Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
Hovedkontor Ballerup
Sønderborg
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde"
Vil du have et job, hvor du er glad for at gå på arbejde, og hvor vi tilbyder tryghed via grundig oplæring og mulighed for kurser og uddannelse?
Forenede Service søger en serviceassistent til morgenrengøring hos vores privatkunde i Sønderborg.
Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte?
Stillingen er på 25 timer om ugen og mødetiden er fra kl. 05:00. til kl. 10:30. inkl. 30 minutters selvbetalt pause. På sigt vil der evt. blive mulighed for at tilbyde flere timer, i form af afløsning hos andre kunder, hvor egen bil vil være en fordel.
Der er opstart hurtigst muligt.
Hvilket område skal du arbejde med?
Hos Forenede Service skal du arbejde med rengøring indenfor Administrativt område/ kontor område.
Dine opgaver vil (bl.a.) bestå af:
• Afvaskning af gulve med gulvvaskemaskine og manuel gulvvask og aftørring af inventar samt rengøring af toiletter, omklædning, kantine og baderum
• Rengøring af kontorer, aftørring af inventar, støvsugning.
Hos os løfter vi i flok og det betyder, at vi bakker op om hinanden og hjælper til, hvis behov opstår fx under kollegers sygdom og ferie. Du bliver en del af et team, der sammen leverer den standard og kvalitet, der er aftalt med kunden.
Hvem er du?
• Du har erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver
• Du er engageret i dit arbejde og møder kolleger og kunder med et smil
• Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk.
• Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
• Du giver en ekstra hånd, når der er brug for det
Vi tror også at følgende kan gøre dig glad:
• Startløn og eventuelle tillæg jf. Serviceoverenskomsten.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn
• En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig
• Mulighed for at leje attraktive ferieboliger i både ind- og udland (fx Lalandia, Barcelona)
Hvordan søger du jobbet?
Du søger ved at klikke på den blå knap "Ansøg". Du bedes uploade CV og ansøgning.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Serviceleder Xenia Boysen på mail xenboy@forenede.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed
Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,8 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk
Indrykket:19/06/2026
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
Hovedkontor Ballerup
Ballerup
Job som Brandsikringsinspektør - Beskyt liv og skab tryghed
Forestil dig et arbejde, hvor din faglighed hver dag bidrager til at beskytte mennesker, bygninger og værdier mod brand. Som brandsikringsinspektør hos os omsætter du lovkrav og tekniske løsninger til praktisk sikkerhed gennem tilsyn, kontrol og rådgivning. Din indsats er med til at sikre, at vores kunders ejendomme lever op til gældende brandkrav - og i sidste ende kan dit arbejde være afgørende for både sikker evakuering og begrænsning af skader ved brand.
Hvorfor er jobbet spændende?
Som brandsikringsinspektør får du en varieret hverdag, hvor du veksler mellem kontorarbejde, tilsyn på ejendomme og dialog med kunder og samarbejdspartnere. Du arbejder med både aktive brandsikringstiltag som ABA-anlæg, slukningsudstyr og brandalarmer samt passive løsninger som branddøre, brandsektionering og flugtveje.
Hos os får du:
• En alsidig arbejdsdag med både tekniske vurderinger, praktiske tilsyn og rådgivning
• Mulighed for at specialisere dig inden for både aktiv og passiv brandsikring
• Tæt samarbejde med dygtige kolleger, leverandører og tekniske specialister
• Et arbejdsmiljø med høj faglighed, sparring og gode udviklingsmuligheder
Dine opgaver:
• Gennemføre lovpligtige tilsyn og egenkontroller af brandsikringsforhold i ejendomme
• Kontrollere at installationer, dokumentation og procedurer lever op til BR18, særligt kapitel 5
• Besigtige ejendomme og identificere risici eller mangler i brandsikkerheden
• Samarbejde med håndværkere, entreprenører og leverandører ved udbedring af fejl, ombygninger eller implementering af nye brandsikringsløsninger
• Dokumentere tilsyn, registrere afvigelser og følge op på handlingsplaner i interne systemer som Dalux, DBI Egenkontrol og Propbinder
• Rejse til ejendomme på både Sjælland og i Jylland efter behov
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring fra brandberedskab, brandforebyggelse, byggeri eller teknisk drift
• Har kendskab til BR18 og gerne brandtekniske krav i kapitel 5
• Arbejder struktureret og systematisk med fokus på kvalitet og dokumentation
• Kommunikerer tydeligt og professionelt med både ejendomsansvarlige, driftspersonale, håndværkere, myndigheder og lejere
• Er fortrolig med IT-systemer og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet
• Er beslutningsdygtig og tør handle, når sikkerheden kræver det
Vi tilbyder dig:
Hos os får du en rolle med reel betydning. Når du identificerer risici og sikrer korrekt brandsikring, bidrager du direkte til at forebygge brand, reducere skader og skabe trygge rammer for dem, der bor og arbejder i ejendommene.
Derudover tilbyder vi:
• Et stærkt fagligt fællesskab med hjælpsomme og engagerede kolleger
• Gode muligheder for faglig udvikling og specialisering
• Firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring og attraktive personalegoder
• En fuldtidsstilling på 37 timer med mulighed for fleksibilitet
Vil du være med på holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marc Jacobsen, Leder af brand- og sikringsafdelingen på maja@forenede.dk eller tlf.: 20 21 91 06.
Send din ansøgning allerede i dag - vi afholder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Hos Forenede Service Ejendomsdrift værdsætter vi mangfoldighed og ligeværd og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Hovedkontor Ballerup
Aabenraa
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde"
Vil du have et job, hvor du er glad for at gå på arbejde, og hvor vi tilbyder tryghed via grundig oplæring og mulighed for kurser og uddannelse?
Forenede Service søger en serviceassistent som fast afløser til rengøring om morgenen og eftermiddagen hos vores kunder i Aabenraa-området.
Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte?
Stillingen varierer men er primært morgen og eftermiddagstimerne.
På sigt vil der evt. blive mulighed for at tilbyde faste timer.
Der er opstart hurtigst muligt.
Hvilket område skal du arbejde med?
Hos Forenede Service skal du arbejde med rengøring indenfor skolerengøring.
Dine opgaver vil (bl.a.) bestå af:
• Afvaskning af gulve med gulvvaskemaskine og aftørring af inventar samt rengøring af toiletter, omklædning, kantine og baderum
Hos os løfter vi i flok og det betyder, at vi bakker op om hinanden og hjælper til, hvis behov opstår fx under kollegers sygdom og ferie. Du bliver en del af et team, der sammen leverer den standard og kvalitet, der er aftalt med kunden.
Hvem er du?
• Du har erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver
• Du er engageret i dit arbejde og møder kolleger og kunder med et smil
• Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk eller engelsk
• Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår selv at prioritere din opgaver
• Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
• Du giver en ekstra hånd, når der er brug for det
Vi tror også at følgende kan gøre dig glad:
• Løn ifølge Serviceoverenskomsten.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn
• En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig
• Mulighed for at leje attraktive ferieboliger i både ind- og udland (fx Lalandia).
Hvordan søger du jobbet?
Du søger ved at klikke på den blå knap "Ansøg". Du bedes uploade CV og ansøgning.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte serviceleder Betina Nielsen på mail betn@forenede.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Hovedkontor Ballerup
Odense
Kokkenes Køkken søger kok til TDC Klingenberg
Odense
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde".
Brænder du for at kreere helt særlige måltider og kan du få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, vi søger.
I Kokkenes Køkken serverer vi neurogastronomisk frokost, som er et af de mest hypede begreber i restaurationsbranchen. Her krydres frokosten med nudging, hvor musik, belysning og duft spiller sammen om at skabe den bedste frokostoplevelse. Det hele tilsættes lokale og gode råvarer, hvor bæredygtighed og klimabevidsthed altid er at finde på menuen.
Vi søger en kok til en fuldtidsstilling på vores kantine i Odense med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen indeholder morgenvagt mandag-fredag kl. 06:00 - 15:00. Du bliver en del af et team på 2 professionelle køkkenfolk som dagligt serverer morgenmad og frokost.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?
• Du er faglært kok og har erfaring fra lignende stilling
• Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
• Du bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det spidser til
• Du kommunikerer klart på dansk og engelsk
Vi tilbyder
• Løn ifølge Kantineoverenskomsten
• Pensionsordning, sundhedsforsikring samt personalegoder.
• Som ansat i Kokkenes Køkken tilbydes du også attraktive lejeboliger til din ferie i både ind- og udland.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad og frokost til mødeforplejning, events.
Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.
Vores koncept SANS tager udgangspunkt i neurogastronomi og nudging, som har en målbar effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse. SANS - bringer måltidsoplevelsen i en helt ny, mere sanselig, grøn, grov og ikke mindst bæredygtig retning, hvor målet også er at minimere madspildet til maks. 5%.
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Vi tager ansvar ved at levere det, vi lover. Altid med fokus på sundhed og bæredygtighed, ved at bruge gode råvarer og minimere madspildet så meget som muligt. Vi viser engagement ved dagligt at sikre klar og tydelig kommunikation. Det sker via daglige driftsmøder, tilstedeværelse i kantinerummet og skiltning af den mad, vi serverer. På den måde skaber vi tryghed blandt vores daglige gæster og besøgende i kantinen. Vi løser udfordringer med et smil, og med vores handlinger skaber vi en tryg, støttende og fleksibel arbejdsplads, hvor forskelligheder respekteres, og medarbejdere og gæster kan bidrage med idéer til et kreativt og inspirerende køkkenmiljø.
Ansøgning
Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS og til vores univers af madglæde.
Spørgsmål til jobbet kan rettes til Køkkenchef Daniella Rosenlund Andersen på mail: daroan@kokkeneskoekken.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:23/06/2026
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
Hovedkontor Ballerup
Lyngby-Taarbæk
Vil du stå i spidsen for et stærkt team og være med til at skabe en kantineoplevelse, hvor gastronomi, værtskab og moderne gæsteoplevelser går hånd i hånd?
• Brænder du for at skabe måltider, der begejstrer og samler mennesker?
• Motiveres du af at lede og udvikle et større team i en moderne gastronomisk organisation?
• Har du lyst til at sætte dit faglige aftryk på et unikt koncept, hvor smag, duft, lyd, lys og gæsterejsen bliver tænkt som én samlet oplevelse?
Så er du måske vores nye køkkenchef til et af vores største sites hos en kunde i Lyngby.
Din rolle:
Som køkkenchef får du det overordnede ansvar for den daglige drift, den gastronomiske udvikling og den samlede gæsteoplevelse i en stor og moderne kantine.
Du bliver en central drivkraft i udviklingen af et site med høje ambitioner, hvor kvalitet, kreativitet og stærk drift går hånd i hånd. Kantinen skal være et gastronomisk fyrtårn - et sted hvor både gæster og medarbejdere mærker passionen, stoltheden og det gode værtskab.
Du får ansvaret for at implementere og videreudvikle vores SANS-koncept, der bygger på neurogastronomi og nudging. Samtidig står du i spidsen for cafédrift, mødeforplejning og større arrangementer i tæt samarbejde med kunden, SPOC på kontrakten og dine fagligt stærke kollegaer, hvor I sammen skaber en inspirerende og professionel gæsteoplevelse.
Som køkkenchef bliver du en vigtig del af den samlede kontraktorganisation og får et tæt samarbejde med vores SPOC på kontrakten. Sammen sikrer i en stærk sammenhæng mellem kundens behov, den daglige drift og den fortsatte udvikling af gastronomien på sitet. Du bliver en aktiv sparringspartner omkring kvalitet, leverancer, udvikling og gæsteoplevelser, hvor struktur, dialog og fælles ambitioner er afgørende.
Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt netværk af køkkenchefer på tværs af organisationen. Her får du et tæt samarbejde med vores køkkenchefer på vores sites i Frederikssund og Herning, hvor I deler erfaringer, sparrer om drift og gastronomi samt inspirerer hinanden til fortsat udvikling. Sammen bidrager I til at styrke den gastronomiske retning og sikre høj kvalitet på tværs af vores lokationer.
Dine primære ansvarsområder:
• Daglig ledelse, udvikling og motivation af et fagligt stærkt team på 14+ medarbejdere
• Implementering og forankring af SANS-konceptet med fokus på adfærdsdesign, bæredygtighed og reduktion af madspild
• Udvikling af menuer, signaturserveringer og en stærk gastronomisk identitet for huset
• Sikring af høj kvalitet, struktur og effektiv drift i alle køkkenets processer
• Ansvar for økonomistyring, indkøb, vareflow og løbende optimering
• Udvikling af caféunivers, mødeforplejning og gastronomiske events
• Tæt samarbejde med kunden, SPOC på kontrakten og interne samarbejdspartnere
• Bidrage aktivt til faglig udvikling og videndeling med andre køkkenchefer i organisationen
Hvem er du?
Vi søger en erfaren køkkenchef, der kombinerer et stærkt gastronomisk fundament med moderne ledelse og evnen til at skabe resultater gennem mennesker.
Du er uddannet kok og trives med ansvaret for både drift, udvikling og medarbejdere. Du motiveres af at skabe et stærkt team, hvor faglighed, arbejdsglæde og samarbejde er afgørende ingredienser for succes.
Du er en synlig og nærværende leder, der tager ansvar for dine medarbejdere, følger deres udvikling tæt og skaber rammerne for, at de kan lykkes - både fagligt og personligt.
Du forstår, at stærke resultater starter med mennesker, og du arbejder aktivt med trivsel, motivation og teamkultur. Du har blik for den enkelte medarbejder, samtidig med at du formår at skabe fælles retning og stolthed omkring køkkenets leverancer.
Med stor respekt for råvarer, sæsoner og smag bevæger du dig naturligt mellem klassisk gastronomi og moderne, grønnere køkkener. Du arbejder struktureret med mål, KPI’er og SLA’er, men ved samtidig, at de bedste resultater skabes gennem relationer, engagement og tydelig ledelse.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
• Er uddannet kok og har minimum 5 års ledererfaring fra kantine, restaurant, hotel eller lignende
• Har stærke faglige kompetencer og skaber en moderne gastronomisk profil, hvor klassiske dyder møder grøn innovation - altid med fokus på kvalitet, nytænkning og den genkendelighed, der får gæsterne til at glæde sig til næste måltid
• Arbejder målrettet og struktureret med KPI’er og SLA’er og omsætter dem til stærk daglig drift
• Kan skabe retning, motivation og tryghed i et større medarbejderteam
• Har passion for grønnere gastronomi, bæredygtighed og reduktion af madspild
• Er en synlig leder med lyst til at gå forrest og skabe en kultur præget af faglig stolthed
Hvorfor vælge Kokkenes Køkken?
Hos os bliver du en del af en virksomhed i stærk udvikling med store ambitioner for gastronomi, bæredygtighed og gæsteoplevelser.
Du får:
• Et stort professionelt netværk af dygtige kolleger og stærke faglige muligheder
• Et tæt samarbejde med andre køkkenchefer og ledere på tværs af organisationen
• Et innovativt og uformelt miljø, hvor idéer bliver omsat til handling
• Pension, sundhedsordning, feriefridage og forskelsdage
• Adgang til feriehuse, indkøbsordning og sociale arrangementer
• Lederuddannelse og udviklingsforløb
• En kultur bygget på vores værdier: Ansvar - Engagement - Omtanke
SANS! - vores signaturkoncept:
SANS! er vores unikke koncept baseret på neurogastronomi og adfærdsdesign, hvor måltidet bliver en helhedsoplevelse for alle sanser.
Her handler gastronomi ikke kun om smag, men om hele oplevelsen omkring måltidet - fra duft, farver og præsentation til flow, stemning og storytelling.
Konceptet skaber mere sanselige, grønne og bæredygtige måltidsoplevelser med fokus på høj gastronomisk kvalitet og målet om at minimere madspild.
Opstart og ansøgning:
Ansøgningsfrist er senest den 3. august.
Stillingen ønskes besat fra 1. september 2026.
Er du klar til at tage næste skridt og sætte dit aftryk på et af vores største sites?
Upload din ansøgning og CV via linket nederst - vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om rollen, er du velkommen til at kontakte driftschef Jonas Schmidt på Jsch@kokkeneskoekken.dk.
Du kan også møde andre af vores køkkenchefer og høre mere om jobbet her:
Mød en køkkenchef - Kokkenes Køkken (www.kokkeneskoekken.dk)
Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed
Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredtusinder personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede koncernen, som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Service i Danmark og Forenede Care i Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om Kokkenes Køkken på Kokkenes Køkken
Indrykket:29/06/2026
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Hovedkontor Ballerup
Sønderborg
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde"
Vil du have et job, hvor du er glad for at gå på arbejde, og hvor vi tilbyder tryghed via grundig oplæring, og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker?
Forenede Service søger en servicemedarbejder som afløser til rengøring hos vores kunde i Guderup på Als.
Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte?
Afløser/servicemedarbejder med faste timer i perioden fra uge 37-51
Stillingen er på 6-7 timer dagligt i tidsrummet mellem kl. 05:00 - 15:00 alt efter område (skal kunne starte kl. 05.00)
Tidspunktet aftales ugen inden opstart i området.
På sigt vil der evt. blive mulighed for at tilbyde flere timer.
Der er opstart den 07.09.2026 kl. 05.00
Hvilket område skal du arbejde med?
Hos Forenede Service(kunden), skal du arbejde med rengøring indenfor kontorområdet/baderum og toiletter samt produktionsområder. Der vil også skulle arbejdes med gulvaskere i forskellige størrelser. Både til at gå bagved og dem til at sidde på.
Dine opgaver vil (bl.a.) bestå af:
• Afvaskning af gulve med gulvvaskemaskine og aftørring af inventar samt rengøring af toiletter, omklædning, kantine og baderum
• Rengøring i forskellige administrationsområder, herunder aftørring af borde og inventar, støvsugning og vask af gulve
• Rengøring med gulvmopper i produktionsområder
• Forskellige ad hoc-opgaver ved bestilling fra kunden
• Hvis du har truckcertifikat, kan opgaven også være tømning af pap/affalds containere
Hos os løfter vi i flok og det betyder, at vi bakker op om hinanden og hjælper til, hvis behov opstår fx under kollegers sygdom og ferie. Du bliver en del af et team, der sammen leverer den standard og kvalitet, der er aftalt med kunden.
Hvem er du?
• Du skal have erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver
• Du er engageret i dit arbejde og møder kolleger og kunder med et smil
• Du kan kommunikere mundtligt på dansk
• Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver
• Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
• Du giver en ekstra hånd, når der er brug for det
Vi tror også at følgende kan gøre dig glad:
• Startløn og eventuelle tillæg jf. Serviceoverenskomsten.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn
• En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Det betyder, at vi tager ansvar for at sikre, at der er gjort ordentligt rent og vedligeholdt så vi leverer kvalitetsservice hos vores kunder. Vi viser engagement ved at have et professionelt udtryk, som betyder at vi fremtoner ordentligt og præsentabelt og bruger de metoder der oplæres i. Vi bruger omtanke ved at vise hensyn og respekt for de mennesker vi møder, og som vi hver dag gør en forskel for.
Hvordan søger du jobbet?
Du søger ved at klikke på den blå knap "Ansøg". Du bedes uploade CV og ansøgning.
Da jobbet ønskes besat fra uge 37 vil vi vende tilbage fra uge 35. Samtaler vil foregå uge 35/36 mellem kl. 08:00 - 14:00
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vivian på vila@forende.dk. Dog ikke uge 32-34.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed
Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredtusinder personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede koncernen, som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Service i Danmark og Forenede Care i Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk
Indrykket:14/07/2026
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
Hovedkontor Ballerup
Vesthimmerland
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde"
Vil du have et job, hvor du er glad for at gå på arbejde, og hvor vi tilbyder tryghed via grundig oplæring og mulighed for kurser og uddannelse?
Forenede Service søger en servicemedarbejder til morgenrengøring på deltid hos vores kunde i Aars.
Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte?
Stillingen er en deltidsstilling. På sigt vil der evt. blive mulighed for at tilbyde flere timer.
Der er opstart i uge 32.
Hvilket område skal du arbejde med?
Hos Forenede Service skal du arbejde med rengøring indenfor institutionsområdet.
Dine opgaver vil (bl.a.) bestå af:
• Rengøring af fællesarealer, undervisningslokaler, toiletter, m.m.
Hos os løfter vi i flok og det betyder, at vi bakker op om hinanden og hjælper til, hvis behov opstår fx under kollegers sygdom og ferie. Du bliver en del af et team, der sammen leverer den standard og kvalitet, der er aftalt med kunden.
Hvem er du?
• Du har erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver
• Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk eller engelsk
• Du arbejder selvstændigt og struktureret og formår selv at prioritere din opgaver
• Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
Vi tror også at følgende kan gøre dig glad:
• Løn ifølge Serviceoverenskomsten.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn
• En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig
• Mulighed for at leje attraktive ferieboliger i både ind- og udland (fx Lalandia).
Vi tror også at følgende kan gøre dig glad:
• Startløn og eventuelle tillæg jf. Serviceoverenskomsten.
• Pensionsordning og sundhedsforsikring
• Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn
• En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig
• Mulighed for at leje attraktive ferieboliger i både ind- og udland (fx Lalandia og Østrig).
Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke
Hvordan søger du jobbet?
Du søger ved at klikke på den blå knap "Ansøg". Du bedes uploade CV og ansøgning.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte serviceleder Maj-Britt Laursen på mail: mabr@forenede.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed
Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredtusinder personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede koncernen, som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Service i Danmark og Forenede Care i Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk
Indrykket:17/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Hovedkontor Ballerup
Ballerup
Er du klar til at blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret team, hvor vi støtter hinanden og skaber resultater sammen? Vil du være med til at forme fremtiden i vores People & Culture-afdeling? Så kan dette være din næste karrieremulighed!
Vi søger en People & Culture-koordinator til et barselsvikariat (tidsbegrænset ansættelse) med opstart den 1. oktober 2026. Der er mulighed for fastansættelse. I rollen bliver du en vigtig del af vores People & Culture-team, hvor du vil have fokus på HR-administration samt support til ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.
Din rolle
Som P&C koordinator vil du være en vigtig spiller i at sikre en smidig HR-administration og ensartede processer, der fungerer effektivt i praksis. Du vil arbejde med alt fra udarbejdelse af kontrakter til at sparre med ledere om overenskomster og personaleforhold. Du trives med faste, tilbagevendende opgaver, men også i et miljø præget af forandring, hvor du byder ind med idéer til forbedringer, der styrker vores løbende udvikling.
People & Culture i Forenede
"P&C-teamet består af 10 dedikerede kolleger med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Vi værdsætter forskellighed og er gode til at tale åbent om både opgaverne og de udfordringer, der kan opstå. Vi er produktive, men vi har det også sjovt sammen! Hos os er mennesket i centrum, og vi ved, at succes i hverdagen kræver en stærk teamindsats," fortæller Teamleder Arjeta Ibisi Jusufi.
Hvad vil dine opgaver være?
Vi er et engageret team, hvor vi støtter hinanden og sikrer, at opgaverne bliver løst - også når én har brug for backup. Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
• Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg, opsigelser for alle medarbejdertyper
• Indhentning og opfølgning på attester herunder arbejds- og opholdstilladelser
• Sparring med ledere om overenskomster og HR-relaterede spørgsmål
• Håndtering af medarbejderforespørgsler
• Administration og vedligeholdelse af vores HR-system
• Optimering og implementering af effektive arbejdsgange og processer
Vi har tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere i hele virksomheden samt med lønteamet for at sikre korrekt lønudbetaling.
Hvem er du?
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du kan levere på følgende områder:
• Du er en stærk teamplayer, som trives i samarbejde med andre. Du deler din viden, hjælper dine kolleger, kommunikerer klart og viser ægte interesse for menneskene omkring dig.
• Du kan lide at følge processer, dykke ned i detaljer samt sørge for at kontrakterne står skarpt og at HR-systemet er opdateret.
• Du har erfaring med overenskomster og er vant til at arbejde med dem i praksis, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når du sparer med lederne.
• Du har en baggrund inden for HR-administration og er komfortabel med personalesager samt at give konstruktiv feedback til ledere.
• Du behersker dansk i både skrift og tale og kan begå dig på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Hvad tilbyder vi?
• Et job med reel indflydelse, fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.
• Et team, der prioriterer både drift og godt socialt samvær.
• En virksomhed i kulturel udvikling, hvor vi tror på, at tilfredse medarbejdere er nøglen til succes.
Vores værdier - Ansvar, Engagement og Omtanke - udgør kernen i vores kultur. Vi holder, hvad vi lover, ser muligheder og skaber tryghed gennem vores handlinger.
Derudover tilbyder vi ansættelse jf. HK-overenskomsten for kontoransatte herunder pension- og sundhedsordning. Hos os får du også en lækker kantine, massageordning, mulighed for leje af ferieboliger og ikke mindst "forskelsdage". Stillingen er på fuld tid, og du vil få base på vores hovedkontor i Ballerup.
Er du klar til at gøre en forskel?
Vil du være en del af People & Culture teamet?
Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Arjeta Ibisi Jusufi på mail aribju@forenede.dk.
Vi modtager ansøgninger løbende, så upload gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag. Ansøgningerne vil blive gennemgået i starten af august (uge 32). Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 33 og 34, og en eventuel anden samtalerunde forventes afholdt i uge 35.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:24/07/2026
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Hovedkontor Ballerup
Ballerup
Brænder du for at skabe stærke kunderelationer, sikre høj kvalitet i serviceleverancer og koordinere komplekse samarbejder på tværs af en organisation? Trives du i en rolle, hvor du er kundens primære samarbejdspartner og samtidig er med til at udvikle fremtidens serviceoplevelser? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Customer Success Partner hos en af vores kunder med hovedsæde i København, men dækkende i hele Danmark.
Vi søger en Customer Success Partner til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Dit primære arbejdssted er hos vores kunde i København. Derudover forventes ca. to arbejdsdage om ugen hos kunden i Aarhus samt løbende besøg på øvrige lokationer.
Din rolle
Som Customer Success Partner bliver du kundens primære kontaktperson og den samlende nøgleperson i samarbejdet. Du sikrer et professionelt, værdiskabende og sammenhængende samarbejde på tværs af vores serviceleverancer og arbejder tæt sammen med driftschefer samt relevante specialistfunktioner for at koordinere indsatser og skabe de bedste løsninger for kunden.
Du får ikke det direkte driftsansvar, men du får en central rolle i at sikre stabil levering, høj kvalitet og en stærk kundeoplevelse gennem tæt opfølgning, dialog og ejerskab.
Dine primære ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for samarbejdet med kunden og skal blandt andet:
• Være kundens primære strategiske sparringspartner og opbygge stærke, tillidsfulde relationer.
• Sikre en sammenhængende og professionel serviceleverance på tværs af alle services.
• Omsætte kundens behov til konkrete initiativer, forbedringer og servicekoncepter.
• Følge proaktivt op på kvalitet, performance og kundeoplevelse.
• Koordinere indsatser på tværs af driftsorganisationen og sikre, at de rette kompetencer bringes i spil på det rette tidspunkt.
• Drive governance, struktur og opfølgning, så aftaler bliver eksekveret, og der skabes synlig fremdrift.
• Identificere optimeringsmuligheder og bidrage til løbende udvikling af samarbejdet og den værdi, vi skaber for kunden.
Hvis kvaliteten eller kundeoplevelsen ikke lever op til forventningerne, tager du ejerskab, samler de relevante nøglepersoner og sikrer, at der hurtigt bliver handlet.
Vi forestiller os, at du
Du motiveres af at skabe værdi for kunder og trives i krydsfeltet mellem relationer, koordinering og forretningsudvikling.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
• Du har et naturligt værtskab og en stærk forståelse for kundeoplevelser.
• Du arbejder struktureret og skaber overblik - også når mange interessenter er involveret.
• Du er handlekraftig og følger dine opgaver helt til dørs.
• Du er dygtig til at skabe samarbejde på tværs af organisationen og får mennesker til at arbejde mod fælles mål.
• Du kommunikerer sikkert på alle niveauer og formår både at udfordre, skabe alignment og opbygge tillid.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:
• Erfaring med kundeansvar, Customer Success, Key Account Management eller lignende.
• Forståelse for serviceleverancer og hvordan forskellige ydelser tilsammen skaber en stærk kundeoplevelse.
• Erfaring med at arbejde inden for aftalte kontrakter og følge op på performance og kvalitet.
• Evnen til at koordinere komplekse leverancer på tværs af flere funktioner.
• Erfaring med at samarbejde med specialister og sikre fremdrift i tværgående indsatser.
Du får blandt andet mulighed for at
• Tage ejerskab for en vigtig kunde og være med til at udvikle samarbejdet.
• Blive en del af en ny Customer Success-organisation med stor mulighed for at præge rollen.
• Arbejde tæt sammen med både drift, ledelse og specialistfunktioner.
• Gøre en mærkbar forskel for kundens oplevelse - hver eneste dag.
Vores værdier - Ansvar, Engagement og Omtanke - udgør kernen i vores kultur. Vi holder, hvad vi lover, ser muligheder og skaber tryghed gennem vores handlinger.
Derudover tilbyder vi pensions- og sundhedsordning. Hos os får du også en lækker kantine, massageordning og mulighed for at leje ferieboliger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Success Business Partner Halid Smajlovic på halsma@forenede.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.
Indrykket:24/07/2026
Ansøgningsfrist: 24/08/2026