikkerhed o.l.
  • Agere bindeled for kollegaer & eksterne håndværkere med ønsker/løsninger til tekniske udvidelser inden for sikringsteknik
Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet svagstrømstekniker, elektriker eller har en anden relevant teknisk baggrund
  • Det vil være en fordel, hvis du har en overbygning inden for brand- og sikringsteknik, samt kendskab til sikringstekniske installationer.
  • Du har erfaring med drift og vedligehold af komplekse bygninger med 24/7 drift
  • Du har flair for IT
  • Du har evne til at arbejde struktureret og målrettet med forbyggende vedligehold og fejlfinding
  • Er god til at samarbejde - såvel med fængslernes andre faggrupper som eksterne samarbejdspartnere
  • Har gode kommunikative evner
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at deltage i igangsættelsen af et nyt lukket fængsel
  • En spændende hverdag med fokus på sikkerhed og stabil drift
  • Mulighed for at arbejde med avanceret bygningsmasse og sikringsteknik
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med kompetente kollegaer og samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • Medbestemmelse og stor indflydelse på din hverdag
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale mellem Finansministeriet, Dansk Metal, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet i Danmark, 3F, Serviceforbundet, samt Teknisk Landsforbund for Håndværkere og teknikere og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Sdr. Ommes fængsler, Holdgaardsvej 142, 7260 Sdr. Omme og Timlundvej 44A, 7270 Stakroge.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Om Sdr. Ommes fængsler

Sdr. Ommes fængsler udgøres aktuelt af Sdr. Omme fængsel og Lyng Udslusningsfængsel. Der er plads til i alt 258 indsatte, og der er ca. 140 medarbejdere tilknyttet institutionen. Fra januar 2026 udvides fængslet med et stort lukket fængsel med plads til 200 indsatte, hvorefter Sdr. Ommes fængsler vil blive en markant større organisation og landets største fængsel for afsonere.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 1. december 2025 via knappen ”søg stillingen”.

Samtaler forventes afholdt i uge 49-50.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk driftsansvarlig Mathias Brogaard på telefon 72553506 eller ledelseskonsulent Mikkel Teglgaard Møller på telefon 72553540.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling