WorkWithUs
close-button
Furesø Kommune

Ledige job hos Furesø Kommune i Furesø Kommune

Antal ledige jobs
22

Furesø Kommune

Social og sundhedshjælper til aftenvagt på Rosenhaven - Lillevang plejecenter

Furesø

🌹 AFTENVAGT SØGES – TIL ROSENHAVEN PÅ LILLEVANG

… hvor hjerte, humor og faglighed går hånd i hånd

Er du den SSH, der kan skabe ro, nærvær og hygge, selv når klokken slår 21 – og kaffen er lunken?
Synger du (bare lidt) i fælleskøkkenet eller i dagligstuen – eller kan du i hvert fald nynne “Lille fregnede Louise” uden at blive alt for rød i hovedet?
Så er det DIG, vi leder efter! til Furesø Kommunes største plejecenter, hvor der er plads til 151 beboer. 

🎵 “Du skal ikke komme her og sige, du ikk' kan…”

… for på Rosenhaven hjælper vi hinanden, griner lidt, lærer meget og løfter i flok – både på stuen og 1. sal.

🌙 OM AFTENVAGTEN – DIN NYE SCENE

Hos os bliver du en del af et helt særligt hus, hvor:

Hjemlighed er ikke noget, vi taler om – det er noget vi skaber.
 🟣 Måltider serveres i fade og skåle.
 🟣 Stearinlys, smil og ro på gangen.
 🟣 En hverdag hvor beboerne føler sig hjemme – og du også.

Faglighed er en naturlig del af aftenen.
 🟣 Du arbejder med TOBS, dokumentation, tydelig kommunikation og tryg pleje og arbejde mono-tværfagligt. 
 🟣 Du er roen, overblikket og omsorgen, når natten nærmer sig

   🟣 Vi arbejder personcentreret omsorg ( TOM KITWOOD)

Fællesskab er vores superkraft.
 🟣 Ingen står alene.
 🟣 Humor er en del af uniformen.
 🟣 Og du bliver mødt af kollegaer, der siger: “Hvad kan jeg hjælpe med?”

🎵 “Lille darling, vær nu rar…”

Vi forventer, at du:

Er uddannet social- og sundhedshjælper

Tør tage ansvar og være tydelig i din kommunikation

Kan skabe tryghed for beboerne – også når der er travlt

Bidrager til den gode stemning og ro

Har lyst til at være en del af et nyt, voksende hus med store ambitioner

🎵 “Kom som du er – der er plads…”

Vi tilbyder:

Et hus i rivende udvikling – og du kan være med til at præge det

En kultur med grin, faglighed og varme

Stærkt samarbejde mellem stue og 1. sal

Tryg introduktion og grundig oplæring

En arbejdsplads, hvor kerneværdierne er tydelige hver dag:
Ordenlighed - Nærvær – Respekt – Fællesskab – Faglighed

🌹 Har du lyst til at blive en del af Rosenhaven?

Send din ansøgning – eller kig forbi til en uformel snak (vi lover kaffe og god stemning).

🎵 “Så kom og vær´ min gæst…”

Vi glæder os til at byde dig velkommen i aftenvagten!

Vigtigheden af en god og professionel dialog med pårørende

En tæt, tydelig og professionel dialog med de pårørende er afgørende for, at vores beboere får den bedst mulige pleje og et trygt hverdagsliv. Når samarbejdet er åbent og respektfuldt, skaber det:

Tryghed for både beboer og pårørende – de ved, at vi ser, hører og handler på det, der er vigtigt.

Stærkere faglige beslutninger – pårørende ligger inde med vigtig viden om beboerens vaner, behov og livshistorie.

Forebyggelse af misforståelser og konflikter – når kommunikationen er klar, skaber vi ro, tillid og fælles retning.

Sammenhæng og kvalitet i plejen – vi løfter bedst, når vi løfter i fællesskab.

Hos os er dialogen med pårørende ikke et ekstra arbejde – det er en del af kerneopgaven og en vigtig del af den omsorg og professionalisme, vi står for.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigste mulig, da vi holder samtaler løbende. 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Social og sundhedshjælper til Furesø hjemmepleje ( SØ )

Furesø

Er du passioneret omkring ældrepleje og ønsker at gøre en forskel i menneskers hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

VI er Furesø's kommunale hjemmepleje – som arbejder både ud fra serviceloven og ældreloven. 

Vi arbejder ud fra det rehabiliterende aspekt, og forventer det gode samarbejde mellem borger og medarbejder, til at borger føler sig med inddraget og har selvbestemmelse i sit eget borgerforløb. 

VI er igang med hele processen i at skabe de gode faste teams hos borgerne og have kontaktpersoner hos alle, have med indflydelse på ruter, have borgerteams møder, triage, temasmøder m.m. 

Vi har store ambitioner om at levere pleje med hjertet og faglighed, og være en brik til at borger oplever et borgerforløb med kvalitet og gennemsigtighed. 

Derfor søger vi engageret SOSU-hjælper, der kan se sig selv i en ramme præget af omsorg, respekt, tryghed og fleksibilitet

¨

Om jobbet:

Stillingen er på minimum 32 timer om ugen i dagvagt

Rute i værløse området. 

Cykel rute, med opsamling når der skal mødes inde på kontoret, til div møder. 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi tilbyder:

En god introduktion

Fokus på godt arbejdsmiljø, sund arbejdskultur og høj stabilitet

Mulighed for medindflydelse og fleksibilitet i arbejdet.

Et team hvor du kan være med til at forme rammerne. 

En arbejdsplads, hvor din indsats virkelig betyder noget.

Vi forventer, at du:

Er uddannet SOSU-hjælper

Brænder for at arbejde med ældre borgere

Møder mennesker med respekt og nærvær

Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

Bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigste mulig, da vi holder samtaler løbende. 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Hvis dit nytårsforsæt indebærer fantastiske kolleger og mere arbejdsglæde, så har gruppeordningsteamet på Stavnsholtskolen i Farum brug for en ekstra lærerkollega i børnemiljøet

Furesø

Vil du derfor springe ud i det nye år som vores nye kollega, så kan du allerede glæde dig til et forår uden sidestykke med bl.a:

  • En masse fantastiske kolleger, der vil tage imod dig med åbne arme
  • Et uhøjtideligt miljø med skønne, glade børn og unge 
  • En skole med aktive tiltag for at øge alle elevers trivsel og skoleglæde 
  • En engageret personalegruppe, der sørger for, du aldrig keder dig 
  • Skolens fælles temauge – Stavnsholtugen
  • Gruppeordningens forårstur og sommerfest 
  • Hele skolens sommerfest – som har bragt os en tur i kolonihaveforeningen og hele vejen fra Harzen til Sunny Beach

I skolens gruppeordning (E-sporet) er vi et team på 16 lærere og pædagoger, der tilsammen danner rammerne om 6 klasser med ca. 50 dejlige, nysgerrige og helt særlige børn/unge fra 0. til 9. årgang. 

Stavnsholtskolens E-spor er Furesø Kommunes tilbud til elever, som på baggrund af generelle indlærings­vanskeligheder ikke kan få deres faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeset i almenmiljøet. Ud over generelle indlærings­vanskeligheder vil eleverne ofte også have andre udfordringer; bl.a. i form af vanskeligheder omkring sprog, opmærksomhed og social interaktion. 

På Stavnsholtskolen vil du derudover møde børn og kolleger på vores almenspor (0.-9. klasse), på vores to andre specialspor Z-klasserne (pt. 0.-3. årgang) samt Stjernely (pt. 0.-1. årgang) og i vores FFO Raketten. Vi er en alsidig skole med masser af sparringsparter og inspirerende kolleger. 

Da vi har fået flere elever i børnemiljøet/indskolingen på E-sporet i løbet af skoleåret mangler vi en ny kollega. Du skal være særligt interesseret i at arbejde med sprogunderstøttende undervisning, struktur, motivation, visualisering og low arousel. Du skal være relationskompetent og god til det tætte samarbejde med dine team-kolleger. Og så skal du kunne se alle fordelene ved at kombinere det specialpædagogiske/-didaktiske miljø med at være en del af en stor personalegruppe på en almen folkeskole. 

Vi har et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i almen; både når nogle af vores elever er en del af almen-undervisningen, når vi arbejder sammen om vores fælles skoleplan og værdigrundlag, når vi afholder fælles­arrangementer på skolen – f.eks. vores Stavnsholtuge – og ikke mindst, når der skal planlægges og afholdes quizaften, sommerfest, julefrokost og andre sociale arrangementer. 

Vi leder efter dig, der kan sætte kryds ved følgende:

  • Er læreruddannet – gerne med bred undervisningserfaring fra indskolingen 
  • Har erfaring med målgruppen eller specialundervisning i andre kontekster 
  • Har erfaring med børn, der er sprogligt udfordrede 
  • Sætter pris på et tæt samarbejde med leder, PPR og andre samarbejdsparter i og uden for skolen 
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet med eleverne og deres forældre
  • Er en positiv og nysgerrig kollega, der sætter stor pris på det tætte samarbejde, der er i en gruppeordning såvel som på en stor skole med masser af liv og dejlige oplevelser på kryds og tværs 


Yderligere oplysninger:

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2016 – vi afholder samtaler senest mandag d. 24. 

november, men gerne inden, hvis den rigtige ansøger er hurtig på aftrækkeren 😊 

Hvis du vil vide mere og/eller besøge skolen, så kontakt meget gerne afdelingsleder for 

gruppeordningen Cecilia Lucia Fava på tlf. 72163967 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes via linket 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men der er mulighed for en ansættelse på færre

timer. 

Ansøgningsfrist søndag d. 23/11 25, men husk, at vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende, så   

lad os endelig høre fra dig  

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Lærer der elsker børn og godt teamsamarbejde søges til Stavnsholtskolen

Furesø

Lærer med stærke relations- og samarbejdskompetencer søges til Stavnsholtskolen i Farum

Kunne du tænke dig et job, hvor dine aftryk både ses og mærkes – og hvor du har stor betydning for børns trivsel? Hvis du kan svare ja, så har du nu muligheden for at blive en del af en af Nordsjællands dejligste skoler.

Vi søger en uddannet lærer pr. 1. januar 2026 til vores mellemtrin på almen-sporet. Vi leder efter dig, der finder energi og glæde i samværet med børnene og som inddrager dem aktivt i undervisningen. Dine stærke relationskompetencer og dit varme hjerte vil være en stor gevinst for vores børnegruppe.

Din fagkombination skal som minimum indeholde dansk, og det vil være en fordel, hvis du også kan undervise i ét eller flere af følgende fag: idræt, musik, engelsk, H/D eller billedkunst. Vi tilpasser stillingen efter den kandidats kompetencer, vi vælger – og vi glæder os til at høre, hvilke fag du brænder for.

Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med teamet på mellemtrinnet, hvor vi udvikler os sammen og hjælper hinanden. Teamet består – udover dig – af engagerede lærere, der arbejder tæt sammen om både faglighed og trivsel. Der afholdes ugentlige teammøder af 1,5 times varighed.

Erfaring med undervisning på mellemtrinnet er en fordel, men det vigtigste for os er at finde det rette match til vores skole og børn.

Vi forestiller os, at du:
• Har stærke relationskompetencer, som gør en forskel for vores børn.
• Er engageret og opsøgende i forhold til kerneopgaven og dens udvikling – måske har du erfaring med holddeling, når der er flere voksne i klassen.
• Er nysgerrig og kreativ i hverdagens rutiner og strukturer.
• Har gode samarbejdsevner – både med kolleger og forældre.
• Er uddannet lærer, gerne med erfaring på mellemtrinnet.
• Bidrager med stabilitet og godt humør.

Om Stavnsholtskolen
Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser med gode udeområder, rummelige læringsmiljøer og en medarbejdertrivsel i top. Vi er stolte af vores seneste elevtrivselsmåling, hvor vi i Furesø Kommune landede på en flot 3. plads på landsplan – det er da ikke så ringe 😉
Skolen bygger på fem centrale værdier, som er en del af vores hverdag: fællesskab, glæde, anerkendelse, nysgerrighed og dannelse. To gange om året arbejder vi med vores værdiord på hele skolen.
Vi er ca. 600 elever og næsten 120 kolleger fordelt på vores almene del, gruppeordning, vidtgående specialtilbud og fritidsdel for 0.-3. årgang. Vi har et godt arbejdsmiljø – både i hverdagen og når vi samles om fælles aktiviteter som tværsuger, personalearrangementer, sommerfest og julefrokost.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe bestående af lærere, pædagoger, vejledere og ledelse, som alle brænder for at give børnene en god oplevelse – fra de møder ind om morgenen til de går hjem fra vores skønne fritidstilbud om eftermiddagen.

Praktisk information
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så du skal ikke vente med at sende din ansøgning.

Du er meget velkommen til at besøge skolen inden du søger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frank Schmidt på tlf. 7216 4438 eller mail: fth5@furesoe.dk. Du kan også ringe til lærer og TR Rikke Møller på tlf. 2972 7168.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Social og sundhedsassistent til nattevagt

Furesø

Social- og sundhedsassistent i fast nattevagt - til Hjemmeplejen i Furesø Kommune


Vil du være med til at sikre, at Furesøs borgere får kvalificeret og omsorgsfuld pleje i deres eget hjem? Er du ansvarsbevidst og fleksibelt indstillet? 

Så er du måske vores nye nattevagt.

I Furesø Kommune vil vi gøre det trygt at blive gammel, og vi søger netop nu en social- og sundhedsassistent til nattevagt (lige uger, 7:7) fra d. 1. januar 2026.

    
I er en lille gruppe, der består af 2 social- og sundhedshjælpere og 1 social- og sundhedsassistent, der er fælles om at servicere Furesø Kommunes borgere om natten. Jeres samarbejde omkring borgere og sparring om opgaveløsningen, er altafgørende for, at vores borgere oplever gode og trygge forløb hele døgnet. Du skal indgå med sundhedsfaglig kompetence, og varetage både helhedspleje og sundhedsfaglige opgaver. 

I Furesø Kommune er der ikke er langt fra idé til handling, og vi vil være på forkant med udviklingen og de spændende udfordringer, vi står overfor. Vi arbejder innovativt og har brug for en natassistent, der kan og vil være med til at gøre en forskel.

Vi forventer at du: 

  • er uddannet social- og sundhedsassistent med minimum 4- 5 år erfaring inden for ældreområdet efter endt uddannelse 
  • er stolt af din faglighed, dygtig med et godt overblik 
  • har flair for it og kan formulere dig skriftligt i forbindelse med dokumentation 
  • er fleksibel og positivt indstillet,
  • har lyst til at arbejde i en virksomhed i udvikling, hvor du får mulighed for at blive dygtigere 
  • gerne interesse for og erfaring med enten demens eller psykiatri
  • erfaring med at arbejde ud fra den rehabiliterende tanke
  • har kørekort og er frisk på at køre i elbil
  • er mødestabil og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  1.  
  2. I Furesø passer vi på dem, der passer på vores borgere. Derfor tilbyder vi dig:
  • En ny sammenlagt Hjemme- og Sygepleje med stærke fagligheder samlet i nyistandsatte lokaler i Værløse. 
  • En grundig introduktion 
  • Et ansvarsfuldt og selvstændigt arbejde i et afvekslende og lærerigt miljø. 
  • En arbejdsplads med stor faglighed, hvor du får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.
  1. Vi arbejder ud fra værdierne: dialog, åbenhed og engagement. 
  2.  
  3. I Hjemmeplejen arbejder vi ud fra Furesø Kommunes værdigrundlag og kvalitetsstandarder,
  4. desuden arbejder vi med NEXUS omsorgssystem. Læs mere om Hjemmeplejen https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmehjaelp/


Vil du vide mere om stillingen, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte:

Team koordinator for nattevagten Maj-Britt Nøhr  telefon: 7216 3660 mail:  mnj6@furesoe.dk 

Eller daglig leder af hjemmeplejen Katrine Maymann mail: kmm1@furesoe.dk

Ansøgningsfristen Fredag d.21/11 2025  kl. 12.00  Samtaler torsdag d.27/11 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

FFO pædagog søges til Søndersø FFO

Furesø

Pædagog søges til Søndersø FFO – vær med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn 

Vil du være med til at give alle børn et godt og trygt fritidstilbud? Så kom og bliv en del af Søndersø FFO! 

Vi søger en fagligt stærk og engageret pædagog, der har lyst til en aktiv hverdag med masser af udfordringer og samarbejde. Søndersø FFO er en stor institution med ca. 350 børn fra 0. til 3. klasse og ca. 25 ansatte. 

Om jobbet 

Som pædagog i Søndersø FFO bliver du en del af et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere på Søndersøskolen. FFOen er organiseret i fire selvstyrende årgangsteams, værksteder og en bred vifte af idrætsaktiviteter. Du vil være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter i tæt dialog med kolleger og med fokus på børnenes trivsel og udvikling. 

Stillingen inkluderer også timer i undervisningen, hvor du arbejder sammen med en lærer. 

Vi tilbyder 

Et fagligt udviklende miljø med fokus på tværfagligt samarbejde 

En arbejdsplads med høj trivsel og plads til refleksion og feedback 

En aktiv og varieret hverdag, hvor du gør en forskel for børnene 

Vi søger dig, der: 

Har høj faglighed og pædagogisk engagement 

Er ansvarlig og kan tage lederskab i opgaver 

Trives i en stor og dynamisk institution 

Ser barnet i hele dets skoledag – fra kl. 7.15 til 16.45 

Kan samarbejde professionelt med eksterne aktører 

Arbejder inkluderende og anerkendende 

Er systematisk og vedholdende 

Har arbejdstid primært mellem kl. 10.00 og 16.45 (to dage til kl. 16.00) 

Vil du vide mere? 

Kontakt FFO-leder Dan Guul Simonsen på dgs1@furesoe.dk eller tlf. 7216 4454 for spørgsmål eller aftale om besøg. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside. 

Løn efter gældende overenskomst. 

 Ansøgningsfrist: 24.nov- 2025 kl. 12:00 

 Samtaler og rundvisninger afholdes løbende. 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.



Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Ydelsessagsbehandler til to faste stillinger i Ydelse, Rådighed og Kontrol på 37 timer pr. 1. januar 2026.

Furesø

Ydelsessagsbehandler til to faste stillinger i Ydelse, Rådighed og Kontrol på 37 timer pr. 1. januar 2026.

Da vi ikke fandt det rette match i første ansøgningsrunde, slår vi stillingen op igen – måske er det dig, vi mangler?

Dit kommende nye team

Du vil blive en del af en afdeling, som består af 13 dygtige medarbejdere, der blandt andet varetager sagsbehandling og udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere og tilskud til virksomheder, bekæmper socialt bedrageri og løser administrative opgaver.

Vi er en afdeling med ambitioner og arbejder på at opbygge en organisation, der tilpasser sig den nye reform. Vi ser ind i flere spændende muligheder for at arbejde med vores kompetencer og sammen udvikle vores faglighed, blandt andet indgår vi nu i et projekt med Kombit med fokus på kompetenceudvikling.

Om jobbet: 

Som ydelsessagsbehandler skal du sammen med dit team sørge for at kommunens borgere får den rette økonomiske hjælp til tiden. Teamet er præget af høj faglighed og professionalisme og arbejder tæt sammen for at nå dagens mål.

Dine arbejdsopgaver kunne være:

Vi søger sagsbehandlere, der kan sagsbehandle indenfor aktivloven og beskæftigelsesloven, herunder:

  • Yde råd og vejledning – både telefonisk og personligt – med en helhedsorienteret tilgang.
  • Sagsbehandle ansøgninger om kontanthjælp og enkeltydelser efter aktivloven.
  • Beregning og udbetaling ledighedsydelse.
  • Beregning og udbetaling af flekslønstilskud (ny og gl. ordning) efter beskæftigelsesloven. 
  • Sagsbehandle i vores fagsystem KY.
  • Samarbejde tæt med kolleger i både jobcenter og øvrige centre.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra en lignende stilling og KY. Du kan bl.a. være uddannet som kommunom, socialrådgiver, socialformidler eller professionsbachelor i offentlig administration.
  • har flair for at navigere rundt i de forskellige fagsystemer. Vi arbejder blandt andet i systemer som KY, Fasit, SAPA og Acadre.
  • er grundig: Det er et område med meget lovgivning. Du har styr på blandt andet Lov om aktiv socialpolitik og kan anvende lovene som grundlag, så du og dine kolleger kan træffe de juridisk korrekte afgørelser.
  • kan se nuancerne: Vi arbejder i en verden, hvor der skal laves konkrete individuelle vurderinger og faglige skøn. Du og kollegerne sætter en ære i at fortolke lovgivning og anvende Ankestyrelsens principafgørelser i jeres arbejde. 
  • sætter pris på, at dit arbejdsområde er i konstant udvikling: Vi arbejder hele tiden på at optimere vores arbejdsgange og samarbejde med de øvrige teams på Beskæftigelsesområdet. Derudover har du forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
  • har en positiv indstilling til at indgå i tværfagligt samarbejde i forhold til fælles opgaveløsning.
  • formidler klart og præcist – både skriftligt mundtligt: Du er bevidst om, at borgerne har vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Du skal kunne kommunikere respektfuldt og anerkendende med borgeren, hvorfor du håndtere mødet med borgeren professionel og er bevidst om din kommunikation.

Vi tilbyder 
 

  • Stærkt team med et godt sammenhold, masser af grin, højt til loftet og en fælles retning.
  • En individuel oplæringsplan: Vi sikrer, at du kommer godt fra start med en individuel oplæringsplan, der er tilpasset dine kompetencer og erfaring. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt forberedt, inden du får din egen sagsstamme.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring.
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på vores fælles opgaveløsning.
  • Et åbent kontorlandskab med fleksible pladser og arbejdszoner, som har fokus på det gode arbejdsmiljø.
  • Fleksibel arbejdstid.
  • Hjemmearbejde er en mulighed og en naturlig del af vores ”brand” som moderne, fleksibel og attraktiv arbejdsplads. 
  • Frokost ordning m.m.

Om ansættelsesforholdet 

Stillingerne er på 37 timer pr. uge og til ansættelse med start den 1. januar 2026 eller eventuelt tidligere. Hvis du gerne vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ydelse, Rådighed og Kontrol Ayaan A Mohamud på telefon nummer 61460571 eller via mail abd5@furesoe.dk 

Ansøgningsfristen

Ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025, kl. 12:00. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. november 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Vi søger en ny kollega til vores stærke team i Teknisk Drift og Service.  (Center for Kultur og Ejendomme)

Furesø

Hos os er der en hylde til enhver, med flair for håndværk. 

Er du typen, der altid finder en løsning, giver en hånd med til kollegaen, og har hænderne rigtigt skruet på? Har du gåpåmod og lyst til at gøre en forskel for Furesøs borgere og rammerne for alle kommunens medarbejdere – så er det måske dig, vi leder efter.

Om os

Vi er et hold på ca. 30 engagerede håndværkere. Vi er blandt andet tømrere, murere, malere og tekniske servicemedarbejdere – som hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi står for den systematiske drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger for brug af både børn, ældre og fritidsbrugere. 

Dine opgaver og profil

Som medarbejder hos os får du et job med masser af afveksling, ansvar og mulighed for at præge en afdeling i udvikling. Vi fikser døre og vinduer, skifter vandhaner, sætter fliser op, og maler og meget mere. 

Du får dit eget område hvor du har overblikket, men arbejder stadig tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Trives med at tage ansvar og følge opgaverne til dørs
  • Er god til at kommunikere – både med kollegaer og brugere
  • Kan it på brugerniveau (Keep Fokus, Main Manager og Office-pakken)
  • Har øje for bygningsvedligehold – også de detaljer, som andre ofte overser
  • Er imødekommende, stabil og går op i at levere kvalitet

Som person er du både selvstændig og en holdspiller. Du kan prioritere dine opgaver, bevare overblikket og møder andre med åbenhed og ordentlighed.

Vi tilbyder

  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø med plads til humor
  • Stor frihed under ansvar 
  • Stor variation i arbejdsopgaverne
  • Bil til de udgående opgaver
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • Ansvarsområder tilpasset dine interesser

Praktisk

  • Stillingen er 37 timer om ugen, men der er også mulighed for opstart på deltid. 
  • Løn efter kvalifikationer og overenskomst med FOA
  • Du skal have gyldigt kørekort 
  • Børneattest og straffeattest indhentes ved anmærkning på straffeattest vil den blive konkret vurderet 

Er du interesseret?
Send din ansøgning til os – vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder Marie Larsen på tlf.: 72 16 56 42 eller på mail mla@furesoe.dk 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Koordinator til Virksomhedsservice på beskæftigelsesområdet

Furesø

Koordinator til Virksomhedsservice på beskæftigelsesområdet

Brænder du for at koordinere virksomhedssamarbejdet og hjælpe ledige i job? Så er du måske vores nye koordinator til beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune. 

Som koordinator har du blandt andet ansvar for at facilitere og udvikle samarbejdet med Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) og opbygge et virksomhedsnetværk og udvikle en garantimodel, som tager et socialt ansvar og hjælper borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job, småjob og lønnede timer. 

Dine opgaver

I Furesø Kommune tager vi vores opgave som rekrutteringspartner seriøst, og vi arbejder målrettet på at sikre, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Som koordinator er dine primære opgaver, at:

  • Være med til at udvikle en virksomhedsstrategi, da alle medarbejdere skal opsøge virksomheder og hjælpe borgere i arbejde. 
  • At opbygge et virksomhedsnetværk, som vil tage et socialt ansvar og indgå i en garantimodel
  • Sikre at ledige kommer i spil til kurser og jobs inden for HRS-indsatsen og sikre, at vores samarbejdspartnere oplever at få kvalificeret arbejdskraft. Du har ansvar for at screene borgerne, før de bliver tilknyttet et opkvalificerende kursus eller jobopslag fra HRS. 
  • Gøre vores klubtilbud for jobparate mere jobrettede
  • Være administrator af systemet VITAS, der er et system, hvor virksomhederne bl.a. kan ansøge om at få en borger i løntilskud eller praktik. Være med til at understøtte en bedre data disciplin i fagsystemet Fasit, som vi overgik til i maj måned
  • Indgå i forskellige netværk herunder Furesø Erhvervsforening og FC Netværk
  • Agere sparringspartner for jobformidlerindsatsen, som netop er overgået til en mere virksomhedsvendt rolle og funktion. 

Derudover vil du varetage opgaver, der generelt understøtter den gode virksomhedsservice i Furesø Kommune, ved at skabe jobåbninger i virksomhederne i og omkring Furesø Kommune og matche ledige med jobåbningerne.

Det bliver du en del af

Som arbejdende koordinator bliver du en del af Jobsøgningsindsatsen, hvor Virksomhedsservice er forankret, dvs. ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet og som ikke har problemer udover ledighed. Virksomhedsservice består af 2,5 virksomhedskonsulenter, da de øvrige kolleger er jobformidlere enten 1-1 tilbud eller jobklub, alle skal lave virksomhedsvendt arbejde og den forandring skal Virksomhedsservice understøtte. Myndighed og indsats varetages af samme person. Derfor er Virksomhedsservice tværgående og organiseringen og understøtter også jobhjælpsindsatsen med sparring og det er til dem målgruppe garantimodellen primært skal udvikles til med en kobling til Ungeløftet.

Hvem er du

Din faglige baggrund er ikke så vigtig, men det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet og dets aktører. Det vigtigste er, at du har interesse for området og trives med en udadvendt hverdag med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere og kolleger. Du har mod på at komme rundt i organisationen, hos virksomheder osv. og arbejder struktureret, fordi vi skal udvikle en masse spændende elementer på beskæftigelsesområdet vi er afhængige af at lykkes med

  • Du drives af at nå resultaterne

Du motiveres af at skabe gode resultater og kan se sammenhængen mellem det du gør og beskæftigelsesområdets samlede resultater. Du ved, at dit arbejde og dit samarbejde med andre er centralt for at nå resultaterne. 

  • Du samarbejder på tværs

I din hverdag vil skulle samarbejde med mange samarbejdspartnere, som er afgørende for, at du kan nå dine resultater. Uden et godt samarbejde med dem, kommer du ikke til at lykkes. Det gælder både kolleger på beskæftigelsesområdet i Furesø, virksomheder i og uden for kommunen, HRS og kolleger på beskæftigelsesområdet. 

  • Du har administrativ flair og forståelse for praksis

Du arbejder systematisk og struktureret. Du ved at, hvis du tilgår opgaven på en smart måde, der har sans for både overblikket og detaljen, så kommer du længst. Du kan arbejde analytisk, men det falder dig også let for at gå konkret til værks og ringe rundt til en liste af ledige eller virksomheder, når der er brug for det. 

  • Du er professionel og serviceminded

Du skal kunne vedligeholde dine kontakter og skabe nye for at lykkes. Du ved, at du kun kan gøre det, hvis du altid overholder dine aftaler og sammen med samarbejdspartnere finder løsninger og muligheder, selvom de ikke lå lige for ved første øjekast.

Hvem er vi

På beskæftigelsesområdet i Furesø Kommune er vi optaget af, hvordan vi hele tiden kan levere den bedste service til gavn for både borgere og virksomheder. Vi har netop omlagt vores indsats og træder ind i en spændende udviklings- og implementeringsperiode, hvor vi sammen skal blive endnu mere virksomhedsvendte.

Der er højt til loftet og vi har mange gode drøftelser, men når vi har valgt en strategi, så holder vi fast gennem tæt opfølgning og dialog om, hvad det betyder i den konkrete sag. Beskæftigelsesområdet er lokaliseret på to adresser, og da din opgave er tværgående, vil du derfor have skiftende arbejdssteder.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst. Du vil blive ansat som virksomhedskonsulent med et koordinatortillæg. 

Om ansættelsesforholdet

Hvis du gerne vil høre mere om den faste stilling med start hurtigst muligt, er du velkommen til at kontakte konst. Afdelingsleder Anne Birgitte Stubkjær på telefon 29 667 667

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrister den 21. november 2025 kl. 12. Vi afholder samtaler d. 24. november 2025

I Furesø Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Pædagog eller specialpædagog

Furesø

Brænder du for at arbejde med børn og familier i udsatte positioner og er pædagog/specialpædagog, så søg her! 

Chefen har givet lov til at ansætte en ekstra pædagog 😊

Vi søger en uddannet pædagog eller specialpædagog til en fast stilling i en børnehavegruppe på ca. 18 børn. Timeantallet er 32-37 t/uge. Du bliver den 3. pædagog på stuen. 

Børnehuset Mimers Brønd ligger i Farum midtpunkt, tæt på Farum Bymidte og station. Huset har 20 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn pt. vi er 18 medarbejdere. Vi har en meget høj andel af familier i udsatte positioner, samt flersproget børn. 

Vi er et hus med mange forskellige kulturer blandt både børn og voksne, og det beriger vores hverdag på fineste vis. Fx giver vores medarbejdere med flere sprog tryghed og ro, når vi modtager familier, der endnu ikke kan dansk. Vi har et tæt samarbejde med alle vores familier og ser hele familien som en del af vores dagtilbud. Det ses bl.a. ved at vi tilbyder hjemmebesøg til alle familier før de starter.       

 

Personalegruppen består hovedsageligt af en gruppe erfarende medarbejdere, hvor mange har været i huset i mange år. 

Omsorg, nærvær, fællesskab og sprog

Vi vægter nærvær og omsorg med det enkelte barn højt, da vi mener at det er i den trygge relation vi kan understøtte barnets trivsel og udvikling. Vi deler os dagligt ind i små grupper og tager gerne på ture med få børn. Da vi ser børn som kompetente og eksperter i deres eget liv, vægter vi deres medbestemmelse højt og det medvirker til at de deltager engageret i forpligtende fællesskaber. Derudover ser vi legen som grundlæggende for barnets dannelse, læring og udvikling. 

Vi har altid fokus på barnets sprogudvikling, da vi mener at et nuanceret sprog er vigtigt for gode livsmuligheder. Derfor har vi også en sprogpædagog ansat, der laver sprogstimulerende læringsmiljøer på tværs af huset. 


Vi har en stor dejlig legeplads, der udfordrer både motorik og sanser. Inde prioriterer vi gode inkluderende læringsmiljøer. Her er små og store fællesskaber, og alle er medansvarlige for, at hverdagen hænger sammen, både på den enkelte stue, og i huset som helhed. 

 

Forberedelse og sparring

Som pædagog i Mimers Brønd har du mindst 1 times forberedelse pr. uge, deltager i ca. 8 årlige personalemøder af 2-3 times varighed, 3-4 møde med faglige oplæg, derudover er der stue- og afdelingsmøder. Desuden har vi to PPR-pædagoger fast i huset, samt vi har tæt sparring med talepædagog, psykolog m.fl. 

 

Ansøgningsfrist: mandag d. 24. november 2025. 

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så kom på besøg eller send os en ansøgning.  


Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi yder et Furesø-tillæg oven i den overenskomstmæssige løn og et tillæg for høj andel af socioøkonomi. 

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Trine Fromberg med henblik på en rundvisning eller spørgsmål på tlf. 7216 3680, mail atbf@furesoe.dk.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.



Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Indrykket:08/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Furesø Kommune

Servicevagt i Furesø Kommune.

Furesø

2 Nye kollegaer og familiemedlemmer søges til Servicevagten i Furesø Kommune – kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt?

Er du en rolig og handlekraftig type med teknisk snilde og lyst til at gøre en forskel i hverdagen? Kan du skifte fra skadeservice til borgerløft og alarmkørsel – uden at tabe hovedet? Så er det dig, vi leder efter i Furesø Kommunes Servicevagt.

Hvad går jobbet ud på?

Kort sagt: Alt det, der får hverdagen til at køre (og lyset til at tænde). Du løser både planlagte og akutte opgaver på kommunens ejendomme og i samarbejde med kolleger på tværs i alle kommunens centre, hjemmeplejen, SSP, samt FBR, da vi ligeledes også er ressourceperson ved brandalarmer på kommunale bygninger.

Som Servicevagt i Furesø Kommune er du sammen med dine 9 helt fantastiske kollegaer med til at dække døgnets 24 timer alle årets dage.  Du vil i Servicevagten arbejde i 3 holds skift med vagtlængde på ca 8,25 time – andre vagtformer og længder vil kunne forekomme.  

Dine opgaver kan fx være:

  • Alarm- og skadekørsler / AIA & ABA
  • Teknisk service og rundering på kommunale bygninger
  • Hjælp til hjemmeplejen med borgerløft
  • Mad- og postkørsel på helligdage
  • Samarbejde med SSP og dialog med unge
  • Tjek af legepladser og udbedring af småskader
  • DKV kontrol opgaver 
  • Runderinger hvor du ofte kommer ud og gå 10-15 km på en vagt
  • Akut opgaveløsning – døgnet rundt

Hvem er du?

Du har måske en håndværker eller beredskabsbaggrund måske har du erfaring som vægter, men vigtigst er, at du:

  • Er praktisk anlagt og ikke bange for lidt værktøj
  • Er selvstændig, men trives i et team
  • Har situationsfornemmelse og tør sige til – og fra
  • Har humor, overskud og hjertet på rette sted
  • Kan bruge IT på almindeligt niveau, vi benytter iPhone i vores hverdag
  • Har gyldigt kørekort (B)
  • Og bor max 20 minutters kørsel fra Furesø, når du er på rådighedsvagt

Hvad tilbyder vi?

Et alsidigt job i et stærkt team på 9 kollegaer, der holder hjulene i gang 24/7-365. Du får strukturerede vagter (8,25 – 12,25 timer) og mulighed for at byde ind på rådighedsvagter. Hos os prioriterer vi både sikkerhed og frihed – og du har altid en makker i baghånden, hvis det bliver nødvendigt.

Du bliver en del af Center for By & Miljø og får medansvar for drift og sikring af kommunens 190 ejendomme.

Furesø Kommune er fra 2018 en røgfri arbejdsplads.

Er du interesseret i at være en del af servicevagt familien?

Så send din ansøgning til os, og hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte leder af Beredskab & Servicevagten, Teddy Lundqvist på 7216 5268 Eller faglig koordinator for Servicevagten, Serdal Gedik på tlf. 7216 5753.

Ansøgningsfrist: 22. november 2025 – men vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:08/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling