WorkWithUs
close-button
Hovedstadens Beredskab
Følg +

Om Hovedstadens Beredskab

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
4

Hovedstadens Beredskab

Bliv leder for de frivillige i Danmarks største beredskab

København

Vi søger en erfaren og engageret leder, der kan sikre en stærk og velfungerende hverdag for vores frivillige – og samtidig være med til at udvikle området. 

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største kommunale beredskab med cirka 750 medarbejdere. Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere – og frivillige er en vigtig del af den indsats. 

Som leder af Frivilligenheden får du en central rolle i at varetage den daglige drift, skabe struktur og sikre, at enheden fungerer – både i dagligdagen og når noget ekstraordinært sker. 


Dine arbejdsopgaver

Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab består af cirka 70 frivillige, der er med til at understøtte og styrke beredskabets samlede indsats.

Som leder får du det overordnede ansvar for rekruttering, trivsel og fastholdelse af de frivillige. Du er bindeled mellem organisationen og de frivillige og sikrer, at deres indsats er meningsfuld, velorganiseret og i tråd med Hovedstadens Beredskabs ambitioner og mål. 

Du arbejder både praktisk og operationelt, og dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Planlægge og sikre bemanding af frivillige indsatser og aktiviteter – i samarbejde med frivilligkoordinatoren og de frivillige enhedsledere. 
  • Sikre, at uddannelse og øvelser bliver afholdt.
  • Overordnet ansvar for kvalitetsopfølgning.
  • Lede og understøtte frivillige i hverdagen – både individuelt og som gruppe.
  • Sikre trivsel, fastholdelse og engagement blandt frivillige.
  • Koordinere på tværs af organisationen og omsætte behov til konkrete løsninger.
  • Videreudvikle frivilligindsatsen med afsæt i driften, herunder forbedring af arbejdsgange og udvikling af nye koncepter og samarbejder.

Din baggrund og dig som person 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og bred erfaring med rekruttering, ledelse og koordinering af frivillige. Det kan fx være fra en politisk styret organisation eller en interesseorganisation. 

Det er en fordel, hvis du har indsigt i beredskabets opgaver og organisering – måske har du endda selv en beredskabsfaglig baggrund – men det er ikke et krav.  

For at blive en succes i stillingen er det centralt, at du har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt. Du er samtidig struktureret og god til både at skabe og bevare overblik, selvom du har mange bolde i luften. Du trives i et job med stor frihed under ansvar, hvor du selv strukturer din dagligdag og opgaver, samtidig med at du når de fælles mål.

Vi ser også gerne, at du:  

  • Kan sætte handling bag dine ord og følger systematisk op på fremdriften i dine enheder. 
  • Er stærk i relationer og samarbejde på tværs af fagligheder, da du kommer til at have en bred kontaktflade både internt og eksternt.
  • Formår at udfordre status quo proaktivt og respektfuldt og kan sætte dig igennem, når det kræves.
  • Trives med både de løbende driftsopgaver og en hverdag præget af variation og skiftende behov.
  • Kan navigere ledelsesmæssigt i en mangfoldig gruppe af engagerede frivillige, hvor klare mål og retning er nødvendigt.
  • Formår at udøve nærværende og inkluderende ledelse.  

Vi tilbyder 

Du bliver en del af et team, der består af en områdeleder, en frivilligkoordinator, en instruktør og en projektmedarbejder. Du refererer til områdelederen for Frivilligenheden. 

Derudover ledes andre fagområder i Frivilligenheden af en frivillig enhedsleder, som du også vil arbejde sammen med.    

Du kan forvente at blive en del af en arbejdsplads og et arbejdsmiljø, hvor vi taler sammen på kryds og tværs. Hverdagen er præget af stor arbejdsglæde, aktiviteter i fællesskab, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.  

Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.  

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du skal være indstillet på, at stillingen indebærer skiftende arbejdstider, da mange af vores frivillige aktiviteter foregår om aftenen og i weekender. Til gengæld tilbyder vi stor grad af frihed til selv at tilrettelægge din arbejdstid. 

Arbejdsstedet vil først og fremmest være Tomsgårdens Brandstation på Frederikssundsvej 83B i København NV. Afhængig af dine opgaver vil du også til tider skulle arbejde fra andre af Hovedstadens Beredskabs lokationer i Storkøbenhavn. 

Vi forventer, at du kan starte senest 1. den oktober 2026. 


Ansøgning

Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning og CV senest den 3. august 2026. 

Vi forventer at holde 1. samtale den 11. august 2026 og 2. samtale den 18. august 2026. 

Kandidater som går videre til 2. samtale, skal gennemføre en DISC-profil i perioden mellem de to samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Søren Knap på tlf. 27 24 41 11 eller sorkna@hbr.dk

Du kan også læse mere om Frivilligenheden på: Bliv frivillig i Hovedstadens Beredskab - Hovedstadens Beredskab 
 

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hovedstadens Beredskab

Forebyggelsesinspektør med fokus på brandsyn

København

Vil du være med til at styrke sikkerheden og robustheden i hovedstadsområdet? 

Hovedstadens Beredskab søger nu en engageret forebyggelsesinspektør der brænder for at gøre en forskel gennem brandsyn.

Som forebyggelsesinspektør vil du være med til at sikre kommunernes og virksomhedernes robusthed og evne til at forebygge og håndtere kriser og ulykker. Det gør vi bl.a. gennem brandsyn, hvilket er hovedfokus for denne stilling.


Dine arbejdsopgaver

Hovedstadens Beredskab fører årligt tilsyn med 3500-4000 virksomheder, institutioner og øvrige steder med en øget brand- eller personfare.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Foretage brandsyn på kompetenceniveau 1 + 2 + 3
  • Bidrage til faglig udvikling for brandsynsområdet i Hovedstadens Beredskab og på nationalt niveau

Du får med andre ord en unik mulighed for at arbejde med forebyggelse af brand helt tæt på hovedstadsområdets borgere og besøgende.

Din baggrund og dig som person 

Vi søger en engageret og samarbejdsorienterede kollega, der trives i et fagligt stærkt miljø, hvor vi sparrer med hinanden. Din baggrund kan f.eks. være fra en operativ stilling i beredskabet, gerne med en holdleder- uddannelse. Du kan også have en uddannelse som katastrofe- og risikomanager, bygningskonstruktør eller lignende. Vi forestiller os også, at du har erfaring med brandsyn fra et kommunalt beredskab, byggesagsbehandling eller som driftsansvarlig for komplekst byggeri.

Vi forventer, at du:

  • Trives og har erfaring med myndighedsarbejde, enten som udførende myndighed eller som tæt samarbejdspartner
  • Har en naturlig evne til at skabe gode relationer, både internt med kollegaer og eksternt med driftsansvarlige på brandsyn og øvrige samarbejdspartnere
  • Udtrykker dig klart både i skrift og tale og kan formidle budskaber med naturlig autoritet
  • Arbejder nysgerrigt, ordentligt og med høj faglighed
  • Har lyst til at arbejde med detaljerne i alle opgaver

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Har en relevant baggrund/uddannelse inden for det beredskabsfaglige område, enten som civil eller operativ
  • Har indsigt i Beredskabsloven og Bygningsreglementet
  • Finder tilfredsstillelse ved, at der er styr på detaljerne
  • Har lyst til at udvikle dig selv og bidrage til udviklingen af vores team

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring og introduktion til området og vores organisation. 


Vi tilbyder 

Du bliver en del af vores brandsynsteam i afdelingen Forebyggelse og Rådgivning, som holder til på Frederiksberg Brandstation tæt på metroen. 

Her får du en meningsfyldt rolle i et stærkt fagligt miljø. Du får også en fleksibel hverdag, hvor du selv har et stort ansvar for, at opgaver bliver prioriteret og håndteret korrekt.

Vi er en social arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingen. Vi er en afdeling med høje ambitioner og stort fokus på udvikling, så du får derfor gode muligheder for faglig udvikling, sparring med dygtige kolleger og adgang til relevante kurser og efteruddannelse. 

Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som forebyggelsesinspektør efter gældende overenskomst indgået mellem KL og DOBL samt principperne i Ny Løn.

Stillingerne på fuldtid. Arbejdstid vil i begrænset omfang være udenfor normal kontortid. Ren straffeattest og sikkerhedsgodkendelse kan være en del af ansættelsen.


Ansøgning

Lyder stillingerne og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning og CV samt bevis på relevante gennemførte uddannelser og kurser senest den 2. august 2026. 

Vi forventer at afholde samtaler den 12. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingerne som forebyggelsesinspektør, er du velkommen til at kontakte fg. områdeleder Elias Samsø Larsen på elisam@hbr.dk eller telefon 21 38 36 27.

Og er du nysgerrig efter at vide mere om, hvad et brandsyn handler om, så tag et kig på denne side: https://hbr.dk/vide-noget-om-brandsyn/  

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hovedstadens Beredskab

Brandtekniker til Hovedstadens Beredskab

København

Har du lyst til at bruge dine tekniske kompetencer inden for byggeri i beredskabets regi?

Hovedstadsområdet er i konstant udvikling med nye byområder, industri og anlæg. Når byen udvikler sig, skal brandsikkerheden også følge med. Derfor arbejder Hovedstadens Beredskab tæt sammen med vores otte ejerkommuner for at sikre en høj brandsikkerhed på tværs af dækningsområdet. 

I vores brandtekniske team arbejder vi hver dag med højt specialiseret rådgivning, og understøtter både det forebyggende og operative arbejde i beredskabet i form af planlægning og analyse. Derfor søger vi nu en brandtekniker, som vil blive en vigtig del af dette arbejde inden for sagsbehandling af byggeri, industri og planlov samt indsatsforberedende projekter så som skadestedsundersøgelse og analyse.


Dine arbejdsopgaver

Som brandtekniker vil du være beredskabets faglige spydspids på byggeri, industri og/eller planlovsområdet i hovedstadsområdet.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Rådgivning og sagsbehandling af egne sager om brandsikkerhed i by, byggeri og lokalplaner i samarbejde med vores otte ejerkommuner - herunder også midlertidige udendørs- og indendørsarrangementer.
  • Håndtering af brandfarlig industri og fyrværkeri gennem myndighedsbehandling, brandsyn og brandteknisk vejledning.
  • Deltagelse i projekter, der udvikler og styrker beredskabets viden om nye tendenser f.eks. bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet. 
  • At være brandteknisk faglig sparringspart ved opsamling af viden fra ulykkessteder, netværk og sagsbehandling til brug for vejledning og forbedring af vores operative og forebyggende arbejde og brandsikkerheden generelt.

Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring inden for vores arbejdsområde.

For relevante kandidater tilbyder vi et videreuddannelsesprogram, der kvalificerer dig til en operativ funktion i Hovedstadens Beredskab.


Din baggrund og dig som person

Vi forventer, at du er uddannet bygningskonstruktør, diplom-, brand- eller civilingeniør f.eks. med speciale i bygningsdesign, byggeri, konstruktion og/eller brandsikkerhed. Såvel nyuddannede som kandidater med erfaring kan komme i betragtning.

Derudover forestiller vi os, at du er: 

  • Analytisk stærk og går til opgaver og mennesker med en nysgerrig og proaktiv tilgang.
  • Struktureret og løsningsorienteret både på egen hånd, og når du indgår i teamarbejde. 
  • God til at forstå og kommunikere fagligt stof i de samarbejder, du indgår i.
  • Rolig og kan bevare overblikket og nå de fastsatte mål og tidsrammer – selv når der er pres på.

Vi tilbyder

Hos os får du et spændende job på en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på fremtidens byggeri.

Du får en alsidig arbejdsdag med varierende opgaver og kontakt til mange mennesker både i og uden for beredskabet.

Vi løser opgaverne sammen og tror på, at forskellige erfaringer, baggrunde og kompetencer styrker både samarbejdet og kvaliteten i vores arbejde.

Du bliver en del af en social afdeling med høj arbejdsglæde, faglige ambitioner og frihed under ansvar. Der er fleksible arbejdstider og arbejdssteder, så du kan finde en sund balance mellem arbejde og fritid.

Vi stræber efter at være en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave: at passe på hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået med KL og principperne i Ny Løn. 

Stillingen er fuldtid.

Stillingen er underlagt særlige vilkår, herunder krav om sikkerhedsgodkendelse, som skal kunne opretholdes under hele din ansættelse hos os.


Ansøgning

Lyder stillingen og Hovedstadens Beredskab som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning og CV senest den 17. august 2026.  

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37 og 38.

Vil du vide mere om den brandtekniske del af stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henriette Elmer på tlf. 26 88 29 21.


Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hovedstadens Beredskab

Genopslag - Erfaren reservedelsekspedient til vores tekniske afdeling

København

I Hovedstadens Beredskab har vi høje ambitioner for udvikling af fremtidens beredskab. Det gælder også for vores tekniske afdeling, hvor vi blandt andet er med til at sikre, at Hovedstadens Beredskabs køretøjer, materiel og mundering er i optimal stand, når vi rykker ud til brande og ulykker.

Vi hjælper dem, der hjælper andre. 

Vi søger nu en erfaren reservedelsekspedient, som skal sikre en effektiv og struktureret håndtering af reservedele og materialer til vores auto-, elektronik- og smedeværksted, så de kan løse deres opgaver med høj drifts- og leveringssikkerhed.


Dine arbejdsopgaver

Som reservedelsekspedient er du et vigtigt bindeled mellem lager, værksted, indkøb i vores tekniske afdeling og øvrige interne samarbejdspartnere. Du får ansvaret for, at vi har de nødvendige reservedele og materialer i rette kvalitet, mængde og til rette tid. Det betyder, at du skal have solid erfaring og stor viden om området, så du samtidig kan medvirke til løbende at forbedre og optimere arbejds- og lagerprocesser.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Bestille reservedele hos vores leverandører og hele tiden have øje for alternative leverandører.
  • Modtage, kontrollere, registrere og opbevare reservedele og materialer.
  • Sikre hurtig og korrekt levering af reservedele, så værkstedets drift understøttes optimalt.
  • Varetage daglig lagerstyring, herunder ajourføring, genbestilling og lageroptælling i IT-systemer.
  • Faglig rådgivning om korrekt valg af reservedele i tæt samarbejde med mekanikere og driftsledere.
  • Oprette og følge op på indkøbsordrer samt registrere og dokumentere materialeforbrug.

Du får derudover også til opgave at håndtere returvarer og reklamationer og du kommer også til at betjene henvendelser via skranke, telefon og mail. 


Din baggrund og dig som person

Vi forventer, at du har solid erhvervserfaring inden for lager, reservedelshåndtering eller teknisk logistik. Vi ser gerne at du er faglært og har erfaring med reservedele til lastbiler eller tunge køretøjer.

Vi arbejder med specielle køretøjsopbygninger og særligt materiel, så det kræver ofte en alternativ tilgang til markedet og et godt netværk.

Stillingen kræver en struktureret tilgang, teknisk forståelse og blik for, hvordan en velfungerende reservedels- og lagerfunktion understøtter den samlede værkstedsdrift. Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Har god IT-forståelse og dokumenteret erfaring med lager-, ordre- eller ERP-systemer.
  • Har teknisk indsigt og forståelse for sammenhængen mellem lager og værkstedsdrift.
  • Arbejder metodisk og systematisk.
  • Behersker dansk og engelsk i både tale og skrift.
  • Har truckcertifikat eller er indstillet på at tage det.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Hovedstadens Beredskab – en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt ansvar. Du får her en central funktion i en teknisk afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på stabil drift.

Du kan forvente at blive en del af social afdeling, hvor vi sammen skaber et arbejdsmiljø, der er præget af stor arbejdsglæde, aktivitet, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.  

Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst indgået med KL og efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er på fuld tid.

Arbejdsstedet vil først og fremmest være vores tekniske afdeling, som har til huse på Enghavevej 84, 2450 København SV, tæt ved både metro og S-tog.


Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 9. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lone Boje-Andersen på telefon 23 36 45 91 fra den 3. august eller områdeleder Claus Bjerre telefon 26 88 29 76.


Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling