WorkWithUs
close-button
Hyllehøjskolen

Ledige job hos Hyllehøjskolen i Middelfart Kommune

Antal ledige jobs
2

Hyllehøjskolen

Hyllehøjskolen søger initiativrig og engageret pædagog til SFO og skole

Middelfart

Hyllehøj Børneunivers har vokseværk – derfor søger vi en pædagog til at starte vores førskolebørn op og efterfølgende følge dem over i 0. klasse og SFO. Stillingen ønskes besat 1. februar 2026.
Stillingen er fast. Vi vil sammen beslutte dit endelige timetal, som vil ligge mellem 34 og 37 timer.
Hyllehøj Børneunivers ligger i et naturskønt område i udkanten af Middelfart. Skolen og børnehaven/vuggestuen har 450 dejlige børn, hvoraf ca. 140 er tilmeldt SFO.
Vi er en udviklingsorienteret skole og blev i september 2022 certificeret som UNICEF rettighedsskole, som den første skole i Middelfart. Endvidere har vi et tæt samarbejde med Musikskolen.
I Hyllehøj Børneunivers ønsker vi at skabe gode rammer, hvor der både er tryghed, trivsel og udfordringer for alle, og hvor gode inkluderende læringsfællesskaber, engagement, glæde og kvalitet er vigtige elementer i hverdagen.
I vores SFO tilbyder vi en bred række af aktiviteter året igennem – nogle af disse i samarbejde med lokale foreninger. Så det vil være skønt, hvis du har evner eller interesser, som vores børn kan få gavn af.
Vi tilbyder:
  • En god arbejdsplads med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø
  • Et tæt samarbejde med ledelsen
  • En udviklingsorienteret skole – hvor trivsel, faglighed, inklusion og dialog er bærende elementer
  • Imødekommende og nysgerrige børn
  • Et miljø, der er præget af et stort engagement, loyalitet og humor
  • En aktiv og engageret forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens tiltag og arrangementer
  • Muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling
Vi lægger vægt på, at du:
  • Er struktureret og i stand til at bevare overblikket
  • Er igangsættende og initiativrig og formår at få følgeskab
  • Altid er nysgerrig på børnenes perspektiv og kender vigtigheden heraf
  • Ser teamsamarbejde som en styrke, men også trives med at arbejde selvstændigt og i mindre lærings-miljøer.
  • Er robust, reflekterende og har humor.
Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte viceskoleleder Mads Schroll på telefon 24825295 eller skoleleder Tanja Kristensen på telefon 20452374. Send gerne en sms.
Du kan finde flere oplysninger om skolen på: Hyllehøjskolen
Ansøgningsfrist:
5. december 2025
Samtalerne bliver afholdt 9. december 2025
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet i disse.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:21/10/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hyllehøjskolen

Afdelingsleder til børnemiljø/SFO – Hyllehøj Børneunivers

Middelfart

Brænder du for folkeskolen, og vil du være med til at gøre en forskel for vores elever, forældre og for personalet, så er det måske dig, der skal være en del af ledelsesteamet i Hyllehøj Børneunivers.
Stillingen ønskes besat 1. februar 2026
Hyllehøj Børneunivers ligger i et naturskønt område i udkanten af Middelfart. Skolen og børnehaven/vuggestuen har i alt 450 dejlige børn.
Vi er en udviklingsorienteret skole og blev i september 2022 certificeret som UNICEF rettighedsskole, som den første skole i Middelfart. Desuden har vi et tæt samarbejde med Musikskolen.
I Hyllehøj Børneunivers skaber vi gode rammer, tryghed og trivsel. Gode inkluderende læringsfællesskaber, engagement, glæde og kvalitet er vigtige elementer i hverdagen. Vores mellemform er en veletableret del af skolen, hvor et højt fagligt niveau samt stærkt teamsamabejde er kendetegnene.

Vi tilbyder:
  • en flok glade og dygtige elever
  • en skole med et engageret og udviklingsorienteret personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier
  • et arbejdsmiljø, der er præget af engagement, loyalitet og humor
  • en aktiv og engageret forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens tiltag og arrangementer
  • en aktiv og engageret fællesbestyrelse
  • muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling
Vi søger en afdelingsleder, der:
  • er uddannet lærer med erfaring fra folkeskolen, gerne ledererfaring
  • har en anerkendende og dialogbaseret tilgang til samarbejdet med såvel personale, forældrekredsen og elevgruppen
  • har kompetencer og lyst til at stå for den daglige ledelse af vores børnemiljø/SFO
  • har en fleksibel og dynamisk tilgang til arbejdet uden at miste overblikket – også i en travl hverdag
  • er udviklingsorienteret og brænder for inklusion og kompetenceudvikling på tværs af fagprofiler
  • kan skabe trivsel og udvikling, både fagligt og socialt
  • kan samle trådene, have overblik og holde mange bolde i luften på samme tid.
Vi lægger vægt på, at du:
  • har en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil, samt ser forskelligheder som en styrke
  • har pædagogisk indsigt og er visionær
  • kan bidrage med nærvær, humor og entusiasme
  • er proces og resultatorienteret og kan arbejde struktureret, engageret og samtidig være i stand til at inddrage og inspirere andre
  • er en stærk holdspiller, der ikke er bange for at tænke innovativt i samspil med personalet
  • er synlig, tydelig, robust og har en åben dør overfor alle på skolen
  • kan uddelegere og være tydelig i din kommunikation, samt inddrage fællesbestyrelse, medarbejdere og elever som en selvfølge
  • er en dygtig mødeleder, der formår at spille forskellige interessenter gode i samarbejdet med PPR og Familieafdeling
Du vil blive en del af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og institutionsleder.

Ansøgningsfrist 1. december 2025
Kontakt skoleleder Tanja Kristensen på mobil: 20452374 for yderligere oplysninger og aftale om besøg – send gerne en SMS.
Se endvidere skolens hjemmeside her: Hyllehøjskolen

Ansættelsessamtaler forventes gennemført på følgende dage:
1. samtalerunde d. 4. december.
2. samtalerunde d. 17. december
Der udarbejdes personprofiler af udvalgte ansøgere og indhentes referencer mellem 1. og 2. samtale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet i disse.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:21/10/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling