WorkWithUs
close-button
Hjemmeplejen

Ledige job hos Hjemmeplejen i Dragør Kommune

Antal ledige jobs
3

Hjemmeplejen

Leder til Helhedsplejen i Dragør Kommune

Dragør

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med behov for sundhedsfaglig bistand og pleje i en mindre kommune, hvor vi er tæt på hinanden, og der er kort fra idé til handling? Får du energi af forandringsledelse, og kan du se dig selv stå i spidsen for at implementere ældre- og sundhedsreform? Så er du muligvis den leder, vi søger til Helhedsplejen i Dragør Kommune.

Opgaven
I Helhedsplejen hjælper engagerede medarbejdere døgnet rundt borgere i Dragør Kommune med sundhedsfaglig bistand, personlig pleje og praktisk hjælp.

Med reference til chefen for Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering får du ledelsesansvar for drift og udvikling af Helhedsplejen, herunder faglig kvalitet, økonomi- og ressourcestyring, personalemæssige forhold og implementering af politiske og administrative beslutninger.

Dragør Kommune er i gang med at implementere ældrereform. Forandringsledelse bliver derfor en væsentlig opgave i stillingen. Du får en central rolle i at omsætte reformens intentioner om en mere sammenhængende, helhedsorienteret og fleksibel ældrepleje med afsæt i de spor, Dragør Kommune allerede har lagt for bl.a. at styrke tværfagligt samarbejde, sikre borgernær visitation og fremme samarbejde med civilsamfund, pårørende og frivillige.

Helhedsplejen er samtidig i gang med at overgå fra rammestyring til aktivitetsbaseret styring. Det er ligeledes en proces, du skal understøtte. Forude venter også implementering af sundhedsreformen.

Du bliver personaleleder for tre mellemledere, der hver har ansvar for 2 teams, der leverer støtte og hjælp til borgere med funktionsnedsættelse. Derudover har Helhedsplejen en række medarbejdere, der varetager specialiserede og understøttende funktioner, f.eks. sundhedskonsulenter, diætist, demenskoordinator, vagplanlægger og kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Disse medarbejdere vil også referere til dig.

Der er i alt ca. 100 medarbejdere ansat i Helhedsplejen. Alle ledere og medarbejdere er placeret under samme tag.

Med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering skal I sammen sikre den bedst mulige hjælp til borgerne indenfor rammerne af det politisk vedtagne serviceniveau.

Du skal sikre en robust og driftssikker organisation, sætte retning for faglig udvikling og sikre, at der er styr på økonomien, herunder at organisationens samlede ressourcer anvendes bedst muligt til gavn for kommunens borgerne. Du skal naturligvis også have fokus på at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer i Helhedsplejen.

Du bliver en del af et ledelsesfællesskab i Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering og på tværs af Dragør Kommune, hvor vi forventer, du bidrager til et godt tværgående samarbejde med afsæt i et stærkt borgerperspektiv.

Personen
Vi søger en leder, som brænder for at stå i spidsen for en Helhedspleje i udvikling, og som er dygtig til at lede forandringsprocesser med blik for både borgere, faglighed, økonomi og arbejdsmiljø.

Du skal have sundhedsfaglig baggrund, ledelseserfaring, et ressourceorienteret menneskesyn og gode styringsmæssige kompetencer.

Som leder i en mindre kommune er det vigtigt, du trives i en stilling med stor spændvidde og tæt samspil på tværs af ledelsesniveauer og med kommunens politikerne.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om stillingen og krav og forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil: https://genitor.emply.net/GetFile.aspx?id=266b3469-81ab-44b0-9209-4c80222a02dc

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Bibi Asklund på tlf. 2142 0799 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted vil være Wiedergården 2, 2791 Dragør.

Ansøgningsfristen er torsdag den 4. december 2025.
Tiltrædelse er den 1. februar 2026.

Ansøg stillingen via https://genitor.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=199e525d-bded-4e30-bce9-3709ba0ae32d

Stillingsbetegnelse
Leder af Helhedsplejen

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen

Tiltrædelse
1. februar 2026

Ansøgningsfrist
4. december 2025

Kontaktperson
Centerchef Bibi Asklund på tlf. 2142 0799 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006

Uddannelse
Ledelse

Arbejdsområde
Hjemmepleje

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen

Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Dragør Hjemmepleje

Dragør

Er DU den dygtige social- og sundhedshjælper som vi mangler i vores aftenvagt? Har du lyst til at være en del af et lille engageret team med et fantastisk arbejdsmiljø? Så vil vi gerne have dig med på vores hold.

Vi søger en dygtig og engageret kollega, som har fokus på at løse faglige opgaver af høj kvalitet i samarbejde med borgere og pårørende.

Vi løfter i fællesskab for at skabe de bedste rammer for borgerne, og vi deler vores faglige kompetencer med hinanden. Du vil blive en del af et lille velfungerende team, som består af 7 social- og sundhedshjælpere, 2 social- og sundhedsassistenter og 1 sygeplejerske. Vores område er geografisk ret lille, og vi har derfor også cykelruter. Vi tilbyder lån af elcykel.

Vi er med i front, når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Vi vil gerne yde det bedste for vores borgere, og har derfor en rehabiliterende og personcentreret tilgang i alt, hvad vi gør.

Derudover er vi i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi.

Vi ønsker, at du
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs
  • er opsøgende og engageret og har fokus på egen udvikling
  • har godt humør
  • har kørekort.

Vi tilbyder
  • et godt introprogram med tid til intro sammen med en mentor
  • at udfordre dig fagligt
  • kompetenceudvikling
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det sociale med plads til den enkelte, det skal være sjovt at gå på arbejde
  • at du bliver en del af et ambitiøst og engageret team

Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer om ugen, men vi tilbyder ansættelse på 37 timer, såfremt du ønsker det. Der arbejdes i et rul svt. 5-2, og med weekendarbejde hver 2. weekend.

Ved ansættelse på 37 timer vil vagterne, ud over det faste rul, blive tilrettelagt i samarbejde med dig.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne d. 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist
den 24. november 2025.

Vi holder samtaler løbende.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte områdeleder Lena Veyhe på telefon 40 25 57 73 eller lenave@dragoer.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedshjælper

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne den 1. januar 2026

Ansøgningsfrist
24. november 2025

Kontaktperson
Lena Veyhe, telefon 40 25 57 73 / lenave@dragoer.dk

Uddannelse
SSH

Arbejdsområde
Ældre og pleje

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen

Genopslag! Bliv social- og sundhedshjælper i Dragør Kommunes hjemmepleje

Dragør

Bliv social- og sundhedshjælper i en velfungerende og hyggelig hjemmepleje, hvor du hurtigt lærer borgerne og dine kollegaer at kende. Team Nord mangler to kollegaer!

En af vores nuværende medarbejdere har udtalt følgende: "Jeg er meget glad for at arbejde i Dragør Kommunes Hjemmepleje. Det er et lille hus og alle kender alle. Vi er alle samlet under et tag, hvilket er dejligt" Madonna Pedersen, medarbejder.

Hvad går jobbet som social- og sundhedshjælper I Dragør Kommunes Hjemmepleje ud på?
Som udekørende social- og sundhedshjælper vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer, som vil give dig relevant introduktion til arbejdet i hjemmeplejen. Vi har et stort fokus på rehabilitering og tiltænker det i alle situationer af plejen.

Det er alsidigt og består overordnet i, at understøtte borgernes mulighed for et meningsfuldt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet, som fx:
  • Hjælp til servering af mad og drikke
  • Hjælp til toiletbesøg
  • Hjælp til personlig pleje
  • Delegerede sundhedslovsydelser
Den kommende tid byder på en spændende proces, hvor vi sammen skal implementere alle de gode intentioner med den nye Ældrelov. Du får derfor en unik mulighed, for at være med fra starten, når vi skal til at afprøve nye arbejdsgange og nye måder at arbejde tværfagligt på.

Hvilke kompetencer kræver jobbet?
Du skal være uddannet social- og sundhedshjælper, være faglig kompetent og have evne til at arbejde rehabiliterende, problemløsende, tværfagligt og selvstændigt. Vi arbejder med kerneopgaven og borgerperspektivet i udførelsen af hjælp i hjemmet.

Det er vigtigt, at du kan medvirke til at træffe beslutninger i akutte situationer og at du er engageret i arbejdet og vil medvirke til en kontinuerlig faglig udvikling af området.
  • Du skal trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig kunne lide at arbejde sammen med andre
  • Du skal kunne arbejde rehabiliterende
  • Du skal have overblik samt kunne håndtere en hverdag der er foranderlig
  • Du skal have gode kommunikative evner
  • Du skal kunne tage ansvar, byde ind til faglige sparringsmøder og indgå i konstruktive dialoger
  • Du må meget gerne have kørekort, men det er ikke et krav

Hvad kan du forvente af os?
  • Engagerede og kompetente kollegaer med tæt sparring og god humor
  • En veltilrettelagt introduktion
  • Tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejder
  • En attraktiv arbejdsplads, hvor vi dagligt har vores færden i en smuk grøn kommune
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer ugentlig med arbejde hver anden eller hver tredje weekend. Vælger du at arbejde hver tredje weekend må du påregne at skulle byde ind på 4 ekstra weekender om året.

Vil du vide mere?
Ring til områdeleder Nikoline Munkebæk på telefon 32 89 15 49/ 51 57 77 26.

Frist
Ansøgningsfrist den 21. november 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Om Dragør
Dragør Kommunes Hjemmepleje holder til på 1. sal på Wiedergården. Vi har en anerkendende tone over for hinanden og borgerne. Tværfaglighed og rehabilitering sættes i fokus. Vi prioriterer kontinuitet og helhed i borgerforløbet mellem dag, aften og nat og i overgange generelt.

Dragør er en røgfri kommune. Der er cirka 100 medarbejdere ansat, der varetager hjemmepleje, hjemmesygepleje, rehabilitering og folkesundhed.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedshjælper

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen

Tiltrædelse
1. januar eller efter aftale

Ansøgningsfrist
21. november 2025

Kontaktperson
Områdeleder Nikoline Munkebæk, telefon 32 89 15 49

Uddannelse
Social- og sundhedshjælper

Arbejdsområde
Sundhed

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling