WorkWithUs
close-button
Hjemmeplejen

Ledige job hos Hjemmeplejen i Hillerød Kommune

Antal ledige jobs
2

Hjemmeplejen

Vi mangler en SSA i aftenvagt i Hjemmeplejen

Hillerød

Trivsel, arbejdsmiljø og medbestemmelse er nogle af kodeordene i Hjemmeplejen. Vi vægter et godt kollegaskab– et kollegaskab, der er præget af omsorg for hinanden og for borgeren. Hos os, er der plads til os alle!

Kontinuitet, Genkendelighed og Høj faglighed
I Hjemmeplejen og Sygeplejen i Hillerød Kommune har vi tillid til din faglighed, og vi lytter til din vurdering af borgerens behov. Du er i førersædet, når du er ude hos borgeren, og I beslutter sammen, hvad der er godt at gøre i dag.
Vi prioriterer planlægning og justering af det daglige arbejde samtidig med individuel tilpasset kompetenceudvikling – alle skal være klædt på til den opgave, de skal løse og de skal have tiden til den.

Om os
I Hillerød Hjemmepleje område Eng er vi en områdeleder og en planlægger. Dag- og aftenvagt er samlet under samme tag i Hjemmeplejens hus på Milnersvej.
Vi prioriterer udvikling og godt arbejdsmiljø samtidig med, at vi arbejder rehabiliterende og med borgeren i centrum.
Vi arbejder med at forebygge indlæggelser, og vi gør vores yderste for at støtte op om borgerens livskvalitet, i samarbejde med borgere og vores kollegaer.

Om jobbet
Som SSA varetager du opgaver i forbindelse med ældreloven og sundhedsloven. Du får oplæring svarende til din erfaring og behov og vi har tæt sparring mellem planlægger/leder og medarbejdere.

Vores nye kollega
Du er uddannet SSA og du har lyst til at arbejde i aftenvagt 2/5. Du kan anvende elektronisk dokumentation, vi sørger for oplæring i vores journalsystem Nexus.

Herudover:
  • Trives du med at indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige personalegrupper og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du er positiv i opgaveløsningen og kan bevare overblikket i en hektisk hverdag.
  • Du kan planlægge, vejlede og bruge din faglighed i samarbejdet med borgeren.
  • Du arbejder helhedsorienteret med blik for borgerens egne ressourcer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar eller efter aftale. Gerne så hurtigt som muligt.
Stillingen er på 28 timer om ugen. Hvis flere timer ønskes kan der suppleres med en dagvagt hver 14. dag. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Du kan søge oplysninger om Hjemmeplejen i Hillerød på Hillerød Kommunes hjemmeside og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Helle Norbye- Thomsen på telefon 72 32 62 10.

Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler og ansøgningsfristen udløber mandag den 24. november 2025 til 12.00.
Søg stillingen via linket og medsend relevant dokumentation.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen

Faglærte social- og sundhedshjælpere til Hjemmeplejen Land

Hillerød

Dagvagter med weekendvagt hver 2. weekend eller hver 3. weekend og 1 aftenvagt med weekendvagt hver 2. weekend.

Vi er i Hillerød Kommune godt i gang med at implementere Ældreloven, hvorfor vi bl.a. opnormerer.

I Hjemmeplejen LAND, kommer du til at have din hverdag i skønne landlige omgivelser (Skævinge og omegn).
Vi samarbejder, i 2 team, omkring og med borger og pårørende for at sikre de bedste betingelser for plejen og borgers selvbestemmelse.

Vi arbejder ud fra et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende perspektiv, så vi helhedsorienteret kan støtte borgeren i at nå deres mål i det bedst mulige forløb.

Dette gør sig gældende både, hvad angår sygeplejeindsatser, personlig pleje og praktisk støtte.

Du skal synes, at det er spændende at finde nye måder at støtte borgerne i at klare sig selvstændigt, hvad enten det er korte eller lange forløb. Det kan f.eks. være, sammen med borgeren, at vurdere deres egnethed til sygeplejeklinik, dosisdispensering, skærmbesøg og andre velfærdsteknologiske løsninger.

Om os
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og den nye ældrelov
  • Faglig sparring med tværfagligt sundhedspersonale
  • Gode kollegaer med imødekommenhed, engagement og humor
  • Mangfoldighed og respekt for hinandens kompetencer
  • Åbenhed og dialog
  • Medindflydelse på vagtplanlægningen
  • God introduktion og oplæring
  • Fleksibilitet og godt arbejdsmiljø i lokaler – tæt på Skævinge station og buslinjer.

Om dig
Du er uddannet social- og sundhedshjælper og har kørekort. Men skal også kunne cykle, da vi har cykelruter på elcykler. Dog ikke i aftenvagt.

Derudover er du
  • Helhedsorienteret og fagligt velfunderet
  • Rehabiliterende, i din tilgang til borgerne
  • Indstillet på at samarbejde tværfagligt og monofagligt omkring borgerne.
  • I stand til at prioritere opgaverne og har en positiv tilgang
  • Ansvarsbevidst og struktureret
  • God til at byde ind i fællesskabet og pleje det gode arbejdsmiljø
  • Bidrage til psykisk tryghed i gruppen.
  • Erfaren i elektronisk journalføring. Vi anvender KMD Nexus.

For yderligere information
Kontakt Områdeleder Tine Hoffmann Bertelsen på telefon 72 32 62 30.

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Sidste frist for ansøgning er den 24. november 2025, kl. 12.00.

Søg stillingerne via linket og medsend relevant dokumentation.

Stillingerne ønskes besat 1. januar 2026, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling