WorkWithUs
close-button
INCO CC AARHUS A/S

Ledige job hos INCO CC AARHUS A/S i Aarhus Kommune

Antal ledige jobs
2

INCO CC AARHUS A/S

Vi søger en ny kollega til vores kolonialafdeling

Aarhus

Vi søger en ny kollega til vores kolonialafdeling

Brænder du efter et selvstændigt og ansvarsfuldt job? Og er du en serviceminded, opsøgende, energisk person med godt humør og let til smil? Så er du måske vores kommende kollega i vores store og velassorterede kolonialafdeling.

Arbejdsopgaver
Din hovedopgave bliver at sikre dine vareområder altid fremstår salgsklare og indbydende, samt at servicere afdelingens mange kunder. Vareopfyldning fylder en del i din hverdag, og det kræver, at du er struktureret og god til at organisere, så vi altid har de rette varer på hylderne til tiden.

Om INCO Aarhus
INCO Aarhus er en moderne og traditionsrig fødevaregrossist med speciale i at servicere restauranter, caféer, kantiner og andre professionelle køkkener. Vi tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsvarer og lægger vægt på god kundeservice, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Hos os bliver du en del af en virksomhed med fokus på samarbejde, ansvar og udvikling.

Om dig
Er du udadvendt og initiativrig? Har du stor ordenssans, og er du fleksibel i forhold til dit arbejde? Og ser du det som en naturlig del af din hverdag at servicere butikkens kunder og tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Du trives med at have et selvstændigt ansvar og ser positivt på de udfordringer, der opstår i en travl hverdag - herunder især den løbende vareopfyldning. Du har fysikken i orden, da der kan indgå tunge løft. Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.

Vores forventninger
Det er en fordel, at du har erfaring fra detailhandlen eller foodservice. Derudover er det vigtigt, at du er ambitiøs og har viljen til at blive ekspert i dine produkter, at du fuldfører dine opgaver til deadlines og trives med at handle med kunderne. Vi forventer, at du er indstillet på at give en ekstra hånd, når en kollega mangler hjælp.

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du bliver en central del af butikkens daglige drift. Opgaverne omfatter blandt andet vareopfyldning, varemodtagelse, datokontrol, lagerstyring, vareoptælling, klargøring af butikken samt salg og service.

Faste arbejdstider mellem kl. 7 og 17 på hverdage. Weekendarbejde kan forekomme.

Løn efter overenskomst.

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send fluks din ansøgning og CV til os. Vi behandler nemlig ansøgninger løbende og lukker jobopslaget ned, når vi har den rette kandidat.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

INCO CC AARHUS A/S

Kundeservice medarbejder

Aarhus

Energisk medarbejder til kasselinjen

Vi søger en serviceminded og smilende salgsassistent til vores varehus.

Med kunden i centrum sørger du for super gode kundeoplevelser. Det gælder både i din kundekontakt og dit engagement i at få varehuset til at fremstå indbydende og velkommende.

Vores varehus på godt 7000 m² er pakket med gode råvarer og alverdens inspirerende produkter til den kvalitetsbevidste forbruger. Vi har blandt andet en stor frugt- og grøntafdeling – samt en fiskeafdeling, hvor vi langer masser frisk fisk over disken. Fælles for vores kunder er, at de alle er erhvervskunder. Spændende fra Michelin-restauranter til caféer og fastfoodsteder. Når kunderne handler i vores varehus og har brug for en særlig vare eller bare et godt fif, så står vores engagerede personale altid klar med vejledning og råd. Service er ét af vores vigtigste parametre.

Og det er netop dét team af engagerede medarbejdere vi gerne vil have, at du bliver en del af.

Du bliver en uvurderlig hjælp i vores hektiske hverdag, hvor du sørger for, at vores kunder bliver mødt og betjent med smil og overskud. Omvendt er det vigtigt, at du ikke slår rødder, hvis der ikke er kunder at betjene i kasselinjen, dertil har vi alt for mange opgaver i huset. Derfor skal du være initiativrig, fleksibel og god til at få noget fra hånden, når der er ”huller” i kundestrømmen.

Det er ligeledes vigtigt, at du har en god fysik og et godt overblik, da alt kundeekspedition foregår stående og varer scannes direkte på kundevognen.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Kundeekspedition
  • Telefonpasning
  • Løbende oprydning og let rengøring i kasselinje og caféområde.
  • Gå til hånde i husets afdelinger, når der er behov
Vi har en uformel omgangstone i en flad organisation, hvor alle hjælper til, hvor det er nødvendigt.

Vi tilbyder attraktive arbejdstider med vagter, hvor du tidligst møder kl. 06:45 og senest får fri kl. 17:15.

Hvis dette har fanget din opmærksomhed, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling