WorkWithUs
close-button
IBA Erhvervsakademi Kolding

Ledige job hos IBA Erhvervsakademi Kolding i Kolding Kommune

Antal ledige jobs
3

IBA Erhvervsakademi Kolding

Har du lyst til at uddanne fremtidens medarbejdere inden for Finansiel rådgivning, Økonomistyring og Revision?

Kolding

IBA Erhvervsakademi Koldings finansielle/økonomiske fuldtidsuddannelser er finansøkonom-, financial controller- og finansbachelorstudierne.

Du vil primært være underviser på disse 3 uddannelser, hvor du bliver en del af et team sammen med 12 andre adjunkter og lektorer. Du kommer til at undervise inden for erhvervsøkonomi, privatøkonomisk rådgivning ol., hvor du bliver tilknyttet en faggruppe på ovenstående uddannelser.

De finansielle/økonomiske fuldtidsstudier
Uddannelsernes formål er at kvalificere dimittenderne til at kunne udføre salg, rådgivning og sagsbehandling inden for ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring og revision samt til at kunne udføre opgaver inden for økonomistyring i private og offentlige virksomheder.

Vi lægger vægt på en praksisnær tilgang til undervisningen, og en stor del af den foregår i samarbejde med andre faggrupper. Undervisningen er i stor udstrækning tilrettelagt som tværfaglige forløb og foregår i samarbejde med relevante aftagervirksomheder.

Arbejdsopgaverne
Du har stor indflydelse på din dagligdag og deltager sammen med afdelingens øvrige medarbejdere både i tilrettelæggelse af den daglige undervisning og den fremtidige udvikling af uddannelsens profil og akademiet som helhed.

Arbejdsopgaverne er:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen – både i de selvstændige fag og i tværfaglige undervisningsforløb.
  • Vejledning i forbindelse med større projekter og hovedopgaver.
Derudover består dit arbejde som underviser også i at sikre uddannelsens videngrundlag til gavn for både de studerende og for det erhvervsliv, de får job i efter uddannelsen.
Dette sker via:

  • Ajourføring af dine egne kompetencer gennem interne og eksterne kurser og andre videnaktiviteter.
  • Produktion, fremskaffelse og omsætning af ny viden ved at du selvstændigt eller i samarbejde med kolleger gennemfører forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter.
Hvis du ikke allerede er lektorbedømt, vil du blive ansat som adjunkt og skal i løbet af de første tre år gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på pædagogisk udvikling og videnarbejde, herunder forskningsmetodologi.

Profil
Du er cand.merc. eller har tilsvarende kompetencer gennem en videregående uddannelse på kandidatniveau. Du kan sætte din faglighed i spil over for studerende og kolleger på en måde, hvor du gør det komplekse let forståeligt.

Du har viden og erfaring fra dit tidligere og/eller nuværende arbejde med kommunikation, salg og strategi, herunder gerne fra rådgivning i den finansielle sektor.

Du interesserer dig for mennesker og relationer og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Samtidig er det en fordel i jobbet som underviser, at du er robust og har en analytisk og struktureret arbejdsform, da der ofte er mange bolde i luften.

Du har erfaring fra erhvervslivet og kan trække på cases og eksempler derfra, som kan inddrages og omsættes i undervisningen.

Hvis du allerede har erfaring med undervisning og/eller erfaring inden for relevant anvendt forskning (Ph.D.), er det kun et plus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid, og der ønskes tiltrædelse 1. januar 2026 – eller eventuelt senere. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.

Arbejdssted
Som ansat på IBA Erhvervsakademi Kolding indgår du i et godt arbejdsmiljø i vores nye moderne bygning på havnen i Kolding. Du bliver en del af en professionel, humørfyldt og socialt orienteret organisation, hvor der er god plads til individet med respekt for helheden.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at komme forbi og møde dine nye kolleger, er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Helle Berg Melgaard på tlf. 24 29 70 16 eller mail hme@iba.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger indsendes via elektronisk link.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. november kl. 12.00.

På IBA ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IBA Erhvervsakademi Kolding

Uddannelseschef til transport- og logistikuddannelserne

Kolding

Vores akademi- og diplomuddannelser inden for transport og logistik er i vækst. Derfor søger vi en ny kollega til både udvikling, undervisning og ledelse af området.

Det vil ligeledes være en fordel, hvis du kan undervise inden for ledelse og projektstyring.

Vi søger en uddannelseschef, der trives med at kaste sig ud i nye opgaver, og som vil være med til at udvikle og vedligeholde et inspirerende studiemiljø, hvor læring og udvikling er i centrum. Vi er en teambaseret organisation, hvor uddelegering af opgaver og ansvar er helt central. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i teamsamarbejde og kan lide den daglige kontakt med både kolleger, studerende og virksomheder. Jobbet som uddannelseschef er meget fleksibelt og både personaleansvar, undervisning og udvikling bliver en del af dine arbejdsopgaver.

I udgangspunktet vil ca. halvdelen af stillingen være undervisning på akademi- og diplomniveau, hvor målgruppen er erhvervsaktive studerende med erfaring inden for transport og logistik.

Vi forventer, at du:

  • Bidrager til at udvikle fagområdet og opsøger nye muligheder.
  • Nok er en erfaren underviser, men du har også ledelseserfaring.
  • Har erfaring med at anvende e-learning og elektroniske læringsplatforme.
Som uddannelseschef har du:

  • Et højt engagement og gå-på-mod.
  • En ansvars- og kvalitetsbevidst holdning til dine arbejdsopgaver.
  • Evne til at skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer – internt og eksternt.
  • Evne til at omsætte din praksiserfaring til både undervisning og udvikling af området.
Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant videregående uddannelse.
  • Du kan undervise på både dansk og engelsk.
  • Du har relevant erfaring med ledelse.
  • Du har relevant branchekendskab og et købmandsgen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation. Dit ansættelsessted bliver i Kolding.

Ansøgning
Fristen for ansøgning er den 21. november 2025. Ansøgninger modtages kun elektronisk via link.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Kjær Christensen på telefon 25284159 eller hkc@iba.dk .

På IBA Erhvervsakademi Kolding ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IBA Erhvervsakademi Kolding

Timelærere til de merkantile fuldtidsuddannelser på IBA

Kolding

IBA Erhvervsakademi Kolding søger engagerede og dygtige timelærere til at undervise på forskellige merkantile uddannelser. IBA Erhvervsakademi Koldings merkantile uddannelser er Markedsføringsøkonom, professionsbachelor i International handel og markedsføring og professionsbachelor i e-commerce og digital marketing.

Vi søger timelærere til foråret 2026, og undervisningen vil foregå i dagtimerne – typisk mellem kl. 8.00 og 15.00.

IBA søger timelærere inden for følgende områder:

  • Marketing/Digital marketing
  • Forbrugeradfærd
  • Content marketing
  • Dataanalyse
  • E-handelsteknologier
  • UX/CX
  • SEO
  • Driftsøkonomi
Om jobbet
Som timelærer skal du:

  • Planlægge og gennemføre undervisning både fysisk og online inden for dit fagområde.
  • Bidrage med nyeste viden fra erhvervslivet
  • Samarbejde med kolleger om tværfaglige forløb, projekter og eksamen.
Kvalifikationer
Vi søger kandidater, der:

  • Har en relevant akademisk baggrund.
  • Har praktisk erfaring med det nyeste inden for fagområdet.
  • Har erfaring med eller interesse for undervisning.
  • Kan formidle komplekse emner på en letforståelig måde.
  • Kan gå i dialog med de studerende og skabe nogle gode rammer for afvikling af undervisning.
  • Indgå i dialog og samarbejde med andre undervisere.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø. Du bliver en del af en teambaseret organisation med et stærkt fagligt miljø, som prioriterer samarbejde og videndeling. Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder inden for din undervisning og uddannelsesforløb i pædagogik og didaktik.

Arbejdssted
Som ansat på IBA Erhvervsakademi Kolding indgår du i et godt arbejdsmiljø i vores nye moderne bygning på havnen i Kolding. Du bliver en del af en professionel, humørfyldt og socialt orienteret organisation, hvor der er god plads til individet med respekt for helheden.

Ansøgningsfrist
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, bedes du sende din ansøgning, CV og relevante dokumenter via vores online ansøgningssystem.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. december 2025.

IBA Erhvervsakademi Kolding er en ligeværdig arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset alder, køn, religion eller etnicitet.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Mikael Rasmussen på tlf. 25 28 41 62 eller mail mir@iba.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:13/10/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling